bkg_nr_38-1990

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 38 af 28. august 1990 om læreruddannelsens fag.

I medfør af § 15 i landstingsforordning nr. l af 16. maj 1989 om uddannelse af lærere til folkeskolen og om de sociale uddannelser fastsattes:

Indhold

§ l. Undervisning på den centrale og den decentrale læreruddannelse samt afholdelse af eksamen foregår efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse samt efter de almindelige bestemmelser i hjemmestyrets bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen samt hjemmestyrets bekendtgørelse om den decentrale læreruddannelse.

Det pædagogiske fagområde

§ 2. Formålet er at fremme de studerendes personlige udvikling ved arbejdet med faget, samt at de studerende tilegner sig viden og udvikler indsigt og færdighed i
1) at anvende pædagogiske og psykologiske teorier,
2) at analysere og vurdere lærervirksomhed, dens vilkår og muligheder, i og uden for skolelivet,
3) at beskrive, planlægge, tilrettelægge og vurdere undervisning af børn og unge under skiftende forhold i familie, skole og samfund,
4) at tage begrundet stilling til spørgsmålet vedrørende uddannelse og opdragelse,
5) i samarbejde med praktisk skolegerning at yde målrettet vejledning til den enkelte elev og elevgrupper,
6) at indgå i et samvirke med elevgrupper, kolleger, forældre-, skole- og sociale myndigheder,
7) at bidrage til udvikling og fornyelse af opdragelse, undervisning og uddannelse.
Stk. 2. Det pædagogiske fagområde omfatter pædagogik, psykologi og almen didaktik. I arbejdet inddrages analyse og vurdering af forskellige typer af handlinger, teorier, værdigrundlag og interesser. Der gøres rede for, hvordan faglige problemstillinger indgår i vekselvirkning med de samfundsmæssige betingelser. Gennem selvstændigt arbejde og i samarbejde bliver den lærerstuderende i stand til varieret at behandle læreropgaver. Arbejdet vægtes således, at den studerende får mulighed for at tilegne sig viden, færdigheder og holdninger af relevans for arbejdet med elever i skoleforløbet og specialundervisningen. Arbejdet omfatter lærerarbejdets forskellige betingelser afhængigt af skolestørrelse og struktur, herunder bygdeskolernes særlige vilkår. Teori og praksis knyttes løbende sammen med uddannelsens øvrige fag.
Stk. 3. Indholdet er væsentlige pædagogiske, didaktiske, metodiske og psykologiske teorier og deres betydning for lærervirksomhed, uddannelses- og samfundsmæssige forhold. Der arbejdes med
1) pædagogiske og psykologiske grundopfattelser,
2) væsentlige træk af opdragelsens, uddannelsens og læseplanstænkningens historie,
3) væsentlige dele af forordnings- og cirkulærestof af betydning for skolens -virksomhed, dets værdigrundlag og samfundsmæssige forudsætninger,
4) demokrati i skolen, og skolens betydning i udviklingen af et demokratisk samfund,
5) lærervirksomhedens grundlag, udvikling af lærerpersonlighedens professionelle identitet,
6) undervisningsmetoder og -materialer, herunder fagintegration, projekt-, emne-, værksteds- og temaarbejde,
7) menneskets udvikling som individ og historisk væsen,
8) menneskets behov, interesser og handlemuligheder i dets samspil med andre, naturen og samfundet og
9) børns, unges og voksnes; udvikling og læring, som den forløber i hverdagslivet og i en skole- og uddannelsessituation.
Stk. 4. Indholdet omfatter følgende temaer:
1) børn og unges udvikling, opdragelse og opvækstbetingelser i hjem, skole og samfund såvel i Grønland som i andre lande,
2) skolestart og begynderundervisning, dens mål, indhold, metoder og materialer.
3) børn og unge i vanskeligheder: årsager og muligheder for støttende, behandlende og forebyggende arbejde og
4) ungdoms- og fritidsundervisning, herunder udskoling, overgang til erhverv og videre uddannelse.
Stk. 5. Evaluering:
1) både første og andet uddannelsesår afsluttes med et arbejdsprodukt. Emne-/problemformuleringerne vælges af de studerende gruppevis eller individuelt og godkendes af fagets lærer. Emne-/problemformuleringen det andet uddannelsesår skal være forskellig fra det i første uddannelsesår godkendte. Arbejdsproduktet bedømmes af fagets lærer med følgende vurderinger: "godkendt" eller "ikke godkendt". Opnås bedømmelsen "ikke godkendt", fremlægges et omarbejdet arbejdsprodukt til godkendelse inden undervisningsårets afslutning.
2) Eksamen består af en mundtlig og en skriftlig prøve. Prøverne vægtes ligeligt og der gives én eksamenskarakter.

