Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 7 af 30. marts 1993 om brugerbetaling i sundhedsvæsenet.
I medfør af § 23 i Landstingsforordning nr. 8 af 20. oktober 1992 om sundhedsvæsenets ydelser m.v. fastsættes :
Kapitel 1.
Personkreds§ 1. Bekendtgørelsen omfatter enhver person, der opholder sig her i landet, og som er fyldt 18 år, dog således at §§ 3, 6 og 7 gælder uanset alder.
Stk. 2. §§ 2, 3, 7 og 11 omfatter ikke alderspensionister og førtidspensionister.
Kapitel 2.
Hjælpemidler
Ortopædisk fodtøj§ 2. For ortopædisk fodtøj betales en egenandel svarende til prisen for almindeligt fodtøj.
Stk. 2. Egenandelens størrelse fastsættes i Direktoratet for Sundhed og Miljøs takstcirkulære og udgør pr. 1. juli 1993 kr. 450,00.
Stk. 3. Ortopædisk tilretning af almindeligt fodtøj er gratis.
Krykker
§ 3. Ved udlevering af krykker betales et depositum. Brugeren modtager en kvittering for erlagt depositum.
Depositum refunderes når krykkerne tilbageleveres.
Stk. 2. Depositum reguleres i Direktoratet for Sundhed og Miljøs takstcirkulære og udgør pr. 1. juli 1993 kr. 100,00 pr. stk.
Høreapparater
§ 4. Lægeordinerede standard høreapparater er gratis.
Stk. 2. Reparation eller erstatning af standard høreapparater er gratis, hvis funktionsfejlen er en følge af almindelig brug. Reparation eller erstatning som følge af misligholdelse eller tab af standard høreapparat betales fuldt ud af brugeren.
Stk. 3. Ikke standard høreapparater betales fuldt ud af brugeren.
Stk. 4. Priserne på standard høreapparater reguleres i Direktoratet for Sundhed og Miljøs takstcirkulære og udgør pr. 1. juli 1993;
Oticon ørehængere E 35 pr. stk. kr. 1750,00 Oticon ørehængere E 38 P pr. stk. kr. 2180,00 Oticon ørehængere E 39 PL pr. stk. kr. 2180,00 Oticon lommeapparat P 11 P pr. stk. kr. 2410,00 Oticon ørehængere 410 pr. stk. kr. 1960,00 Oticon ørehængere 420 pr. stk. kr. 2015,00
Briller og kontaktlinser
§ 5. Anskaffelse af briller og kontaktlinser er Direktoratet for Sundhed og Miljø uvedkommende.
Stk. 2. Undtaget for bestemmelsen i stk. l er 1) Lægeordinerede briller og kontaktlinser, og 2) Ikke lægeordinerede briller og kontaktlinser, hvis styrke er under - 7 eller over + 7
Stk. 3. Ved anskaffelse efter stk. 2. af
1) Briller jf. stk. 2 nr. l og 2 afholder Direktoratet for Sundhed og Miljø udgiften til linser samt yder et tilskud til brillestel i henhold til Direktoratet for Sundhed og Miljøs takstcirkulære. Tilskud til brillestel udgør pr. 1. juli 1993 maksimalt kr. 700,00.
2) Lægeordinerede kontaktlinser jf. stk. 2 nr. l afholder Direktoratet for Sundhed og Miljø udgiften til linser.
3) Ikke lægeordinerede kontaktlinser jf. stk. 2 nr. 2 ydes et engangstilskud i henhold til Direktoratet for Sundhed og Miljøs takstcirkulære.
Stk. 4. Ingen af bestemmelserne i stk. 3 finder samtidig anvendelse.
Stk. 5. Tilskud efter stk. 3 nr. 3 udgør pr. 1. juli 1993 for hårde linser førstegangsanskaffelsesprisen og for bløde linser udgiften for selve linserne i de første 6 måneder.§ 6. Ved væsentlig ændring i synsstyrken finder reglerne i § 5 om anskaffelse af briller og kontaktlinser tilsvarende anvendelse.
