Bilag 3
TEKSTANMÆRKNINGER
Til hovedafsnit 10.
Det afsatte repræsentationsbeløb til oppositionens formand tilstilles formanden for det største parti i landstinget udenfor landsstyresamarbejdet.
Til hovedkonto 20.01.Disponerede men ikke udbetalte midler kan henlægges til forbrug de følgende år.
Til hovedkonto 21.01.Disponerede men ikke udbetalte midler kan henlægges til forbrug de følgende år.
Til hovedafsnit 22. 24 og 25Regnskabsmæssige forbedringer i forhold til driftsbevillingerne henlægges i virksomhederne og kan efter forelæggelse for finansudvalget anvendes til investeringsformål.
Til hovedafsnit 22.Landsstyret bemyndiges til at give KNA trækningsret i landskassen på 12,5 mio. kr. til dækning af KNA's behov for likvid driftskapital.
Til hovedafsnit 24 og 25.Samtlige takstændringer, der skal godkendes af landsstyret, skal forelægges finansudvalget til endelig godkendelse.
Til hovedafsnit 24.For Forsyningsvirksomhedens vedkommende bemyndiges Landsstyret til at godkende prisændringer på olieprodukter som følge af ude fra kommende påvirkninger.
Til hovedafsnit 25.For Grønlands Energiforsynings vedkommende bemyndiges landsstyret til at godkende ændringer i takster for el og varme, som følge al: ændringer i oliepriser.
Til hovedafsnit 26.Landsstyret bemyndiges til, med finansudvalgets tilslutning, at overtage civile funktioner ved driften af lufthavnene i Kangerlussuaq og Kulusuk, under forudsætning af, at en sådan overtagelse kan ske inden for de økonomiske rammer for lufthavnsvæsenet, som er udstukket i finansloven.
Til hovedafsnit 27.Nr. 1.
De samlede garantiforpligtelser vedrørende de af erhvervsstøtteudvalget endeligt meddelte garantier udgjorde ultimo 1989 651,9 mio. kr.
Erhvervsstøtteudvalgets ramme for nye garantier udgør i 1990 50 mio. kr. og 25 mio. kr. i 1991.
Erhvervsstøtteudvalget kan indfri misligeholdte garanterede lån og kreditter i overensstemmelse med vilkårene for de garantier, der er udstedt eller udstedes i medfør af landstingsforordning nr. 5 af 13. november 1986 om erhvervsstøtte eller tidligere gældende erhvervsstøtteregler.
I det omfang det samlede indfrielsesbehov overstiger de under konto 92.27 budgetterede indfrielser på 70 mio. kr., bemyndiges landsstyret til at foretage indfrielser udover dette beløb.
I det omfang de på tillægsbevillingslov 1/1990 forudsatte indfrielser af garanterede lån til ferskrejetrawlere helt eller delvist først finder sted i 1991, kan erhvervsstøtteudvalget foretage indfrielser af garanterede lån til disse for indtil 200 mio. kr. og konvertere de indfriede beløb til erhvervsstøttelån på de nedenfor anførte vilkår. Erhvervsstøtteudvalget kan konvertere indfriede garanterede lån til erhvervsstøttelån på de herfor gældende vilkår, dog således at den efter erhvervsstøtteforordningen gældende markedsrente kan fastsættes til maksimalt 5% point over Danmarks Nationalbanks diskonto.
Nr 2.
Disponerede men ikke udbetalte midler kan henlægges til forbrug de følgende år.
Til Hovedafsnit 27 samt hovedkonto 82.04.Landsstyret bemyndiges til, efter nærmere undersøgelse i hvert enkelt tilfælde, at yde garantier for fremtidige rejekvoter til selskaber i rejefiskeriet, der i forbindelse med kapacitetstilpasning af flåden sammenlægges og dermed udtager et fartøj. De nævnte garantier ydes maksimalt med et beløb, som salg af dele af den til det udtagne fartøj knyttede rejekvote for en flerårig periode vil kunne indbringe.
