Bemærkninger til forslag til Landstingsforordning om forebyggelse og bekæmpelse af ildebrand.

 

I. Almindelige bemærkninger.

Nærværende forslag er en ajourføring af hidtil gældende landstingsforordning i forbindelse med nedlæggelsen af Grønlands Tekniske organisation, Nuna-Tek og herefter overdragelse og hjemtagning af opgaven til andre hjemmestyreområder i forbindelse med reorganisering af Grønlands Byggevæsen. Der er endvidere åbnet mulighed for, at andet kommunalt udvalg end brandkommissionen kan varetage dennes funktioner.

Forslaget er udarbejdet i samarbejde med Direktoratet for Offentlige Arbejder og Trafik, hvorunder Grønlands Byggevæsen sorterer, og det har været til høring i Direktoratet for Kul tur, Uddannelse og Forskning samt hos De Grønlandske Kommuners Landsforening. Der er modtaget bemærkninger fra ovennævnte, hvilke stort set er indarbejdet i forslaget.

Forslaget til landstingsforordningen indebærer ikke forøgede udgifter, idet hidtil anvendte midler overføres fra Grønlands Byggevæsen til Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning for såvidt angår uddannelse af brandfolk og til Direktoratet for Sundhed og MiljØ for såvidt angår tilsynet med brandvæset. Det skønnes umiddelbart ikke, at forslaget vil indebære behov for forøgede personaleressourcer.

 

II. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser.

 

Til § l.

Bestemmelsen omhandler som hidtil kommunernes pligt til at opretholde et brandvæsen og forudsætter, at udbygning af brandvæsenet påhviler kommunerne, idet dog driften af brandvæsenet efter aftale godkendt af Landsstyret kan overlades til andre.

I stk. 2 er udtrykkeligt nævnt, hvad allerede fremgår af § 3, at der kan være en eller flere brandkredse i en kommune, ligesom det er omtalt, at der i kommunens hovedby som regel vil være et motoriseret brandkorps og i andre brandkredse en lettere beredskabsstyrke. Dette er allerede gældende og vil ikke indebære forøgede udgifter for kommunerne.

De specielle brandværn på flyvepladser, militære anlæg, telegraf stationer , vejrstationer samt koncessionerede selskabers virksomheder er ikke omfattet af bestemmelsen.

Til § 2.

I bestemmelsen er indeholdt regler om brandvæsenets ledelse, hvor kommunalbestyrelsen er øverste myndighed. Da kommunerne har ytret ønske om at rationalisere deres udvalgsarbejde, er der foreslået givet mulighed for efter tilladelse fra Landsstyret, at andet udvalg end brandkommissionen, f.eks. udvalget for teknik og miljø, kan varetage de funktioner, som hidtil har været tillagt brandkommissionen. Landsstyret vil ved sådanne ansøgninger bl.a. lægge vægt på, at såvel brandinspektøren som en repræsentant fra politimyndigheden deltager i den administrative behandling af sager omhandlet i nærværende landstingsforordning.

Til § 3.

Bestemmelsen indeholder som hidtil regler om indholdet af brandvedtægter, hvor det nu er anført i § l, at der i kommunens hovedby normalt skal være et motoriseret udrykningskorps, medens de øvrige brandkredse kan have en beredskabsstyrke med lettere materiel. Brandvedtægt skal udarbejdes af kommunalbestyrelsen og godkendes af Landsstyret og skal revideres hvert femte år.

Til § 4.

Den daglige leder af brandkorpset er brandinspektøren, der udnævnes af kommunalbestyrelsen. Brandinspektøren har ansvaret for hele kommunens brandvæsen og er leder af udrykningskorpset i den brandkreds, han har bopæl, jf. § 5.

Hvervet som brandinspektør honoreres i henhold til gældende regler, og der er mulighed for om fornødent at pålægge en person dette som borgerligt ombud. Samme adgang står åbent for brandformænd, brandassistenter og andet brandpersonel.

Paragraffen er stort set uændret i forhold til gældende, idet der dog i stk. 5 i overensstemmelse med gældende praksis er foreslået, at der udnævnes 2 brandassistenter til hjælp for brandinspektøren og som stk. 8 er indsat en hjemmel til for Landsstyret at lade skorstensfejeren foretage det almindelige brandsyn.

Til §§ 5 og 6.

Er som hidtil bestemmelser om brandformænd og brandmandskab.

Til § 7.

Landsstyret fastsætter ved bekendtgørelse regelsæt om uddannelse af brandvæsenets personale, herunder både om lokale grunduddannelser, regionale fællesuddannelser og befalingsmandskurser på Grønlands Brandskole eller ved deltagelse i egnede uddannelser udenfor Grønland. Ordlyden i bestemmelsen er uændret.

Til § 8.

