Bemærkninger til Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 32 af 21. november 1991 om fiskeri efter rejer ved Vestgrønland med fartøjer, der er mindre end 75 BRT/120 BT.
Almindelige bemærkninger:
Det point-system, som indføres med denne bekendtgørelse, giver landsstyret et mål for den samlede fangstkapacitet i det kystnære rejefiskeri. Såfremt vurderingen af ressourcegrundlaget er, at en nedsættelse af fangstkapaciteten er nødvendig, kan landsstyret beslutte en sådan. Tilsvarende kan landsstyret give mulighed for forøgelse af fangstkapaciteten såfremt ressourcegrundlaget forbedres. Pr. 3. oktober 1991 er flådens samlede kapacitet opgjort til 31.350 tons, som er udtrykt ved 627 fartøjs-point. Heraf er 15 point, svarende til 750 tons, ikke knyttet til noget bestemt fartøj (se bemærkningerne til § 11). Sammenligning med indhandlingstallene viser, at kapaciteten ikke udnyttes fuldt ud. Det må forudses, at fornyelse af flåden i de kommende år på grundlag af point-systemet vil indebære, at den tilladte fangstkapacitet i højere grad vil blive udnyttet.
Der er aktuelt ikke noget sikkert biologisk grundlag for at nedsætte fangstkapaciteten. På den anden side er den usikkerhed, som hersker mht. ressourcegrundlaget, tilstrækkeligt til at slå fast, at kapaciteten under ingen omstændigheder må sættes op.
Udformningen af reglerne om point'enes omsættelighed er sket med hensyntagen til ønsket om forenkling og slankning af administrationen. Bortset fra overgangsordningens 15 point, som kan benyttes til at afslutte sager med uindfriede licenstilsagn, foregår udviklingen af fiskeriet herefter på grundlag af privat salg og køb af ejer-point. Administrationens opgave i forbindelse med rejelicenser til kystflåden er indskrænket til at påse, at nye ejere opfylder Fiskerilovens bestemmelser om ejerskab, at udstede licens i overensstemmelse med dokumenteret erhvervelse af ejer-point, at fastsætte antal fartøjs-point til nye fartøjer og til at registrere ejendomsretten til de til enhver tid eksisterende ejer-point.
Bemærkninger til de enkelte paragraffer:
Til § l
Det slås fast, at det er angivelsen af fartøjets størrelse i BRT eller BT i fartøjets målebrev, som er afgørende for, om fartøjet er omfattet af denne bekendtgørelse. Nye fartøjer måles i "BT". Ældre fartøjer er målt i "BRT".
Enkelte fartøjer er godkendt til kystfiskeri efter rejer selvom de er større end 75 BRT. De har tidsubegrænset rejelicens på grundlag af Fiskerilovens § 12, stk. l, pkt. 4. Det slås her fast, at disse fartøjer er omfattet af bekendtgørelsen. Der er ikke i bekendtgørelsen åbnet mulighed for flere undtagelser af denne art.
Til § 3
Stk. 2: Der skønnes ikke længere at være behov for et generelt forbud imod produktion ombord. Det er sandsynligt, at der med tiden opstår behov for - af hensyn til fabrikkernes produktionsplanlægning i almindelighed og forsyningen af Disko-bugten i særdeleshed - at tilskynde til indfrysning ombord.
Der er givet én tilladelse til produktion ombord. Produktionstilladelsen fungerer som en præmiering af indfrysning ombord, idet produktionen af Japan-rejer kompenserer for de mindre mængder industrirejer: For denne båd er 25 tons isede rejer maximal daglig indhandling, medens den samme båd med indfrysning kun klarer 8 tons.
Stk. 3 og 4 definerer de nye begreber "ejer-point" og "fartøjs-point".
Stk. 5: I to situationer accepteres, at et fartøjs fangstkapacitet målt i fartøjspoint overstiger ejerens kapacitetsret målt i ejer-point: 1) En beslutning efter § 8, stk. 3, om at nedsætte den samlede fangstkapacitet indebærer en forhøjelse af det enkelte fartøjs antal fartøjs-point, som ikke gøres gældende for den aktuelle ejer. 2) Bevilling af deltidslicens efter § 9.
Til § 4Dette arbejde er gennemført i første halvdel af 1991, således at meddelelse til licensindehaverne kan udsendes i forbindelse med bekendtgørelsens vedtagelse. Alle de kommunale erhvervskonsulenter, de regionale fartøjskonsulenter, værfterne og RG's managementafdeling har deltaget. Den endelige fastsættelse er foretaget i Fiskerigruppen i ED's Afdelingen for Levende Ressourcer (ALR). Tidsfristen 1. december 1991 indebærer mulighed for rettelse af eventuelle fejltagelser.
Ved systemets start er "ejer-point" = "fartøjs-point". Fartøjspoint'ene følger det enkelte fartøj, medens ejer-point'ene fremover vil skifte ejer.
