Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 13 af 15. april 1991 om uddannelse af socialrådgivere.

I medfør af § 29 i landstingsforordning nr. l af 16. maj 1989 om uddannelse af lærere til folkeskolen og om de sociale uddannelser fastsættes:

 

Kapitel 1.
Uddannelsens formål

§ 1. Socialrådgiveruddannelsen har til formål at uddanne arbejdskraft inden for det sociale område i offentlige og private forvaltninger, institutioner og virksomheder samt give grundlag for at følge udviklingen inden for området.
Stk. 2. Socialrådgiveruddannelsen skal kvalificere til at varetage social sagsbehandling og rådgivning samt vejledning for kriminalforsorg, sundhedsvæsen, private og offentlige institutioner.

 

Kapitel 2.
Optagelse

§ 2. Optagelse til socialrådgiveruddannelsen er betinget af, at ansøgeren
1) har gennemført den to-årige socialmedhjælperuddannelse og behersker grønlandsk og dansk, eller
2) har gennemført folkeskolens afgangsprøve i grønlandsk og dansk med mindst karakteren 8 og i regning/matematik med mindst karakteren 7, samt har mindst et års erhvervserfaring, og er fyldt 19 år.
Stk. 2. Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Arbejdsmarked kan godkende, at ansøgere med andre forudsætninger optages, såfremt de har erhvervet tilsvarende kvalifikationer ad anden vej.

§ 3. Optagelse foretages af rektor efter de i hjemmestyrets bekendtgørelse om faste råd og udvalg ved Ilinniarfissuaq anførte bestemmelser.

 

Kapitel 3.
Uddannelsens indhold og omfang

§ 4. Uddannelsen er 3-årig og består af 6 sammenhængende semestre.

§ 5. Uddannelsen omfatter:

Teorier og metoder	1000 timer
Psykologi	380 timer
Sociologi	360 timer
Økonomi, samfundsbeskrivelse/økonomisk planlægning	300 timer
Socialret	230 timer
Familieret	120 timer
Forvaltningskundskab	120 timer
Socialmedicin	100 timer
Psykiatri	64 timer
Kriminalret	60 timer
Civilret	32 timer
Skatteret	32 timer
Praktik	24 uger

§ 6. Uddannelsen indledes med en basisperiode.
Stk. 2. Basisperiodens formål er at give de studerende en bred indføring i samfundsforhold, socialpsykologiske forhold, kommunikation og studieteknik.

§ 7. Basisperioden omfatter:
1) Psykologi, socialpædagogik,
2) Socialfag,
3) Mediefag med studieteknik og
4) Drama.

§ 8. For de studerende tilrettelægges praktik- og erhvervsvejledning.

§ 9. Den studerende tilmelder sig undervisningen og eksamen i det ordinære uddannelsesforløb i kraft af
optagelse til uddannelsen.

§ 10. Der er pligt til at deltage i undervisningen.

§ 11. Deltagelse i undervisningen, der registreres som tilstedeværelse, opgaveaflevering samt studieaktivitet skal godkendes, før den studerende kan deltage i eksamen i de enkelte fag, jf. hjemmestyrets bekendgørelse om faste råd og udvalg ved Ilinniarfissuaq.

§ 12. Oprykning fra et semester til det næste kan kun finde sted, når deltagelse i undervisningen, jf. § 11, er godkendt af Rektor.
Stk. 2. En studerende, der ikke oprykkes, jf. stk. l, kan kun gå et semester om efter rektors godkendelse.

§ 13. En afbrudt uddannelse kan kun genoptages efter rektors godkendelse.

§ 14. Undervisningsåret går fra 1. august til 31. juli.

§ 15. Semestrene inddeles i basisperiode, skemauger, praktikperioder, projektperioder, kursus uger og eksamensperioder. Placeringen af disse fastlægges af rektor efter de i hjemmestyrets bekendtgørelse om faste råd og udvalg ved Ilinniarfissuaq anførte bestemmelser. Denne plan kaldet rammeplanen, fremsendes hvert år af rektor senest 1. august til godkendelse i Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Arbejdsmarked.

