Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 44 af 21. december 1993 om kommunernes bidrag til den fælles investeringsfond for elforsyningsanlæg i bygder i 1994.
I henhold til §§ 10 og 11 i Landstingslov nr. 10 af 28. oktober 1985 om elforsyningsanlæg i bygder, fastsættes:
§ 1. Til udligning af byrderne vedrørende investering i elforsyningsanlæg i bygder, yder nedennævnte kommuner i 1994 følgende bidrag til den fælleskommunale investeringsfond:
Nanortalik 220.500 Qaqortoq 249.800 Narsaq 148.300 Ivittuut 14.500 Paamiut 176.100 Nuuk 866.200 Maniitsoq 295.600 Sisimiut 351.200 Kangaatsiaq 129.400 Aasiaat 245.800 Qasigiannguit 114.800 Ilulissat 315.800 Qeqertarsuaq 82.200 Uummannaq 215.700 Upernavik 226.500 Avanersuaq 67.200 Ammassalik 242.200 Ittoqqortoormiit 38.200 Stk. 2. Bidragene indbetales til Grønlandsbanken, reg. nr. 6471, konto 180809-2, med 1/12 i hver af årets
måneder, ved reduktion i de respektive måneders bloktilskud.
Stk. 3. Overstiger et bidrag efter stk. 2 en måneds bloktilskud, skal det beløb, hvormed bidraget overstiger månedens bloktilskud, indbetales til den i stk. 2 nævnte konto, senest den 2. bankdag i den pågældende måned .
Grønlands Hjemmestyre, den 27.december 1993
Kuupik Kleist/
Jens K.Lyberth