Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 8 af 5. april 1993 om valg af fritidsnævn.

I medfør af § 22, stk. 4 i landstingsforordning nr. 8 af 7. maj 1988 om styrelsen af kultur- og undervisningsvirksomhed som ændret ved landstingsforordning nr. 3 af 31. oktober 1991, fastsættes:

 

§ l. I hver af kommunens byer og bygder nedsættes et fritidsnævn til bistand for kultur- og undervisningsudvalgets virksomhed.
Stk. 2. På mindre steder kan kommunalbestyrelsen bestemme at undlade oprettelse af fritidsnævn. Det lokale bygderåd varetager da stedets fritidsfunktioner.
Stk. 3. Fritidsnævnet består under hensyntagen til byens eller bygdens størrelse af 3 eller 5 medlemmer efter kommunalbestyrelsens nærmere beslutning herom for hvert enkelt sted.
Stk. 4. Landsstyret kan i særlige tilfælde godkende, at et fritidsnævn består af 7 medlemmer.


§ 2. Kommunalbestyrelsen udpeger et medlem til hvert fritidsnævn. De øvrige medlemmer af fritidsnævnet vælges af lokale organisationer og foreninger, jf. stk. 2. Medlemmerne af fritidsnævnet skal bo i den pågældende by eller bygd.
Stk. 2. Følgende organisationer og foreninger kan tillægges valgret:
1) Børne- og ungdomsorganisationer, som kan nyde støtte i henhold til kapitlerne 4 og 5 i landstingsforordning om fritidsvirksomhed.
2) Organisationer og foreninger som har til formål at udbrede oplysning eller kendskab til kulturelle forhold og som kan nyde støtte i henhold til kapitel 7 i landstingsforordning om fritidsvirksomhed.
Stk. 3. Medlemskab af fritidsnævnet er udelukket for enhver, som mod betaling har sin hovedbeskæftigelse i aktiviteter iværksat med hjemmel i landstingsforordning om fritidsvirksomhed.

§ 3. Kommunalbestyrelsen eller bygderådet udarbejder en liste over de organisationer og foreninger, der er valgberettigede ved valg til fritidsnævn.
Stk. 2. Valglisten fremlægges til eftersyn på et for alle tilgængeligt sted 14 dage før det i § 5 nævnte møde. Eventuelle anmodninger om optagelse på valglisten eller ændring heri fremsættes over for kommunalbestyrelsen eller bygderådet senest kl. 16 7. dagen efter tidspunktet for listens fremlæggelse til eftersyn.
Stk. 3. Valgbestyrelsen, jf. § 4, afgør snarest muligt og senest 3 dage før det i § 5 nævnte møde, om eventuelle rettidigt fremsatte anmodninger kan tages til følge og giver samtidig skriftlig meddelelse herom til den eller de organisationer eller foreninger, afgørelsen angår.
Stk. 4. Klage over valgbestyrelsens afgørelse kan indgives efter reglerne i § 13.

§ 4. Den nyvalgte kommunalbestyrelse udpeger på sit konstituerende møde for hver by og bygd en valgbestyrelse, der består af et kommunalbestyrelsesmedlem som formand, formanden for det afgående  fritidsnævn samt fritidsinspektøren eller fritidslederen. Valgbestyrelsen forestår valg til fritidsnævnet i den pågældende by eller bygd.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen eller bygderådet fastsætter og bekendtgør offentligt tidspunkt for fremlæggelse af valgliste til eftersyn, for seneste fremsættelse af anmodning om optagelse på eller ændringer i listen, jf. § 3, stk. 2, samt for tidspunkt for det i § 5 nævnte møde.

§ 5. Kommunalbestyrelsen - i bygden bygderådet - indkalder ved opslag l repræsentant for hver af de valgberettigede organisationer og foreninger til et møde senest 2 måneder efter sit konstituerende møde. Indkaldelse til mødet med dagsorden udsendes med 14 dages varsel. Dagsordenen skal omfatte en redegørelse for fritidsnævnets opgaver, en redegørelse for de regler, der gælder for valget, herunder klageadgang, opstilling af  kandidater, afstemning, stemmeoptælling og opgørelse af afstemningen. Kun repræsentanter for valgberettigede organisationer og foreninger kan deltage.