Praktisk skolegerning

§ 3. Formålet er, at de studerende erhverver sig
1) en sådan indsigt i alle en lærers funktioner, at de sammen med elever, forældre og skolens øvrige medarbejdere kan forestå en pædagogisk differentieret undervisning i hele den grønlandske folkeskole,
2) øvelse i at iagttage, analysere og tage stilling til aktuelle og skiftende læreropgaver med sigte på at opfylde formålet for den grønlandske folkeskole og
3) færdighed i, ud fra konkrete situationer, at tilrettelægge, gennemføre og vurdere undervisning såvel som anden lærervirksomhed alene og i samarbejde med andre.
Stk. 2. Indhold og organisation:
Faget består af praktiktimer og dertil hørende konferencetimer. Tilrettelæggelsen sker i samarbejde mellem Ilinniarfissuaq, de studerende og praktikskolerne. Tilrettelæggelsen af faget praktisk skolegerning sker i samarbejde med det pædagogiske fagområde og uddannelsens øvrige fag. Der er sammenlagt 13 ugers praktik, normalt fordelt over alle tre studieår.
Stk. 3. Afsluttende vurdering:
Praktikperioden i l. uddannelsesår afsluttes med en vurdering omfattende den studerendes fremmøde og hans aktive indsats i praktikken. Praktikperioden i 2. og 3. uddannelsesår afsluttes med en vurdering omfattende den studerendes fremmøde, evne til at tilrettelægge, gennemføre og vurdere undervisning. Vurderingerne afgives af praktikstederne til seminariet og omfatter bedømmelsen "godkendt" eller "ikke godkendt". På grundlag af vurderingerne efter 2. og 3. uddannelsesår afgiver seminariet en helhedsvurdering, der omfatter bedømmelsen "godkendt" eller "ikke godkendt". Opnås der ved denne vurdering bedømmelsen "ikke godkendt", kan den studerende tilbydes supplerende praktik ved en af skolerne i Nuuk inden 3. uddannelsesårs afslutning.

Grønlandsk (fællesfag)

§ 4. Formålet er, at kvalificere til undervisning i hele folkeskoleforløbet ved at de studerende
1) gennem træning i fremførelse og fremstilling tilegner sig sikre færdigheder i varierede arbejdsformer inden for faget,
2) gennem analyse og vurdering af varierede tekstarter får indblik i grønlandsk, fælles inuit samt oversat tekstmateriale,
3) gennem teoretisk fordybelse og praktisk træning erhverver sig grundlæggende viden om sprogets struktur og anvendelse,
4) gennem selvstændigt arbejde styrker deres sprogbevidsthed som grønlandsksprogede undervisere og modersmålslærere og hermed erkender fagets særlige placering i skolen og det øvrige samfund,
5) får kendskab til fagets hjælpemidler og
6) erhverver sig indsigt i fagets didaktik og metodik.
Stk. 2. Indholdet omfatter fagligt, fagdidaktisk og undervisningsmetodisk arbejde med tekster og sprog samt skrivning:
1) Sprogarbejde.
a) Der arbejdes med sprogets opbygning, historie, brug og funktion gennem fonetik, syntaks, morfologi, semantik, fonemik, dialektologi, terminologiske problemstillingen og kommunikationsteori.
b) Der arbejdes med grundlæggende modersmålspædagogik i relation til analyse af undervisningsmaterialer og planlægning af undervisningsforløb.
c) Der arbejdes gennem varierede arbejdsformer med den studerendes egen mundtlige og skriftlige udtryksfærdighed, herunder versioneringsøvelser.
2) Tekstarbejde.
a) Der arbejdes med oplevelse og analyse, forståelse og vurdering af fiktive og ikke-fiktive tekster for børn og voksne, herunder analyse af oversatte tekster. Tekstmaterialet skal udvise genremæssig, tidsmæssig og mediemæssig spredning.
b) Herudover læser hver studerende 10 børne- og ungdomsbøger og 6 andre værker. Maksimalt 4 af teksterne kan være af ikke-boglig art.
3) Begynderundervisning i grønlandsk. Der arbejdes med det faglige og fagdidaktiske grundlag for udvikling af sikre læsefærdigheder, gode læsevaner, alsidig sprogbrug og hensigtsmæssige sprogvaner hos børn.
4) Fremmedsprogsundervisning i grønlandsk. Der arbejdes med grundlæggende fremmedsprogspædagogik i relation til analyse af undervisningsmaterialer og planlægning af undervisningsforløb.
5) Skrivning. Der introduceres i skriveprocessens psykologi og fysiologi, herunder håndethed. Der arbejdes med skriveteknik, skrifttyper og skrivning i skolen. Skrivning er ikke en del af eksamensstoffet.
Stk. 3. Eksamen består af en skriftlig og en mundtlig prøve. Prøverne vægtes ligeligt og der gives én eksamenskarakter .

