Landstingsforordning nr. 9 af 3. november 1994 om aktivering af ledige.
I medfør af § 2 i lov nr. 580 af 29. november 1978 for Grønland om arbejds- og socialvæsenet fastsættes:
Kapitel 1.
Formål og anvendelsesområde§ 1. Forordningens formål er at give kommunerne mulighed for gennem en aktiverende indsats:
1) at afhjælpe øjeblikkelig ledighed i kommunen, og
2) at forbedre beskæftigelsesmulighederne for de ledige i kommunen.
Stk. 2. Den aktiverende indsats kan bestå i:
1) at tilbyde den ledige uddannelse, herunder også efteruddannelse og omskoling, jf. kapitel 2,
2) at beskæftige den ledige i et kommunalt beskæftigelsesprojekt, jf. kapitel 3, eller
3) at få den ledige ansat med løntilskud på det ordinære arbejdsmarked, jf. kapitel 4.
Kapitel 2.
Uddannelsestilbud§ 2. Kommunalbestyrelsen kan efter reglerne i dette kapitel beslutte at søge den ledige aktiveret gennem tilbud om uddannelse, herunder også efteruddannelsesog omskolingstilbud.
Stk. 2 Landsstyret fastsætter, hvilke uddannelser og kurser, der kan ske optagelse i efter reglerne i denne forordning, og om betingelserne for den lediges optagelse i uddannelsen eller kurset.§ 3. Den ledige vil under uddannelsen eller kurset være berettiget til en uddannelseshjælp, der svarer til den for den pågældende uddannelse fastsatte støtte, og udbetaling af uddannelseshjælpen skal følge de gældende regler herfor på det pågældende område.
Stk. 2. Er uddannelsen eller kurset ikke støtteberettigende i henhold til landstingsfororordningen om erhvervsuddannelse, uddannelsesstøtte og erhvervsvejledning, vil den ledige være berettiget til en uddannelseshjælp, der svarer til den støtte, som der efter reglerne i den nævnte forordning ville være berettigelse til under en tilsvarende uddannelse eller et tilsvarende kursus.
Kapitel 3.
Kommunale beskæftigelsesprojekter
Betingelser for etablering og drift§ 4. Kommunalbestyrelsen kan efter reglerne i dette kapitel beslutte at aktivere ledige gennem ansættelse i kommunale beskæftigelsesprojekter.
Stk. 2. Ved kommunale beskæftigelsesprojekter forstås beskæftigelsesprojekter, der etableres, drives og finansieres af en kommune alene eller flere kommuner i fællesskab.§ 5. Kommunalbestyrelsen har pligt til at sikre sig,at beskæftigelsesprojektet opfylder følgende generelle projektkrav:
1) Der skal forud for projektets iværksættelse foreligge en projekt-beskrivelse, der som minimum anfører:
a) projektets formål,
b) projektets opgaver,
c) projektledelse,
d) målgruppe,
e) deltagerantal
f) projektets varighed
g) budget for projektet
2) Der skal være såvel en overordnet projektstyring som en daglig projektledelse.
3) Der skal være sikkerhed for, at projektet løbende evalueres i projektstyregruppen og at denne iøvrigt fører tilsyn med projektet.§ 6. Kommunalbestyrelsen skal forud for iværksættelse af et beskæftigelsesprojekt give hovedorganisationerne for såvel lønmodtager- som arbejdsgiverorganisationerne mulighed for at udtale sig om de i §§ 7, 8, 12, 13 og 14 nævnte forhold.
§ 7. Etablering og drift af beskæftigelsesprojekter må ikke medføre, at der sker en reduktion i efterpørgslen efter produkter eller tjenesteydelser, der allerede produceres eller ydes af eksisterende virksomheder.
Stk. 2. Etablering og drift af beskæftigelsesprojekter må ikke medføre, at der sker en reduktion i antallet af stillinger, der har tilknytning til de arbejdsopgaver, som projektet omfatter.
Stk. 3. Etablering og drift af beskæftigelsesprojekter må ikke medføre, at der sker en reduktion i antallet af praktikpladser til STI-elever.§ 8. Beskæftigelsesprojekter må kun producere og afsætte produkter, såfremt afsætningen sker på markedsvilkår, herunder at der i salgsprisen er indeholdt en for brancheområdet sædvanlig avance.
§ 9. Kommunalbestyrelsen har for så vidt angår beskæftigelsesprojekter med produktionsvirksomhed pligt til at sikre sig, at der anvendes grønlandske råvarer og halvfabrikata, hvor sådanne kan fremskaffes.
Løn- og ansættelsesvilkår
§ 10. Ansættelse i beskæftigelsesprojekt forudsætter, at den lediges helbredsmæssige eller andre personlige forhold ikke er til hinder herfor.
§ 11. Ansatte på beskæftigelsesprojekter skal under projektets forløb stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Dette gælder dog ikke under et evt. uddannelsesforløb i projektet. Rådighedsforpligtelsen gælder ikke for formænd, instruktører og lignende.
§ 12. Den ansatte aflønnes i henhold til den til enhver tid gældende mindste timeløn incl. feriepenge for ufaglærte arbejdere, jf. overenskomsten mellem SIK og de offentlige arbejdsgivere for timelønnede faglærte og ikke-faglærte arbejdere.
Stk. 2. Lønnen udbetales bagud hver 14. dag, og den beregnes på grundlag af det antal timer, som den ansatte har været beskæftiget.
Stk. 3. Indgår der et uddannelsesforløb i projektet, skal den ansatte i forbindelse med dette aflønnes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 2.§ 13. Den ugentlige arbejdstid skal være på mindst 20 timer.
