Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 17. marts 1993 om fastsættelse af sommertid for året 1993.

I medfør af landstingslov nr. 14 af 19. oktober 1989 om anvendelse af sommertid § l fastsættes:

 

§ 1. I året 1993 anvendes en særlig tidsregning, sommertid, i perioden mellem 27. marts og 25. september.
Stk. 2. Grønland har i dag 4 lokale tider. Set i relation til vesteuropæisk tid, d.v.s. Greenwich meantime (GMT) kan der til orientering opstilles følgende tidslinie :

  Forsvarområdet ved Thule Grønlandsk normaltid Scoresbysund Danmarkshavn
Eksempelvis GMT-4
kl. 8
GMT-3
kl. 9
GMT-1
kl. 11
GMT
kl. 12

§ 2. Sommertiden begynder for grønlandsk normaltids vedkommende den 27. marts kl. 22.00, idet klokken på dette tidspunkt ændres til kl. 23.00.
Stk. 2. For så vidt angår Scoresbysund, forsvarsområdet ved Thule samt Danmarkshavn, der ikke følger grønlandsk normaltid, gælder følgende: I Scoresbysund indføres sommertid med virkning fra den 28. marts kl. 00.00, idet klokken på dette tidspunkt ændres til kl. 01.00. I forsvarsområdet ved Thule samt i Danmarkshavn indføres der ikke sommertid.

§ 3. Sommertiden ophører for grønlandsk normaltids vedkommende den 25. september kl. 23.00, idet klokken på dette tidspunkt ændres til kl. 22.00. For Scoresbysunds vedkommende ophører sommertiden den 26. september kl. 01.00, idet klokken på dette tidspunkt ændres til kl. 00.00.
Stk. 2. Den da forløbne time betegnes i tidsangivelsen som kl. 22.00 A, henholdsvis kl. 00.00 A, og den kommende time som kl. 22.00 B, henholdsvis kl. 00.00 B.

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 19. marts 1993.




Grønlands Hjemmestyre, den 17. marts 1993




Lars Emil Johansen

/

Kaj Kleist