Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 45 af 16. december 1993 om fastsættelse af foranstaltninger for overtrædelse af ministerielle regulativer angående fredning af rensdyr i Grønland.
I medfør af Landstingslov nr. 12 af 22. november 1984 om erhvervsmæssig fangst og jagt §§ 4, 5, 6, 9 og 10, Landstingslov nr. 11 af 29. april 1992 om ikke-erhvervsmæssig fangst, jagt og fiskeri §§ 2 og 5 samt Landstingslov nr. 11 af 12. november 1980 om naturfredning i Grønland §§ 2 og 19 fastsættes:
§ 1. Denne bekendtgørelse omfatter ministerielt regulativ af 24. september 1952 om tillæg til regulativ angående fredning af rensdyr i Grønland af 11. juni 1927 som ændret den 1. oktober 1953, som ændret ved regulativ af 12. marts 1968, regulativ af 29. juli 1969 og regulativ af 17. juni 1974.
§ 2. Overtrædelse af forbud indeholdt i det i § l nævnte regulativ kan medføre bøde og fangsten eller værdien heraf kan konfiskeres.
§ 3. Landsstyret kan dispensere fra forbud indeholdt i det i § l nævnte regulativ, hvis hensynet til videnskabelige undersøgelser eller særlige forhold i forbindelse med tamrendriften tilsiger det.
§ 4. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 20. december 1993.
Grønlands hjemmestyre, den 16. december 1993
Hans Iversen/
Jørn Birk Olsen