§ 6. Ved opstilling af kandidater er kun repræsentanter for organisationer og foreninger, der er optaget på den i § 3, stk. l nævnte liste valgbare.
Stk. 2. Der skal opstilles mindst dobbelt så mange kandidater, som det antal medlemmer, der skal vælges, idet halvdelen af kandidaterne skal være opstillet af børne- og ungdomsorganisationer efter kapitlerne 4 og 5 i landstingsforordning om fritidsvirksomhed og resten af kandidaterne skal være opstillet af organisationer og foreninger efter kapitel 7 i landstingsforordning om fritidsvirksomhed.

 

§ 7. Hver repræsentant for en valgberettiget organi sation eller forening kan afgive én stemme.
Stk. 2. Afstemningen kan ske mundtlig, men såfremt blot én stemmeberettiget mødedeltager kræver det, skal afstemningen ske skriftligt.
Stk. 3. Det påhviler valgbestyrelsen, at det fornødne antal stemmesedler og øvrige valgmateriale er til stede, og at afstemningen gennemføres på betryggende måde.
Stk. 4. Der kan ikke afgives stemme pr. brev eller gennem fuldmagt.

§ 8. Stemmeoptællingen og opgørelsen af afstemningen foretages af valgbestyrelsen straks efter afstemningens afslutning og under overværelse af tilstedeværende stemmeberettigede.
Stk. 2. Det nødvendige antal medlemmer erklæres for valgt i rækkefølge efter de opnåede stemmetal.
Stk. 3. De kandidater, der ikke erklæres for valgt, betragtes som stedfortrædere i rækkefølge efter de opnåede stemmetal.
Stk. 4. Har 2 kandidater opnået samme stemmetal, afgøres rækkefølgen i det omfang, det er nødvendigt, ved lodtrækning.
Stk. 5. Er der ikke afgivet stemmer på det nødvendige antal medlemmer og stedfortrædere, udpeges de resterende medlemmer og stedfortrædere ved lodtrækning blandt ikke valgte kandidater.
Stk. 6. Valgets resultat meddeles kommunalbestyrelsen, der offentliggør resultatet.

§ 9. Valgets omkostninger påhviler kommunen.

§ 10. Valg til fritidsnævn gælder for kommunalbestyrelsens valgperiode, men fritidsnævnene fungerer indtil udgangen af den måned, i hvilken nye valg til disse har fundet sted.

§ 11. Snarest efter valgets afslutning træder fritidsnævnet sammen til valg af formand og fastsættelse af forretningsorden. Indtil valg af formand har fundet sted, føres forsædet af det medlem, der er ældst af alder. Nævnet er kun beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.

§ 12. Dersom et medlem af fritidsnævnet begærer at udtræde som følge af sin helbredstilstand, forretninger eller anden væsentlig årsag, afgør kommunalbestyrelsen, om begæringen skal tages til følge.
Stk. 2. Udtræder et medlem, tiltræder en stedfortræder, jf. § 8, stk. 3. Er antallet af stedfortrædere opbrugt, afholdes suppleringsvalg.

§ 13. Tvivlsspørgsmål vedrørende fremgangsmåden ved valgenes gennemførelse indbringes for kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse i sagen under hensyntagen til de gældende regler vedrørende valg til de kommunale råd.
Stk. 2. Klager over valg eller afstemning må inden 7 dage efter afstemningen indgives til kommunalbestyrelsen, som - efter at have indhentet en udtalelse fra pågældende bys eller bygds valgbestyrelse - på det førstkommende kommunalbestyrelsesmøde træffer afgørelse i sagen i overensstemmelse med de i stk. l nævnte regler. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan inden 30 dage efter kommunalbestyrelsesmødet indbringes for Landsstyret, der har den endelige afgørelse.

§ 14. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 15. april 1993.
Stk. 2. Samtidig ophæves kultur- og undervisningsdirektionens cirkulære 6/80 af 11. marts 1980.




Grønlands Hjemmestyre, den 5. april 1993




Marianne Jensen

/

Aqigssiaq Møller