Dansk (fællesfag)

§ 5. Formålet er, at de studerende erhverver sig
1) færdighed i forståelse af sproget i tale og skrift og i mundtlig og skriftlig fremstilling,
2) færdighed i analyse og vurdering af dansk sprog og dansksprogede trykte og ikke-trykte tekster og
3) indsigt i fagets arbejdsmetoder og dets faglige og didaktiske problemstillinger, således at de studerende bliver i stand til at undervise i dansk i det obligatoriske skoleforløb.
Stk. 2. Indholdet omfatter fagligt, fagdidaktisk og undervisningsmetodisk arbejde med tekster og sprog.
1) Tekstarbejde:
a) Der arbejdes med oplevelse og analyse, forståelse og vurdering af et bredt udvalg af fiktive og ikke-fiktive, trykte og ikke-trykte tekster (billeder, film, radio, TV m.v.).
b) Hver studerende læser i løbet af uddannelsen 8 dansksprogede børne- og ungdomsbøger, hvoraf én fremlægges mundtligt og skriftligt for klassen. To af bøgerne kan erstattes med tekster af ikke-boglig karakter.
2) Sprogarbejde:
a) Der arbejdes med sprogets opbygning, brug og funktion gennem indføring i fonetik, grammatik og semantik med særlig henblik på forskelle mellem grønlandsk og dansk og dermed beslægtede sprog.
b) Der arbejdes med grundlæggende fremmedsprogspædagogik i relation til analyse af undervisningsmaterialer og planlægning af undervisningsforløb.
c) Elevproduceret tekstmateriale analyseres med henblik på identifikation af generelle træk og udvikling af undervisningsstrategier herudfra.
d) De studerendes egen skriftlige og mundtlige udtryksfærdighed .
Stk. 3. Eksamen består af en skriftlig og en mundtlig prøve. Prøverne vægtes ligeligt og der gives én eksamenskarakter .

Dansk (liniefag)

§ 6. Formålet er, at de studerende erhverver sig
1) færdighed i selvstændig faglig behandling og vurdering af kommunikation af sproglig og ikke-sproglig art, indsigt i fagets; placering i kulturelle og sociale sammenhænge,
2) sikkerhed i at udtrykke sig mundtligt og skriftligt og
3) kendskab til danskundervisningens problemer og løsningsmuligheder, således at de studerende bliver i stand til at undervise i dansk i hele skoleforløbet.
Stk. 2. Indholdet er:
1) en række emner belyst ud fra definerede synsvinkler. Der arbejdes med:
a) et sprogligt emne,
b) et emne omhandlende danskundervisningens problemer og løsningsmuligheder i skolen,
c) et væsentligt forfatterskab, forfattergruppe eller litterær periode,
d) genreproblemer på grundlag af tekstmateriale af fiktiv karakter og
e) et emne, valgt af læreren i samråd med de studerende. Tekstmaterialet skal udvise genremæssig og tidsmæssig spredning med hovedvægten på nyere tekster. Mindst et og højst tre af de behandlede emner skal omfatte oversat tekstmateriale.
2) Et individuelt emne. Hver studerende gennemarbejder et sprogligt og/eller litterært emne og udfærdiger en kortfattet skriftlig rapport. Emnet vælges af den studerende og godkendes: af læreren.
Stk. 3. Eksamen er skriftlig og mundtlig. Der gives én eksamenskarakter. Karakteren bygger på en samlet vurdering af de to prøver.

Regning/Matematik (fællesfag)

§ 7. Formålet er, at de studerende erhverver sig:
1) indsigt i fagets grundlæggende teori, begreber og metoder med henblik på undervisning i regning/matematik i det obligatoriske skoleforløb,
2) kendskab til fagets rolle i andre fagområder og i samfundslivet, samt færdighed i at løse opgaver fra sådanne områder, herunder færdighed i selvstændigt at opsøge data, som er nødvendige ved opgaveløsning,
3) færdighed i behandling af udvalgte emner med henblik på undervisning i det obligatoriske skoleforløb, herunder vurdering af forskellige tilrettelæggelsesmåder og
4) færdighed i at knytte faglige begreber til oplevelser i konkrete situationer.
Stk. 2. Indholdet er:
1) fagets almene begreber og metoder,
2) faglig baggrund for fagets indhold i det obligatoriske skoleforløb,
3) et udvalg af centrale emner i faget i det obligatoriske skoleforløb,
4) begynderundervisningens særlige problemer og metoder,
5) fagets undervisningsmidler i det obligatoriske skoleforløb, herunder øvelse i valg og brug af konkrete materialer,
6) faget, som del af tværlige/tematiske undervisningsforløb og
7) en individuel opgave, hvor den studerende tilrettelægger og beskriver et undervisningsforløb i et emne, der vælges af den studerende og godkendes af læreren.
Stk. 3. Eksamen består af en skriftlig og en mundtlig prøve. Prøverne vægtes ligeligt og der gives en eksamenskarakter.