Landsstyret bemyndiges endvidere til, efter finansudvalgets samtykke, at afholde udgifter i forbindelse med udtagning af rejefartøjer. Landsstyret bemyndiges ligeledes til, efter finansudvalgets samtykke, at oppebære indtægter i forbindelse med salg af rejekvoter for en flerårig periode. Det forudsættes, at dette sker inden for Erhvervsstøtteordningens samlede rammer.
Til hovedkonto 27.13.Landsstyret bemyndiges til, indenfor den på kontoen anførte ramme, af landskassen at foretage indskud i aktieselskaber, anpartsselskaber el., som opfylder de under kontoen opførte formål.
Til hovedafsnit 28.I henhold til Landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelses bidrag (AEB), § 4, stk. l, fastsættes udskrivningsprocenten til 0,8 % for bidragsåret 1991.
Til hovedafsnit 29
Nr.l.Følgende hovedkonti omfatter bevilling til projekter, som afholdes over flere år :
29.26 Den særlige Hjælpefond
29.28 Kvalitetskontrol
29.29 Fangst og fiskeri
29.30 Produktudvikling
29.31 Målrettet sælskindskampagne
29.32 Drift af fjeldørredanlæg
29.40 Landbaseret industri
Disponerede men ikke udbetalte midler på disse konti kan henlægges til forbrug i de følgende år.
Nr. 2.I forbindelse med fusions- eller kondemneringsordninger indenfor den private del af trawlerflåden bemyndiges landsstyret til helt eller delvist at refundere stempelafgift og kapitaltilførselsafgift ved de deraf følgende overtagelser og salg af fartøjer samt selskabsomdannelser.
Til hovedkonto 29.26.Landsstyret bemyndiges til at ændre fundatsen, således at der ikke kan ske utilsigtet anvendelse af fondens midler.
Til hovedafsnit 37.
Nr. 1.Landsstyret bemyndiges til at foretage en uddelegering af omflytningen mellem standardkontiene 06 og 39 til kommunerne på hovedkonto 37.24, 37.25 og 37.26. Bemyndigelsen er begrundet i, at det for så vidt angår forvaltningen af de overtagne udlejningsboliger er hensigten at bibeholde de samme principper som hidtil har været gældende for forvaltningen af ejendomme.
Nr. 2.Huslejeberegning i hjemmestyrets udlejningsejendomme:
Fra 1.10.1990 beregnes lejen således:
Kapitalydelse: 2,75% af opførelsessum inclusiv projekt, administration og tilsyn (BS-pris), dog minimum 192,50 kr./ /m2/år, svarende til BS mindsteleje 7.000 kr. Driftsbidrag: 155 kr. pr. m2 pr. år.
Fra 1.10.1991 beregnes lejen således:
Kapitalydelse: 2,75% af opførelsessummen, dog minimum 192,50 kr. /m2/år, svarende til mindsteleje på 7.000 kr. Driftsbidrag: 180 kr. pr. m2 pr. år.
Lejen i enfamilie og dobbelthuse beregnes i hovedsagen efter samme regler dog med den forskel, at 2 driftsbidraget er 118 kr. pr. m . pr. 1.10.1990, stigende til 143 kr. pr. m2 pr. år fra 1.10.1991.
Finanslovsforslaget forudsætter, at driftsbidraget 1. oktober 1991 forhøjes med 25 kr. pr. m2 pr. år. Finanslovsforslaget forudsætter ikke ændring af mindstelejen pr. 1. oktober 1991.
Hjemmestyret yder 10% tilskud pr. barn til reduktion af huslejen for indtil 6 hjemmeboende børn under 18 år, der er tilmeldt folkeregistret på boligens adresse.
I forbindelse med renovering af hjemmestyrets udlejningsboliger foretages omberegning af huslejen. Renoveringsudgiften tillægges den mindsteleje, der er gældende på det tidspunkt renoveringen for den enkelte boligejendom blev igangsat, og betragtes som ny opførelsessum. For boligejendomme indeholdende så mange lejemål, at renoveringen deles i etaper, kan den nye beregning foretages etapevis.
