Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 13 af 14. juni 1993 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.
I medfør af § 11 i landstingsforordning nr. 10 af 25. oktober 1990 om folkeskolen fastsættes:
Kapitel 1.
Anvendelsesområde§ 1. Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand gives til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, som ikke kan ydes indenfor rammerne af den almindelige undervisning.
§ 2. Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand omfatter:
1) Undervisning i folkeskolens fag tilrettelagt under særlig hensyntagen til de pågældende elevers indlæringsforudsætninger.
2) Undervisning og træning i funktionsområder og arbejdsmetoder, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af psykiske, fysiske eller sensoriske funktionsvanskeligheder.
3) Specialpædagogisk rådgivning til forældre, lærere eller andre personer, hvis indsats har væsentlig betydning for elevens udvikling.
4) Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler som er nødvendige i forbindelse med undervisning af eleven.
5) Personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen.
Kapitel 2.
Formål, indhold, elevkreds og undervisningen§ 3. Specialundervisning defineres som almindelig, når den enkelte elevs udvikling eller handicap kræver særlig hensyntagen eller støtte.
Stk. 2. Specialundervisningen defineres som vidtgående, når den enkelte elevs funktionsnedsættelse er af en sådan art eller omfang, at undervisningen ikke kan dækkes indenfor den almindelige specialundervisning.§ 4. Formålet med den almindelige specialundervisning er at skabe de bedst mulige betingelser for, at eleven kan deltage i klassens undervisning.
Stk. 2. Indholdet af den almindelige specialundervisning er som hovedregel identisk med det stof, der arbejdes med i hjemklassen. Tilrettelæggelse af undervisningen og de anvendte metoder skal tage udgangspunkt i elevens særlige vanskeligheder.
Stk. 3. Den almindelige specialundervisning gives fortrinsvis i fagene grønlandsk, regning/matematik og dansk og fortrinsvis på 2.- 9. klassetrin.§ 5. Formålet med den vidtgående specialundervisning er:
1) At skabe de bedst mulige betingelser for, at eleven kan deltage i klassens undervisning i de tilfælde, hvor det tjener elevens tarv,
2) at fremme elevens udvikling i overensstemmelse med de retningslinier, der er angivet i forordning om folkeskolen,
3) samt at støtte eleven ved overgangen fra skole til samfund og erhvervsliv.
Stk. 2. Elevens forudsætninger er bestemmende for valg af undervisningens indhold. Undervisningsstof, -midler og -indhold vil som hovedregel adskille sig fra folkeskolens almindelige undervisning.§ 6. Specialundervisning gives af undervisere, der har taget speciallæreruddannelse, eller som på anden vis har skaffet sig de nødvendige kvalifikationer.
§ 7. Specialundervisning organiseres i kursuscenter indeholdende de i §§ 8 og 15 nævnte former for specialundervisning .
Stk. 2. Ved kursuscenter forståes en organisationsform, hvor undervisningen varetages af et begrænset antal lærere med særlige forudsætninger, og hvor undervisningen så vidt muligt foregår i særligt indrettede lokaler.
Kapitel 3.
Almindelig specialundervisning§ 8. Den almindelige specialundervisning gives i kursuscenter under følgende former:
1) Specialundervisning i kortere perioder i klassen, hvor eleven/eleverne fortsat undervises i deres klasse, men med bistand i enkelte timer af én støttelærer.
2) Holdundervisning, hvor hold på 2-5 elever fortrinsvis i kortere perioder modtager undervisningen helt eller delvist i det pågældende fag, medens de i de øvrige fag deltager i undervisningen i deres egen klasse.
3) Intensive kurser i læsning, regning/matematik og evt. andre fag for hele klasser eller grupper.
4) Observationsundervisning i kortere perioder i klassen af enkeltelever, grupper af elever eller hele klasser.
5) Observationshold i kortere perioder grundet sociale eller følelsesmæssige vanskeligheder i hele undervisningstiden eller dele deraf.
6) Eneundervisning i kortere perioder til afhjælpning af klart definerede indlæringsmæssige forhold.
7) Eneundervisning, hvor eleverne enkeltvis modtager en del af eller hele undervisningen i ét eller flere fag, mens de iøvrigt bevarer tilhørsforholdet til deres egen klasse.
Stk. 2. Én elev bør kun modtage eneundervisning i en kortere periode, med mindre helt særlige omstændigheder gør sig gældende.§ 9. Ved henvisning til almindelig specialundervisning indstiller klasselæreren i samarbejde med faglæreren eleven til specialundervisning i det pågældende fag.
Stk. 2. Indstilling foretages når vanskelighederne er af en så alvorlig karakter, at de ikke har kunnet afhjælpes gennem individualiseret undervisning i den pågældende klasse.