Regning/matematik (liniefag)

§ 8. Formålet er, at de studerende erhverver sig l) indsigt i det matematiske baggrundsstof for folkeskolens undervisning, viden om grundlaget for og opbygning af vigtige emner i faget, indsigt i sammenhængen mellem disse emner og indsigt i fagets didaktik,
2) kendskab til principper for matematikkens anvendelse gennem eksempler på, hvordan man ved matematiske hjælpemidler løser praktiske problemer fra andre fagområder og fra samfundslivet og
3) færdighed i behandling af udvalgte emner for undervisningen i regning/matematik i folkeskolen, herunder specielt færdighed i selvstændigt at udforme og variere eksempler og opgavestof inden for sådanne emner, således at de studerende bliver i stand til at undervise i regning/matematik i hele skoleforløbet.
Stk. 2. Indholdet er de nedenfor anførte faglige emner. I arbejdet med disse integreres den fagdidaktiske undervisning .
1 ) Behandling af centrale emner fra folkeskolens regneog matematikundervisning.
2 ) Algebra.
3) Tal og talteori.
4) Statistik og sandsynlighedsregning.
5 ) Geometri .
6) Algoritmer.
7 ) Et individuelt emne i tilknytning til matematikundervisningen i folkeskolen eller til matematikkens praktiske anvendelse. Den studerende udarbejder en rapport over et selvstændigt emne, der godkendes af læreren .
Stk. 3. Eksamen består af en skriftlig og en mundtlig prøve. Der gives én eksamenskarakter. Karakteren bygger på en samlet vurdering af prøverne.

Orientering med kristendomskundskab

§ 9. Formålet er, at de studerende erhverver sig
l) teoretisk baggrund for og færdighed i behandling af udvalgte emner for undervisningen i det obligatoriske skoleforløb,
2) kendskab til fagenes undervisningsmaterialer og brugen af dem i en tværfaglig undervisning og
3) indsigt i fagområdets fagdidaktik og færdighed i at anvende denne som grundlag for undervisningens tilrettelæggelse og udførelse.
Stk. 2. Indholdet er:
1) Udvalgte temaer, der er eksemplariske for tværfagligt arbejde med orienteringsfagene i folkeskolen.
2) Teoretisk baggrund og væsentlige faglige metoder tilegnes gennem arbejde med tværfaglige emner og problemstillinger, hvor områder fra to eller flere af fagområdets enkeltfag, historie, j f. § 20, geografi, jf. § 21, biologi, jf. § 22, religion, jf. § 23, og samtidsorientering, jf. § 24, inddrages. Udvælgelsen af temaer foretages af læreren og de studerende således at forskellige klassetrin i det obligatoriske skoleforløb tilgodeses og således at det samlede pensum dækker enkeltfagene i en rimelig balance. Temaerne udvælges med en konkret titel med henblik på et relevant klassetrin i det obligatoriske skoleforløb. Der arbejdes med temaet, så de studerende med udgangspunkt i konkrete emner lærer at anvende eksisterende og selvfremstillede undervisningsmaterialer, således at arbejdet får både bredde og dybde, både for folkeskolen og for læreruddannelsen.
Stk. 3. Ved uddannelsens afslutning gives der en standpunktskarakter, der bygger på den studerendes arbejdsprodukter og indsigt i fagets metodik og didaktik.

Engelsk (valgfag)

§ 10. Formålet er, at de studerende kvalificerer sig til at varetage undervisningen i det obligatoriske skoleforløb ved at erhverve sig
1) færdighed i forståelse af hverdagssprog i tale og skrift og i mundtlig og skriftlig fremstilling,
2) færdighed i anvendelse af elementær grammatik,
3) kendskab til kultur og samfundsliv i den engelsktalende verden, især Canada og USA og
4) fortrolighed med fagets hjælpemidler og arbejdsmetoder.
Stk. 2. Indholdet er:
1) arbejde med de studerendes mundtlige udtryksfærdighed,
2) arbejde med tekster, fiktive såvel som ikke-fiktive, trykte såvel som ikke-trykte, herunder tekster der beskriver samfundsforhold og kultur,
3) arbejde med skriftlige opgaver,
4) indføring i grammatik og fonetik med specielt henblik på anvendelighed i undervisningssituationen og
5) orientering om og arbejde med fagets metoder og hjælpemidler i skolen.
Stk. 3. Faget afsluttes med en standpunktskarakter.

Engelsk (liniefag)

§ 11. Formålet er, at de studerende kvalificerer sig til at varetage undervisningen på alle niveauer i folkeskolen ved at erhverve sig
1) sikkerhed i at udtrykke sig mundtligt og skriftligt,
2) fortrolighed med sprogets grammatiske opbygning,
3) indsigt i væsentlige sider af engelsksproget kultur,
4) indsigt i fagets didaktik og metodik.
Stk. 2. Indhold: Der arbejdes med
1) et bredt udvalg af fortrinsvis moderne tekster, trykte som ikke-trykte, fiktive som ikke-fiktive fra forskellige engelsksprogede områder, især Canada og USA, samt tekster der mere specifikt belyser kultur og samfundsforhold,
2) mundtlig og skriftlig sprogfærdighed,
3) grammatisk og fonetisk sproganalyse og
4) fagets undervisningsmidler og metoder.
Stk. 3. Eksamen består af en skriftlig og en mundtlig prøve. Der gives én eksamenskarakter, der bygger på en samlet vurdering af prøverne.

