Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 18. januar 1993 om hjælp til børn og unge.

I medfør af § 4, stk. 2, § 11, stk. 4, § 15, stk. 3, § 35, § 44, stk. 4 og § 45 i landstingsforordning nr. 9 af 30. oktober 1992 om hjælp til børn og unge fastsættes:

 

Kapitel l
Underretningspligt

§ 1. Enhver, der bliver bekendt med, at børn og unge lever under utilfredsstillende forhold, er forpligtet til at underrette det sociale udvalg herom.

§ 2. Personer, der udøver offentlig tjeneste eller hverv, herunder hverv, der hviler på offentlig valg, har en skærpet pligt til at underrette det sociale udvalg, når de gennem udøvelsen af tjenesten eller hvervet bliver bekendt med, at et barn eller en ung har behov for hjælp.
Stk. 2. Den skærpede pligt til at underrette det sociale udvalg gælder personer, der gennem deres tjeneste eller hverv i social-, skole- eller sundhedssektoren, får et særligt kendskab til børn og unges forhold.
Stk. 3. De i stk. 2. nævnte personer skal give underretning til det sociale udvalg, når der er tale om vanskeligheder i forhold til barnets eller den unges daglige omgivelser, skolen eller samfundet iøvrigt, når barnet eller den unge ikke får den nødvendige behandling og pleje i forbindelse med sygdom eller handicap, samt når barnet eller den unge iøvrigt anses at leve under utilfredsstillende forhold.

 

Kapitel 2
Personlig rådgiver

§ 3. Der skal beskikkes en personlig rådgiver for et barn eller en ung, der har behov for en særlig indsats, når socialforvaltningens almindelige vejledning og rådgivning ikke er tilstrækkelig.
Stk. 2. Der skal beskikkes en personlig rådgiver for et barn eller en ung, der har begået kriminallovsovertrædelser, og som har fået tiltalefrafald eller betinget dom mod undergivelse af  støtteforanstaltninger efter landstingsforordningen om hjælp til børn og unge.

§ 4. Beskikkelse af personlig rådgiver skal ske skriftligt ved anvendelse af en af Direktoratet for Sociale anliggender og Arbejdsmarked udarbejdet formular. Sammen med beskikkelsen skal der til den personlige rådgiver udleveres en handlingsplan samt en generel vejledning om den personlige rådgivers rettigheder og pligter.
Stk. 2. Den personlige rådgiver har ret til at blive bekendt med alle forhold om barnet eller den unge, som er nødvendige for udøvelsen af hvervet. Den personlige rådgiver har tavshedspligt om de forhold, pågældende bliver bekendt med i forbindelse med hvervet, jf. landstingsforordningens § 50.

§ 5. Som personlig rådgiver kan beskikkes myndige personer, der har særlige forudsætninger for at udføre en sådan opgave, forudsat at pågældende er villig til at påtage sig hvervet.
Stk. 2. Samme person kan højst beskikkes som personlig rådgiver for 3 børn eller unge samtidig. Såfremt pågældende tillige har tilsynshverv over for dømte personer, jf. Kriminallov for Grønland, § 94, må antallet af hverv som personlig rådgiver og tilsynsværge tilsammen ikke overstige 3 på samme tid.

§ 6. Den personlige rådgiver modtager månedsvis bagud et honorar, der udgør 15% af det til enhver tid gældende plejevederlag, jf. § 14. Honorarets størrelse, der pr. 1. januar 1993 udgør kr. 475,- pr. måned, bekendtgøres i de halvårlige takstcirkulærer fra Direktoratet for Sociale anliggender og Arbejdsmarked.
Stk. 2. Det sociale udvalg skal forhøje honoraret med 50 eller 100%, når der stilles krav om en ekstraordinær indsats.
Stk. 3. Den personlige rådgiver har herudover ret til dækning af evt. dokumenterede ekstraordinære udgifter i forbindelse med varetagelse af hvervet, dog at der, bortset fra helt akutte situationer, forinden skal være truffet aftale med socialudvalget herom.

§ 7. Den personlige rådgiver skal bistå barnet eller den unge samt dennes familie med råd og vejledning.
Stk. 2. Den personlige rådgiver skal udøve sit hverv i nært samarbejde med forældrene eller andre, der udøver omsorgen for barnet eller den unge. Endvidere skal den personlige rådgiver samarbejde med skolen, sundhedsvæsenet, kriminalforsorgen, politiet og andre relevante instanser.