Der er som i hidtidig landstingsforordning åbnet mUlighed for fastsættelse af regler om ensartede typer af brandmateriel, hvilket kan indebære fordele ved indkøb og uddannelse samt lette tilsynsmyndigheden.

Til § 9.

Bestemmelsen er stort set uændret og tager bl.a. hensyn til de faktiske forhold på steder, hvor der ikke kan skaffes vand direkte fra ledninger. Det i stk. 6 omhandlede er branddamme, tankvogne o.lign.Det kan forudses, at specielle virksomheder beliggende i områder, der ikke umiddelbart er tilgængelige for helårsvandforsyning vil kunne pålægges selv at afholde udgifter forbundet med opretholdelse og vedligeholdelse heraf.

Til § 10.

Der er som et nyt stk. 1 foreslået indsat hjemmel for Landsstyret til at udstede bekendtgørelse om materiel og mandskab, såfremt dette måtte vise sig hensigtsmæssigt. Regler om nødvendigt materiel og mandskab fastsættes nu i de kommunale brandvedtægter og af Landsstyret, d.v.s. tilsynet. Bestemmelsen omhandler tvangsmidler overfor kommuner, der ikke opfylder deres forpligtelser i henhold til landstingsforordningen. Enhver kan indbringe sagen for Landsstyret, der herefter kan anskaffe det manglende eller lade de foreliggende mangler afhjælpe for kommunens regning.

Til § 11.

Tilsynet med brandvæsenet varetoges tidligere af Grønlands Tekniske organisation, Nuna-Tek og herefter af Grønlands Byggevæsen, Brandsektionen, i København. I forbindelse med reorganisering af Grønlands Byggevæsen og områdets hjemtagelse foreslås tilsynet underlagt Landsstyret; i praksis Direktoratet for Sundhed og Miljø, Miljø- og Naturforvaltningen.

Til § 12.

Bestemmelsen er uændret og pålægger den, der opdager ildebrand eller truende fare herfor at søge at dæmpe ilden eller afværge faren samt alarmere brandvæsenet.

Til § 13.

Paragraffen er uændret og omhandler den almindelige pligt for borgerne til at yde bistand ved rednings- og slukningsarbejde.

Til § 14.

Paragraffen er uændret og omhandler brandvæsenets ret til under sluknings- og redningsarbejde at skaffe sig adgang til privat område ved gennembrydning eller nedrivning af bygninger. Skade herved betragtes som brandskade, hvoraf følger, at det er brandforsikringen for den ildsramte bygning, der skal yde erstatning for nedrevne bygninger. Såfremt der ikke er tegnet brandforsikring for den brændende bygning, vil det være ejeren heraf, der hæfter for erstatning for den skade, der er forvoldt ved nedrivning af andre bygninger.

Til §§ 15-17.

Er identisk med tidligere paragraffer og omhandler kommandoforhold på brandstedet, poli tiets opgaver og beføjelser under brand og brandvæsenets pligt til indberetning.

Til § 18.

Paragraffen er uændret i forhold til tidligere, idet dog brandkommissionen kan være andet kommunalt udvalg, der skal godkende særlig brandfarlige virksomheder. Det er her af væsentlig betydning, at brandinspektøren er tilknyttet det pågældende udvalg, såfremt brandkommissionen er nedlagt, idet kendskabet til brandfarlige stoffers egenskaber og erfaring for mulighederne for at bekæmpe brande, der opstår i sådanne virksomheder, er af afgørende betydning.

Til § 19.

Er uændret i forhold til tidligere, idet der dog også her er åbnet mulighed for, at brandkommissionen erstattes af andet udvalg. Paragraffen omfatter de særlige foranstaltninger, sluknings- og redningsforhold, herunder brandvagt, der kan påbydes for særligt brandfarlige virksomheder eller bygninger og lokaler, hvor mange mennesker samles.

Til § 20.

Paragraffen omhandler adgangen til at påklage brandkommissionens , henholdsvis andet udvalgs, afgørelse i henhold til §§ 18-19.

Til § 21.

Paragraffen er uændret med hjemmel for Landsstyret til at fastsætte regler om skorstensfejning, der for indeværende findes i bekendtgørelse nr. 508 af 28. november 1980 om skorstensrensning m.m. i Grønland.

Til §§ 22-24.

Paragrafferne er identiske med hidtidige og omhandler enhver borgers pligt til at udvise forsigtighed i omgang med brandfarlige genstande m.m. samt generalpræventive formål.

Til § 25.

Paragraffen er identisk med hidtil gældende med hjemmel for Landsstyret til udstedelse af regler om forskrifter af brandmæssig karakter, herunder om indretning af lejrskoler og teltpladser.

Til §§ 26-27.

Er sanktions- og ikrafttrædelsesbestemmelser.