Fysik/kemi (valgfag)

§ 12. Formålet er, at de studerende erhverver sig
1) forståelse af og kendskab til fysiske og kemiske emner, som har betydning i dagligdagen,
2) kendskab til fagets begreber og metoder og færdighed i at anvende dem og
3) indsigt i fagets pædagogiske muligheder i det obligatoriske skoleforløb, herunder inddragelse af fagdidaktiske problemstillinger, således at de studerende bliver i stand til at undervise i faget i det obligatoriske skoleforløb.
Stk. 2. Indholdet er:
1) fagets almene begreber og metoder, herunder færdighed i det eksperimentelle arbejde,
2) faglig baggrund for faget i det obligatoriske skoleforløb,
3) centrale områder inden for fysiske og kemiske emner, som tager udgangspunkt i dagligdagen, herunder eksperimentelle forsøg i tilknytning til emnerne,
4) kendskab til fagets undervisningsmidler i det obligatoriske skoleforløb, herunder træning i tilrettelæggelse og analyse af undervisningsforløb,
5) faget, som del af tværfaglige/tematiske undervisningsforløb i det obligatoriske skoleforløb,
6) indsigt i risikovejledningen og
7) udarbejdelse af skriftlige rapporter over undervisningsforløb med til.hørende elev- og demonstrationsforsøg. Emnerne vælges af de studerende og opgaveformuleringerne godkendes af læreren.
Stk. 3. Faget afsluttes med en standpunktskarakter.

Fysik/kemi (liniefag)

§ 13. Formålet er, at de studerende erhverver sig
1) Indsigt i fysikkens og kemiens grundlæggende teorier, begreber og arbejdsmetoder,
2) kendskab til fysikkens og kemiens anvendelse i samfundet og
3) kendskab til fagets didaktik, samt færdighed i den eksperimentelle og dennonstrationstekniske side af undervisningen, således, at de studerende: bliver i stand til at undervise i faget i hele skoleforløbet.
Stk. 2. Indholdet er:
1) Centrale områder af klassisk mekanik, varmelære, elektricitets- og magnetismelære, lys- og bølgelære samt atom- og kernefysik,
2) Centrale områder inden for almen, uorganisk og organisk kemi,
3) Udvalgte områder inden for astronomi, geofysik og geokemi, især med henblik på beskrivelse af de grønlandske/arktiske naturforhold,
4) Valgfrie emner (et i fysik og et i kemi, valgt af den studerende og godkendt af læreren). Emnerne kan være fælles eller individuelle for de studerende,
5) Fagets materialer i folkeskolen,
6) Eksperimentelt arbejde, over hvilket der føres journal. Der udarbejdes rapport over 4 fysiske og 2 kemiske eksperimentelle arbejder,
7) Øvelser i undervisningsforsøg inden for 4 fysiske og 3 kemiske emner. For hvert emne udarbejder den studerende en skriftlig redegørelse, der indeholder en kort oversigt over de undervisningsforsøg, som den studerende finder formålstjenlige i forbindelse med emnets behandling i skolen, samt en kort begrundelse for de didaktiske og metodiske overvejelser, der ligger til grund for valget af undervisningsforsøg. I forbindelse med arbejdet med undervisningsforsøg skal den studerende overveje og diskutere de risikomomenter dette arbejde indeholder og
8) Vejledning i pasning af laboratorium/samling.
Stk. 3. Eksamen består af en mundtlig prøve i fysik og en mundtlig prøve i kemi. Prøverne vægtes ligeligt, og der gives én eksamenskarakter.

Sang/musik (valgfag)

§ 14. Formålet er, at de studerende gennem kreativt arbejde med sang og instrumenter tilegner sig
1) musikalske færdigheder,
2) teoretisk og teknisk viden og
3) indsigt i fagets metodik og didaktik.
Stk. 2. Indhold. Der arbejdes med
1) sang
2) klaver og andre instrumenter, der gives individuel instrumentalundervisning,
3) hørelære/teori, musikproduktion,
4) musikkundskab og
5) musikpædagogik, herunder fagets integrationsmuligheder.
Stk. 3. Ved uddannelsens afslutning gives en standpunktskarakter, der bygger på den studerendes praktiske færdigheder, teoretiske viden samt indsigt i fagets metodik og didaktik.

Idræt (valgfag)

§ 15. Formålet er, at de studerende
l) erhverver sig praktiske færdigheder i og teoretisk viden om de aktiviteter, der tilgodeser elevernes fysiske, psykiske og sociale udvikling,
2) erhverver sig færdighed i at planlægge, gennemføre og evaluere praktisk undervisning i idræt,
3) erhverver sig indsigt i fagets pædagogiske muligheder i folkeskolen og
4) får interesse for og lyst til at arbejde videre med faget i skole og samfund og derigennem motivere eleverne til livslang idræt.
Stk. 2. Indholdet er:
Varieret arbejde med teori og praksis i et omfang, der sætter den studerende i stand til at planlægge idrætsundervisning under hensyntagen til dens fysiske, psykiske og sociale virkning. Indholdet hentes fra områderne:
1) bevægelse og musik,
2) bevægelse og udtryk,
3) bevægelseslege - inde og ude,
4) grundtræning,
5) redskabsaktiviteter,
6) løbe-, springe- og kasteaktiviteter,
7) boldspil og boldlege,
8) friluftsaktiviteter, herunder vinteridrætter og orienteringsløb med kortlære,
9) tværfaglige aktiviteter,
10) idrætsteoretiske emner, anatomiske, fysiologiske og bevægelsesmæssige forhold med relation til fysisk udvikling og træning,
11) idrætspædagogiske emner, fagdidaktiske, psykologiske og samfundsmæssige forhold i relation til faget idræt,
12) idrætslærerens pædagogiske, psykologiske og sociale opgaver,
13) sundhedsmæssige aspekter og
14) sikkerhedsmæssige aspekter.
Stk. 3. Ved uddannelsens afslutning gives en standpunktskarakter, der bygger på den studerendes praktiske færdigheder, teoretiske viden samt indsigt i fagets metodik og didaktik.