§ 8. Den personlige rådgiver skal med passende tidsrum, og mindst halvårligt, aflevere skriftlig indberetning om sit hverv i overensstemmelse med beskikkelsen. Den personlige rådgiver har iøvrigt pligt til straks at underrette socialforvaltningen, når der sker noget, der kan betyde, at der bør ændres på den iværksatte handlingsplan.

 

Kapitel 3
Bisidderbistand

§ 9. Når det sociale udvalg påtænker at anbringe et barn eller en ung udenfor hjemmet, og forældremyndighedsindehaver ikke vil give sit samtykke hertil, skal pågældende af socialforvaltningen have råd og vejledning om retten til støtte fra en bisidder. Forældremyndighedsindehaver vælger selv sin bisidder, som ikke må  være en medarbejder fra den sociale forvaltning eller et kommunalbestyrelsesmedlem.
Stk. 2. Tilsvarende gælder, når det sociale udvalg påtænker at nægte hjemgivelse på forældremyndighedsindehavers anmodning, uanset om anbringelsen er sket med eller uden samtykke, og når det sociale udvalg påtænker at nægte hjemgivelse fra et privat arrangeret plejeforhold.

§ 10. Socialforvaltningen skal snarest muligt give skriftlig meddelelse til Direktoratet for Sociale anliggender og Arbejdsmarkeds regionalkontor, når bisidderbistand etableres.

§ 11. Bisidderen har ret til aktindsigt efter aftale med forældremyndighedsindehaver. Bisidderen har tavshedspligt om forhold, pågældende bliver bekendt med i forbindelse med hvervet, jf. landstingsforordningens § 50.

§ 12. Bisidderen honoreres i henhold til de af Landsdommeren fastsatte takster for salær ved egentlig domsforhandling til beskikkede læge bisiddere i kriminelle sager. Taksterne, der fremover bekendtgøres i de halvårlige takstcirkulærer fra Direktoratet for Sociale anliggender og Arbejdsmarked, udgør for tiden, jf. Landsdommerens cirkulære nr. 215:
Indtil l time 300,-
Over l time indtil 2 timer 450,-
Pr. påbegyndt time udover 2 timer 250,-
Stk. 2. Honoraret kommer til udbetaling på baggrund af antallet af møder med de offentlige myndigheder og mødernes varighed. Taksten pr. påbegyndt mødetime dækker evt. forberedelses- og efterbehandlingstid. Honoraret udbetales af kommunen, der får beløbet refunderet fra Direktoratet for Sociale anliggender og Arbejdsmarkeds regionalkontor, jf. landstingsforordningens § 48.

 

Kapitel 4
Familieplejevederlag

§ 13. Når det sociale udvalg anbringer et barn eller en ung i familiepleje, skal der udstedes en skriftlig plejetilladelse og plejefamilien skal tilbydes plejevederlag. De aftalte betingelser for plejeforholdet skal fremgå af en plejekontrakt og en skriftlig udarbejdet handlingsplan. Plejetilladelse og familieplejekontrakt skal udstedes på de af Direktoratet for Sociale anliggender og Arbejdsmarked udarbejdede formularer.

§ 14. Familieplejevederlaget udgør for tiden kr. 3.167,- månedligt. Plejevederlaget, der udbetales månedsvis forud, dækker udgifterne til kost og logi samt almindelig beklædning og lommepenge.
Stk. 2. Plejevederlaget pristalsreguleres hver 1. april og l. oktober på grundlag af reguleringspristallet for henholdsvis januar og juli (basis 1984 = 100). Vederlaget forhøjes eller nedsættes med 3% for hver fulde 3 point, reguleringspristallet stiger eller falder. Plejevederlagenes størrelse bekendtgøres i de halvårlige takstcirkulærer fra Direktoratet for Sociale anliggender og Arbejdsmarked.

§ 15. Det sociale udvalg skal forhøje plejevederlaget med 50 eller 100%, når der stilles krav om en ekstraordinær pædagogisk eller omsorgsmæssig indsats.
Stk. 2. Stiller det sociale udvalg krav om, at den ene af plejeforældrene skal være hjemmegående, forhøjes plejevederlaget med 200%.

§ 16. Ved akutte, forventede kortvarige anbringelser, d.v.s. anbringelser, der ikke kan forberedes, skal der udbetales forhøjet plejevederlag. Sådanne anbringelser kan kun ske hos familier, der fra det sociale udvalg har en plejetilladelse med henblik på at være til rådighed for akutte anbringelser.
Stk. 2. Plejevederlaget pr. døgn for akutte anbringelser beregnes som 1/30 af det månedlige plejevederlag forhøjet med 200%. Det forhøjede plejevederlag kan længst udbetales i 30 døgn for det samme barn, dog at perioden kan forlænges til ialt 60 døgn, når særlige forhold taler herfor.

