Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 48 af 29. november 1990 om social førtidspension, personlige tillæg og modregning i sociale pensioner.

I medfør af § 6, § 16 og § 20, stk. 2 i landstingsforordning nr. 8 af 22. oktober 1990 om sociale pensioner og ældreinstitutioner m.v. fastsættes:

 

Social førtidspension

§ 1. Personer, der ikke er sikret dækning af rimelige og nødvendige leveomkostninger og som derfor har et vedvarende behov for forsørgelse, kan tildeles social førtidspension når:
1) ansøgerens erhvervsevne er varigt nedsat, eller
2) ansøgeren, af sociale årsager, ikke kan tilbydes passende arbejde på grund af alder, helbredstilstand og de lokale muligheder, idet langvarig arbejdsløshed eller socialt belastende personlige eller familiære forhold også skal tillægges betydning, eller
3) ansøgeren mister sit forsørgelsesgrundlag på grund af ændringer i personlige forhold i forbindelse med dødsfald eller samlivsophævelse.

§ 2. Det er endvidere en betingelse for tildeling af social førtidspension, at ansøgeren ikke kan tilbydes passende beskæftigelse på sit hjemsted gennem:
1) hjælp til uddannelse eller videreuddannelse, eller
2) omskoling til andet arbejde, eller
3) optræning, som kan afhjælpe følgerne af eventuelle handicaps eller følgerne efter ulykker.
Stk. 2. Ansøgeren skal aktivt medvirke til at gennemføre en realistisk revalideringsplan. Planen skal lægges under hensyntagen til ansøgerens helbred og de efterfølgende beskæftigelsesmuligheder.
Stk. 3. Ansøgeren skal aktivt medvirke ved revalidering, selv om denne, eller dele deraf, skal foregå uden for hjemstedet, medmindre det er åbenbart urimeligt af hensyn til personlige eller familiemæssige forhold. Ansøgeren kan dog nægte at medvirke til behandling, såfremt denne kan medføre alvorlig risiko for ansøgerens helbred.

§ 3. I henhold til landstingsforordningen om tværfagligt samarbejde i sociale sager, skal socialforvaltningens indstilling om tildeling af social førtidspension behandles i den tværfaglige samarbejdsgruppe, forinden socialudvalget træffer beslutning.
Stk. 2. Ved behandlingen af sager vedrørende social førtidspension skal sundhedsvæsenet og arbejdsmarkedskontoret være repræsenteret. Andre relevante instanser, herunder skoler, uddannelsesinstitutioner, politiet eller kriminalforsorgen, kan indkaldes ad hoc.

§ 4. Ved socialudvalgets behandling af en ansøgning om social førtidspension skal foreligge:
1) lægeattest, der betales af socialudvalget,
2) attest fra arbejdsmarkedskontoret,
3) socialrapport, og
4) indstilling fra den tværfaglige samarbejdsgruppe.
Stk. 2. I enkeltsager, hvor andre instanser, har været inddraget, skal der tillige foreligge udtalelser fra disse.

 

Personlige tillæg

§ 5. Der skal bevilges personlige tillæg efter en individuel behovsvurdering til løbende faste udgifter eller til hel eller delvis dækning af enkeltudgifter, når der er risiko for, at økonomisk trang vil opstå, hvis pensionisten selv skal afholde udgifterne.

§ 6. Når en person er tilkendt social pension skal socialudvalget foretage en individuel helhedsvurdering af pensionistens forhold for at tage stilling til, om der kan bevilges personlige tillæg til løbende faste udgifter. Vurderingen skal ske, uanset om der foreligger ansøgning, og skal sikre, at pensionisten har et rådighedsbeløb til sine daglige fornødenheder, der er rimelige og passende efter de hidtidige levevilkår og forholdene på stedet.
Stk. 2. Personlige tillæg som løbende ydelse kan bevilges for højest et år ad gangen som hjælp til rimelige faste udgifter til husleje, forbrugsafgifter (varme, el, telefon m.v.), forsikringer, eventuel nødvendig transport (buskort eller taxakørsel), hjemmehjælp m.v..

§ 7. Personligt tillæg som engangshjælp kan bevilges til hel eller delvis betaling af enkeltudgifter til briller, beklædning, bohave, særlige hjælpemidler, nødvendig reparation af bolig, rimelige rejseudgifter, begravelsesudgifter m.v.
Stk. 2. Der kan som hovedregel ikke bevilges personlige tillæg til betaling af restancer. Socialudvalget skal dog bevilge personlige tillæg til betaling af restancer, såfremt restancerne til løbende faste udgifter er opstået som følge af manglende betalingsevne i den periode, der er udbetalt pension.
Stk. 3. Restancer til husleje, faste forbrugsafgifter m.v. skal søges afskrevet eller bevilges som offentlig hjælp, når de er opstået som følge af manglende betalingsevne i forbindelse med anden offentlig forsørgelse.
Stk. 4. Socialudvalget skal iøvrigt være pensionisten behjælpelig med at søge opståede restancer afskrevet.

§ 8. Socialudvalget skal tage spørgsmålet om en pensionists ret til personlige tillæg op til ny vurdering, når udvalget bliver bekendt med, at forholdene har ændret sig.

§ 9. Personlige tillæg kan bevilges, selv om pensionisten på grund af indkomstforholdene ikke får udbetalt grundbeløb.
Stk. 2. Pensionister, der er optaget på social døgninstitution, har ret til personlige tillæg efter samme retningslinier som hjemmeboende pensionister.

 

Modregning i social pension

§ 10. Krav på social pension kan ikke gøres til genstand for udlæg og tilbageholdelse efter Retsplejelovens bestemmelser om udlæg og tilbageholdelse i løn og andre udbetalinger. Socialudvalget kan dog modregne for meget udbetalt pension i den løbende udbetaling af grundbeløb, når merudbetalingen skyldes, at pensionisten har afgivet klart urigtige oplysninger eller har undladt at give meddelelse om væsentlige ændringer i sine personlige eller økonomiske forhold.
Stk. 2. Modregning af for meget udbetalt grundbeløb kan dog kun ske, når merudbetalingen har været væsentlig, d.v.s. mindst 10 %. Personlige tillæg kan modregnes fuldt ud, såfremt tillægget ville være nægtet, hvis der var afgivet korrekte oplysninger.

§ 11. Når modregning kan foretages efter § 9, skal det ske på følgende måde:
1) Når der ikke er andre indkomster end social pension, kan der højst modregnes 10 % pr. måned af det udbetalte månedlige grundbeløb efter skat.
2) Når der er indkomster ud over social pension, kan der højst modregnes 15 % pr. måned af det udbetalte månedlige grundbeløb efter skat.

 

Ikrafttrædelse

§ 12. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 1991.




Grønlands Hjemmestyre, den 29. november 1990




Moses Olsen

/

Martha Labansen