Håndarbejde (valgfag)

§ 16. Formålet er, at de studerende
1) erhverver sig praktiske færdigheder og teoretisk viden,
2) udvikler selvstændighed, kreativitet og eksperimenterende holdning og
3) erhverver sig indsigt i fagets pædagogiske muligheder
Stk. 2. Indholdet er teoretisk og praktisk arbejde med
1) broderi,
2) hækling,
3) strikning,
4) applikationer,
5) patchwork,
6) fletning og snorearbejder,
7) uldbehandling,
8) spinding,
9) vævning,
10) skindbehandling,
11) skindsyning,
12) perlesyning,
13) maskinsyning,
14) tekstillære,
15) farvelære,
16) redskabslære,
17) behandling af symaskinen,
18) klædedragten i kulturhistorisk sammenhæng,
19) pædagogisk planlægning af undervisning i folkeskolen,
20) indkøbslære og
21) elevers motoriske forudsætninger i forhold til fagets teknikker.
Stk. 3. Ved uddannelsens afslutning gives en standpunktskarakter, der bygger på en vurdering af den studerendes arbejder, teoretiske viden og indsigt i fagets metodik og didaktik.

Formning (valgfag)

§ 17. Formålet er, at de studerende erhverver sig
1) indsigt i børns brug af billedsprog samt kendskab til samfundets forskellige billedformer,
2) færdighed i at forme to- og tredimensionelt og i at anvende formningsfærdighederne både som udtryk og meddelser og
3) indsigt i fagets pædagogiske muligheder i skolen
Stk. 2. Indholdet er:
1) Praktisk formning,
a) med henblik på undervisningen i det obligatoriske skoleforløb. Der arbejdes med udtryksområderne: tegning, maling, collage, tryk, rumlig formning og formning i tidsforløb med skiftende vægt på emneformning (forestillings- og iagttagelsesformning ), fabulerende formning (formning ud fra materialet ) og mønsterformning (formideer til dekorering og til billedkomponering, fællesarbejder)
b) som middel i det almindelige skolearbejde. Der arbejdes med: brug af tavlen og formnings funktioner i undervisningen i andre fag
2) Teori:
a) børns brug af billedsprog,
b) billedaflæsning,
c) materialelære og
d) undervisning i formning.
Stk. 3. Ved uddannelsens afslutning gives en standpunktskarakter, der bygger på en vurdering af den studerendes arbejder, tetoretiske viden og indsigt i fagets metodik og didaktik.

Sløjd (valgfag)

§ 18. Formålet er
1) at de studerende erhverver sig indsigt i håndværksmæssige arbejdsmetoder og erfaringer og udvikler kreative evner og praktiske færdigheder,
2) at de studerende erhverver sig den fornødne teoretiske og didaktiske viden,
3) at de studerendes glæde ved manuelt arbejde styrkes og
4) at de studerende udvikler en selvstændig og eksperimenterende holdning.
Stk. 2. Indholdet er:
1) skitsering og faglig tegning,
2) materialelære, herunder specielle grønlandske materialer,
3) værktøjslære, herunder værktøjsvedligeholdelse,
4) brug af maskiner,
5) bearbejdnings former,
6) samlingsformer,
7) overfladebehandling,
8) arbejdsfysiologi, risikostof og sikkerhedsbestemmelser og
9) fagets didaktik og metodik.
Stk. 3. Ved uddannelsens afslutning gives en standpunktskarakter, der bygger på den studerendes praktiske færdigheder, teoretiske viden samt indsigt i fagets metodik og didaktik.

Husgerning (valgfag)

