Landstingsforordning nr. 2 af 9. april 1992 om ændring af landstingsforordning om leje af boliger.
§ 1.
I landstingsforordning nr. 3 af 20. juni 1989 om leje af boliger foretages følgende ændringer:
1. I § 13, stk. l, ændres "jf. dog stk. 2" til: jf.dog stk. 2 og 3."
2. I § 13 indsættes som stk. 3:
"Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 11 og 12 gælder endvidere ikke for boliger, der er særligt indrettet og tildelt som boliger for handicappede. Landsstyret kan fastsætte regler om, hvilke indretninger, der skal til, for at en bolig skal kunne forbeholdes handicappede samt om tildeling af sådanne boliger."3. § 15, stk. 2, affattes således:
"Stk. 2. Beboerrepræsentanterne vælges på et beboermøde, hvor mindst en ottendedel af lejemålene, dog mindst 3, er repræsenteret. En lejer kan give møde med fuldmagt, når lejerens fravær skyldes sygdom, bortrejse eller arbejdsmæssige forhold."4. § 15, stk. 6, affattes således:
"Stk. 6. En lejer kan ikke opsiges efter § 26, nr. l, så længe pågældende er beboerrepræsentant."5. I § 27, stk. 2, indsættes som 3. punktum:
"En indsigelse mod opsigelse af lejemål i hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger efter § 26, nr. 2, har ikke opsættende virkning."
§ 2.
Forordningen træder i kraft 1. juni 1992.
Stk. 2. § l, nr. l, 2 og 4, har kun virkning for lejemål, der indgås efter forordningens ikrafttræden. § l, nr. 5, gælder ikke for indsigelser, der er fremsat før forordningens ikrafttræden.
Grønlands Hjemmestyre, den 9. april 1992
Lars Emil Johansen //
Kuupik Kleist