Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 37 af 28. august 1990 om uddannelse af lærere til folkeskolen; den decentrale læreruddannelse.

I medfør af §§ 10 og 20 i landstingsforordning nr. l af 16. maj 1989 om uddannelse af lærere til folkeskolen og om de sociale uddannelser fastsættes:

 

Kapitel l
Læreruddannelsens formål

§ 1. Læreruddannelsen har til formål at uddanne lærere til folkeskolen og tillige give et grundlag for undervisning i erhvervsuddannelserne og i fritidsundervisning for børn, unge og voksne.
Stk. 2. Uddannelsen skal give den faglige og pædagogiske indsigt og praktiske skoling, der er nødvendig til varetagelse af lærergerningen, og skal tilstræbe at fremme de studerendes personlige udvikling.

 

Kapitel 2
Optagelse

§ 2. For optagelse til den decentrale læreruddannelse gælder følgende betingelser:
1) Alderskrav: 25 - 45 år,
2) Mindst 5 års erhvervserfaring,
3) Forsørgerforpligtelser i et sådant omfang, at den uddannelsessøgende ikke kan gennemføre uddannelsen ved læreruddannelsen i Nuuk og
4) Faglige forudsætninger i grønlandsk, dansk og regning/matematik .

§ 3. Rektor optager studerende efter de i § 2 nævnte betingelser.

 

Kapitel 3
Uddannelsens indhold og omfang

§ 4. Uddannelsen er 4-årig og strækker sig over 8 semestre.
Stk. 2. De tre første uddannelsesår finder sted i forbindelse med timelærervirksomhed ved en skole i Grønland, uden for Nuuk.
Stk. 3. Uddannelsen er tilrettelagt som organiseret timelærervirksomhed ved en folkeskole, selvstudium, studiekreds og internatkurser.
Stk. 4. I det 4. uddannelsesår er undervisningen, herunder eksamen, tilrettelagt efter de bestemmelser, der fremgår af hjemmestyrets bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen og hjemmestyrets bekendtgørelse om læreruddannelsens fag.

§ 5. Den decentrale læreruddannelse omfatter for hver studerende følgende fag:
1) Selvstændig undervisning og praktik med hovedvægten på fagene: Grønlandsk:, regning/matematik, orientering samt et eller flere af de praktisk/musiske valgfag, håndarbejde, formning, idræt, sang/musik, sløjd og husgerning.
2) Selvstudium og et årligt internatkursus indenfor:
a) det pædagogiske fagområde (pædagogik, psykologi og didaktik),
b) grønlandsk med skrivning,
c) regning/matematik og
d) orientering med kristendomskundskab.
3) Et års supplerende uddannelse, jf. § 4, stk. 4, omfattende:
a) det pædagogiske fagområde,
b) grønlandsk med skrivning,
c) et af linjefagene: Regning/matematik, religion, historie, geografi, biologi eller samtidsorientering og
d) et af valgfagene: Håndarbejde, formning, idræt, sang/musik, sløjd eller husgerning.
e) Supplerende kurser. Der tilrettelægges undervisning i kursusform, som peger mod særlige områder i en lærers virksomhed. Kultur- og undervisningsdirektoratet godkender formål, indhold og varighed for de enkelte kurser.
f) Frivillig undervisning. Der kan tilbydes undervisning i form af kursus eller studiekreds i emner, der peger mod folkeskolen, erhvervsuddannelsen og fritidsundervisningen. Kultur- og undervisningsdirektoratet godkender formål, indhold og omfang af de enkelte aktiviteter i den frivillige undervisning.
Stk. 2. De i stk. l, nr. 3, litra c og d, nævnte valgfag og linjefag vælges af den studerende forud for påbegyndelsen af undervisningen i det aktuelle fag. Eventuelt fagskifte skal ske senest 4 uger efter undervisningens påbegyndelse.

§ 6. Det 3-årige decentrale forløb afsluttes med eksamen i 2 af følgende fag: Grønlandsk, orientering med kristendomskundskab og regning/matematik, og med standpunktskarakter i det 3. fag.

§ 7. For den selvstændige undervisning afgiver skolen en bedømmelse omfattende vurderingen godkendt eller ikke-godkendt.

§ 8. Det supplerende 4. år afsluttes med eksamen i det pædagogiske fagområde, grønlandsk med skrivning, det valgte linjefag samt med standpunktskarakter i det valgte praktisk/musiske fag. Prøvernes art og omfang fremgår af hjemmestyrets bekendtgørelse om læreruddannelsens fag.

§ 9. Undervisningen i linjefaget regning/matematik bygger på det obligatoriske fag regning/matematik.
Stk. 2. Undervisningen i linjefagene religion, historie, samtidsorientering, geografi og biologi bygger på det obligatoriske fag orientering med kristendomskundskab.
Stk. 3. For deltagelse i linjefaget regning/matematik kræves at der i det tilsvarende obligatoriske fag er opnået mindst karakteren 6.
Stk. 4. For deltagelse i linjefaget religion, historie, samtidsorientering, geografi eller biologi kræves at mindst karakteren 6 er opnået i det obligatoriske fag orientering med kristendomskundskab.

