Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 43 af 22. december 1993 om uddannelse af journalister.

I medfør af § l, stk. 3, i landstingsforordning nr. l af 4. maj 1990 om erhvervsuddannelse, uddannelsesstøtte og erhvervsvejledning fastsættes:

 

Kapitel 1.
Formål og varighed

§ 1. Uddannelsens formål er at kvalificere eleverne teoretisk og praktisk til at virke som journalister inden for medier, der måtte eksistere, og til at deltage i udviklingen af medierne og informationsvirksomheden i såvel den offentlige som den private sektor.

§ 2. Uddannelsen til journalist varer 3 år. Den består af to skoleophold af sammenlagt 2 års varighed samt et praktikophold af l ½ års varighed i en privat eller offentlig medievirksomhed.

 

Kapitel 2.
Optagelsesbetingelser

§ 3. Til uddannelsen som journalist kan optages personer, der
1) er fyldt 20 år senest i det kalenderår, uddannelsen påbegyndes,
2) har en GU/HF-eksamen, en grundlæggende erhvervsuddannelse eller andet, der kan sidestilles hermed,
3) har haft mindst 6 måneders sammenhængende erhvervsarbejde,
4) behersker grønlandsk skriftligt og mundtligt (modersmålsniveau),
5) taler og forstår dansk og
6) har bestået en optagelsesprøve til uddannelsen.

§ 4. Er der flere kvalificerede ansøgere, end skolen har plads til, optages først uddannelsessøgende, der efter skolens og brancheudvalgets vurdering har de bedste forudsætninger for at gennemføre uddannelsen.

 

Kapitel 3.
Optagelsesprøve

§ 5. Optagelsesprøvens udformning tilsigter at afdække de optagelsessøgendes sans for journalistisk tænkning, almene viden om aktuelle samfundsforhold samt sproglige kreativitet.
Stk. 2. Optagelsesprøven udarbejdes af skolen og godkendes af brancheudvalget.
Stk. 3. Optagelsesprøven foregår samtidigt overalt, hvor der er rettidigt tilmeldte ansøgere, som opfylder de øvrige optagelseskrav, og efter et af skolen fastlagt tidsskema.

 

Kapitel 4.
Undervisning

§ 6. Undervisningen på journalistuddannelsen indledes med et l. skoleophold bestående af l ½ års teori og projektorienteret undervisning, efterfulgt af l ½ års praktik. Uddannelsens 2. skoleophold består af et halvt års teori og projektorienteret undervisning.

§ 7. Undervisningen på 1. skoleopholds 3 semestre omfatter 1896 lektioner. Ved en lektion forståes 45 minutters undervisning uden pause.
Stk. 2. Lektionerne på 1. semester fordeles som hovedregel på følgende måde:

1)	Journalistiske begreber og arbejdsmetoder, (nyhed, referat, research og interview)	Lektioner   90
2)	Grafisk teknik	Lektioner   30
3)	Synopsis og idé-arbejde	Lektioner   30
4)	Samfundsfag (politik og økonomi)	Lektioner 150
5)	Projekt, (avis- og radioproduktion)	Lektioner 240
6)	Sproget i medierne, (grønlandskundervisning)	Lektioner   72

Stk. 3. Lektionerne på 2. semester fordeles som hovedregel på følgende måde:

1)	Beskrivende journalistik	Lektioner   90
2)	TV-introduktion og produktion	Lektioner 120
3)	Samfundsfag (uddannelse og arbejdsmarked)	Lektioner 150
4)	Projekt (valgfrit medie)	Lektioner 240
5)	Sproget i medierne (grønlandskundervisning)	Lektioner   72

Stk. 4. Lektionerne på 3. semester fordeles som hovedregel på følgende måde:

1)	Redaktionssekretærkursus	Lektioner   60
2)	Pressejura/presseetik	Lektioner   30
3)	Samfundsfag, (sociale forhold, retspolitik og kultur)	Lektioner 150
4)	Projekt (valgfrit medie)	Lektioner 240
5)	Praktikforberedelse	Lektioner   60
6)	Sproget i medierne, (grønlandskundervisning)	Lektioner   72