Stk. 4: Denne skala og point-værdien l point = fangstevne 50 tons gælder ved bekendtgørelsens ikrafttræden, men ændres såfremt den samlede fangstindsats skal ændres i opad- eller nedadgående retning jf. § 8.
Til § 5Fastsættelsen af nye fartøjers kapacitet foretages i Fiskerigruppen i samråd med fartøjskonsulenterne.
Til § 6Stk. 1: Med denne bestemmelse fastlåses den nuværende samlede fangstkapacitet i det kystnære rejefiskeri, idet det samtidigt slås fast, at de fiskere, som i dag har licens til dette rejefiskeri, kan fortsætte fiskeriet med deres nuværende fartøj.
Stk. 2: Hermed udelukkes en række fartøjer, som kun har fisket ubetydeligt og i dag ikke reelt indgår i fiskeriet. Bortset fra ét fartøj, drejer det sig i øvrigt om fartøjer, som ikke på noget tidspunkt har haft en formel rejelicens.
Til § 7Stk. l indebærer, at "ejer-point" ikke kan lejes ud.
Stk. 2: Det har været overvejet at sætte bestemmelser ind, som forhindrer spekulation i point forstået som opkøb med henblik på salg med fortjeneste, men den administrative byrde og vanskeligheden ved bevisførelsen ved en gennemførelse og kontrol skønnes urimelig i forhold til den begrænsning af spekulationsmulighederne, som denne 18-måneders regel giver.
Stk. 3: Indberetningspligten giver muligheder for at administrationen kan følge med i de situationer, hvor en fisker er ved at samle point sammen til en større båd.
Stk. 4: Muligheden af at tillade kommuner opkøb af "ejer-point" som led i en kommunal erhvervspolitik har været overvejet, men er forkastet ud fra den betragtning, at en udvikling baseret på de aktive fiskeres egen stræben vil give en mere rationel økonomi i flåden og en mere hensigtsmæssig lokalisering end den som en konkurrence imellem økonomisk meget forskelligt stillede kommuner vil give.
Stk. 5: Såfremt arvingen ikke er fisker eller ikke opfylder Fiskerilovens krav om ejerskab, vil vedkommende skulle afhænde "ejer-point"ene indenfor 18 måneder jf. stk. 2.
Der er ikke fastsat regler for, hvorledes prisen for ejer-point skal fastsættes. Dermed er dette overladt til det frie marked, udbud og efterspørgsel. Et givet fartøjs indtjeningsevne vil sætte den øvre grænse for hvad en ejer kan tillade sig at betale for de point, han må købe.
En arbejdsgruppe nedsat af Sisimiut Kommune's erhvervskonsulent har udtrykt betænkelighed ved at licensretten på denne måde kapitaliseres. Man finder det betænkeligt, at kapitalkravet til nyetablering stiger, når ejer-point'ene skal købes. Betænkeligheden har ikke medført ændring i bekendtgørelsen; af følgende grunde:
1) De styringsmæssige og administrative fordele ved omsætteligheden og ved pointfastsættelse én gang for alle på den eksisterende flåde er store.
2) Alle alternative forslag indebærer gentagen vurdering af de samme fartøjer og udefinerlige hensyn til forskellige ejeres vekslende kvalifikationer, dvs. en omfattende administration, som dels ikke sikrer større retfærdighed, dels ikke har relation til det overordnede mål: Størst muligt vedvarende økonomisk udbytte af ressourcen.
3) Finansieringsbyrden ved nyanskaffelser er så stor, at der ikke er plads til særligt høje priser for ejer-point. Den typiske situation vil være en fisker, som allerede har en del point og blot mangler nogle få. I en række tilfælde vil situationen blive klaret ved at to eller flere ejere slår sig - og deres ejer-point - sammen om drift og ejerskab.
4) Det øgede kapitalkrav kommer den til gode, der er på vej ud af fiskeriet. Dette skønnes udfra en helhedsbetragtning ikke at være en ulempe. Der er tale om mennesker, som dels skal skifte erhverv, dels ofte har en ikke ubetydelig ESU-gæld, således at gevinsten ved at sælge point, oftest vil komme ESU til gode.
5) Systemet vil som hovedregel ikke belaste et generationsskifte, hvor en fader overdrager sit fartøj og licensen til sin søn. Dels er gaver fra forældre til børn ikke skattepligtige, dels vil der skulle foretages en opgørelse af fartøjets og ejer-point'enes værdi i handel og vandel og af faderens skattemæssige værdier mhp. konstatering af sønnens afskrivningsgrundlag. Der vil som hovedregel ikke ske nogen beskatning før sønnen videresælger.