§ 10. Den frivillige undervisning afsluttes med en intern vurdering, "godkendt eller "ikke-godkendt".
Stk. 2. Opnås vurderingen "godkendt", angives emnet og timetallet på eksamensbeviset.

§ 11. Der er pligt til at deltage i undervisningen.

§ 12. Deltagelse i undervisningen, der registreres som tilstedeværelse, opgaveaflevering samt studieaktivitet, skal godkendes, før den studerende kan deltage i eksamen i de enkelte fag, jf. hjemmestyrets bekendtgørelse om faste råd og udvalg ved Ilinniarfissuaq.

§ 13. Den studerende tilmelder sig undervisningen og eksamen i det ordinære uddannelsesforløb i kraft af optagelse til uddannelsen.

§ 14. For deltagelse i supplerende kurser og i den frivillige undervisning gælder samme bestemmelser som for deltagelse i den ordinære undervisning.

§ 15. Oprykning fra et uddannelsesår til det næste i det 3-årige decentrale uddannelsesforløb samt oprykning fra et semester til det næste i det 4. uddannelsesår kan kun finde sted, når reglerne om deltagelse i undervisningen er opfyldt, jf. § 12.

§ 16. En studerende, der ikke består lærereeksamen, jf. § 22, har ret til umiddelbart påny at deltage i læreruddannelsens sidste år.

 

Kapitel 4
Eksamen og prøver

§ 17. Om eksamen, prøver og karakterer i de enkelte fag gælder bestemmelserne i hjemmestyrets bekendtgørelse om læreruddannelsens fag.
Stk. 2. Eksamensstoffet er det stof, som undervisningen omfatter for det enkelte hold, herunder det selvstændigt tilegnede, jf. hjemmestyrets bekendtgørelse om læreruddannelsens fag. Eksamensstoffet forelægges forud for eksamen til godkendelse hos censor. Redegørelse for eksamensstoffet udarbejdes af den enkelte lærer efter drøftelse med de studerende.

§ 18. Censorer beskikker af Kultur- og undervisningsdirektoratet. Censorer medvirker i alle fag, hvori der afholdes eksamen. Kultur- og undervisningsdirektøren er formand for censorerne.
Stk. 2. Seminariets rektor forestår prøvernes afholdelse i overensstemmelse med §§ 17 - 21 samt hjemmestyrets bekendtgørelse om læreruddannelsens fag.
Stk. 3. Uregelmæssigheder ved eksamens afholdelse indberettes straks til Kultur- og undervisningsdirektoratet.

 

Kapitel 5
Skriftlige prøver

§ 19. Skriftlige opgaver stilles af Kultur- og undervisningsdirektoratet.
Stk. 2. Opgaverne er fælles for alle eksaminander.
Stk. 3. Forslag til opgaver, herunder tilladte hjælpemidler, udarbejdes af et opgaveudvalg for hvert af fagene. Hvert opgaveudvalg beskikkes af Kultur- og undervisningsdirektoratet for 3 år ad gangen.
Stk. 4. Der er tilsyn ved prøverne.
Stk. 5. Besvarelserne udleveres til de eksaminander, der ønsker det, efter at de har afsluttet deres uddanelsesforløb. Besvarelser, der ikke udleveres, kan tilintetgøres et semester efter afslutning af uddannelsen.

 

Kapitel 6
Mundtlige prøver

§ 20. Spørgsmålene stilles af læreren, Spørgsmålene skal være repræsentative i forhold til eksamensstoffet. Hvor der i de enkelte fag ikke er fastsat nærmere regler for prøvens udformning, kan et spørgsmål tage udgangspunkt i et af den studerende inden prøven valgt og af læreren godkendt arbejdsresultat eller skriftligt oplæg.
Stk. 2. Spørgsmålene skal godkendes af censor. Læreren har ret til at forhandle med censor om godkendelse af eksamensspørgsmålene, inden censor træffer endelig afgørelse.
Stk. 3. Spørgsmålene tildeles eksaminanderne ved lodtrækning, medmindre de skal eksamineres i et individuelt emne eller i individuelt læst stof. Eventuel forberedelse sker under tilsyn, medmindre andet er fastlagt i hjemmestyrets; bekendtgørelse om læreruddannelsens fag.
Stk. 4. Eksaminationen forestås af læreren som eksaminator. Den former sig så vidt muligt som en samtale mellem eksaminator og eksaminand, hvori censor kan deltage. Materiale, som kan tjene som yderligere dokumentation for den studerendes arbejde med faget, kan medinddrages i eksaminationen. Censor og eksaminator er alene under karaktergivningen. Eksaminanden har ret til efter voteringen at få en kort mundtlig begrundelse for den fastlagte karakter.
Stk. 5. De mundtlige prøver er offentlige.