Stk. 2. For personer, der opfylder betingelserne for at modtage takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed efter forordningen om takstmæssig hjælp fra det offentlige, skal den ugentlige arbejdstid endvidere som minimum svare til omfanget af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i de seneste 13 uger forud for ledighedens indtræden.§ 14. Ansættelsesvilkårene iøvrigt skal svare til de vilkår, der overenskomstmæssigt er fastsat for tilsvarende arbejde, og hvor der ingen overenskomst er på området, skal ansættelsesvilkårene svare til de vilkår, der sædvanligvis er knyttet til tilsvarende arbejde.
Kapitel 4.
Løntilskud
Betingelser for indgåelse af løntilskudsaftaler
§ 15. Kommunalbestyrelsen kan efter reglerne i dette kapitel træffe beslutning om at aktivere ledige ved at give løntilskud til de lediges ansættelse i private og offentlige virksomheder og institutioner.
Stk. 2. Løntilskuddet kan ikke gives til ansættelser i virksomheder og institutioner, der helt eller delvist ejes eller drives af den tilskudsgivende kommune.§ 16. Kommunalbestyrelsen formidler gennem sin arbejdsmarkedsforvaltning kontakten til private og offentlige virksomheder og institutioner med henblik på anvisning af arbejdskraft med løntilskud.
§ 17. Forinden der indgåes en aftale om løntilskudsansættelse, skal kommunalbestyrelsen give hovedorganisationerne for såvel lønmodtager- som arbejdsgiverorganisationerne mulighed for at udtale sig om de i §§ 20, 22 og 23 nævnte forhold.
§ 18. Kommunalbestyrelsen fastsætter efter aftale med virksomheden eller institutionen tilskuddets størrelse, herunder eventuelle nedsættelser af tilskuddets størrelse under ansættelsens forløb.
Stk. 2. Tilskuddet kan højst udgøre 50 % af lønudgiften for hver enkelt løntilskudsansatte.
Stk. 3. Andelen af løntilskudsansatte i en virksomhed eller institution må højst udgøre 50 % af det totale antal ansatte i virksomheden eller institutionen. Ved ansættelse i selvstændige afdelinger af en virksomhed eller institution, må andelen af løntilskudsansatte højst udgøre 50 % af det totale antal ansatte i afdelingen.
Stk. 4. Landsstyret kan efter ansøgning herom i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i stk. 2 og 3.§ 19. Tilskudsperioden for den enkelte ansatte kan være op til 12 måneder, hvorefter tilskud kan ydes for en ny periode, såfremt betingelserne i denne forordning iøvrigt er opfyldt.
§ 20. Ansættelse med løntilskud må ikke medføre en ubillig konkurrence over for andre virksomheder og institutioner.
§ 21. Under ansættelsen har virksomheden eller institutionen de samme arbejdsgiverbeføjelser som ved ansættelser uden løntilskud.
Løn- og ansættelsesvilkår
§ 22. Løn- og ansættelsesvilkår skal være overenskomstmæssige eller de sædvanlige ved tilsvarende arbejde.
§ 23. Ansættelse med løntilskud kan alene ske, såfremt den ugentlige arbejdstid udgør mindst 20 timer.
Stk. 2. For personer, der opfylder betingelserne for at modtage takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed efter forordningen om takstmæssig hjælp fra det offentlige, skal den ugentlige arbejdstid endvidere som minimum svare til omfanget af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i de seneste 13 uger forud for ledighedens indtræden.
Kapitel 5.
Administration§ 24. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for administrationen af forordningen.
Stk. 2. Kommunerne skal i forbindelse med administrationen føre statistik over alle de ledige, der aktiveres med hjemmel i forordningen.
Stk. 3. Statistikken skal mindst indeholde oplysninger om følgende:
1) den aktiveredes navn og CPR-nr.,
2) om der er tale om et uddannelsestilbud, et beskæftigelsesprojekt eller en løntilskudsansættelse,
3) tidspunktet for aktiveringsforanstaltningens påbegyndelse, dens planlagte- og dens faktiske varighed,
4) aktiveringsforanstaltningens ugentlige antal arbejdstimer henholdsvis uddannelsestimer,
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen har pligt til at indberette de i stk. 3 nævnte oplysninger til Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked. Der skal ske indberetning efter hvert kvartal. Indberetningen skal ske senest den l. i den næstfølgende måned efter hvert kvartals afslutning.
Stk. 5. Landsstyret kan fastsætte nærmere regler for indberetningens form og indhold.§ 25. Kommunalbestyrelsen har pligt til at sikre sig, at ledige, der aktiveres efter reglerne i denne forordning, ikke derved bliver dårligere stillet økonomisk, end de var før aktiveringen.
Stk. 2. Såfremt den hjælp, der udbetales den aktiverede efter reglerne i denne forordning, ikke er tilstrækkelig til at afhjælpe den pågældendes trangssituation, vil der som supplement til hjælpen kunne ydes udvidet behovsvurderet hjælp efter landstingsforordningen om hjælp fra det offentlige, såfremt betingelserne herfor iøvrigt er opfyldt.
Kapitel 6.
Finansiering§ 26. Udgifter efter denne forordning afholdes af kommunerne, jf. dog § 3, stk. 1.
Kapitel 7.
Klage§ 27. Afgørelser truffet efter denne forordning kan påklages efter bestemmelserne herom i landstingsforordningen om socialvæsenets styrelse og organisation.
Kapitel 8.
Ikrafttræden§ 28. Denne forordning træder i kraft den 1. januar 1995. Samtidig hermed ophæves landstingsforordning nr. l af 11. maj 1993 om kommunale beskæftigelsesprojekter og løntilskud.
Grønlands Hjemmestyre, den 3. november 1994
Lars Emil Johansen/
Henriette Rasmussen