 

Kapitel 4.
Holdoprettelse

§ 16. Et stamhold bør normalt ikke overstige 20 studerende.

 

Kapitel 5.
Eksamen og prøver

§ 17. Om eksamen, prøver og karakterer i de enkelte fag gælder bestemmelserne l hjemmestyrets bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsens fag.
Stk. 2. Mindst 2 af fagene afsluttes med skriftlige individuelle eksaminer.
Stk. 3. Eksamen i slutningen af 6. semester tager udgangspunkt i et skriftligt arbejde. Det skriftlige arbejde kan danne udgangspunkt for eksamination i maksimalt 3 fagområder, hvoraf fagområdet teorier og metoder skal være det ene.
Stk. 4. Eksaminationen kan afholdes i grupper og kan være en integreret eksamen, hvor de studerende eksamineres individuelt og får en individuel karakter i hvert fag.
Stk. 5. Eksamensstoffet er det stof, som undervisningen omfatter for det enkelte hold, herunder det selvstændigt tilegnede, jf. hjemmestyrets bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsens fag. Eksamensstoffet forelægges forud for eksamen til godkendelse hos censor. Redegørelse for eksamensstoffet udarbejdes af den enkelte lærer efter drøftelse med de studerende.

§ 18. Censorer beskikkes af Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Arbejdsmarked. Censorer medvirker i alle fag, hvori der afholdes eksamen. Kultur- og undervisningsdirektøren er formand for censorerne.
Stk 2. Rektor forestår eksameners afholdelse i overensstemmelse med §§ 17 - 21 samt hjemmestyrets bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsens fag.
Stk. 3. Uregelmæssigheder ved eksamens afholdelse indberettes straks til Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Arbejdsmarked.

 

Kapitel 6.
Skriftlige prøver

§ 19. De afsluttende skriftlige opgaver stilles af læreren og godkendes af censor.
Stk. 2. Der er tilsyn ved prøverne.
Stk. 3. Besvarelserne udleveres til eksaminanderne, efter at de har afsluttet deres uddannelsesforløb. Besvarelser, der ikke udleveres, kan tilintetgøres et semester efter afslutning af uddannelsen.

 

Kapitel 7.
Mundtlige prøver

§ 20. Spørgsmålene stilles af læreren. Spørgsmålene skal være repræsentative i forhold til eksamensstoffet. Hvor der i de enkelte fag ikke er fastsat nærmere regler for prøvens udformning, kan et spørgsmål tage udgangspunkt i et af den studerende inden prøven valgt og af læreren godkendt arbejdsresultat eller skriftligt oplæg.
Stk. 2. Spørgsmålene skal godkendes af censor. Læreren har ret til at forhandle med censor om godkendelse af eksamensspørgsmålene, inden censor træffer endelig afgørelse.
Stk. 3. Spørgsmålene tildeles eksaminanderne ved lodtrækning, medmindre de skal eksamineres i et individuelt emne eller i individuelt læst stof. Eventuel forberedelse sker under tilsyn.
Stk. 4. Eksaminationen forestås af læreren som eksaminator. Den former sig så vidt muligt som en samtale mellem eksaminator og eksaminand, hvori censor kan deltage. Materiale, der kan tjene som yderligere dokumentation for den studerendes arbejde med faget, kan medinddrages i eksaminationen. Censor og eksaminator er alene under karaktergivningen. Eksaminanden har ret til efter voteringen at få en kort mundtlig begrundelse for den fastlagte karakter.
Stk. 5. De mundtlige prøver er offentlige. 