 

Kapitel 7
Karaktergivning

§ 21. Der gives karakterer i de enkelte fag som anført i hjemmestyrets bekendtgørelse om læreruddannelsens fag.
Stk. 2. Ved karaktergivningen anvendes 13-skalaen:
13: gives for den usædvanligt selvstændige og udmærkede præstation.
11: Gives for den udmærkede og selvstændige præstation.
10: Gives for den udmærkede, men noget rutineprægede præstation.
9: Gives for den gode præstation, der ligger lidt over middel.
8: Gives for den middelgode præstation.
7: Gives for den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel.
6: Gives for den noget usikre, men nogenlunde tilfredsstillende præstation.
5: Gives for den usikre og ikke tilfredsstillende præstation.
03: Gives for den meget usikre, meget mangelfulde og utilfredsstillende præstation.
00: Gives for den helt uantagelige præstation.
Stk. 3. Eksamenskarakterer, fastsættes af censor og eksaminator. Disse giver først hver en karakter, idet censors karakter oplyses; først, og forhandler sig derefter til enighed om den endelige karakter. Kan censor og eksaminator ikke nå til enighed, fastsættes karakteren som gennemsnitstallet mellem de to givne karakterer. Svarer gennemsnitstallet ikke til en grad i karakterskalaen, bliver karakteren den nærmeste højere grad i skalaen, hvis censor har givet den højeste karakter, og det nærmeste lavere tal, hvis censor har givet den laveste karakter.
Stk. 4. Skal en eksamenskarakter fremkomme ved sammenregning af flere karakterer, og svarer det beregnede tal ikke til en grad i karakterskalaen, afrundes tallet til den nærmeste højere karakter, hvis det beregnede tal ligger nærmest på denne eller midt imellem den nærmeste højere og den nærmeste lavere karakter. I andre tilfælde afrundes tallet til den nærmeste lavere karakter.

 

Kapitel 8
Betingelser for at bestå

§ 22. Til at bestå lærereksamen kræves:
1) at summen af samtlige karakterer er lig med eller større end antallet af karakterer multipliceret med 6,
2) at eksamenskarakteren i linjefagene og det pædagogiske fagområde er mindst 6 og
3) at karaktererne i hvert af de øvrige fag er mindst 5, dog må der i ét fag forekomme karakteren 03.

§ 23. En studerende kan genindstille sig til eksamen i ethvert fag, hvor eksamenskarakteren er under 6.
Stk. 2. En studerende kan kun genindstille sig 2 gange til eksamen i samme fag.
Stk. 3. Genindstilling sker næste gang, der holdes eksamen i faget.
Stk. 4. Har en studerende været til afsluttende prøve mere end en gang i samme fag, gælder karakteren ved den sidst aflagte prøve.
Stk. 5. Kultur- og undervisningsdirektoratet kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i stk. l til 4.

§ 24. For studerende, der på grund af sygdom, dermed ligestillet dokumenteret fravær eller graviditet, der er dokumenteret ved lægeattest, ikke har gennemført eksamen, holdes sygeeksamen efter Kultur- og undervisningsdirektoratets beslutning i hvert enkelt tilfælde, dog således, at denne prøve senest finder sted næste gang, der afholdes eksamen i faget.

 

Kapitel 9
Protokol, bevis

§ 25. Rektor fører en protokol, hvor hver studerende har sit blad. På protokolbladet indføres den studerendes data, valg af fag, attestationer, fritagelser og andre dispensationer efter bekendtgørelsen, bedømmelsen i praktisk skolegerning, eksamenskarakterer og standpunktskarakterer.
Stk. 2. Kultur- og undervisningsdirektoratet fastsætter protokollens udformning.

§ 26. Studerende, der har bestået lærereksamen, får et bevis. Beviset har en individuel tekst og en standardtekst.
Stk. 2. I den individuelle tekst oplyses følgende:
1) den studerendes data og i hvilken eksamenstermin der er aflagt eksamen i sidste fag,
2) bedømmelsen i praktisk skolegerning/selvstændig undervisning,
3) standpunktskarakteren og eksamenskarakteren i hvert enkelt fag, der er medregnet efter § 22,
4) hvilke linjefag og hvilke valgfag den studerende har haft,
5) deltagelse i supplerende kurser og
6) deltagelse i frivillig undervisning.
Andre oplysninger kan ikke medtages.
Stk. 3. I standardteksten optages bekendtgørelsens § 4 og § 22.
Stk. 4. Eksamensbeviset udfærdiges af rektor på grundlag af den studerendes protokolblad. Rektor underskriver beviset.
Stk. 5. Kultur- og undervisningsdirektoratet fastsætter eksamensbevisets udformning.

§ 27. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1990.

Grønlands Hjemmestyre, den 28. august 1990

Jens Lybert

/

Hugin S. Christiansen