Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 9 af 19. juni 1992 om de afsluttende prøver m.v. i folkeskolen.

I henhold til Landstingsforordning nr. 10 af 25. oktober 1990 om folkeskolen, § 15 stk. 3, 8 og 9, fastsættes:

 

Kapitel 1.
Almindelige bestemmelser

§ l. De afsluttende prøver skal give eleverne en kontrolleret bedømmelse af, i hvilket omfang de har nået de fastsatte mål for undervisningen og krav ved prøven i det pågældende fag.

§ 2. De afsluttende prøver afholdes i maj/juni (den årlige prøvetermin).
Stk. 2. Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning kan i særlige tilfælde fastsætte afholdelse af ekstraordinære prøver på et andet tidspunkt end den årlige prøvetermin.

§ 3. Direktoratet fastsætter datoer og tidspunkter for de skriftlige prøver samt perioden for afholdelse af de mundtlige prøver.

§ 4. Lederen af skolen har ansvaret for prøvernes gennemførelse og er ansvarlig for, at prøverne afholdes i overensstemmelse med nærværende bekendtgørelse samt øvrige i tilknytning hertil udstedte bestemmelser og retningslinier.
Stk. 2. Ledende skoleinspektør eller skoledirektør koordinerer tilrettelæggelse og afviklingen af prøverne skolerne imellem.
Stk. 3. Det påhviler lederen af skolen inden prøvernes påbegyndelse at orientere eleverne om de generelle regler for de skriftlige og mundtlige prøver, herunder forholdsregler i forbindelse med sygdom, samt om de specielle regler, der gælder for prøven i det enkelte fag, herunder hvilke hjælpemidler der er tilladte, og følgerne af at overtræde bestemmelserne.
Stk. 4. Det påhviler lederen af skolen at oplyse eleverne om tidspunkterne for prøvernes afholdelse, herunder udarbejde en samlet plan for afholdelse af de skriftlige og mundtlige prøver til elever, forældre og til opslag.
Stk. 5. Lederen af skolen skal sikre, at de ved prøverne implicerede lærere, herunder de tilsynsførende ved prøven, før prøvernes begyndelse er orienteret dels om de generelle regler for de skriftlige og mundtlige prøver, dels om de specielle regler for de skriftlige og mundtlige prøver i det pågældende fag.

 

Kapitel 2.
Tilmelding, indstilling og anmeldelse

§ 5. Ved udgangen af 11. klasse, almen linie, afslutter eleven undervisningen i fagene grønlandsk, dansk, regning/matematik, engelsk og fysik/kemi med en afgangsprøve.
Stk. 2. Ved udgangen af 11. klasse, udvidet linie, afslutter eleven undervisningen i fagene grønlandsk, dansk, regning/matematik, engelsk og fysik/kemi med en udvidet afgangsprøve.
Stk. 3. Ved udgangen af 12. klasse afslutter eleven undervisningen i fagene grønlandsk, dansk, regning/matematik, engelsk og fysik/kemi med enten en afgangsprøve eller en udvidet afgangsprøve, svarende til det niveau, som eleven i det enkelte fag har været undervist på.
Stk. 4. Elever på 11. og 12. klassetrin er tilmeldt prøven i de i stk. 1-3 nævnte fag, hvori de modtager undervisning, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Elever, som i et eller flere fag ikke følger normalundervisningen, men modtager specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, kan fritages for prøver i det pågældende fag efter nærmere af Direktoratet fastsatte regler.

§ 6. Elever, der følger den prøveforberedende undervisning i medfør af folkeskolens fritidsvirksomhed eller prøveforberedende enkeltfagsundervisning til folkeskolens afsluttende prøver i medfør af Landstingsforordning om fritidsvirksomhed, kan i fagene grønlandsk, dansk, regning/matematik, engelsk og fysik/kemi indstille sig til enten afgangsprøve eller udvidet afgangsprøve, svarende til det niveau, som den enkelte elev har været undervist på.
Stk. 2. Indstilling til prøverne er betinget af, at skolen har givet en undervisning, der giver grundlag for opfyldelse af de stillede prøvekrav, og at eleven har fulgt undervisningen i faget i det pågældende undervisningsår.
Stk. 3. Afgørelse om indstilling til prøverne træffes af eleven efter samråd med forældrene, jf. § 40 i Landstingsforordning om folkeskolen, og skolen.
Stk. 4. Prøverne finder sted på en skole, hvor der i forvejen afholdes prøve i det pågældende fag.
Stk. 5. Bestemmelsen i § 36, stk. l og stk. 3-7 finder tilsvarende anvendelse for de i stk. l nævnte elever.

§ 7. Anmeldelse af elever til folkeskolens afsluttende prøver og opgavebestilling indsendes til Direktoratet inden den 1. december på en anmeldelses- og opgavebestillingsblanket, godkendt af Direktoratet.

