Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 25 af 2. oktober 1992 om fredning af isbjørne i Grønland.
I henhold til § 2, stk. l, i Landstingslov nr. 11 af 12. november 1980 om naturfredning i Grønland samt § 4, stk. l a), i Landstingslov nr. 12 af 22. november 1984 fastsættes:
§ 1. Jagt på isbjørn (Ursus maritimut) må kun drives af personer, der har bopæl i Grønland og har fast tilknytning til det grønlandske samfund samt er i besiddelse af bevis for at fangst og jagt er deres hovederhverv.
Stk. 2. Isbjørnejagt må dog ikke foretages af nogen, der befordres af eller er betalt ledsager for personer, der ikke opfylder de i stk. l nævnte betingelser.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2 kan en betalt ledsager, såfremt han selv opfylder de i stk. l nævnte betingelser, foretage isbjørnejagt, såfremt den, han er betalt ledsager for, rejser i det offentliges tjeneste.§ 2. Isbjørneunger, som er yngre end 24 måneder, samt isbjørnehunner ledsaget af sådanne unger er fredet hele året. I Avanersuaq, Upernavik, Illoqqortoormiut samt Tasiilaq kommuner er det dog tilladt at nedlægge isbjørneunger ældre end 12 måneder og hunner, der ledsager sådanne, udenfor den i stk. 2 nævnte fredningstid.
Stk. 2. Isbjørne, der ikke er omfattet af stk. l er fredet fra den 1. juli til den 31. august i hele Grønland, dog 1. august - 30. september i Tasiilaq kommune.
Stk. 3. Voksne, enlige isbjørnehanner må dog skydes hele året.§ 3. Det er forbudt at forstyrre, herunder udgrave, isbjørne, der ligger i hi.
§ 4. Fly, helikoptere og mortordrevne køretøjer, herunder snescootere, samt fartøjer over 40 BRT må ikke anvendes under jagt på isbjørne eller til befordring til og fra jagtområdet.
Stk. 2. Det er forbudt at anvende gift, sakse, fodsnarer eller selvskud.
Stk. 3. Brug af salonrifler, haglgeværer samt hel- eller halvautomatiske rifler er ikke tilladt til isbjørnejagt.§ 5. Immobilisering og mærkning af isbjørne må kun ske med tilladelse fra Landsstyret.
§ 6. Isbjørne, herunder isbjørneunger, må ikke holdes i fangenskab eller udføres fra Grønland uden landsstyrets tilladelse.
§ 7. Det er forbudt at købe eller modtage kød og skind samt andre dele af ulovligt nedlagte isbjørne.
§ 8. Overtrædelse af ovenstående regler kan medføre bøde, ligesom kødet og skindet samt andre dele af ulovligt nedlagte eller erhvervede isbjørne vil blive konfiskeret. Beslutning om anvendelse af det konfiskerede udbytte træffes af Landsstyret. Ved overtrædelse af bestemmelserne i § 4 kan de ulovligt anvendte befordringsmidler og redskaber konfiskeres.
Stk. 2. For overtrædelse af bestemmelserne i §§ 1-2 og § 4 er ikke alene den enkelte jæger ansvarlig, men også ejeren af den båd, slæde eller andet redskab, der har været benyttet under jagten, for så vidt han har været med på jagtturen, eller han har været vidende om, at de pågældende redskaber ville blive benyttet til den ulovlige jagt.§ 9. Landsstyret kan til videnskabelige og andre formål meddele dispensation fra bekendtgørelsens regler.
§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft straks, og samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 7 af 5. maj 1988 om fredning af isbjørne i Grønland.
Grønlands Hjemmestyre, den 2. oktober 1992
Hans Iversen/
Henrik Leth