Pr. 1.10.1990 beregnes lejen for særlige lejemål således:
Til administrative og erhvervsmæssige formål:
9% af opførelsessummen i kapitalydelse, dog mindst kr. 630,- pr.m2 pr. år ud fra mindstelejen på kr. 7.000,-.Til kulturelle eller sociale formål:
5,5% af opførelsessummen i kapitalydelse, dog mindst kr. 385,- pr.m2. pr. år.Beboerforeninger betaler ingen kapitalydelse. Der betales et driftsbidrag på kr. 145,- pr. m , i flerfamiliehuse, mens der i enfamilie- og dobbelt ikke betales driftsbidrag, da lejer selv afholder alle driftsudgifter.
I flerfamiliehuse afholder lejeren udgifter til indvendig vedligeholdelse. Lejeren i enfamilie- og dobbelthuse afholder udgifter til indvendig og udvendig vedligeholdelse.
Til hovedafsnit 60.Disponerede men ikke udbetalte midler kan henlægges til forbrug i de følgende år.
Til hovedafsnit 69.Nr. 1.
Landsstyret bemyndiges til at fortsætte forhandlingerne med den danske stat om overtagelse af aktier i Grønlandsfly A/S.
Nr. 2.Landsstyret bemyndiges til at gennemføre besparelser på personaleforbrug og på personalerelaterede konti.
Til hovedafsnit 70-79.Nr. 1.
Landsstyret bemyndiges til at afholde udgifter, der foranlediges af tyveri, brand eller anden skade m.v. på bygninger, løsøre m.v. Herfra er undtaget trawlere og Kalaallit Niuerfiats skibe.
Nr. 2.
Hjemmestyret har indtil videre overtaget forsikringsrisikoen for egentlige bygningsskader på skolebygninger bortset fra hærværksskader og mod en kommunal selvrisiko pr. skade. Den kommunale selvrisiko pr. skade udgør normalt 100.000 kr.
Nr. 3.
Landsstyret bemyndiges til af landskassen at udrede erstatning efter arbejdsskadeforsikringslovens regler til skoleelever og andre vejledningssøgende ved tilskadekomst i forbindelse med ophold i erhvervspraktik og andre arrangementer, hvor erhvervsorientering er et væsentligt formål, samt yde erstatning for skade, som de vejledningssøgende måtte forvolde under praktikophold eller i forbindelse med tilsvarende arrangementer, og som de efter almindelige erstatningsregler kan drages til ansvar for.
Nr. 4a.
Landsstyret bemyndiges til at afholde udgifter til forsikringspræmier og selvrisikobidrag ved tegning af forsikringer hos forsikringsselskaber, i stedet for selvforsikring.
Nr. 4b.
Landsstyret bemyndiges til i forbindelse med en generel forsikringsordning at lade nettostyrede virksomheder og hjemmestyreejede aktieselskaber deltage i denne, herunder også til at opkræve præmie for deltagelse i ordningen og til at udrede erstatningsbeløb efter skade.
Nr. 5.
Med henblik på stabilisering af aktivitetsniveauet i kommunerne bemyndiges landsstyret til, med finansudvalgets tilslutning, at omdisponere eventuelt frigjorte anlægsbevillinger til fremskyndelse af projekter på andre anlægskonti.
Til hovedkonto 70.03.Som led i den særlige forsøgsordning med Nuuk Kommune om opførelse af ekstraordinært andelsboligbyggeri, der færdigbygget udbydes til salg på andelsbasis, bemyndiges Ejendomsinspektoratet, under forudsætning af at Nuuk Kommune giver sin tilslutning til projektet, til at udføre byggeriet og i byggefasen at afholde 2/3 af anlægsudgifterne, således at 1/3 af de samlede anlægsudgifter incl. byggerenter indtægtsføres i landskassen i takt med salg af boligerne.
Til hovedkonto 70.50.Nr. 1.