§ 8. Elever, der er anmeldt til prøven i den årlige prøvetermin, men som på grund af sygdom er blevet forhindret i helt eller delvis at gennemføre prøven, kan påny anmeldes til samme prøve i nærmest efterfølgende prøvetermin.
Stk. 2. Direktoratet kan, når der foreligger særlige forhold, tillade, at elever, der er anmeldt til prøven i en prøvetermin, men som af anden grund end sygdom ikke eller kun delvis har gennemført prøven, påny anmeldes til prøven i nærmeste efterfølgende prøvetermin.
Stk. 3. Hvor den afsluttende prøve i et fag både er skriftlig og mundtlig, eller hvor den skriftlige del omfatter mere end en opgave (et opgavesæt), som der gives selvstændige karakterer for, aflægger de i stk. l og 2 omhandlede elever alene prøve i den prøvedel, de har været forhindret i at gennemføre.
Stk. 4. Bliver en elev forhindret af sygdom i at møde til en skriftlig eller mundtlig prøve, skal skolen straks underrettes. Er en sådan meddelelse ikke modtaget inden den pågældende prøves afslutning, betragtes den pågældende som udeblevet fra prøven.
Stk. 5. Hvis en elev trods sygdom er mødt til en prøve, er den pågældende ikke omfattet af bestemmelserne i stk. 1.
Stk. 6. Hvis sygdommen, der har forhindret eleven i at deltage i en eller flere mundtlige prøver, ikke udelukker, at prøven kan afholdes inden for samme prøvetermin, er den pågældende ikke omfattet af bestemmelserne i stk. 1.
Stk. 7. Elever, der fortsætter undervisningen i samme fag og niveau det efterfølgende skoleår, er ikke omfattet af stk. 1.
Stk. 8. En elev, der er omfattet af stk. l, skal tilmelde sig prøven inden skolens sidste skoledag. Tilmelding sker til skolens leder på en af Direktoratet godkendt tilmeldingsblanket.
Stk. 9. Skolens leder meddeler tilladelse til at aflægge prøve i medfør af stk. l, når følgende betingelser er opfyldt:
1) Skolen har fået meddelelse i medfør af stk.4,
2) eleven har søgt læge senest på prøvedagen, og
3) sygdommen er dokumenteret ved en lægeattest, godkendt af Direktoratet.
Stk. 10. Skolens leder indsender inden den 1. juli en meddelelse til Direktoratet om de elever, der af skolelederen har fået tilladelse i medfør af stk. 9.
Stk. 11. Skolens leder etablerer mundtlige prøver for elever, der har fået tilladelse i medfør af stk. 9, i en ekstraordinær prøvetermin umiddelbart efter det nye skoleårs begyndelse. Terminerne herfor indberettes til Direktoratet samtidig med meddelelsen i medfør af stk. 10.
Stk. 12. Elever, der har fået tilladelse i medfør af stk. 9, aflægger de skriftlige discipliner i førstkommende ordinære prøvetermin.

§ 9. Personer, som er fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse, og som ikke har mulighed for at følge undervisningen i folkeskolen eller prøveforberedende enkeltfagsundervisning, kan henvende sig skriftligt til Direktoratet med anmodning om at aflægge prøve som selvstuderende i den årlige prøvetermin på en skole, hvor der i forvejen afholdes prøve i det pågældende fag.
Stk. 2. Anmodning om aflæggelse af prøve som selvstuderende skal fremsættes på en af Direktoratet godkendt blanket gennem den ledende skoleinspektør eller skoledirektør og med dennes indstilling om godkendelse af studiematerialet, jf. stk. 3. Anmodningen skal være Direktoratet i hænde inden l. december forinden prøveterminen maj-juni.
Stk. 3. For at en person skal kunne aflægge prøve som selvstuderende, skal studiematerialet være sammensat i overensstemmelse med den for faget gældende læseplan og på en sådan måde, at det giver grundlag for opfyldelse af de stillede prøvekrav. Studiematerialet skal være fyldigt og alsidigt sammensat med inddragelse af samtlige fagets områder i medfør af de for det pågældende fag gældende læseplaner. Ledende skoleinspektør eller skoledirektøren godkender det samlede materiale og forestår vejledningen af den selvstuderende, herunder gældende prøvebestemmelser, prøveafvikling, prøveterminer m.v.
Stk. 4. Selvstuderendes tekstopgivelser andrager som et minimum det dobbelte af de i medfør af kapitlerne 5 og 6 fastsatte bestemmelser. I faget fysik opgives alt stof inden for samtlige områder i medfør af § 28 og § 33, jf. § 16, stk. 4.
Stk. 5. Eksaminationstiden for selvstuderende er mindst 45 minutter.
Stk. 6. Adgangen til at aflægge prøve som selvstuderende kan kun bevilges 2 gange for hvert fag.
Stk. 7. Bestemmelsen i § 36, stk. l, stk. 3 - 5 og stk. 7 finder tilsvarende anvendelse for de i stk. l nævnte personer.

 

Kapitel 3.
De skriftlige prøver

§ 10. Opgaverne til de skriftlige prøver stilles af Direktoratet og sendes til de prøveafholdende skoler senest 3 uger før de skriftlige prøvers begyndelse.
Stk. 2. Skolerne må ikke gøre sig bekendt med opgaverne før tidspunktet for prøven.
Stk. 3. Prøvernes varighed må ikke strække sig ud over det fastsatte sluttidspunkt.

