Landstingslov nr. 3 af 13. maj 1993 om ændring af landstingslov om ind- og udførsel af varer.

 

§ 1

I landstingslov nr. 18 af 30. oktober 1992 om ind- og udførsel af varer foretages følgende ændringer:

 

1. I § 7 indsættes som stk. 3:
"Stk. 3. Varer, som nævnt i stk. l, kan indføres efter tilladelse fra Skattedirektoratet, såfremt indførslen sker med henblik på erhvervsmæssigt videresalg til personer eller virksomheder som opfylder bestemmelserne i stk. 2."

2. I § 15 indsættes som stk. 2:
"Stk. 2. Landsstyret kan godtgøre erlagt afgift efter landstingslov nr. 19 af 30. oktober 1992 om indførselsafgifter for varer, der i Grønland anvendes til erhvervsmæssig fremstilling af andre ikke afgiftspligtige varer."

 

§ 2

Landstingsloven træder i kraft den 1. juni 1993




Grønlands Hjemmestyre, den 13. maj 1993




Lars Emil Johansen

/

Emil Abelsen