§ 19. Formålet er, at de studerende
1) erhverver sig praktiske færdigheder og teoretisk viden inden for fagets emneområder,
2) erhverver sig forståelse for betydningen af ernæringsrigtig kost og god hygiejne og
3) erhverver sig indsigt i fagets pædagogiske muligheder.
Stk. 2. Indholdet er praktisk og teoretisk arbejde med
1) Grundprincipper og -metoder for madlavning, herunder forbehandlingsmetoder, koge- stege-, bage- og konserveringsmetoder, bl.a. frysning, røgning, tørring og saltning. I de praktiske øvelser inddrages anvendelse, vedligeholdelse og vurdering af tekniske hjælpemidler samt viden om risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger.
2) Ernæringslære: Menneskets næringsstofbehov:
a) Proteiner, fedtstoffer og kulhydrater, deres forekomst i kosten, fordøjelse, funktion i organismen og ernæringsmæssig værdi,
b) Vitaminer og mineralstoffer, deres forekomst i kosten, funktioner i organismen, behov, anbefalede tilførsler og mangelssymptomer.
3) Levnedsmiddellære: Levnedsmiddelgrupper, betydningsfulde levnedsmidler, herunder grønlandske produkter, deres opbygning, forarbejdning, ernæringsmæssige værdi og opbevaring. Øvelser i levnedsmidlers anvendelse og tilberedning med et ernæringsrigtigt sigte. Levnedsmiddeltabeller samt levnedsmiddellovgivning.
4) Kostlære: Kostsammensætning og kostvurdering, herunder kostberegning.
5) Tøjbehandling og rengøring: Bolig- og beklædningsmaterialer, midler og metoder til behandling og vedligeholdelse af disse, øvelser i tøjbehandling og rengøring. I arbejdet indgår anvendelse, vedligeholdelse og vurdering af tekniske hjælpemidler samt viden om risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger.
6) Hygiejnelære: Personlig hygiejne, bolighygiejne og levnedsmiddelhygiejne, herunder levnedsmiddelinfektioner og forgiftninger.
7) Arbejdsteknik og planlægning: Rigtige arbejdsstillinger og -bevægelser, indretning af arbejdspladser i hjemmet, rationelle arbejdsprocesser i husholdningen samt planlægning af det huslige arbejde.
8) Forbruger- og varekundskab. Forbrugeroplysning: Forbrugerrettigheder og pligter, reklame, rådgivningsinstanser. Varekundskab: Varedeklarationer og -mærkning, prisbevidsthed og vurdering af varers kvalitet.
I alle emner inddrages fagdidaktisk arbejde med, hvordan eleverne i skolen erhverver sig færdigheder, viden og holdninger inden for områderne.
Stk. 3. Ved uddannelsens afslutning gives der en standpunktskarakter, der bygger på den studerendes rapporter, praktiske færdigheder og indsigt i fagets metodik og didaktik.

Historie (liniefag)

§ 20. Formålet er, at de studerende erhverver sig
1) historisk viden og indsigt og derigennem forståelse for forskellige tiders og folks historie, samfundsforhold og kultur,
2) indsigt i fagets arbejdsmetoder og begreber, således at der opnås færdighed i at stille spørgsmål til historisk materiale og udlede begrundede svar og
3) indsigt i fagets didaktik og metodik.
Stk. 2. Fagets indhold er:
1) En række emner, der dækker forskellige tidsaldre, geografiske områder og økonomiske, sociale, kulturelle og politiske sider af historien. Mindst ét emne skal være fra Grønlands historie; herudover indgår emner fra såvel dansk/europæisk som ikke-europæiske kulturer.
2) Udvalgte eksempler fra historieforskningens område som giver kendskab til fagets metode og til fagets hjælpemidler.
3) Fagets mål og undervisningsmidler, fremgangsmåder og stofudvælgelse i forbindelse med undervisningsplanlægning i folkeskolen.
4) En individuelt udarbejdet rapport over et selvstændigt valgt emne, godkendt af læreren.
Stk. 3. Eksamen består af én mundtlig prøve, der omfatter et spørgsmål inden for de behandlede emner og den skriftlige rapport. Der gives én eksamenskarakter. Karakteren bygger på en samlet vurdering.

Geografi, (liniefag)

§ 21. Formålet er, at de studerende erhverver sig
1) viden om eget og fremmede samfund i sammenhæng med de kulturskabte og naturgivne faktorer, som påvirker og ændrer disse,
2) viden om og færdighed i anvendelse af faglige teorier, modeller, begreber og metoder og
3) indsigt i fagets didaktik og metodik.
Stk. 2. Fagets indhold er:
1) Der arbejdes med en række regioner af forskellig målestok og type. Udover Grønland behandles regioner i Norden, Nordamerika samt i andre verdensdele. Der arbejdes med udgangspunkt i den systematiske geografis discipliner eller l et overordnet tema, som inddrager flere discipliner.
2) Den systematiske geografis vigtigste teorier, modeller, begreber og metoder indenfor disciplinerne befolknings- og bebyggelsesgeografi, økonomisk geografi samt geomorfologi og klimatologi. I undervisningen inddrages udviklingsmodeller, globale samfundsproblemer, herunder miljøproblemer i forbindelse med landskabsøkologi.
3) Fagets mål og undervisningsmidler, fremgangsmåder og stofudvælgelse i forbindelse med undervisningsplanlægning i folkeskolen.
4) En individuelt udarbejdet rapport over et selvstændigt valgt emne, godkendt af læreren.
Stk. 3. Eksamen består af én mundtlig prøve, der omfatter et spørgsmål inden for de behandlede emner og den skriftlige rapport. Der gives én eksamenskarakter. Karakteren bygger på en samlet vurdering.