 

Kapitel 5
Forældrebetaling m.v.

§ 17. Når det er nødvendigt at anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet, skal forældrene pålægges at betale hel eller delvis dækning af kommunens udgifter i forbindelse med anbringelsen. Betalingen, der opkræves månedsvis bagud, fastsættes under hensyntagen til forældrenes økonomiske forhold og den samlede forsørgerbyrde, der påhviler forældrene.
Stk. 2. Beslutninger om betaling skal tages op til ny vurdering, hvis der sker ændringer i forældrenes indkomstforhold eller forsørgerbyrde.

§ 18. Betalingen, der for hver af forældrene mindst skal svare til det til enhver tid gældende normalbidrag, jf. landstingsforordning om udbetaling af underholdsbidrag m.v. til børn, fastsættes for hver af forældrene for sig efter bestemmelserne i stk. 2 og 3.
Stk. 2. Når indkomsten svarer til gennemsnitslønnen for en ufaglært SIK-arbejder, fastsættes betalingen til mindstebeløbet, svarende til det til enhver tid gældende normalbidrag. Betalingen forhøjes med 25% for hver 25.000 kr., nettoindtægten overstiger den i 1. punktum anførte.
Stk. 3. Har den betalingspligtige forsørgerpligt over for flere børn, herunder bidragsforpligtelser, forhøjes indkomstsgrænsen efter stk. 2, 1. punktum med 25.000 kr. for hvert barn ud over 2.

§ 19. Det sociale udvalg skal fritage den ene eller begge forældre for betaling, såfremt betalingsforpligtelsen betyder, at pågældende efter en konkret vurdering vil få vanskeligheder ved at sikre sig og sin familie det nødvendige til opretholdelse af et rimeligt leveniveau. Det sociale udvalg skal i tilsvarende situationer eftergive allerede pålagte betalingsforpligtelser.
Stk. 2. Det sociale udvalg skal endvidere fritage den ene eller begge forældrene for betaling, eller nedsætte en beregnet højere betaling til mindstebeløbet, jf. § 18, stk. l, når der foreligger andre særlige omstændigheder. Sådan betalingsfritagelse eller nedsættelse skal ske, når anbringelsen uden for hjemmet alene skyldes et særligt behandlingsbehov på grund af sygdom eller handicap, samt hvis anbringelsen uden for hjemmet iøvrigt ikke er afledt af forældrenes forhold eller handlinger over for barnet eller den unge.

§ 20. Dækkes den ene eller eventuelt begge forældrenes forsørgerforpligtelse ved betaling af bidrag ifølge bidragsresolution, skal det sociale udvalg søge bidragsbeløbet forhøjet, jf. herved lov for Grønland af 16. juni 1962 med senere ændringer om børns retsstilling, § 18, stk. 2.

§ 21. Hvis et barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet, har væsentlige indtægter, jf. stk. 2, kan det sociale udvalg pålægge pågældende at yde et skønsmæssigt fastsat beløb til hel eller delvis dækning af kommunens udgifter i forbindelse med anbringelsen. Betalingen, der normalt opkræves månedsvis bagud, må dog aldrig overstige det til enhver tid gældende normalbidrag, j f. landstingsforordning om underholdsbidrag m.v. til børn. Samtidig må betalingen ikke overstige 20% af nettoindtægten.
Stk. 2. En indtægt anses at være væsentlig, når bruttobeløbet er højere end den til enhver tid gældende takst for arbejdsvederlag til beboere på Direktoratet for Sociale anliggender og Arbejdsmarkeds døgninstitutioner, for tiden kr. 1.126,- pr. uge, jf. gældende takstcirkulære fra Direktoratet for Sociale anliggender og Arbejdsmarked.

§ 22. Den samlede betaling efter §§ 18 og 21 må aldrig overstige de samlede udgifter ved anbringelsen. Sker det, skal betalingen for henholdsvis forældre og barnet eller den unge selv nedsættes forholdsmæssigt.

 

Kapitel 6
Ikrafttrædelse

§ 23. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. februar 1993, dog at bestemmelserne i §§ 6 og 12 om takster for honorar til personlig rådgiver og bisidder er gældende fra den 1. januar 1993.

Grønlands Hjemmestyre, den 18. januar 1993

Henriette Rasmussen

/

Nukákuluk Kreutzmann