§ 11. Kommer en elev for sent til en skriftlig prøve, kan den pågældende ikke deltage i prøven og betragtes som udeblevet, jf. § 36, stk. 4. Skolens leder kan dog tillade eleven at deltage, hvis det må anses for udelukket, at denne kan have modtaget nogen form for oplysning om opgaven, og hvis skolens leder finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet, og forsinkelsen er af kortere varighed.

§ 12. En elev, som, uden der kan være tvivl derom, uretmæssigt forsøger at skaffe sig eller give en anden elev hjælp til besvarelsen, herunder at anvende ikke tilladte hjælpemidler, skal af skolens leder bortvises fra den pågældende del af prøven, og sagen skal straks indberettes skriftligt til Direktoratet.
Stk. 2. Opstår der under prøven eller ved bedømmelsen af en opgave formodning om, at en elev uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp eller forsøgt herpå, indberettes sagen skriftlig til Direktoratet, der afgør, om prøven kan godkendes.

§ 13. Opgavebesvarelsen bedømmes af en censor og læreren i faget. Direktoratet beskikker censorerne.
Stk. 2. Opgavebesvarelserne skal opbevares af skolen mindst et år, men kan efter anmodning fra eleven udleveres til denne, når klagefristen er udløbet, såfremt der ikke er rejst en klagesag vedrørende besvarelsen, jf. § 40.

§ 14. Direktoratet fastsætter regler om tilladte hjælpemidler ved de enkelte prøver og om eventuel anvendelse af særlige hjælpemidler.

§ 15. Direktoratet fastsætter regler om den praktiske gennemførelse af prøverne.

 

Kapitel 4.
De mundtlige prøver

§ 16. Tekstopgivelserne i de enkelte fag skal alsidigt repræsentere årets samlede arbejde i faget. Opgivelserne udvælges af læreren i samråd med eleverne. Kopi af opgivelserne udleveres til eleverne.
Stk. 2. Lederen af skolen skal indsende oplysninger til Direktoratet om samtlige opgivelser til de mundtlige prøver. Der anvendes skemaer, godkendt af Direktoratet.
Stk. 3. Oplysningerne skal indsendes til Direktoratet senest l. maj og skal foruden tekstopgivelser indeholde klasse- eller holdbetegnelse, dato for prøveafviklingen, lærer- og censoroplysninger i det enkelte fag samt eventuelt valg af prøveform, jf. § 28, stk. 5 og § 33, stk. 5.
Stk. 4. Selvstuderendes tekstopgivelser, jf. § 9, stk. 4, udfærdiges ligeledes på skema, jf. stk. 2. I stedet for klasse- eller holdbetegnelse anføres den selvstuderendes navn og cpr.nr.
Stk. 5. I fagene grønlandsk, dansk og engelsk stilles krav om et antal normalsider. Ved normalside forstås for prosa/drama 1300 bogstaver og for lyrik 30 verslinier.

§ 17. Ved prøverne medvirker censorer, der udpeges af skoledirektøren eller ledende skoleinspektør efter indstilling fra skolens leder, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Direktoratet kan fastsætte nærmere bestemmelser om fremgangsmåder og godkendelse af censorer.
Stk. 3. Skoledirektøren eller ledende skoleinspektør forestår censorudveksling med anden kommunes skolevæsen, jf. § 4, stk. 2.
Stk. 4. Direktoratet kan beslutte, at der til de mundtlige prøver skal medvirke censorer beskikket af Direktoratet.
Stk. 5. En lærer bør så vidt muligt ikke være censor ved den skole, hvor pågældende gør tjeneste.
Stk. 6. Censor skal påse, at indholdet i prøverne, herunder tekstopgivelser og prøveopgaver er i overensstemmelse med målet for det pågældende fag og kravene i prøvebestemmelserne. De skal medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler, og de skal medvirke til og påse, at eleverne får en ensartet og retfærdig behandling og deres præstationer en pålidelig bedømmelse.
Stk. 7. Censor afgiver på opfordring fra Direktoratet indberetning om prøveafvikling og prøveresultater til Direktoratet.
Stk. 8. Censor skal gøre notater til brug for karakterfastsættelsen. Notaterne skal opbevares til efter klagefristens udløb, jf. § 40.

§ 18. Opgaverne til prøverne udarbejdes af læreren i faget. Den enkelte prøveopgave skal udformes således, at flere af fagets områder kan inddrages.
Stk. 2. Opgaverne skal fyldigt og alsidigt dække hele det opgivne stof uden hensyn til antallet af elever.
Stk. 3. Eleverne må ikke gøres bekendt med prøveopgavernes ordlyd eller med antallet af opgaver i de enkelte dele af opgivelserne.

§ 19. Opgivelserne med eventuelle bilag og særligt materiale, der knytter sig til opgivelserne, og prøveopgaverne (herunder ukendte oplæg, lydbånd etc.) afleveres til skolens leder, der sender det samlede materiale til censor senest 1. maj. Umiddelbart herefter drøfter censor og lærer tekstopgivelserne, prøveopgaverne og prøveafviklingen, således at eventuelle tvivlsspørgsmål er afklaret inden prøvedagen, om nødvendigt med inddragelse af de implicerede skolers ledere.

