Bilag 2
Bemærkninger til bekendtgørelse om fangst af hvid- og narhvaler i Grønland, § 7.
INDSAMLING AF UNDERKÆBER FRA HVID- & NARHVALER
Grønland skal sammen med Canada lave undersøgelser af de hvid-og narhvaler, som vandrer langs Vestgrønland og som om sommeren er i farvandet ud for Nord-Canada.
Man skal bl.a. undersøge hvormange hvid- og narhvaler der er, hvor gamle de bliver og om det mest er hunner som fanges.
Det skal også undersøges om hvalerne er påvirket af forurening.
Derfor har Landsstyret indført en bekendtgørelse om, at der skal afleveres et stykke af underkæben af fra alle fangne hvid- og narhvaler.
Tænderne (for hvidhvalens vedkommende) som sidder i underkæben bruges til at aldersbestemme hvalerne. Hvert år dannes der et tydeligt sort og hvidt lag i tanden.
Mattak'en som sidder på underkæben bruges til at bestemme hvalens køn og til at se om grønlandske hvaler er beslægtet med canadiske.
Spækket på underkæben kan bruges til at bestemme hvalens indhold af forurening.
AFSKÆRING AF UNDERKÆBEN
Til at save underkæben af med bruges en almindelig sav. Kæben behøver ikke at saves af med det samme når hvalen er fanget. For hvidhvalens vedkommende saves underkæben af lige bag den femte tand:
Underkæben af enten hvid- eller narhval (for hvidhvalens vedkommende med fem tænder), mattak og spæk afleveres til RGP eller KNI:
PAKNING AF UNDERKÆBERNE
Når underkæberne er savet af, gemmes kæben i sækkene eller de hvide plastikspande, som står hos RGP eller KNI i de fleste bygder. Spandene eller sækkene stilles så hundene ikke kan få fat i dem.
OPBEVARING AF UNDERKÆBERNE
Kæberne skal helst opbevares i frysehus. Hvis de opbevares i plastikspande, kan de også stå udendørs på et sted hvor hundene ikke kan få fat på dem.
FORSENDELSE AF UNDERKÆBERNE
Når spandene er fyldte (eller inden sidste skib) sendes de med skib til:
Biologstationen
Box 570
3900 NuukOg de sendes som "modtageren betaler".
Udarbejdet af Erhvervsdirektoratet og Grønlands Fiskeriundersøgelser.