Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 30 af 16. oktober 1991 om uddannelsen som skibsmaskinist.
I medfør af § l i landstingsforordning nr. l af 4. maj 1990 om erhvervsuddannelse, uddannelsesstøtte og erhvervsvejledning fastsættes:
Kapitel 1.
Definition§ 1. Med "sønæringsloven" menes i denne bekendtgørelse den til enhver tid gældende af Folketinget fastsatte sønæringslov, jf. senest lovbekendtgørelse nr. 372 af 31. maj 1990.
Stk. 2. Med "lov om uddannelse af maskinmestre" menes i denne bekendtgørelse den til enhver tid gældende af Folketinget fastsatte lov herom, jf. senest lov nr. 350 af 1. juli 1988.
Stk. 3. Med "Søfartsstyrelsen" menes i denne bekendtgørelse den instans, der i henhold til de i stk. l og 2 nævnte love er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om uddannelse af maskinmestre.
Stk. 4. Med "direktoratet" menes i denne bekendtgørelse Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Arbejdsmarked under Grønlands Hjemmestyre.
Kapitel 2.
Formål og varighed§ 2. Uddannelsen til skibsmaskinist kvalificerer de studerende til at forestå drift og vedligeholdelse af tekniske anlæg og installationer i handels- og fiskerflåden samt på land.
Stk. 2. Uddannelsen skal give de studerende kendskab til elektro-, maskin-, energi- og procestekniske anlæg for derved at kunne sikre anlæggenes optimale drift ud fra hensynene til driftsøkonomi, driftssikkerhed, arbejdssikkerhed og det ydre miljø.§ 3. Uddannelsen skal give det fornødne teoretiske grundlag for at erhverve sønæringsbevis som maskinof f icer efter sønæringsloven. Uddannelsen skal derved give det nødvendige grundlag for at fortsætte uddannelsen til maskinmester, jf. § l, stk. 2.
§ 4. Uddannelsen består af l års skoleophold og en af Søfartsstyrelsen fastsat praktiktid i søgående skibe eller periode med praktisk arbejde i land.
Kapitel 3.
Optagelsesbetingelser§ 5. Til uddannelsen kan optages personer, der har:
1) bevis som branchearbejder (STI 1. del) inden for jernog metalområdet,
2) bestået det 6 måneders forberedelseskursus til skibsmaskinistuddannelsen, jf. dog § 7,
3) bestået den 12 måneders maskintekniske værkstedsskole og
4) gennemført 6 måneders godkendt praktik.
Stk. 2. Praktikken efter stk. l, nr. 4 kan tages efter skibsmaskinistuddannelsens skoleophold. Brancheudvalget skal godkende dette forudgående.§ 6. Til uddannelsen kan endvidere optages personer, der har:
1) bevis som faglært inden for jern- og metalområdet i fag, der er godkendt til formålet af Søfartsstyrelsen, og
2) bestået det 6 måneders forberedelseskursus til skibsmaskinistuddannelsen, jf. dog § 7.§ 7. Har en person tidligere aflagt folkeskolens udvidede afgangsprøver i fagene matematik/regning, fysik/kemi, dansk og engelsk og opnået mindst karakteren 6 i alle fagene, kan der ses bort fra optagelseskravet i § 5, stk. l, nr. 2 og § 6, nr. 2.
§ 8. Endvidere kan optages personer med anden uddannelsesmæssig baggrund, hvis den er af mindst samme varighed, og den efter skolens eller Søfartsstyrelsens skøn kan give tilsvarende grundlag for gennemførelse af uddannelsen som skibsmaskinist.
§ 9. For alle optagne efter §§ 5-8 gælder, at de skal opfylde de krav til teoretiske og praktiske kundskaber, der af Søfartsstyrelsen er fastsat for den tilsvarende uddannelse i Danmark, jf. senest bekendtgørelse nr. 599 af 7. oktober 1988 om uddannelse af maskinmestre og bekendtgørelse nr. 657 af 17. oktober 1989 om den håndværksmæssige uddannelse forud for en maskinmesteruddannelse.
§ 10. Direktoratet kan fastsætte nærmere regler om adgangsregulering .
Kapitel 4.
