Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 25. januar 1991 om reklame og sponsorering i radio og fjernsyn.

I medfør af §§ 27, 29 og 34, stk. 2 og 3 i landstingsforordning nr. 3 af 17. maj 1990 om radio- og fjernsynsvirksomhed, fastsættes:

 

Kapitel l
Reklamer

§ 1. Ved reklamer forstås i denne bekendtgørelse anbefalinger af og henvisninger til varer, tjenesteydelser og virksomheder i kommercielt øjemed, uanset om der ydes vederlag for udsendelsen.
Stk. 2. Formidling af oplysninger og synspunkter om økonomiske interessegrupper, såsom erhvervsorganisationer og fagforeninger og formidling af religiøse eller politiske anskuelser, med det formål at fremme/anbefale de pågældende gruppers synspunkter og anskuelser, er ligeledes reklamer i denne bekendtgørelses forstand. Dette gælder, uanset om der ydes vederlag for udsendelsen.

§ 2. Reklamer skal klart kunne identificeres som sådanne, således at de i indhold og præsentation adskiller sig fra de ordinære udsendelser.

 

Reklamers placering og omfang

§ 3. I fjernsyn må reklamer kun sendes i blokke af maksimalt 5 minutters varighed. Blokkene skal placeres mellem udsendelserne.
Stk. 2. Inden for KNR's radiovirksomhed må reklamer kun sendes i blokke af maksimalt 5 minutters varighed og placeret mellem udsendelserne. Inden for lokal radiovirksomhed kan reklamer placeres overalt i sendefladen.

§ 4. Reklameudsendelser må ikke udgøre mere end:
1) Inden for KNR's fjernsynsvirksomhed 10 pct. af den daglige sendetid.
2) Inden for lokal fjernsynsvirksomhed 10 pct. af den daglige sendetid, der anvendes til udsendelse af egenproduktion eller udsendelser, som har tilknytning til det lokale område. Hver tilladelseshaver må maksimalt udsende én reklameblok pr. dag.
3) Inden for radiovirksomhed 10 pct. af den daglige sendetid.

 

Radio- og fjernsynsreklamers indhold

§ 5. Reklamer i radio og fjernsyn skal være lovlig, sømmelig, hæderlig og sandfærdig og være udformet med behørig social ansvarsfølelse.
Stk. 2. Reklameindslag i radio og fjernsyn skal være i overensstemmelse med god markedsføringsskik, herunder princippet om at reklame ikke må være vildledende, jf. landstingslov om forbrugerråd, markedsføring, mærkning, priser og forbrugerklageudvalg og alment accepterede reklameetiske normsæt.

§ 6. Reklamer i radio og fjernsyn skal foreligge på grønlandsk eller med grønlandsk tekst.
Stk. 2. Landsstyret kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 1.

§ 7. Reklamer må ikke indeholde elementer, som kan tilskynde til voldshandlinger. De må ikke indeholde indslag med drab, vold eller mishandling, og de må ikke på utilbørlig vis spille på overtro eller frygt.
Stk. 2. Reklamer må ikke indeholde elementer, som er i strid med hensynet til sikkerhed i hjemmet, på arbejdspladsen eller i trafikken, eller som kan tilskynde til farlig eller uansvarlig adfærd.

§ 8. Reklamer må ikke afbilde eller referere til personer, det være sig i disses private eller offentlige egenskab, medmindre forudgående tilladelse er opnået. Reklamer må heller ikke uden forudgående tilladelse afbilde eller referere til noget, der tilhører en anden person, på en måde, der er egnet til at fremkalde indtrykket af en personlig anbefaling.

 

Særlige produkter og tjenesteydelser mv.

§ 9. Der må ikke reklameres for alkoholholdige drikkevarer (øl, vin, spiritus og lignende produkter).
Stk. 2. Der må ikke reklameres for tobaksprodukter.
Stk. 3. Det må ikke reklameres for lægemidler.

§ 10. I fjernsyn må der ikke reklameres for økonomiske interessegrupper, såsom erhvervsorganisationer og fagforeninger.

§ 11. I fjernsyn må der ikke reklameres for religiøse eller politiske anskuelser.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. l er dog ikke til hinder for valgudsendelser, herunder ikke til hinder for, at der i valgudsendelsen indgår indslag produceret og betalt af et politisk parti.

§ 12. Reklameindslag for indsamling til velgørende formål eller formål af almen interesse må kun bringes under forudsætning af, at der er tale om en offentlig indsamling, og at den indsamlende institution, forening, eller komité fremlægger anerkendelsesskrivelse fra vedkommende politimyndighed vedrørende indsamlingens anmeldelse.

 

Beskyttelse af børn og unge under 18 år

§ 13. Reklamer, der henvender sig til børn og unge, må ikke udformes på en sådan måde, at de vil kunne skade dem psykisk eller moralsk. De må ikke udformes på en sådan måde, at de udnytter børns og unges naturlige godtroenhed og loyalitet. De må ikke underminere forældrenes og andre opdrageres autoritet og ansvar.

§ 14. Reklamer må ikke på nogen måde opfordre eller tilskynde børn og unge til at opholde sig eller bevæge sig ind på farlige steder, bruge farlige produkter eller i det hele taget bringe sig i farlige situationer.

