Bilag 2

 

TEKSTANMÆRKNINGER

 

Til hovedafsnit 10.

Det afsatte repræsentationsbeløb til oppositionens formand tilstilles formanden for det største parti i landstinget udenfor landsstyresamarbejdet.


Til hovedafsnit 11.

Landsstyret bemyndiges til at foretage rokeringer af bevillinger og normerede stillinger mellem de enkelte hovedkonti.


Til hovedafsnit 11 og hovedafsnit 30 - 32.

Landsstyret bemyndiges til at foretage rokeringer af bevillinger og normerede stillinger mellem de enkelte hovedkonti indenfor sundhedsvæsenet samt til øvrige administrative konti indenfor hovedafsnit 11 i det omfang der overføres serviceopgaver fra sundhedsvæsenet.


Til hovedafsnit 22, 24, 25, 26 og 33.

Regnskabsmæssige forbedringer i de nettostyrede virksomheder i forhold til driftsbevillingerne kan henlægges i virksomhederne og efter forelæggelse for landsstyret og finansudvalget anvendes til bl.a. investeringsformål.


Til hovedkonto 22.30.

Landsstyret bemyndiges til at give KNA en trækningsret i landskassen på 12,5 mio. kr. til dækning af KNA's behov for likvid driftskapital.


Til hovedkonto 22.40.

Landsstyret bemyndiges til at give Grønlands Værfter en trækningsret i landskassen på 20 mio. kr. til dækning af virksomhedens behov for likvid driftskapital.


Til hovedafsnit 26.

Landsstyret bemyndiges til at give Lufthavnsvæsenet en trækningsret i landskassen på 3 mio. kr. til dækning af virksomhedens ekstraordinære likviditetsbehov i visse perioder.


Til hovedafsnit 27.

Erhvervsstøtteudvalget kan indfri misligholdte garanterede lån og kreditter i overensstemmelse med vilkårene for de garantier, der er udstedt eller udstedes i medfør af landstingsforordning nr. 5 af 13. november 1986 om erhvervsstøtte eller tidligere gældende erhvervsstøtteregler.

Erhvervsstøtteudvalget kan konvertere indfriede garanterede lån til erhvervsstøttelån på de herfor gældende vilkår, dog således at den efter erhvervsstøtteforordningen gældende markedsrente kan fastsættes til maksimalt 5% point over Danmarks Nationalbanks diskonto.


Til hovedafsnit 27 samt hovedkonto 82.04.

Landsstyret bemyndiges til, efter nærmere undersøgelse i hvert enkelt tilfælde, at yde garantier for fremtidige rejekvoter til selskaber i rejefiskeriet, der i forbindelse med kapacitetstilpasning af flåden sammenlægges og dermed udtager et fartøj.

De nævnte garantier ydes maksimalt med et beløb, som salg af dele af den til det udtagne fartøj knyttede rejekvote for en flerårig periode vil kunne indbringe.

Landsstyret bemyndiges endvidere til, efter finansudvalgets samtykke, at afholde udgifter i forbindelse med udtagning af rejefartøjer. Landsstyret bemyndiges ligeledes til, efter finansudvalgets samtykke, at oppebære indtægter i forbindelse med salg af rejekvoter for en flerårig periode. Det forudsættes, at dette sker inden for Erhvervsstøtteordningens samlede rammer.


Til hovedkonto 27.13

Landsstyret bemyndiges til, indenfor den på kontoen anførte ramme, af landskassen at foretage indskud i aktieselskaber, anpartsselskaber e.l., som opfylder de under kontoen opførte formål.


Til hovedafsnit 28.

I henhold til Landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelses bidrag (AEB) , § 4, stk. l, fastsættes udskrivningsprocenten til 0,8% for bidragsåret 1992.


Til hovedafsnit 29.

I forbindelse med fusions- eller kondemneringsordninger indenfor den private del af trawlerflåden bemyndiges landsstyret til helt eller delvist at refundere stempelafgift og kapitaltilførselsafgift ved de deraf følgende overtagelser og salg af fartøjer samt selskabsomdannelser.


Til hovedkonto 29.34.

Landsstyret bemyndiges til over for Royal Greenland A/S at stille en garanti på l mio. kr. til sikring af Royal Greenland A/S's tilgodehavende for råvaretilførsler til Sipineq A.m.b.a.


Til hovedkonto 29.40.

Disponering af bevillingen forelægges for landsstyret og finansudvalget til godkendelse.


Til hovedafsnit 37.

Huslejeberegning i hjemmestyrets udlejningsejendomme:

Fra 1.10.1991 beregnes lejen således:

Kapitalydelse: 2,75% af opførelsessummen, dog minimum 192,50 kr./m2/år, svarende til mindsteleje 7.000 kr.

Driftsbidrag: 180 kr. pr. m2 pr. år.

Lejen i enfamilie og dobbelthuse beregnes i hovedsagen efter samme regler, dog med den forskel, at driftsbidraget er 143 kr. pr. m2.

Hjemmestyret yder 10% tilskud pr. barn til reduktion af huslejen for indtil 6 hjemmeboende børn under 18 år, der er tilmeldt folkeregistret på boligens adresse.

I forbindelse med renovering af hjemmestyerts udlejningsboliger foretages omberegning af huslejen. Renoveringsudgiften tillægges den mindsteleje, der er gældende på det tidspunkt renoveringen for den enkelte boligejendom blev igangsat, og betragtes som ny opførelsessum. For boligejendomme indeholdende så mange lejemål, at renoveringen deles i etaper, kan den nye beregning foretages etapevis.