§ 20. Opgaverne fordeles ved lodtrækning blandt eleverne. Lodtrækningen gennemføres ved brug af uigennemsigtige og ensartede sedler. Den sidste elev skal kunne vælge mellem mindst 4 opgaver. Den udtrukne opgave udleveres i skriftlig form til eleven.
Stk. 2. Både censor og lærer skal være tilstede, når en elev trækker en opgave.

§ 21. Hvor der gives forberedelsestid, skal der være tilsyn med eleverne i forberedelsestiden, hvis mere end én elev forbereder sig i samme lokale. Bestemmelserne i § 12 og § 14 gælder også ved de mundtlige prøver.

§ 22. Prøven ledes af læreren. Læreren kan dog aftale med censor, i hvilket omfang denne kan deltage i prøveafviklingen.
Stk. 2. Finder censor lærerens ledelse utilfredsstillende, skal det drøftes i enrum i en pause mellem to prøveforløb, eventuelt med deltagelse af skolens leder. Finder censor fortsat lærerens ledelse utilfredsstillende, skal der efter prøven gennem lederen af censors skole sendes indberetning om sagen til Direktoratet. Kopi af indberetningen sendes til den pågældende lærer og lederen af lærerens skole.

§ 23. De mundtlige prøver er offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Skolens leder kan begrænse adgangen til prøvelokalet af pladsmæssige grunde, ligesom en person kan nægtes adgang eller bortvises, hvor dette findes nødvendigt for at sikre den fornødne ro og orden i prøvelokalet. Skolens leder kan endvidere fravige bestemmelsen i stk. l, hvor der foreligger særlige omstændigheder, fx hvor hensynet til eleven taler derfor.
Stk. 3. Optagelse af prøveforløbet i form af båndoptagelse, radiooptagelse, videooptagelse m.v. er ikke tilladt.

 

Kapitel 5.
Afgangsprøve i de enkelte fag

Grønlandsk

§ 24. Prøven i grønlandsk er skriftlig og mundtlig.
Stk. 2. Den skriftlige del af prøven omfatter en opgave i sproglig korrekthed/retstavning og en opgave i skriftlig fremstilling.
Stk. 3. Til besvarelse af opgaven i sproglig korrekthed/retstavning gives der l time.
Stk. 4. Der gives én karakter.
Stk. 5. Til besvarelse i skriftlig fremstilling gives der 4 timer.
Stk. 6. Eleven skal i et klart og forståeligt sprog kunne give en besvarelse af den valgte opgave. Eleven skal kunne give udtryk for viden, oplevelser og overvejelser og skal kunne disponere stoffet.
Stk. 7. Der gives én karakter for besvarelsen og én karakter for orden.
Stk. 8. Til den mundtlige del af prøven opgives der et alsidigt sammensat tekstudvalg på 60-80 normalsider, omfattende prosa, drama, lyrik og sagprosa. Endvidere opgives der to større skønlitterære værker, som kan være forskellige inden for samme klasse eller hold. Opgivelserne skal fortrinsvis omfatte grønlandske tekster af ældre og nyere dato. Foruden tekster opgives der i begrænset omfang ikke-skrevet materiale (billeder, lyd m.v.).
Stk. 9. Prøven tager sit udgangspunkt i et oplæg (én eventuelt to tekster, billeder eller andet), der er ukendt for eleven. Oplægget skal have sammenhæng med en del af det opgivne stof, såvel kortere tekster og andet materiale som større skønlitterære værker.
Stk. 10. Eleven forbereder sig i 30-40 minutter. Læreren giver en kort instruktion omkring opgaven. Til forberedelsen må eleven benytte egne optegnelser, og under prøven må eleven gøre brug af notater foretaget under forberedelsen.
Stk. 11. Der prøves i færdighed i mundtlig frem- stilling og tekstarbejde, herunder forståelse og vurdering af oplæggets indhold.
Stk. 12. Der gives én karakter.

 

Dansk

§ 25. Prøven i dansk er skriftlig og mundtlig.
Stk. 2. Den skriftlige del af prøven omfatter en opgave i sproglig korrekthed/retstavning og en opgave i skriftlig fremstilling.
Stk. 3. Til besvarelse af opgaven i sproglig korrekthed/retstavning gives der l time.
Stk. 4. Der gives én karakter.
Stk. 5. Til besvarelse af opgaven i skriftlig fremstilling gives der 4 timer.
Stk. 6. Eleven skal i et sprog, der er forståeligt og i det væsentlige sprogligt korrekt, kunne give en besvarelse af den valgte opgave. Eleven skal kunne give udtryk for viden, oplevelser og overvejelser og skal kunne disponere stoffet.
Stk. 7. Der gives én karakter for besvarelsen og én karakter for orden.
Stk. 8. Til den mundtlige del af prøven opgives et alsidigt sammensat tekstudvalg på 60 normalsider, omfattende prosa, lyrik, drama og sagprosa. Endvidere opgives der et større værk - skønlitterært eller fagligt, og som kan være forskelligt inden for samme klasse/hold. Opgivelserne skal fortrinsvis omfatte nyere danske tekster. Foruden tekster opgives der i begrænset omfang ikke-skrevet materiale (billeder, lyd m.v).
Stk. 9. Prøven tager sit udgangspunkt i et oplæg (én eventuelt to tekster, billeder eller andet), der er ukendt for eleven. Oplægget skal have sammenhæng med en del af det opgivne stof, såvel kortere tekster og andet materiale som større værker.
Stk. 10. Eleven forbereder sig 30-40 minutter. Læreren giver en kort instruktion vedrørende den trukne opgave. Til forberedelsen må eleven benytte egne optegnelser, og under prøven må eleven gøre brug af notater foretaget under forberedelsen.
Stk. 11. Der prøves i færdighed i samtale på dansk, herunder forståelse og vurdering af oplæggets indhold.
Stk. 12. Der gives én karakter.