Undervisning mv.§ 11. Uddannelsens faglige indhold tilrettelægges således, at der som minimum leves op til kravene til 1. årsprøven i maskinmesteruddannelsen, jf. lov om uddannelse af maskinmestre eller retningslinier fastsat i henhold hertil. De seneste retningslinier er fastsat i bekendtgørelse nr. 599 af 7. oktober 1988 om uddannelse af maskinmestre.
Stk. 2. Endvidere undervises der i fag og emner, der i øvrigt er relevante for det grønlandske samfund eller for eleverne.
Stk. 3. Mål og indhold i de i stk. 2 nævnte fag og emner samt for uddannelsen som helhed fastsættes af brancheudvalget og direktoratet efter nærmere fastsatte regler.§ 12. I uddannelsen undervises i tilsammen 1890 lektioner, inkl. prøver, i fagene matematik, fysik/kemi, dansk, engelsk, sundhedslære, søfartslovgivning, datamatik, maskinlære, elektroteknik, styringsteknik, køleteknik, almindelig vedligeholdelse og arbejdsledelse samt søredning og brandbekæmpelse.
Stk. 2. Direktoratet fastlægger i samråd med Søfartsstyrelsen og efter indstilling fra brancheudvalget timetal i de enkelte fag og fagenes fordeling på semestre.§ 13. Kursus i søredningsmidlers brug og funktion samt i praktisk brandbekæmpelse er obligatorisk.
§ 14. Formålet med undervisningen i fagene matematik, fysik/kemi, dansk, datamatik, engelsk, sundhedslære, søfartslovgivning, maskinlære og elektroteknik samt i søredning og brandbekæmpelse følger de af Søfartsstyrelsen fastsatte retningslinier for uddannelsen til maskinmester.
§ 15. Formålet med undervisningen i styringsteknik er at give den studerende kendskab til de tre styringsteknikker (pneumatik-, relæ- og PLC-styring), således at den studerende kan:
1) læse og fremstille diagrammer over disse styringssystemer,
2) forbinde simple styringer,
3) fejlfinde på de tre typer styringssystemer og
4) foretage grundlæggende reguleringsindgreb.§ 16. Formålet med undervisningen i køleteknik er at udbygge den studerendes kendskab til:
1) det fysiske grundlag for køleteknik,
2) de enkelte komponenter og deres funktion i et køleanlæg,
3) almindeligt forekommende reguleringsindgreb over for ændrede driftsforhold,
4) pasning og vedligeholdelse af køleanlæg, således at driftsstop undgås og optimal drift sikres, og
5) læsning af diagrammer over køleanlæg.§ 17. Formålet med undervisningen i almindelig vedligeholdelse er at sætte den studerende i stand til:
1) at planlægge almindelig vedligeholdelse af tekniske anlæg, således at driftsstop forebygges, og
2) at udarbejde måle-, kontrol- og vedligeholdelsesskemaer.§ 18. Formålet med undervisningen i arbejdsledelse er at sætte den studerende ind i de grundlæggende betingelser for at lede en mindre gruppe ansatte.
§ 19. De studerende har mødepligt til undervisningen.
Stk. 2. Direktoratet kan fastsætte nærmere regler for mødepligten.§ 20. Har en studerende tidligere bestået en prøve i et fag på samme niveau, kan brancheudvalget fritage eleven for at deltage i undervisningen eller for at aflægge prøve i faget.
§ 21. Under skoleophold foretager skolen løbende en bedømmelse af den enkelte studerendes udbytte af undervisningen og tilbyder studievejledning.
Kapitel 5.
Prøver og eksamen§ 22. Indstilling til og af holdelse af prøver og eksamen sker således, at der som minimum leves op til kravene til 1. årsprøven i maskinmesteruddannelsen, jf. lov om uddannelse af maskinmestre eller retningslinier fastsat i henhold hertil. De seneste retningslinier er fastsat i bekendtgørelse nr. 599 af 7. oktober 1988 om uddannelse af maskinmestre, bekendtgørelse nr. 7 af 5. januar 1989 om afholdelse af maskinmestereksamen samt bekendtgørelse nr. 432 af 19. juni 1989 om årsprøver og årsprøvekarakterer.
