Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 6 af 29. maj 1992 om rationering af stærke drikke i Avanersuaq Kommune.
I medfør af § 23, stk. l, jf. § 24, stk. 3 i landstingslov nr. 13 af 26. oktober 1989 om udhandling og servering af stærke drikke, som ændret ved Landstingslov nr. 8 af 17. maj 1990 og Landstingslov nr. 9 af 9. april 1992, fastsættes:
§ l. Denne bekendtgørelse gælder for Avanersuaq Kommune.
§ 2. Hver person, der er fyldt 18 år, har ret til en månedlig ration på 50 alkoholenheder (points), idet enhederne fastsættes således:
l flaske eller dåse almindeligt pilsnerøl eller lagerøl med vol./pct. fra 4,10 til 4,99 1 point l flaske eller dåse stærkt øl med vol./pct på mindst 5,0 2 points l flaske bitter á 2 cl.(vol./pct.på mindst 22,0) l point l flaske Angustura á 24 cl.(vol./pct. på mindst 22,0) 5 points l flaske bordvin á 72 cl.(vol./pct. fra 4,10 til 14,99) 5 points l flaske hedvin á 72 cl.(vol./pct. fra 15,0 til 21,99) 10 points l flaske spiritus á 72 cl.(vol./pct. på mindst 22,0) 20 points Stk. 2. Rationen for en måned tildeles på en persons månedsfødselsdato og kan anvendes indtil dagen før vedkommendes næste månedsfødselsdato. Rationen kan ikke overføres til en senere måned.
Stk. 3. Tilrejsende med midlertidigt ophold i kommunen vil kunne få tildelt 12 points pr. påbegyndt uge.§ 3. Der vil ikke kunne tildeles ekstrapoints.
§ 4. Al køb og salg af points er forbudt.
Stk. 2. Ved indrejse i Avanersuaq Kommune fra Danmark eller udlandet er det tilladt at indføre den til enhver tid af Grønlands Hjemmestyre fastsatte told- og afgiftsfrie ration af stærke drikke.
Stk. 3. Ved indrej se i Avanersuaq Kommune fra andre kommuner i Grønland er det tilladt at indføre afgiftsberigtigede stærke drikke i samme omfang som efter stk. 2.
Stk. 4. Det er ikke tilladt at indføre stærke drikke, som er indkøbt i forsvarsområderne i Grønland.
Stk. 5. Enhver fremstilling af alkoholiske drikke er forbudt.
Stk. 6. For overtrædelse af bestemmelserne i stk. 1-5, kan der gives advarsel eller idømmes bøde.§ 5. Såfremt der foreligger spiritusmisbrug, herunder overtrædelse af § 4, stk. 1-5, kan politiet eller kommunefogeden inddrage en persons points helt eller delvis for en bestemt periode. Ligeledes kan politiet eller kredsretten inddrage en persons points, såfremt der foreligger en kriminel overtrædelse, der har medført tilbageholdelse. Politiets afgørelse kan indbringes for kredsretten. Eventuel anlæggelse af retssag har ikke opsættende virkning.
Stk. 2. I forbindelse med idømmelse af foranstaltninger for overtrædelse af anden lovgivning end nærværende bekendtgørelse kan der idømmes inddragelse af en persons points helt eller delvis for en bestemt periode. I forbindelse med afgørelse af en sag med vedtagelse af bøde/konfiskation efter retsplejelovens kap. 5, § 45 kan politiet tillige inddrage en persons points i overensstemmelse med stk. 1.§ 6. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. juni 1992.
Stk. 2. Samtidig hermed ophæves bekendgørelse af 1. april 1968, bekendtgørelse af 2. maj 1973, bekendtgørelse af 16. december 1976 ( spiritusbestemmelser for Thule kommune ), samt Kommunalbestyrelsens bekendtgørelse fra 1982, stadfæstet af Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender den 25. juni 1985, om rationering af stærke drikke i Avanersuaq Kommune.
Grønlands Hjemmestyre, den 29. maj 1992
Henriette Rasmussen/
Nukákuluk Kreutzmann