Landsstyret bemyndiges til, under forudsætning af Nuuk Kommunes tilslutning til projektet, som forsøgsordning at indgå aftale med Nuuk Kommune om konvertering af 34 boliger i afsnit 4, Kangillinnguit til andelsboliger, som efter færdiggørelse udbydes til salg.
Nr. 2.
Endvidere bemyndiges landsstyret til, under forudsætning af Nuuk Kommunes tilslutning til projektet, i samarbejde med Nuuk Kommune at anvende hjemmestyrets og kommunens frigjorte anlægsmidler til hjemmestyreopførelse af yderligere boliger til salg på andelsbasis. I det omfang det herudover er nødvendigt at sikre kommunens medfinansiering af anlægsomkostningerne i nyt byggeri, kan hjemmestyret indgå i en ordning med indskud i allerede 100% kommunalt finansieret byggeri, som efter konvertering til andelsboliger frigør 2/3 af byggeriets handelsværdi til indskud i nyt andelsboligbyggeri.
Nr. 3.
Landsstyret pålægges at forelægge en samlet plan for anvendelse af de eksisterende 30 mio. kr. til godkendelse i finansudvalget.
Nr. 4.
Landsstyret bemyndiges til, med finansudvalgets tilslutning, at godkende anvendelse af Hjemmestyrets andel af 60/40 byggeri til 100% hjemmestyrefinansieret byggeri i ganske særlige tilfælde, under hensyntagen til bl.a. det givne indtægtsgrundlag og boligforsyningsgraden i kommunen. Uanset graden af kommunens medfinansiering af byggeriet tilfalder ejendomsretten til bygningerne kommunen. Alle ansøgninger, med henvisning til denne tekstanmærkning, skal forelægges for finansudvalget.
Nr. 5.
I det omfang de yderligere afsatte midler på 30 mio. kr. til boligbyggeri, som følge af nedsættelsen af bevillingen på 71.10, Reval Creenland A/S, fra 54,3 mio. kr. til O kr. ikke kan finde yderligere anvendelse på konkrete projekter til opførelse af yderligere nybyggeri i 1991 i Narsaq, Maniitsoq, Sisimiut, Qasigiannguit, Qeqertarsuaq og Ilulissat kan midlerne konverteres til renovering af hjemmestyrets udlejningsboliger, specielt med henblik på opprioritering af de sikkerhedsmæssige forhold. Endelig fordeling af midlerne på projekter skal godkendes af såvel landsstyre som finansudvalg.
Til hovedkonto 70.63.I det omfang de afsatte midlen ikke kan finde anvendelse i de byer, som beskæftigelsesmæssigt påvirkes negativt af nedgangen i torskefiskeriet kan konverteres til renovering af hjemmestyrets udlejningsboliger, konto 70.50.40, specielt med henblik på en opprioritering af de sikkerhedsmæssige forhold. Endelig fordeling af midlerne skal godkendes af såvel landsstyre som finansudvalg.
Til hovedkonto 71.10.Landsstyret kan bemyndige Royal Greenland A/S til at gennemføre låntagning i forbindelse med forretningsmæssigt motiverede investeringer, der indgår på kontoen.
Til hovedafsnit 73.Landsstyret bemyndiges til, med finansudvalgets tilslutning, at foretage investeringer i forbindelse med overtagelse af civile funktioner ved driften af lufthavnene i Kangerlussuaq og Kulusuk, under forudsætning af at sådanne investeringer kan ske inden for de økonomiske rammer, der er udstukket i finansloven på hovedafsnit 26. Lufthavnsvæsenet og hovedafsnit 73.
Til hovedafsnit 80.Nr. 1.
Udskrivningsprocenten for landsskat, jf. landstingslov nr. 5 af 19. maj L979, § 27, stk. 2, fastsættes for 1991 til 10.
Nr. 2.
Udskrivningsprocenten for særlig landsskat, jf. landstingslov nr. 5 af 19. maj 1979, § 29, stk. 2, fastsættes for 1991 til 23.