Stk. 3. Forud for indstillingen skal elevens forhold være drøftet med eleven, forældrene og med klassens øvrige lærere, og det skal fremgå af indstillingen, hvad der har været forsøgt for at afhjælpe elevens vanskeligheder .
Stk. 4. Indstillingen sker på et særligt skema.§ 10. Rådgivningslæreren for skolestart og specialundervisning eller Pædagogisk/Psykologisk Rådgivning eller begge i forening stiller forslag om, under hvilken form og med hvilket indhold specialundervisningen bør gives, eller hvilke andre foranstaltninger, der bør iværksættes for at hjælpe eleven.
Stk. 2. Beslutning om henvisning til almindelig specialundervisning træffes af skolens lærerråd eller efter dennes bemyndigelse af rådgivningslæreren for skolestart og specialundervisning på grundlag af de i stk. l nævnte forslag.
Stk. 3. Elevens forældre skal have meddelelse om beslutningen. Beslutningen kan indbringes for skolenævnet til endelig afgørelse, såfremt elevens forældre og skole er uenige i den trufne beslutning.§ 11. Iværksættelse af almindelig specialundervisning påhviler skolens leder.
Stk. 2. Elevens forældre skal have meddelelse om undervisningens iværksættelse.§ 12. Ved specialundervisningens iværksættelse skal den lærer, der forestår undervisningen efter samråd med faglæreren udarbejde en individuel undervisningsplan på grundlag af indstillingen.
Stk. 2. Undervisningsplanen skal indeholde:
1) Oplysninger og iagttagelser angående forhold og vilkår, der har betydning for elevens undervisningsmæssige muligheder.
2) Formulerede mål og delmål, samt angivelse af undervisningens indhold, varighed, metoder, former og materialer.
3) En angivelse af hvorledes undervisningsforløbet skal registreres og evalueres.§ 13. Lærerne, j f. § 12, stk. l, drøfter løbende den individuelle undervisning.
Stk. 2. Kursuscentrets lærere afholder mindst hver anden måned pædagogiske planlægningsmøder.§ 14. Henvisning til Pædagogisk/Psykologisk Rådgivning med indstilling om skolepsykologisk undersøgelse kan ske, såfremt skolen står usikker med hensyn til indstilling til specialundervisning eller til elevens helbredssituation. Indstilling foretages efter samråd med og efter tilladelse fra elevens forældre.
Stk. 2. Initiativet til en sådan indstilling kan også udgå fra elevens forældre, fra andre der udøver daglig omsorg for eleven, eller fra eleven selv.
Stk. 3. Indstillingen sker på et særligt skema, hvor også sundhedsvæsenets udtalelse påføres. Kopi af indstillingen forbliver på skolen.
Stk. 4. Når Pædagogisk/Psykologisk Rådgivning har afsluttet sin undersøgelse, tilsendes der skolevæsenet og sundhedsvæsenet en rapport.
Kapitel 4.
Vidtgående specialundervisning§ 15. Den vidtgående specialundervisning gives i kursuscenter efter særlig godkendelse under følgende former:
1) Undervisning i specialklasse, hvor 3-8 elever modtager hele undervisningen eller den overvejende del deraf.
2) Undervisning i observationsklasse, hvor 3-5 elever med sociale eller følelsesmæssige vanskeligheder modtager hele undervisningen eller dele heraf. I forbindelse med tilbageslusning til hjemklassen kan observationslæreren, såfremt elevsammensætningen i observationsklassen tillader dette, følge eleven som støttelærer.
3) Eneundervisning, hvor specialundervisnings læreren kan anvende en del af timerne som støttelærer i elevens hjemklasse og hvor eleven bibeholder sit tilhørsforhold til hjemklassen.
4) Holdundervisning, hvor 2-5 elever modtager en del af undervisningen og hvor den enkelte elev i vid udstrækning bibeholder sit tilhørsforhold til hjemklassen.
5) Undervisning på særligt oprettede skoler eller skoleafsnit dannet med henblik på specifikke handicap.§ 16. Ved henvisning til vidtgående specialundervisning foretager rådgivningslæreren for skolestart og specialundervisning, eller den specialundervisningslærer, der varetager denne funktion, indstilling efter samråd med Pædagogisk/Psykologisk Rådgivning, eleven samt elevens forældre og lærere. Til brug for indstillingen indsamler rådgivningslæreren oplysninger om elevens skolemæssige, sociale og helbredsmæssige situation.
Stk. 2. Beslutning om indstilling til vidtgående specialundervisning træffes af skolens lærerråd eller efter dettes bemyndigelse af rådgivningslæreren for skolestart og specialundervisning.
Stk. 3. Indstillingen foretages på et særligt skema, som fremsendes til Pædagogisk/Psykologisk Rådgivning.