 

Regning/matematik

§ 26. Prøven i regning/matematik er skriftlig og om- fatter et opgavesæt i færdighedsregning og et opgavesæt i problemregning.
Stk. 2. Prøven indeholder stof fra de tre hovedområder: tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighedsregning .
Stk. 3. Ved begge opgavesæt prøves der i færdighed i talbehandling og i praktisk anvendelse af fagets begreber og arbejdsmetoder.
Stk. 4. Til besvarelse af opgavesættet i færdighedsregning gives der l time.
Stk. 5. Der gives én karakter.
Stk. 6. Til besvarelse af opgavesættet i problemregning gives der 4 timer.
Stk. 7. Der gives én karakter for besvarelsen og én karakter for orden.

 

Engelsk

§ 27. Prøven i engelsk er mundtlig.
Stk. 2. Der opgives et alsidigt sammensat tekstudvalg på 30 normalsider af passende sværhedsgrad.
Stk. 3. Der prøves i forståelse af skrevet og talt engelsk samt i færdighed i samtale på engelsk.
Stk. 4. Prøven består af en samtale på engelsk. Samtalen tager sit udgangspunkt i en for eleven ukendt læsetekst på 1/2 - l normalside og i en for eleven ukendt lyttetekst af en varighed på 2-4 minutter (lydbånd eller video). De ukendte tekster skal have sammenhæng med en del af det opgivne stof, som kan inddrages i samtalen. Der kan eventuelt prøves i forståelse af de ukendte læse- og lyttetekster ved gengivelse på grønlandsk eller dansk.
Stk. 5. Eleven får ca. 30 minutters forberedelsestid til de ukendte oplæg.
Stk. 6. Der gives én karakter.

 

Fysik/kemi

§ 28. Prøven i fysik/kemi er praktisk og mundtlig.
Stk. 2. Der opgives stof, der udvælges inden for flere af områderne: stoffer og fænomener omkring os, det naturvidenskabelige verdensbillede, liv og miljø samt teknologi. Fagets arbejdsmetoder og betragtningsmåder skal indgå i det opgivne stof. Det opgivne stof skal omfatte både fysik og kemi.
Stk. 3. Der prøves i viden om og forståelse af faget samt i at tilrettelægge og drage konklusioner af et fysisk eller kemisk eksperiment.
Stk. 4. Prøven tager udgangspunkt i en opgave, der skal formuleres så bredt, at flere dele af det opgivne stof indgår.
Stk. 5. Prøven afholdes efter lærerens bestemmelse på en af følgende måder:
A) Eleven forbereder sig i indtil 20 minutter med en opgave, der både er praktisk og teoretisk. I en samtale, hvor eleven redegør for arbejdet med opgaven, uddybes opgavens emne. I forbindelse med samtalen kan eleven udføre eksperimenter fra opgaven.
B) Eleven får ca. l time til løsning af en laboratorieopgave. Arbejdet kan foregå individuelt eller i grupper (2-3 elever). Under arbejdet med opgaven samtales med den enkelte elev. For at sikre en individuel bedømmelse afsluttes der med en uddybende samtale om opgavens emne.
Stk. 6. Den valgte prøveform er fælles for alle elever i samme klasse eller på samme hold.
Stk. 7. Der gives én karakter.

 

Kapitel 6
Udvidet afgangsprøve i de enkelte fag

Grønlandsk

§ 29. Prøven i grønlandsk er skriftlig og mundtlig.
Stk. 2. Den skriftlige del af prøven omfatter en opgave i sproglig korrekthed/retstavning og en opgave i skriftlig fremstilling. Opgaven i sproglig korrekthed/retstavning er den samme som den i § 24, stk. 2 anførte.
Stk. 3. Til besvarelse af opgaven i sproglig korrekthed/retstavning gives der l time.
Stk. 4. Der gives én karakter.
Stk. 5. Til besvarelse af opgaven i skriftlig fremstilling gives der 4 timer.
Stk. 6. Eleven skal i et sikkert og varieret sprog kunne give en besvarelse af den valgte opgave. Eleven skal kunne give udtryk for viden, oplevelser og overvejelser og skal kunne disponere stoffet.
Stk. 7. Der gives én karakter for besvarelsen og én for orden.
Stk. 8. Til den mundtlige del af prøven opgives et alsidigt sammensat tekstudvalg på 80-100 normalsider, omfattende prosa, lyrik, drama og sagprosa. Endvidere opgives tre større skønlitterære værker, som kan være forskellige inden for samme klasse eller hold. Opgivelserne skal fortrinsvis omfatte grønlandske tekster af ældre og nyere dato. Foruden tekster opgives der i begrænset omfang ikke-skrevet materiale (billeder, lyd m.v.).
Stk. 9. Prøven tager sit udgangspunkt i et oplæg (én, eventuelt to tekster, billeder eller andet), der er ukendt for eleven. Oplægget skal have sammenhæng med en del af det opgivne stof, såvel kortere tekster og andet materiale som større skønlitterære værker.
Stk. 10. Eleven forbereder sig 30-40 minutter. Til forberedelsen må eleven benytte egne optegnelser, og under prøven må eleven gøre brug af notater, foretaget under forberedelsen.
Stk. 11. Der prøves i færdighed i mundtlig fremstilling og tekstarbejde, herunder analyse, forståelse, perspektivering og vurdering af oplæggets indhold.
Stk. 12. Der gives én karakter.