Ligeledes fra Sisimiut har der været ønske om at kommunen skal have ret til at opkøbe point mhp. fremme af rejefiskeriet i kommunen. Dette skønnes ikke hensigtsmæssigt, dels fordi en kommunal konkurrence om point kun kan presse prisen op i et unaturligt leje, dels fordi kommunernes interesse er modstridende og ikke sammenfaldende med erhvervets som helhed. Der er her tænkt, at fiskernes behov for rentabel drift skal styre udviklingen.
Til § 8I modsætning til havfiskeriet, hvor der findes bådkvoter, der er defineret som "kvoteandele", der er en procent af den fastsatte TAC, hvorved fangstindsatsen kan reguleres med fuld virkning fra et kvoteårs begyndelse, kan fangstindsatsen i det kystnære rejefiskeri kun ændres i takt med udskiftningerne i flåden.
Ved at nedsætte det antal ejer-point, som kræves ved anskaffelsen af et fartøj, kan en fartøj sejer anskaffe et større fartøj for de ejer-point, han har i forbindelse med sit gamle fartøj. Der tilføjes da ny fangstkapacitet ved formentlig enhver udskiftning, og dette må formodes at tilskynde til tidligere udskiftning end ellers. Ønsker den pågældende ikke et større fartøj, vil han ved udskiftning få ejer-point tilovers. Disse vil kunne sælges til andre, som ønsker et større fartøj.
Ved at forøge det antal ejer-point, som kræves ved anskaffelsen af et fartøj, kan en fartøj sejer ikke anskaffe et fartøj med samme kapacitet som det gamle for de ejer-point, han har i forbindelse med dette. Anskaffelse af et større fartøj kræver anskaffelse af supplerende ejer-point med den virkning, at den samlede fangstkapacitet formindskes. Dette vil formentlig dæmpe tilbøjeligheden til udskiftning, hvorved gennemsnitsalderen i flåden vil vokse med langsomt faldende samlet fangst til følge.
I praksis vil reguleringen ske ved at tons-værdien af ét fartøjspoint sættes op, hvis kapaciteten skal øges, og sættes ned, hvis kapaciteten skal nedbringes. Fastsættelsen af tons-værdien af fartøjs-point får hermed virkning som fastsættelse af en TAC for
kutterfiskeriet.Stk. 4: Reguleringen af den samlede lovlige fangstkapacitet berører hermed ikke den aktuelle ejer af et givet fartøj.
Til § 9Deltids-licenser er en administrativ belastning, da de medfører behov for kontrol med indhandlingsperioderne og indgriben, når disse overskrides. Men der er konstateret en vist reelt behov for denne mulighed, som - med kravet om at ejeren skal besidde ejer-point svarende til mere end halvdelen af fartøjets kapacitet - er begrænset. Det skønnes iøvrigt sandsynligt, at indehavere af deltidslicenser oftest vil stræbe efter at anskaffe yderligere ejer-point mhp. udvidelse til helårs-licens.
Til § 10Bøde kan idømmes den, som
• fisker rejer uden licens eller overtræder licensens bestemmelser om produktion ombord, fiskeriområde eller fisketid,
• undlader at ansøge om revurdering af sit fartøjs fangstkapacitet i forbindelse med en større reparation, en udskiftning eller ændringer i øvrigt af sit fartøj,
• overdrager sine ejer-point til andet end eje eller sikkerhed,
• undlader at udbyde erhvervede ejer-point, som ikke er knyttet til et bestemt fartøj ved udstedelse af licens, til salg inden 18 måneder efter erhvervelsen,
• undlader at anmelde salg af ejer-point til Erhvervsdirektoratet.
Til § 11Pr. 3. oktober 1991 er der tale om 15 point, som tilfalder landsstyret. Dette giver mulighed for som en smidig overgang fra det gamle system, hvor det var nødvendigt at vurdere og prioritere enkeltsager, at afslutte de sager, hvor landsstyreområdet tidligere har stillet positiv særbehandling i udsigt. Det drejer sig bl.a. om licensansøgninger fra Qasigiannguit. Denne "pulje" forudsættes uddelt inden udgangen af 1991, hvorefter hele erhvervet fungerer efter denne bekendtgørelses regler.
Stk. 2: er indført for at fastslå tilhørsforholdet til point, som bliver ledige, såfremt der konstateres et fejlagtigt grundlag for de nuværende licenser.
Til § 12I den formentlig sjældne situation, hvor en person har solgt sit fartøj, men beholdt sine ejer-point - eller har arvet ejer-point uden fartøj - og ikke har sørget for at disse ejer-point knyttes til et nyt fartøj ved overdragelse indenfor 18 måneder, vil landsstyret ekstraordinært kunne komme i besiddelse af ejer-point. Det fastslås her, at sådanne point kan sælges. Dette indebærer, at landsstyret i denne ekstraordinære situation kan tilgodese behovet for nyetablering i en bestemt kommune, såfremt man ikke ønsker blot at stille dem til salg til den højest bydende.