Stk. 4. Elevens forældre skal have underretning om beslutningen. Beslutning kan indbringes for skolenævnet til endelig afgørelse, såfremt elevens forældre og skole er uenige i den trufne beslutning.§ 17. Forud for indstilling til og iværksættelse af vidtgående specialundervisning, jf. § 18, skal der foretages en skolepsykologisk undersøgelse.
§ 18. Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning meddeler, efter indstilling fra Pædagogisk/Psykologisk Rådgivning, godkendelse af den vidtgående specialundervisnings form og omfang for et skoleår ad gangen.
Stk. 2. I forbindelse med akutte omstændigheder kan godkendelse meddeles for kortere perioder, dog ikke under 3 måneder.§ 19. Iværksættelse af vidtgående specialundervisning påhviler skolens leder.
Stk. 2. Elevens forældre skal have meddelelse om undervisningens iværksættelse.§ 20. Ved den vidtgående specialundervisnings iværksættelse skal den lærer, der forestår undervisningen udarbejde en individuel undervisningsplan på grundlag af indstillingen.
Stk. 2. Undervisningsplanen skal indeholde:
1) Oplysninger og iagtagelse angående forhold og vilkår der har betydning for elevens undervisningsmæssige muligheder.
2) Formulerede mål og delmål, samt angivelse af undervisningens indhold, varighed, metoder, former og materialer.
3) En angivelse af hvorledes undervisningsforløbet skal registreres og evalueres.§ 21. De implicerede lærere skal løbende drøfte den individuelle undervisningsplan.
Stk. 2. Der afholdes mindst 2 årlige pædagogiske planlægningsmøder pr. elev, hvor den individuelle undervisningstilrettelæggelse struktureres og evalueres.
Stk. 3. I planlægningsmøderne deltager rådgivningslæreren for skolestart og specialundervisning og elevens lærere.
Stk. 4. Desuden afholdes der l behandlingsmøde pr. elev midt i skoleåret. I behandlingsmøderne deltager elevens lærere, elevens forældre, jf. folkeskoleforordningens § 40, og rådgivningslæreren for skolestart og specialundervisning. Repræsentanter for Pædagogisk/Psykologisk Rådgivning, socialforvaltningen og sundhedsvæsenet kan deltage i behandlingsmøderne.§ 22. Lærerne udarbejder en årlig undervisningsrapport.
Stk. 2. Rådgivningslæreren for skolestart og specialundervisning forestår koordinering og vejledning vedrørende udarbejdelse af undervisningsrapporter, samt planlægnings- og behandlingsmøder.
Stk. 3. Rapporten og den individuelle undervisningsplan tilsendes Pædagogisk/Psykologisk Rådgivning.§ 23. Ved vidtgående specialundervisning meddelt, jf. § 18, stk. 2, afholdes der pædagogisk planlægningsmøde ved starten af forløbet og behandlingsmøde ved afslutningen af forløbet.
Stk. 2. Der udarbejdes en undervisningsrapport, der sammen med den individuelle undervisningsplan tilsendes Pædagogisk/Psykologisk Rådgivning.
Kapitel 5.
Andre bestemmelser§ 24. Ved skolegangens ophør opbevares indstillingsskemaet og undervisningsrapporter i elevmappen på skolen i 5 år. Skolepsykolograpporter returneres til Pædagogisk/Psykologisk Rådgivning.
Stk. 2. Hvis én elev ved skolegangens ophør fortsat har behov for specialundervisning, orienterer rådgivningslæreren for skolestart og specialundervisning eleven og elevens forældre om mulighederne for specialundervisning indenfor fritidsundervisningens rammer.§ 25. Flytter én elev, der får specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til en anden skole, skal den pågældende skole snarest muligt orienteres om, under hvilken form specialundervisningen senest har fundet sted. Orienteringen gives i forbindelse med elevflyttebeviset. Samtidig tilbagesender skolens leder rapporten om den skolepsykologiske undersøgelse til Pædagogisk/Psykologisk Rådgivning til videre ekspedition.
Kapitel 6.
Specialpædagogiske foranstaltninger i øvrigt§ 26. I tilfælde hvor lærerrådet anbefaler en elev til specialpædagogisk bistand, som medfører at eleven midlertidigt eller varigt må opholde sig uden for sit hjem, skal bestemmelser om tværfagligt samarbejde i sociale sager tages i anvendelse.
Kapitel 7.
Ikrafttræden m.v.§ 27. Direktoratet kan fastsætte bestemmelser til gennemførelse af bekendtgørelsen.
§ 28. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1993.
Stk. 2. Samtidig ophæves cirkulære 4/85.
Grønlands Hjemmestyre, den 14. juni 1993
Marianne Jensen/
Hugin S.Christiansen