 

Dansk

§ 30. Prøven i dansk er skriftlig og mundtlig.
Stk. 2. Den skriftlige del af prøven omfatter en opgave i sproglig korrekthed/retstavning og en opgave i skriftlig fremstilling. Opgaven i sproglig korekthed/retstavning er den samme som den i § 25, stk. 2 anførte.
Stk. 3. Til besvarelse af opgaven i sproglig korrekthed/retstavning gives der l time.
Stk. 4. Der gives én karakter.
Stk. 5. Til besvarelse af opgaven i skriftlig fremstilling gives der 4 timer.
Stk. 6. Eleven skal i et rimeligt sikkert sprog kunne give en besvarelse af den valgte opgave. Eleven skal kunne give udtryk for viden, oplevelser og overvejelser og skal kunne disponere stoffet.
Stk. 7. Der gives én karakter for besvarelsen og én karakter for orden.
Stk. 8. Til den mundtlige del af prøven opgives et alsidigt sammensat tekstudvalg på 80 normalsider, omfattende prosa, lyrik, drama og sagprosa. Endvidere opgives der 2 større værker, som kan være forskellige inden for samme klasse eller hold, og hvoraf det ene kan være sagprosa. Opgivelserne skal fortrinsvis omfatte nyere danske tekster. Foruden tekster opgives der i begrænset omfang ikke-skrevet materiale (billeder, lyd m.v.)
Stk. 9. Prøven tager sit udgangspunkt i et oplæg (én, eventuelt to tekster, billeder eller andet), der er ukendt for eleven. Oplægget skal have sammenhæng med en del af det opgivne stof, såvel kortere tekster og andet materiale som større værker.
Stk. 10. Eleven forbereder sig 30-40 minutter. Til forberedelsen må eleven benytte egne optegnelser, og under prøven må eleven gøre brug af notater foretaget under forberedelsen.
Stk. 11. Der prøves i færdighed i samtale på dansk, herunder analyse, forståelse, perspektivering og vurdering af oplæggets indhold.
Stk. 12. Der gives én karakter.

 

Regning/matematik

§ 31. Prøven i regning/matematik er skriftlig og mundtlig.
Stk. 2. Den skriftlige del af prøven omfatter et opgavesæt i færdighedsregning og et opgavesæt i problemregning. Opgaven i færdighedsregning er den samme som den i § 27, stk. l anførte.
Stk. 3. Både den skriftlige del og den mundtlige del omfatter stof fra de tre hovedområder: tal og algebra, geometri og statistik og sandsynlighedsregning.
Stk. 4. Ved både den skriftlige og mundtlige del prøves der i praktisk anvendelse af fagets begreber og arbejdsmetoder samt indsigt i og forståelse af disse. Ved den skriftlige del prøves der desuden i færdighed i talbehandling.
Stk. 5. Til besvarelse af opgavesættet i færdighedsregning gives der l time.
Stk. 6. Der gives én karakter.
Stk. 7. Til besvarelse af opgavesættet i problemregning gives der 4 timer.
Stk. 8. Der gives én karakter for besvarelsen og én karakter for orden.
Stk. 9. Til den mundtlige del forbereder eleven sig i indtil 40 minutter. Prøven tager udgangspunkt i et praktisk eller teoretisk oplæg, som leder til teoretiske betragtninger eller slutningskæder af induktiv eller deduktiv art.
Stk. 10. Der gives én karakter.

 

Engelsk

§ 32. Prøven i engelsk er skriftlig og mundtlig.
Stk. 2. Den skriftlige del af prøven består i løsning af et opgavesæt. Til besvarelsen gives 3 timer.
Stk. 3. Der stilles krav om færdighed i at udtrykke sig skriftligt på sproget, herunder i det væsentlige sprogligt korrekt.
Stk. 4. Der gives én karakter.
Stk. 5. Til den mundtlige del af prøven opgives der et alsidigt sammensat tekstudvalg på 50 normalsider af passende sværhedsgrad.
Stk. 6. Der prøves i forståelse af skrevet og talt engelsk samt i færdighed i samtale på engelsk.
Stk. 7 Prøven består af en samtale på engelsk. Samtalen tager udgangspunkt i et for eleven ukendt oplæg, omfattende både skrevet og talt engelsk (lydbånd og/eller video). De ukendte tekster skal have sammenhæng med en del af det opgivne stof, som kan inddrages i samtalen.
Stk. 8. Eleven får ca. 30 minutters forberedelsestid til det ukendte stof.
Stk. 9. Der gives én karakter.