§ 15. Reklamer må ikke underminere sociale værdier, f.eks. ved at bibringe den opfattelse, at besiddelse, brug eller indtagelse af et produkt i sig selv vil give børn eller unge fysiske, sociale eller psykologiske fordele frem for andre børn eller andre unge, eller at det ikke at eje, bruge eller indtage et sådant produkt kan have den modsatte virkning.

§ 16. Særlig forsigtighed må udvises for at sikre, at reklamer ikke vildleder børn og unge med hensyn til det reklamerede produkts størrelse, værdi, art, holdbarhed eller præstation.

§ 17. Reklamer for chokolade, slik, læskedrikke, snacks og lignende må ikke angive, at produktet kan træde i stedet for almindelige måltider.

§ 18. Børn under 14 år må kun medvirke i TV-reklamer, når en sådan medvirken enten fremtræder som en naturlig bestanddel af det afbildede miljø eller er nødvendig for at forklare eller demonstrere anvendelsen af produkter, der har med børn at gøre.

 

Kapitel 2
Sponsorering

§ 19. Ved sponsorering forstås i denne bekendtgørelse enhver ydelse af direkte eller indirekte tilskud til finansieringen af radio- eller fjernsynsprogrammer, film, fonogrammer mv. , med henblik på at fremme den pågældendes navn, mærke (logo), image, aktiviteter eller produkter.

§ 20. Et sponsoreret program skal klart kunne identificeres ved, at sponsors navn eller mærke (logo),  eventuelt både sponsors navn og mærke (logo), er angivet ved programmets begyndelse eller slutning eller begge steder. Sådanne angivelser må derimod ikke forekomme i programmet.
Stk. 2. I radio skal angivelsen af sponsors navn finde sted i en neutral form. Angivelsen må ikke udsendes med en særlig lydbaggrund leveret af sponsor.
Stk. 3. I fjernsyn skal angivelsen af sponsors navn og mærke finde sted i form af et ikke bevægeligt billede af sponsors navn eller mærke (logo). Angivelsen må ikke ledsages af en særlig lydbaggrund leveret af sponsor.

§ 21. Indholdet og programsætningen af et sponsoreret program må ikke påvirkes af sponsor på en sådan måde, at det indvirker på radio- eller fjernsynsforetagendets ansvar og redaktionelle selvstændighed med hensyn til programmerne.

§ 22. Et sponsoreret program må ikke tilskynde til køb eller leje af sponsors eller andres produkter eller tjenesteydelser, navnlig må disse ikke fremhæves på særlig måde med henblik på at fremme afsætningen af dem.
Stk. 2. I konkurrencer mv., hvor sponsors eller andres produkter eller tjenesteydelser indgår som præmier, må omtalen eller fremvisninger af præmierne ikke gå ud over den information, som med rimelighed er påkrævet for at gennemføre konkurrencen mv.

§ 23. Programmer må ikke sponsoreres af fysiske eller juridiske personer, hvis hovedvirksomhed er at producere tobaksprodukter eller lægemidler.
Stk. 2. I fjernsyn må programmer ikke sponsoreres af økonomiske interessegrupper, f. eks. arbejdsgiverorganisationer eller fagforeninger eller af politiske partier eller religiøse bevægelser.

§ 24. Nyheds- og aktualitetsprogrammer må ikke sponsoreres.
Stk. 2. Ved aktualitetsprogrammer forstås i denne bekendtgørelse alene programmer, der direkte vedrører nyheder af politisk eller samfundsmæssig betydning, såsom programmer der består af kommentarer til nyheder, gennemgange af udviklingen i nyheder eller politiske holdninger til nyheder, aktuelle begivenheder mv.

 

Kapitel 3
Tilsyn, overtrædelse mv.

§ 25. Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Arbejdsmarked fører tilsyn med overholdelsen af bekendtgørelsens §§2-4 inden for lokal radio- og fjernsynsvirksomhed, og påtaler overtrædelser af disse regler, jf. § 23 i landstingsforordning om radio- og fjernsynsvirksomhed i Grønland.

§ 26. Radio- og TV-klagenævnet træffer afgørelse i sager om radio- og fjernsynsreklamers indhold, jf. bekendtgørelsens §§ 5 - 18.
Stk. 2. Nævnet kan påtale overtrædelse af bestemmelserne og kan pålægge KNR eller indehaveren af en tilladelse til lokal programvirksomhed at offentliggøre afgørelsen, jf. landstingsforordning om radio- og fjernsynsvirksomhed i Grønland, § 32.

§ 27. Overtrædelse af bekendtgørelsens §§ 2 - 18, §§ 20 - 24 kan medføre idømmelse af bøde. Endvidere kan der for tilsidesættelse af Radio- og TV-klagenævnets pålæg i medfør af landstingsforordning om radio- og fjernsynsvirksomhed § 34, stk. l, nr. 4, idømmes bøde.
Stk. 2. For overtrædelse begået af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber, foreninger eller lignende kan der efter § 34, stk. 3, i landstingsforordning om radio- og fjernsynsvirksomhed pålægges selskabet mv. som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 57 i landstingslov om kommunalbestyrelser og bygderåd mv., kan der efter samme bestemmelse pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar.

 

Kapitel 4
Ikrafttræden mv.

§ 28. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1991.

§ 29. Den eksisterende forsøgsordning med reklamer i lokalradio og lokal-TV fortsætter på uændrede betingelser i forsøgsperioden (indtil den 1. juni 1991).

Grønlands Hjemmestyre, den 25. januar 1991

Jens Lyberth

/

Kaj Kleist