§ 8. Formålet med undervisningen på 1. skoleophold er at give de studerende indsigt og træning i de grundlæggende journalistiske færdigheder, samfundsfaglig orientering med særligt henblik på journalistiske arbejdsområder samt teori om journalistik.
Stk 2. De journalistiske færdigheder omfatter de grundlæggende genrer, research- og præsentationsfærdigheder, herunder grafisk teknik og lay-out og elementær radio- og TV-teknik.
Stk 3. Den samfundsfaglige orientering omfatter typiske journalistiske arbejdsområder, bl.a.:
1) Hjemmestyrets og kommunernes organisation og funktion, herunder statens rolle
2) Offentlig økonomi og privat erhvervsøkonomi, herunder fiskeriets vilkår
3) Uddannelsessystem og arbejdsmarked
4) Politi, retsvæsen og det sociale system
5) Sundheds- og miljøforhold
6) Kulturudvikling og kulturbevarelse
7) Foreningsliv, herunder sport.
Stk. 4. Teori om journalistik omfatter bl.a. informationsret/presse jura, den grønlandske presses historie, presseforskning og sproget i massemedierne.

§ 9. Undervisningen på 2. skoleophold, l semester, omfatter 612 lektioner:

l) Specialkurser inden for et eller flere af emnerne informationsjournalistik, udenrigspolitik, meningsdannende journalistik samt andre af skolen valgte emner Lektioner 300
2) Sproget i medierne, (grønlandsk-undervisning) Lektioner 72
3) Udarbejdelse af hovedopgave Lektioner 240

§ 10. Formålet med undervisningen på 2. skoleophold er at uddybe de studerendes indsigt i og beherskelse af anvendt journalistik, samfundsfag og teori om journalistik.

 

Kapitel 5.
Praktikophold

§ 11. Formålet med praktikken er at give eleverne mulighed for at lære fagets arbejdsfunktioner, rutiner og tilrettelæggelse i praksis og dermed træne dem i at arbejde selvstændigt.

§ 12. Praktikopholdet varer l ½ år.
Stk. 2. I tilfælde, hvor den studerende har gennemført et studieophold efter § 16 kan praktiktiden afkortes, dog maksimalt med 6 måneder.

§ 13. Praktikopholdet foregår fortrinsvis på nyhedsmedier i Grønland.
Stk. 2. Eleverne ansøger selv om optagelse på en godkendt praktikplads.

§ 14. Brancheudvalget foretager godkendelse af praktikstederne.
Stk. 2. Et praktiksted kan godkendes, når der er mindst en uddannet journalist beskæftiget på arbejdsstedet.

§ 15. Et praktikophold skal godkendes som gennemført på tilfredsstillende vis af skolen, før der kan ske optagelse på det efterfølgende skoleophold.

 

Kapitel 6.
Studieophold

§ 16. Dele af praktikopholdet kan afholdes som et studieophold af maksimalt 6 måneders varighed på en journalistisk arbejdsplads i eller udenfor Grønland.
Stk. 2. Studieophold godkendes af skolen.
Stk. 3. Skolen tilrettelægger forløbet i samarbejde med elev og studiested.

 

Kapitel 7.
Prøver, vurderinger m.v.

§ 17. Under skoleophold foretager skolen løbende, på baggrund af fremmøde og udarbejdelse af projekter, en bedømmelse af den enkelte studerendes udbytte af undervisningen.

§ 18. Eleverne har mødepligt til undervisningen.
Stk. 2. Ved manglende fremmøde kan brancheudvalget efter indstilling fra skolen, beslutte, at den studerende skal gå et semester om eller bortvises fra uddannelsen.