Stk. 2. For at bestå eksamen, skal den studerende leve op til kravene til 1. årsprøven i maskinmesteruddannelsen, jf. retningslinierne i stk. 1.§ 23. For de af uddannelsens fag og emner, der er fastlagt efter § 11, stk. 2 sker indstilling til og afholdelse af eksamen efter de almindelige regler i Grønland, jf. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 51 af 20. december 1990 om elevers forhold under erhvervsuddannelse.
§ 24. Direktoratet fastsætter lektionstal, prøveterminer og eksamenskrav i de i §§ 22 og 23 nævnte fag i samråd med Søfartsstyrelsen og efter indstilling fra brancheudvalget.
§ 25. Det anføres på uddannelsesbeviset, at den studerende har gennemført kurserne i søredningsmidlers brug og funktion samt i praktisk brandbekæmpelse.
Stk. 2. Det anføres på uddannelsesbeviset, at der på uddannelsen undervises i dansk, datamatik og arbejdsledelse.§ 26. Bedømmelsen af skriftlige prøver og kursusarbejder ved den afsluttende eksamen foretages af læreren i faget og en censor.
Stk. 2. Ved uenighed om bedømmelsen benyttes gennemsnittet af de to bedømmelser afrundet opad.§ 27. Har en studerende ikke bestået en semesterprøve eller den afsluttende eksamen, må den studerende gå om.
Stk. 2. Direktoratet kan i særlige tilfælde give tilladelse til afholdelse af en sygeeksamen inden for 3 måneder efter den ordinære eksamen.
Stk. 3. Deltagelse i en sygeeksamen forudsætter altid dokumenteret lovligt forfald til den ordinære eksamen.
Stk. 4. Studerende, der har deltaget i den ordinære eksamen, er udelukket fra at gå op til sygeeksamen.
Kapitel 6.
Praktikophold§ 28. Praktiktiden efter § 4 og § 5, stk. l nr. 4 foregår til søs i en af Søfartsstyrelsen godkendt virksomhed eller på land i en af brancheudvalget godkendt virksomhed.
Stk. 2. Direktoratet afgør om praktikken er gennemført på tilfredsstillende vis.
Stk. 3. Direktoratet kan efter indstilling fra skolen give hel eller delvis fritagelse for praktiktid, når de af Søfartsstyrelsen fastsatte betingelser er opfyldt.
Stk. 4. Fritagelse vil typisk kunne ske i tilfælde, hvor det skønnes, at den studerende på anden måde har erhvervet de nødvendige kvalifikationer.
Kapitel 7.
Attest og uddannelsesbevis§ 29. Efter bestået eksamen efter l års skoleophold modtager den studerende en attest for gennemført teoretisk uddannelse.
Stk. 2. Efter fuldført og godkendt praktiktid modtager den studerende et uddannelsesbevis som skibsmaskinist.
Stk. 3. Attest efter stk. l og uddannelsesbevis efter stk. 2 udfærdiges af skolen.
Kapitel 8.
Forskellige bestemmelser§ 30. Brancheudvalget for jern- og metalområdet fungerer som brancheudvalg for uddannelsen som skibsmaskinist.
§ 31. Klager over skolens afgørelser efter denne bekendtgørelse vedrørende faglige forhold kan indbringes for brancheudvalget inden 4 uger fråden dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klageadgangen er dog underlagt de rammer, der følger af, at Søfartsstyrelsen eventuelt har fastsat regler om en anden klageadgang.
Stk. 2. Klager over skolens afgørelser efter denne bekendtgørelse vedrørende andet end faglige forhold kan indbringes for direktoratet inden 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.§ 32. Direktoratet kan efter indstilling fra brancheudvalget tillade midlertidige afvigelser fra denne bekendtgørelse som led i fortsat udviklingsarbejde.
Stk. 2. Såfremt afvigelser efter stk. l indebærer en fravigelse fra de af Søfartsstyrelsen fastsatte regler, kan dette kun ske efter samråd med styrelsen.§ 33. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 1991 med virkning for elever, der påbegynder uddannelsen efter denne dato.
Stk. 2. Direktoratet kan i samråd med Søfartsstyrelsen fastsætte overgangsregler for elever, der er påbegyndt uddannelsen som skibsmaskinist før ikrafttræden.
Grønlands Hjemmestyre, den 16. oktober 1991
Marianne Jensen/
Aqigssiaq Møller