Kapitel 3.
Medicin mv.
Medicin§ 7. Medicin udleveres gratis fra sundhedsvæsenet såfremt den er ordineret af en læge eller tandlæge, der er ansat i Direktoratet for Sundhed og Miljø som sundhedspersonale og
1) Patienten er indlagt, eller
2) Medicinen er receptpligtig, eller
3) Medicinen er livsnødvendig eller til behandling af kroniske lidelser.
Stk. 2. Al anden medicin med undtagelse af medicinkister jf. § 9 købes i detailhandelen.
Stk. 3. Læger og tandlæger, der ikke er ansat i Direktoratet for Sundhed og Miljø som sundhedspersonale, kan efter indstilling fra den stedlige chefdistriktslæge, meddeles ret til at udstede recepter til udlevering jf. stk. 1.§ 8. Hvert medicinudsalgssted skal være godkendt af Direktoratet for Sundhed og Miljø.
Medicinkister
§ 9. Medicinkister udleveres og suppleres på sygehusene mod betaling. Priserne reguleres i Direktoratet for Sundhed og Miljøs cirkulære vedrørende priser for lægemidler.
Vaccinationer
§ 10. Udlandsvaccinationer betales af brugeren. Priserne fastsættes i Direktoratet for Sundhed og Miljøs takstcirkulære og udgør pr. 1. juli 1993:
Kolera, 1. injektion kr. 300,00 Kolera, følgende injektioner kr. 140,00 Tyfus, 1. injektion kr. 300,00 Tyfus, følgende injektioner kr. 140,00 Japansk encephalitis, 1. injektion kr. 420,00 Japansk encephalitis, følgende injektioner kr. 260,00 Meningokok A+C, pr. injektion kr. 400,00 Gammaglobulin, 3 ml kr. 340,00 Gammaglobulin, 5 ml kr. 400,00 Gammaglobulin, 8 ml kr. 460,00 Gul feber, pr. injektion kr. 400,00 Stivkrampe, 1. injektion kr. 280,00 Stivkrampe, følgende injektioner kr. 140,00 Udlevering af Antimalaria-midler kr. 280,00 Hepatitis-B kr. 300,00
Andre udlandsvaccinationer ydes mod betaling af særskilt regning fra Direktoratet for Sundhed og Miljø. Stk. 2. Betaling for Antimalaria-midler skal ligeledes ske i de tilfælde, hvor der kun udstedes recept.
Stk. 3. Ved samtidig vaccination med kolera og tyfus og japansk encephalitis betaler brugeren en samlet pris svarende til 1. injektion for japansk encephalitis og 2. injektion for henholdsvis kolera og tyfus.
Kapitel 4.
Attester og journaludskrifter§ 11. Rekvirenten betaler for attester og journaludskrifter. Priserne fastsættes i Direktoratet for Sundhed og Miljøs takstcirkulære og udgør pr. 1. juli 1993 :
Simpel sygemelding kr. 50,00
Simpel raskmelding kr. 50,00
Journaludskrift kr. 100,00
Kapitel 5.
Takstregulering§ 12. Takster nævnt i denne bekendtgørelse reguleres ved cirkulærer en gang årligt med virkning fra den l. januar, første gang med virkning fra 1. januar 1995. Regulering sker med den procentuelle udvikling i forbrugerprisindekset. Udgangspunktet herfor er juli 1992 prisindekset.
Kapitel 6.
Ikrafttrædelse§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. juli 1993.
Stk. 2. Samtidig ophæves Landslægens cirkulære nr. 13 af 18. januar 1988 og SHV. cirkulære nr. 45 af 27. november 1990.
Grønlands Hjemmestyre, den 30. marts 1993
Ove Rosing Olsen/
Torben Cordtz