 

Fysik/kemi

§ 33. Prøven i fysik/kemi er praktisk og mundtlig.
Stk. 2. Der opgives stof, der udvælges inden for flere af områderne: stoffer og fænomener omkring os, det naturvidenskabelige verdensbillede, liv og miljø samt teknologi. Fagets arbejdsmetoder og betragtningsmåder skal indgå i det opgivne stof. Det opgivne stof skal omfatte både fysik og kemi.
Stk. 3. Der prøves i viden om og forståelse af faget samt i at tilrettelægge og drage konklusioner af et fysisk eller kemisk eksperiment. Der lægges vægt på faglig fordybelse og forståelse af større sammenhænge.
Stk. 4. Prøven tager udgangspunkt i en opgave, der skal formuleres så bredt, at flere dele af det opgivne stof indgår.
Stk. 5. Prøven afholdes efter lærerens bestemmelse på en af følgende måder:
A) Eleven forbereder sig i indtil 20 minutter med en opgave, der både er praktisk og teoretisk. I en samtale, hvor eleven redegør for arbejdet med opgaven, uddybes opgavens emne. I forbindelse med samtalen kan eleven udføre eksperimenter fra opgaven.
B) Eleven får ca. l time til løsning af en laboratorieopgave. Arbejdet kan foregå individuelt eller i grupper (2-3 elever). Under arbejdet med opgaven samtales med den enkelte elev. For at sikre en individuel bedømmelse afsluttes der med en uddybende samtale om opgavens emne.
Stk. 6. Den valgte prøveform er fælles for alle elever i samme klasse eller samme hold.
Stk. 7. Der gives én karakter.

 

Kapitel 7.
Karaktergivning

§ 34. Ved karaktergivning anvendes den i Hjemmestyrets bekendtgørelse om evaluering i folkeskolen anførte karakterskala.

§ 35. Karaktererne ved de afsluttende prøver gives af censor og læreren og skal udtrykke bedømmelsen af elevens præstation ved prøven. Der anvendes karakterlister, godkendt af Direktoratet.
Stk. 2. Censor og lærer giver hver en karakter. Hvis lærer og censor ved forhandling ikke bliver enige om prøvekarakteren, fastsættes denne som gennemsnitstallet mellem de to karakterer. Svarer gennemsnitstallet ikke til en karakter på karakterskalaen, afrundes der til den nærmeste karakter i skalaen. Ligger gennemsnitstallet midt mellem to karakterer i skalaen, afrundes der opad, hvis censor har givet den højeste karakter, og nedad, hvis censor har givet den laveste karakter. Karakteren 00 kan dog kun gives, hvis lærer og censor er enige herom.
Stk. 3. Ved de skriftlige prøver tages der ved bedømmelsen alene hensyn til den afleverede, indskrevne opgavebesvarelse. Der kan dog tages hensyn til kladden, såfremt skolen har fået Direktoratets tilladelse hertil for den enkelte elev.
Stk. 4. Ved de skriftlige prøver foretager censor sin bedømmelse først. Censor fremsender sine karakterlister i særskilt lukket konvolut til skolens leder samtidig med fremsendelsen af opgavebesvarelserne. Læreren gøres bekendt med censors bedømmelse, efter at egen karakterliste i underskrevet stand er afleveret til skolens leder, der sender den til censor. Forhand- ling, mundtlig eller skriftlig, om bedømmelse af en besvarelse, hvorom der ikke er enighed, skal finde sted, hvis en af bedømmerne ønsker det. Lederen af skolen forestår forhandlingen.
Stk. 5. Ved de mundtlige prøver foretages bedøm- melse efter hver elev, og censor afgiver sin bedømmelse først. Kun censor og lærer må være til stede under bedømmelsen. Ved prøvetype B i faget fysik/kemi foretages bedømmelsen efter hvert hold. Censor indfører straks efter karakterfastsættelsen karakteren i karakterlisten. Er karakteren ikke fastsat på grundlag af enighed, anføres tillige lærer og censors særkarakterer.
Stk. 6. Læreren meddeler eleven den fastsatte karakter i censors påhør. Herefter er karakteren endelig og kan kun ændres efter tilladelse fra Direktoratet. Særkarakterer må ikke meddeles.
Stk. 7. Karakterlisten underskrives af censor og lærer efter afslutningen af hver dags prøveforløb.
Stk. 8. Når bedømmelsen efter dagens prøveforløb er afsluttet, indfører lederen af skolen de givne karakterer i prøveprotokollen, jf. § 36.
Stk. 9. Karakterlisterne skal opbevares af skolen mindst ét år.