Pr. 1.10.1991 beregnes lejen for særlige lejemål således:

Til administrative og erhvervsmæssige formål: 9% af opførelsessummen i kapitalydelse, dog mindst kr. 630,- pr. m2 pr. år ud fra mindstelejen på kr. 7.000,-.

Til kulturelle eller sociale formål: 5,5% af opførelsessummen i kapitalydelse, dog mindst kr. 385,- pr. m2 pr. år.

Beboerforeninger betaler ingen kapitalydelse.

Der betales et driftsbidrag på kr. 145,- pr. m2, i flerfamiliehuse, mens der i enfamilie- og dobbelthuse ikke betales driftsbidrag, da lejer selv afholder alle driftsudgifter.

Det forudsættes, at driftsbidraget forhøjes til kr. 170,- pr. m2 pr. år pr. 1. oktober 1992.

I flerfamiliehuse afholder lejeren udgifter til indvendig vedligeholdelse. Lejeren i enfamilie- og dobbelthuse afholder udgifter til indvendig og udvendig vedligeholdelse.


Til hovedkonto 66.42.

Landsstyret bemyndiges til, med finansudvalgets tilslutning, at afholde udgifter inden for en samlet ramme på 12 mio. kr. til forbedring af de ældres økonomiske vilkår. Udgifterne kan afholdes som supplement til sociale pensioner.


Til hovedafsnit 70-79.

Nr. 1.

Landsstyret bemyndiges til at afholde udgifter, der foranlediges af tyveri, brand eller anden skade m.v. på bygninger, anlæg og løsøre som ejes af hjemmestyret.

Nr. 2.

Hjemmestyret har indtil videre overtaget forsikringsrisikoen for egentlige bygningsskader på skolebygninger, bortset fra hærværksskader og mod en kommunal selvrisiko pr. skade. Den kommunale selvrisiko pr. skade udgør normalt 100.000 kr.

Nr. 3.

Landsstyret bemyndiges til af landskassen at udrede erstatning efter arbejdsskadeforsikringslovens regler til skoleelever og andre vejledningssøgende ved tilskadekomst i forbindelse med ophold i erhvervspraktik og andre arrangementer, hvor erhvervsorientering er et væsentligt

formål, samt yde erstatning for skade, som de vejledningssøgende måtte forvolde under praktikophold eller i forbindelse med tilsvarende arrangementer, og som de efter almindelige erstatningsregler kan drages til ansvar for.

Nr. 4.

Landsstyret bemyndiges til at afholde udgifter til forsikringspræmier og selvrisikobidrag ved tegning af forsikringer hos forsikringsselskaber, i stedet for selvforsikring.

Til hovedkonto 70.03.

Som led i en særlig forsøgsordning opfører Ejendomsinspektoratet et ekstraordinært personaleandelsboligbyggeri, der færdigudbygget udbydes til salg på andelsbasis.

Landsstyret bemyndiges til at byggefinansiere en del af dette byggeri på op til 10 mio. kr. i 1992 gennem et tilsvarende salg af andelsboligerne i takt med, at de enkelte etaper af byggeriet færdiggøres. Den resterende del af salgsprovenuet indtægtsføres i landskassen i samme omfang som salget af andelsboligerne realiseres.

Til hovedkonto 71.12.

Anlægsudgifter på kontoen afdisponeres efter godkendelse i finansudvalget.


Til hovedafsnit 80.

Nr. 1.

Udskrivningsprocenten for landsskat, jfr. landstingslov nr. 5 af 19. maj 1979, § 27, stk. 2, fastsættes for 1992
til 11.

Nr. 2.

Udskrivningsprocenten for særlig landsskat, jfr. landstingslov nr. 5 af 19. maj 1979, § 29, stk. 2, fastsættes for 1992 til 24.


Til hovedafsnit 82.

I henhold til § l, stk. l, i landstingslov nr. 7 af 31. oktober 1987 om lotteriafgift, fastsættes afgiften til 15% for 1992.


Til hovedkonto 92.39 og 92.40.

I det omfang der ved udgangen af finansåret 1991 henlægges uforbrugte bevillinger i en reserve, under kontiene 92.39 og 92.40, bemyndiges landsstyret til, for at kunne afslutte den igangværende strukturtilpasning i det havgående rejefiskeri i 1992, at disponere over midler fra denne reserve med henblik på at konvertere skyldig rejeafgift for 1990 og tidligere til forrentede landskasselån eller til at yde landskasselån på særlige vilkår.

Sådanne landskasselån kan tilbydes rederier, der som led i strukturomlægninger indgår i økonomisk realistiske sammenlægninger med andre rederier, og som i den forbindelse kan dokumentere behov for tilførsel af lån fra landskassen udover lån fra pengeinstitutter m.fl.

Der kan, når de konkrete omstændigheder taler derfor, ydes landskasselån med hel eller delvis rente- og afdragsfrihed i en periode.


Til hovedafsnit 97.

Landsstyret bemyndiges til at optage lån til imødegåelse af likviditetssvingninger m.v. i Grønlands Hjemmestyre.

I forbindelse med lånoptagelse kan landsstyret pantsætte aktiver under hensyntagen til de vilkår, der er aftalt i hjemmestyrets udlandslån.

Landsstyret fastsætter nærmere regler om adgang til lånoptagelse, herunder om central registrering af optagne lån.