Nr. 3.
Udskrivningsprocenten for beskatning af indkomster i forbindelse med kulbrinteaktiviteter fastsættes for 1991 til 25, jf. landstingslov nr. 3 af 7. juni 1985 om beskatning af indkomster i forbindelse med kulbrinteaktiviteter i Grønland § 5, stk. l og 21.
Nr. 4.
Landsstyret bemyndiges til med regeringen at aftale kompensationsbeløbet og afregningsbeløbet i henhold til den mellem regeringen og landsstyret den 21. august 1990 indgående aftale til undgåelse af dobbeltbeskatning på pensionsbeskatningsområdet. Landsstyret bemyndiges til at fastsætte det kommunale kompensationsbeløb og afregningstidspunkt, efter forhandling med De grønlandske Kommuners Landsforening.
Til hovedafsnit 82.Nr. 1.
Landsstyret bemyndiges til at undersøge og eventuelt at indføre en tonnageafgift og kajafgift, der pålægges visse fartøjer, der anløber grønlandske havne.
Nr. 2.
I henhold til § l stk. l i landstingslov nr. 7 af 31. oktober 1987 om lotteriafgift, fastsættes afgiften til 15% for 1991.
Til hovedafsnit 84.Landsstyret bemyndiges til at sælge de A-kassehuse, der er overtaget fra SIK.
Til hovedkonto 90.05.Landsstyret bemyndiges til af landskassen at indskyde aktiekapital til et beløb af 10 mio. kr. i et grønlandsk mineselskab, som oprettes i samarbejde mellem Grønlands Hjemmestyre og et udenlandsk mineralefterforskningsselskab. Selskabet kan i øvrigt finansieres ved emissioner på de internationale børser. Bemyndigelsen gælder indskud på i alt 10 mio. kr. i årene 1990 og 1991.
Til hovedkonto 92.39.Landsstyret bemyndiges til, i det omfang beløbsrammen for 1990 ikke opbruges, at konvertere skyldig rejeafgift for 1990 og tidligere til forrentet landskasselån for rederier, der som led i strukturtilpasningen indgår i økonomisk realistiske sammenlægninger med andre rederier, og som i den forbindelse kan dokumentere behovet for en sådan konvertering.
Til hovedkonto 92.40. Kondemneringslåneordning.Landsstyret bemyndiges til med finansudvalgets samtykke og inden for en beløbsramme på 100 mio. kr., at medvirke til en nødvendig strukturtilpasning af det havgående private rejefiskeri ved etablering af landskasselån på særlige vilkår.
Sådanne landskasselån kan, efter ansøgning, tilbydes rederier, der som led i strukturomlægninger indgår i økonomisk realistiske sammenlægninger med andre rederier, og som i den forbindelse kan dokumentere behov for tilførsel af lån fra landskassen udover lån fra pengeinstitutter m.fl. Der kan, når de konkrete omstændigheder taler derfor, ydes landskasselån med hel eller delvis rente- og afdragsfrihed i en periode.
Til hovedkonto 92.66.Landsstyret bemyndiges til i helt ekstraordinære tilfælde at aftale afdragsordninger med grønlandske kommuner, i det omfang disse er ude af stand til at afregne skyldige beløb til hjemmestyret som foreskrevet: Dette op til et maximumbeløb på i alt 60 mio.kr. Afdragsordningen skal i hvert enkelt tilfælde aftales med Tilsynsrådet for de Grønlandske kommuner.
Til hovedafsnit 97.Landsstyret bemyndiges til at optage lån til imødegåelse af likviditetssvingninger m.v. i Grønlands Hjemmestyre og de hjemmestyreejede virksomheder. I forbindelse med låneoptagelsen kan landsstyret pantsætte aktiver under hensyntagen til de vilkår, der er aftalt i hjemmestyrets udlandslån. Landsstyret fastsætter nærmere regler om adgang til låneoptagelse, herunder om central registrering af optagne lån.