Landstingslov nr. 4 af 3. marts 1994 om ændring af landstingslov om stempelafgift.

 

§ l

I landstingslov nr. 8 af 31. oktober 1987 om stempelafgift, som senest ændret ved landstingslov nr. 14 af 30. oktober 1992, foretages følgende ændringer:

 

l. I § 11 indsættes som nyt stk. 1:
"Dokumenter, der oprettes af ægtefæller eller af personer i lignende samlivsforhold, er stempelfri, når der alene stiftes rettigheder og forpligtelser for personerne selv."

2. I § 11 indsættes som nyt stk. 2:
"Stk. 2. Bestemmelsen i stk. l finder tilsvarende anvendelse på dokumenter, der oprettes i anledning af arv, skilsmisse, separation, samlivsophævelse eller lignende."

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

 

§ 2

Landstingsloven træder i kraft den 1. april 1994.




Grønlands Hjemmestyre, den 3. marts 1994




Lars Emil Johansen

/

Emil Abelsen