§ 36. Der oprettes en prøveprotokol for hver enkelt elev på 11. - 12. klassetrin, i hvilken prøvekaraktererne indføres. Protokollen er skolens dokumentation for den enkelte elevs opnåede karakterer og er grundlaget for udfærdigelse af afgangsbevis og attestation, jf. § 38 og § 39. Der anvendes prøveprotokoller, godkendt af Direktoratet.
Stk. 2. Er en elev fritaget for prøve i et fag, anføres i karakterrubrikken for faget eller prøvedelen fritaget.
Stk. 3. Har en elev på grund af sygdom ikke kunnet aflægge prøve i et fag eller en prøvedel i faget, hvis faget omfatter flere prøvedele, som der gives selvstændig karakter for, anføres i karakterrubrikken for faget eller prøvedelen sygdom.
Stk. 4. Er en elev udeblevet fra en prøve i et fag eller en prøvedel i faget, hvis faget omfatter flere prøvedele, som der gives selvstændig karakter for, anføres i karakterrubrikken for faget eller prøvedelen udeblevet.
Stk. 5. Er en elev bortvist fra en prøve i et fag eller en prøvedel i faget, hvis faget omfatter flere prøvedele, som der gives selvstændig karakter for, anføres i karakterrubrikken for faget eller prøvedelen bortvist.
Stk. 6. De sidste standpunktskarakterer i de fag, hvori der er prøve, indføres umiddelbart før den første skriftlige prøvedag i prøveprotokollen. De øvrige standpunktskarakterer indføres umiddelbart inden sommerferiens begyndelse.
Stk. 7. Efter elevens udmeldelse af skolen opbevares prøveprotokollen på skolen efter nærmere af Direktoratet fastsatte bestemmelser.

 

Kapitel 8.
Indberetning om prøvernes udfald

§ 37. Umiddelbart efter prøverne sender lederen af skolen indberetning om deres udfald til Direktoratet.

 

Kapitel 9.
Afgangsbevis og attestation

§ 38. Afgangsbevis for elever i folkeskolen udfærdiges efter bestemmelserne i Hjemmestyrets bekendtgørelse om evaluering m.v. i folkeskolen, § 14.

§ 39. Til elever fra enkeltfagsundervisningen, jf. § 6, og selvstuderende, jf. § 9, udstedes attestation for fuld aflagt prøve i et eller flere fag, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Attestationen skal indeholde oplysning om:
1) Den studerendes fulde navn og cpr. nr.
2) Dato for udskrivning.
3) Skolens navn.
4) Fag.
5) For elever fra enkeltfagsundervisningen: De senest afgivne standpunktskarakterer.
6) Karakterer, der er opnået ved afgangsprøver og udvidede afgangsprøver.
Stk. 3. Bestemmelsen i § 36, stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for de i stk. l nævnte personer.
Stk. 4. Afgangsbevis og attetstation udstedes af skolens leder og underskrives af denne. En kopi opbevares på skolen og en kopi indsendes til Direktoratet. Der anvendes afgangsbeviser og attestationer, godkendt af Direktoratet.

 

Kapitel 10.
Andre bestemmelser

§ 40. Ved klage over prøverne, herunder over karakterer, der indgår på afgangsbevis eller attestation, skal klagepunkterne præciseres og begrundes. Klagen indgives skriftligt til lederen af skolen af den eller de berørte elever, forældre eller lærere snarest og senest 4 uger efter at bedømmelsen er meddelt eleven, jf. § 35, stk. 6 og stk. 8. Lederen af skolen indhenter udtalelse fra lærer og censor og indsender klagen og udtalelserne til Direktoratet med sine kommentarer.
Stk. 2. En elev, der ønsker at klage over karakterfastsættelsen ved skriftlige prøver, har ret til at få udleveret en kopi af besvarelsen, jf. § 13, stk. 2.

§ 41. Direktoratet kan i særlige tilfælde tillade fravigelse af de givne regler, herunder ændringer af prøveformer ved de mundtlige prøver.
Stk. 2. Fyldestgørende ansøgning herom med indhentet udtalelse fra sagkyndige institutioner indsendes, så de er Direktoratet i hænde senest l. december forud for prøverne i maj-juni prøveterminen.

§ 42. Direktoratet har det overordnede tilsyn med prøvernes gennemførelse. Uregelmæssigheder og tvivlsspørgsmål omkring prøverne forelægges Direktoratet til afgørelse.

§ 43. Direktoratets afgørelse efter denne bekendtgørelse, bortset fra afgørelser om lærerens tjenstlige forpligtelser, kan ikke indbringes for højere myndighed.

 

Kapitel 11.
Ikrafttræden m.v.

§ 44. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1992.
Stk. 2. Samtidig ophæves Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 8. oktober 1987 om folkeskolens afsluttende prøver m.v.
Stk. 3. De elever, der i skoleåret 1992/93 går i 12. eller 13. klasse, samt elever, hvis undervisning i begyndelsen af skoleåret 1991/92 er tilrettelagt som et 2-årigt kursus i medfør af § 5 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 2. juli 1986 om prøveforberedende enkeltfagsundervisning til folkeskolens afgangs- og udvidede afgangsprøve under fritidsvirksomhed i Grønland eller § 12 i Kultur- og undervisningsdirektoratets cirkulære nr. 14/80 af 7. maj 1980, fortsætter efter de bestemmelser, der er fastsat i medfør af den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse.
Stk. 4. De cirkulærer m.v., der er udstedt i henhold til den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse, forbliver i kraft, indtil de ændres eller ophæves ved bestemmelser udfærdiget i medfør af denne bekendtgørelse.
Stk. 5. Direktoratet kan fastsætte regler om eventuelle yderligere overgangsbestemmelser.

Grønlands Hjemmestyre, den 19. juni 1992

Marianne Jensen

/

Aqigssiaq Møller