 

Kapitel 8.
Karaktergivning

§ 21. Der gives karakterer i de enkelte fag som anført i hjemmestyrets bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsens fag.
Stk. 2. Ved karaktergivningen anvendes 13-skalaen:
13: Gives for den usædvanligt selvstændige og udmærkede præstation.
11: Gives for den udmærkede og selvstændige præstation.
10: Gives for den udmærkede, men noget rutineprægede præstation.
9: Gives for den gode præstation, der ligger lidt over middel.
8: Gives for den middelgode præstation.
7: Gives for den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel.
6: Gives for den noget usikre, men nogenlunde tilfredsstillende præstation.
5: Gives for den usikre og ikke tilfredsstillende præstation.
03: Gives for den meget usikre, meget mangelfulde og utilfredsstillende præstation.
00: Gives for den helt uantagelige præstation.
Stk. 3. Eksamenskarakterer fastsættes af censor og eksaminator. Disse giver først hver en karakter, idet censors karakter oplyses først, og forhandler sig derefter til enighed om den endelige karakter. Kan censor og eksaminator ikke nå til enighed, fastsættes karakteren som gennemsnitstallet mellem de to givne karakterer. Svarer gennemsnitstallet ikke til en grad i karakterskalaen, bliver karakteren den nærmeste højere  grad i skalaen, hvis censor har givet den højeste karakter, og det nærmeste lavere tal, hvis censor har givet den laveste karakter.
Stk. 4. Skal en eksamenskarakter fremkomme ved sammenregning af flere karakterer, og svarer det beregnede tal ikke til en grad i karakterskalaen, afrundes tallet til den nærmeste højere karakter, hvis det beregnede tal ligger nærmest på denne eller midt imellem den nærmeste højere og den nærmeste lavere karakter. I andre tilfælde afrundes tallet til den nærmeste lavere
karakter.

 

Kapitel 9.
Betingelser for at bestå

§ 22. For at bestå eksamen kræves
1) at gennemsnittet af alle karakterer er mindst 6,
2) at karakteren i faget teorier og metoder er mindst 6,
3) at højst én karakter er under 6 og
4) at praktikken er godkendt.

§ 23. En studerende kan genindstille sig til eksamen i ethvert fag, hvor eksamenskarakteren er under 6.
Stk. 2. En studerende kan kun genindstille sig to gange til eksamen i samme fag.
Stk. 3. Har en studerende været til afsluttende prøve mere end én gang i samme fag, gælder karakteren ved den sidst aflagte prøve.
Stk. 4. En studerende kan kun tage praktikken om én gang.
Stk. 5. Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Arbejdsmarked kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i stk. l - 4.

§ 24. For studerende, der på grund af dokumenteret sygdom, graviditet eller andet lovligt fravær ikke har gennemført eksamen eller dele deraf, holdes sygeeksamen efter Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Arbejdsmarked´s beslutning i hvert enkelt tilfælde, dog således, at denne prøve senest finder sted næste gang, der afholdes eksamen i faget.

 

Kapitel 10.
Protokol, bevis

§ 25. Rektor fører en protokol, hvor hver studerende har sit blad. På protokolbladet indføres den studerendes data, fag, attestationer, fritagelser og andre dispensationer efter bekendtgørelsen, bedømmelsen i praktik, eksamenskarakterer samt godkendelse af arbejder.
Stk. 2. Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Arbejdsmarked fastsætter protokollens udformning.

§ 26. Studerende, der har bestået eksamen, får et bevis. Beviset har en individuel tekst og en standardtekst.
Stk. 2. I den individuelle tekst oplyses følgende:
1) den studerendes data og i hvilken eksamenstermin der er aflagt eksamen i sidste fag,
2) bedømmelsen "godkendt" i praktik samt praktikstedets art,
3) karakteren i hvert enkelt fag, der er medregnet efter § 22,
4) supplerende kurser og
5) større skriftligt arbejde.
Andre oplysninger kan ikke medtages.
Stk. 3. I standardteksten optages bekendtgørelsens §§ 4, 5 og 22.
Stk. 4. Eksamensbeviset udfærdiges af rektor på grundlag af den studerendes protokolblad. Rektor underskriver beviset.
Stk. 5. Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Arbejdsmarked fastsætter eksamensbevisets udformning. ,

§ 27. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1991.

§ 28. Bekendtgørelsen gælder for studerende, der er optaget i studieåret 1990/91 og senere.
Stk. 2. Studerende, der er optaget tidligere, færdiggør uddannelsen efter de hidtil gældende bestemmelser.

Grønlands Hjemmestyre, den 15. april 1991

Marianne Jensen

/

Kaj Kleist