Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 29. maj 1992 om tidsrum for udhandling og servering af stærke drikke.

I medfør af § 23, stk. l, nr. 1 og § 24 i Landstingslov nr. 13 af 26. oktober 1989 om udhandling og servering af stærke drikke, som ændret ved Landstingslov nr. 8 af 17. maj 1990 og Landstingslov nr. 9 af 9. april 1992, fastsættes:

 

§ 1. Udhandling af stærke drikke må finde sted mandag til fredag fra kl. 12.00 til 18.00, lørdag fra k. 11.00 til kl. 13.00.
Stk. 2. Uanset bestemmelserne i stk. l, må udhandling dog ikke ske på helligdage, på juleaftensdag, på nytårsaftensdag, på Helligtrekongersdag samt på Grønlands Nationaldag.

§ 2. Servering af stærke drikke må finde sted hver dag mellem kl. 12.00 og kl. 24.00, fredag og lørdag samt nytårsaften, aftenen før Skærtorsdag, aftenen før Store Bededag og aftenen før Kr. himmelfartsdag dog indtil kl. 03.00.
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. l, må servering dog ikke ske juledag, langfredag, påskedag og pinsedag. Servering må kun ske fra kl. 18.00 nytårsaftensdag, Helligtrekongersdag og Grønlands Nationaldag. Juleaftensdag må servering kun ske fra kl. 18.00 til kl. 21.00.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. l og 2 gælder uanset om der er tale om fast alkoholbevilling, jf. lovens § 5, eller om lejlighedsbevilling, jf. lovens § 15.
Stk. 4. Efter ansøgning kan kommunalbestyrelsen dog give lejlighedsbevilling til servering af stærke drikke på dagene søndag til torsdag indtil kl. 03.00, når der er tale om arrangementer i forbindelse med runde fødselsdage, bryllupper ( herunder sølv- og guldbryllupper o.s.v. ), foreningsjubilæer og Landstingsvalg. I givet fald skal den stedlige politimyndighed orienteres herom senest dagen før arrangementets afholdelse.

§ 3. Udhandling af stærke drikke i forbindelse med "Diner Transportable" må finde sted hver dag mellem kl. 11.00 og kl. 20.00.

§ 4. For overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse kan der idømmes bøde.

§ 5. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. juni 1992 og gælder indtil den 1. juni 1993. Samtidig hermed ophæves Hjemmestyrets Bekendtgørelse nr. 36 af 19. december 1991 om tidsrum for udhandling og servering af stærke drikke.




Grønlands Hjemmestyre, den 29. maj 1992




Henriette Rasmussen

/

Nukákuluk Kreutzmann