Landstingslov nr. 10 af 29. april 1992 om ændring af Landstingslov om erhvervsmæssig fangst og jagt.

 

§1.

I Landstingslov nr. 12 af 22. november 1984 om erhvervsmæssig fangst og jagt foretages følgende ændring:

 

§ 3 affattes således:
"§ 3. Erhvervsmæssig fangst og jagt på Grønlands land- og fiskeriterritorium må kun drives af personer, som
1) har fast tilknytning til det grønlandske samfund;
2) har folkeregisteradresse i Grønland og har haft folkeregisteradresse i Grønland i de forudgående 2 år;
3) er fuldt skattepligtige til Grønland og har været fuldt skattepligtige til Grønland i de forudgående 2 år og
4) er i besiddelse af en særlig tilladelse til erhvervsmæssig fangst og jagt.
Stk. 2. Landstyret kan fravige kravene i stk. l nr. 2) og 3), når det skønnes rimeligt ud fra ansøgerens tilknytning til Grønland, og når ansøgeren har opholdt sig uden for Grønland af uddannelsesmæssige årsager eller lignende.
Stk. 3. Landsstyret udsteder nærmere regler om udstedelse, erhvervelse og fortabelse af tilladelse til erhvervsmæssig fangst og jagt.
Stk. 4. Landsstyret kan pålægge et gebyr for udstedelsen af tilladelse efter stk. l, nr. 4)."

 

§ 2.

Landstingsloven træder i kraft den 1. juli 1992.




Grønlands Hjemmestyre, den 29. april 1992




Lars Emil Johansen

/

Kaare Hagemann