Biologi (liniefag)

§ 22. Formålet er, at de studerende erhverver sig:
1) viden om og forståelse af den levende natur med dens planter og dyr, herunder mennesket og dets påvirkning af naturen,
2) kendskab til biologiens erkendelsesmæssige, praktiske og sociale aspekter,
3) færdighed i anvendelse og vurdering af biologiske arbejdsmetoder og
4) indsigt i fagets didaktik og metodik.
Stk. 2. Indholdet er:
1) Almen biologi. Biokemi, cellebiologi, fysiologi, genetik, etologi, økologi og evolutionslære behandles på en sådan måde, at de studerende erhverver sig forståelse for de enkelte dicipliners særlige problemstillinger og arbejdsmetoder samt får forståelse for den enkelte diciplins vekselvirkning med de øvrige bl.a. belyst ved hjælp af nogle tematiske undervisningsforløb.
2) Bygning, levevis og systematisk tilhørsforhold hos et antal plante- og dyreformer med vægten lagt på samspillet mellem struktur, miljø, funktion og, for dyrenes vedkommende, adfærd.
3) Floristisk, faunistisk og økologisk behandling af en række arktiske biotoper. I forbindelse hermed afholdes en feltbiologisk lejr/ekskursion.
4) Biologiens anvendelse i samfundet, herunder en biologisk/kemisk diskussion af forureningsproblematikken samt en indføring i problemerne omkring naturforvaltning.
5) Fagets mål og undervisningsmidler, fremgangsmåder og stofudvælgelse i forbindelse med undervisningsplanlægning i folkeskolen.
6) Laboratorieøvelser, herunder pasning og anvendelse af anskuelsesmaterialer og apparatur. Feltbiologiske arbejdsmetoder bl.a. med henblik på folkeskolens lejrskoleophold. De studerende udarbejder rapporter over et antal af disse øvelser. Rapporterne godkendes af læreren.
7) En individuelt udarbejdet rapport over et selvstændigt valgt emne, godkendt af læreren.
Stk. 3. Eksamen består af én mundtlig prøve, der omfatter et spørgsmål inden for de behandlede emner og den skriftlige rapport. Der gives én eksamenskarakter. Karakteren bygger på en samlet vurdering.

Religion (liniefag)

§ 23. Formålet er, at de studerende erhverver sig
1) indsigt i fagområdet gennem et studium af kristendommen og andre religioner og livsopfattelser,
2) færdighed i anvendelse af fagets metoder og
3) indsigt i fagets pædagogiske muligheder og vilkår samt færdighed i behandling af fagdidaktiske problemstillinger.
Stk. 2. Fagets indhold er:
1) Kristendommens bibelske grundlag samt karakteristiske fremtrædelsesformer i historie og nutid.
2) Udvalgte emner fra kristendommen, særlig med henblik på kristendommens møde med andre religioner og livsopfattelser, herunder mødet med eskimoisk religion.
3) En eller flere ikke-kristne religioner, deres oprindelse, karakteristiske fremtrædelsesformer og deres betydning i nutidig kulturel og social sammenhæng.
4) Religiøse problemstillinger af etisk, psykologisk og filosofisk karakter. Problemstillingerne behandles med henblik på forståelse af nutiden.
5) Fagets mål og undervisningsmidler, fremgangsmåder og stofudvælgelse i forbindelse med undervisningsplanlægning i folkeskolen.
6) En individuelt udarbejdet rapport over et selvstændigt valgt emne, godkendt af læreren.
Stk. 3. Eksamen består af én mundtlig prøve, der omfatter et spørgsmål inden for de behandlede emner og den skriftlige rapport. Der gives én eksamenskarakter. Karakteren bygger på en samlet vurdering.

Samtidsorientering (liniefag)

§ 24. Formålet er, at de studerende erhverver sig
1) faglig viden om samfundsmæssige forhold i forskellige samfundstyper,
2) færdighed i at udnytte denne viden til analyser af empirisk materiale om samfundsforhold og
3) indsigt i fagets pædagogiske muligheder og færdighed i behandling af fagdidaktiske problemstillinger.
Stk. 2. Fagets indhold:
1) Udvalgte konkrete, lokale, nationale og globale, samtidsproblemer, der behandles i et historisk og fremtidsrettet perspektiv ud fra forskellige samfundsvidenskabelige teorier og metoder. Emnerne skal være såvel fra det grønlandske samfund som fra andre forskellige samfund i verden.
2) Forskellige undersøgelses- og analysemetoder under varierede arbejdsformer i forbindelse med forskellige materialetyper.
3) Fagets mål og undervisningsmidler, fremgangsmåder og stofudvælgelse i forbindelse med undervisningsplanlægning i folkeskolen.
4) En individuel udarbejdet rapport over et selvstændigt valgt emne, godkendt af læreren.
Stk. 3. Eksamen består af én mundtlig prøve, der omfatter et spørgsmål inden for de behandlede emner og den skriftlige rapport. Der gives én eksamenskarakter. Karakteren bygger på en samlet vurdering.

Ikrafttræden mv.

§ 25. Kultur- og undervisningsdirektoratet kan fastsætte nærmere regler om undervisningen og eksamen i fagene.

§ 26. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1990.

Grønlands Hjemmestyre, den 28. august 1990

Jens Lyberth

/

Hugin S.Christiansen