§ 19. Ved manglende eller utilfredsstillende udarbejdelse af projektopgaver finder § 18, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

§ 20. I slutningen af 2. semester udarbejdes en semesteropgave, hvor den studerende med frit emne- og medievalg arbejder selvstændigt efter forudgående vejledning.
Stk. 2. Semesteropgaven vurderes på almene færdigheder, herunder research og formidling, ved en eksamination under medvirken af censor, som godkendes af brancheudvalget, efter indstilling fra skolen.
Stk. 3. Semesteropgaven er bestået, når karakteren 6 eller derover er opnået.
Stk. 4. I tilfælde af, at den studerende ikke består semesteropgaven, har vedkommende ret til reeksamination af ny opgave. Skolen fastlægger tidspunkt for denne reeksamination.
Stk. 5. Skolen udsteder et særskilt bevis efter bestået 2. semesteropgave.
Stk. 6. Den studerende kan fortsætte uddannelsen, når semesteropgaven er bestået.

§ 21. I slutningen af 3. semester udarbejder den studerende en skriftlig semesteropgave, hvor der arbejdes selvstændigt med artikler inden for angivne journalistiske genrer, som vælges af skolen.
Stk. 2. Semesteropgaven vurderes for sproglige færdigheder ved en eksamination under medvirken af censor, som godkendes af brancheudvalget, efter indstilling fra skolen.
Stk. 3. Semesteropgaven er bestået, når karakteren 6 eller derover er opnået.
Stk. 4. Har den studerende ikke gennemført eller bestået semesteropgaven, kan brancheudvalget, efter indstilling fra skolen, give tilladelse til reeksamination af en ny opgave. Skolen fastlægger tidspunkt for denne reeksamination.
Stk. 5. Skolen udsteder et særskilt bevis efter bestået 3. semesteropgave.

§ 22. Som afslutning på uddannelsen udarbejder den studerende, med vejledning fra skolen, selvstændigt en hovedopgave, hvor emne og medievalg er frit.
Stk. 2. Hovedopgaven bedømmes ved en eksamen, hvor eleven skal redegøre for emnevalg, arbejdsmetode og research.
Stk. 3. Bedømmelsen foretages af den pågældende lærer (vejleder) samt en eller flere censorer, som godkendes af brancheudvalget, efter indstilling fra skolen.
Stk. 4. Hovedopgaven er bestået, når karakteren 6 eller derover er opnået.
Stk. 5. I tilfælde af uenighed, tages gennemsnittet af de afgivne karakterer, forhøjet til nærmeste hele tal.
Stk. 6. En sagkyndig inden for det valgte emne kan deltage i eksaminationen, men deltager ikke i selve bedømmelsen.

§ 23. Har den studerende ikke gennemført eller bestået hovedopgaven, kan brancheudvalget, efter indstilling fra skolen, give tilladelse til reeksamination af en ny hovedopgave. Skolen fastlægger tidspunkt for denne reeksamination.
Stk. 2. Til en ny hovedopgave skal der vælges et nyt emne.
Stk. 3. En ny hovedopgave kan tidligst afleveres 3 måneder efter den forrige.

 

Kapitel 8.
Uddannelsesbevis

§ 24. Efter bestået hovedopgave og gennemførte praktikophold udsteder skolen uddannelsesbevis som journalist.
Stk. 2. Beviset skal indeholde prøveresultatet fra hovedopgaven.

 

Kapitel 9.
Klage, dispensation og ikrafttræden

§ 25. Klager over skolens afgørelser efter denne bekendtgørelse vedrørende faglige forhold, kan indbringes for brancheudvalget inden 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen.
Stk. 2. Brancheudvalgets afgørelse kan indbringes for landsstyreområdet for uddannelse inden 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen.
Stk. 3. Klager over skolens afgørelser efter denne bekendtgørelse vedrørende andet end faglige forhold, kan indbringes for landsstyreområdet for uddannelse inden 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen.

§ 26. Landsstyreområdet for uddannelse kan efter indstilling fra brancheudvalget tillade midlertidige afvigelser fra denne bekendtgørelse som led i forsøg eller udvikling af uddannelsen.

§ 27. Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. december 1993.

Grønlands Hjemmestyre, den 22. december 1993

Marianne Jensen

/

Aqigssiaq Møller