Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 36 af 28. august 1990 om uddannelse af lærere til folkeskolen.

I medfør af § 15 i landstingsforordning nr. l af 16. maj 1989 om uddannelse af lærere til folkeskolen og om de sociale uddannelser fastsættes:

 

Kapitel l
Læreruddannelsens formål

§ 1. Læreruddannelsen har til formål at uddanne lærere til folkeskolen og tillige give et grundlag for undervisning i erhvervsuddannelserne og i fritidsundervisning for børn, unge og voksne.
Stk. 2. Uddannelsen skal give den faglige og pædagogiske indsigt og praktiske skoling, der er nødvendig til varetagelse af lærergerningen, og skal tilstræbe at fremme de studerendes personlige udvikling.

 

Kapitel 2
Uddannelsens indhold og omfang

§ 2. Uddannelsen er 3-årig og strækker sig over 6 semestre og omfatter for hver studerende følgende fag:
1) Obligatoriske fag:
a) Det pædagogiske fagområde (pædagogik, psykologi, didaktik)
b) Praktisk skolegerning
c) Grønlandsk med skrivning
d) Orientering med kristendomskundskab
e) Dansk
f) Regning/matematik
2) Valgfag (hvoraf vælges to fag):
a) ét af fagene engelsk og fysik/kemi
b) ét af fagene håndarbejde, formning, idræt, musik, sløjd og husgerning
3) Linjefag (hvoraf vælges to fag):
a) ét af fagene dansk, regning/matematik, engelsk, fysik/kemi. For valg af linjefagene engelsk og fysik/kemi forudsættes, at det pågældende fag er læst som valgfag.
b) ét af fagene religion, historie, samtidsorientering, geografi og biologi.
4) Supplerende kurser. Der tilrettelægges undervisning i kursusform, som peger mod særlige områder i en lærers virksomhed. Kultur- og undervisningsdirektoratet godkender formål, indhold og varighed for de enkelte kurser.
5) Frivillig undervisning. Der kan tilbydes undervisning i form af kursus eller studiekreds i emner, der peger mod folkeskolen, erhvervsuddannelsen og fritidsundervisningen. Kultur- og undervisningsdirektoratet godkender formål, indhold og omfang af de enkelte aktiviteter i den frivillige undervisning.

§ 3. Valgfag og linjefag vælges af den studerende forud for påbegyndelsen af undervisningen i det aktuelle fag. Eventuelt fagskifte skal ske for valgfag senest 6 uger og for linjefag senest 4 uger efter undervisningens påbegyndelse.

§ 4. Kultur- og undervisningsdirektoratet kan i særlige tilfælde fritage en studerende for at deltage i et linjefag mod at den studerende deltager i ét ekstra valgfag.

§ 5. Uddannelsen afsluttes med eksamen i det pædagogiske fagområde, grønlandsk, regning/matematik, dansk og linjefagene. Prøvernes art og omfang fremgår af Hjemmestyrets bekendtgørelse om læreruddannelsens fag.

§ 6. I orientering med kristendomskundskab og i valgfagene afsluttes uddannelsen med en standpunktskarakter.

§ 7. Undervisningen i linjefagene dansk og regning/matematik bygger på de obligatoriske fag dansk og regning/matematik.
Stk. 2. Undervisningen i linjefagene engelsk og fysik/kemi bygger på valgfagene engelsk og fysik/kemi. Undervisningen i linjefagene religion, historie, samtidsorientering, geografi og biologi bygger på det obligatoriske fag orientering med kristendomskundskab.
Stk. 3. For deltagelse i linjefagene dansk og regning/matematik kræves at der i det tilsvarende obligatoriske fag er opnået mindst eksamenskarakteren 6.
Stk. 4. For deltagelse i linjefagene engelsk og fysik/kemi kræves at faget er gennemgået som valgfag, og at mindst karakteren 6 er opnået som standpunktskarakter.
Stk. 5. For deltagelse i linjefaget religion, historie samtidsorientering, geografi eller biologi kræves at mindst standpunktskarakteren 6 er opnået i det obligatoriske fag orientering med kristendomskundskab.

§ 8. I praktisk skolegerning afsluttes uddannelsen med "godkendt" eller "ikke godkendt".

§ 9. Den frivillige undervisning afsluttes med en intern vurdering "godkendt" eller "ikke godkendt".
Stk. 2. Opnås vurderingen "godkendt" angives emnet og timetallet på eksamensbeviset.

§ 10. Der er pligt til at deltage i undervisningen.

§ 11. Deltagelse i undervisningen, der registreres som tilstedeværelse, opgaveaflevering samt studieaktivitet, skal godkendes, før den studerende kan deltage i eksamen i de enkelte fag, jf. hjemmestyrets bekendtgørelse om faste råd og udvalg ved Ilinniarfissuaq.

§ 12. Den studerende tilmelder sig undervisningen og eksamen i det ordinære uddannelsesforløb i kraft af optagelse til uddannelsen.

§ 13. For deltagelse i supplerende kurser og i den frivillige undervisning gælder samme bestemmelser som for deltagelse i den ordinære undervisning.

§ 14. Oprykning fra et semester til det næste kan kun finde sted, når reglerne cm deltagelse i undervisningen er opfyldt, jf. § 11.

§ 15. En studerende, der ikke består lærereksamen, jf. § 27, har dog ret til umiddelbart påny at deltage i læreruddannelsens sidste år.

§ 16. En afbrudt læreruddannelse kan kun genoptages efter rektors godkendelse.

§ 17. Timernes fordeling på de enkelte fag:

Det pædagogiske fagområde	504 timer
Grønlandsk med skrivning	392 timer
Dansk som obligatorisk fag	196 timer
Regning/matematik som obligatorisk fag	196 timer
Orientering med kristendomskundskab	252 timer
Engelsk eller fysik/kemi som valgfag	196 timer
Håndarbejde, formning, idræt, sang/musik,husgerning eller sløjd	224 timer
Linjefag: dansk, regning/matematik, engelsk eller fysik/kemi	196 timer
Linjefag: religion, historie, samtidsorientering, geografi eller biologi	196 timer

Stk. 2. Ud over ovennævnte timer tilrettelægges praktisk skolegerning med ialt 13 uger samt supplerende kurser.

§ 18. Undervisningsåret går fra 1. august til 31. juli.

§ 19. Semestrene inddeles i skemauger, praktikperioder, kursusuger og eksamensperioder. Placeringen af disse fastlægges af rektor efter de i hjemmestyrets bekendtgørelse om faste råd og udvalg ved Ilinniarfissuaq anførte bestemmelser. Denne plan, kaldet rammeplanen, fremsendes hvert år af rektor til godkendelse i Kultur- og undervisningsdirektoratet senest 1. august.

§ 20. Undervisningstimerne på de enkelte semestre fordeles således: Det pædagogiske fagområde fordeles over mindst 5 semestre. Grønlandsk med skrivning fordeles over mindst 5 semestre. Dansk, regning/matematik og orientering med kristendomskundskab som obligatorisk fag afsluttes senest efter 4. semester, engelsk og fysik/kemi som valgfag afsluttes senest efter 4. semester. Håndarbejde, formning, idræt, sang/musik, husgerning og sløjd kan fordeles over 6 semestre. Linjefagene kan tidligst tilbydes i uddannelsens 3. semester.
Stk. 2. Fordelingen af undervisningstimer på de enkelte semestre, kaldet timefordelingsplan, fremsendes hvert år af rektor til godkendelse i Kultur- og undervisningsdirektoratet senest 1. august.

 

Kapitel 3
Holdoprettelse

§ 21. Et stamhold bør normalt ikke overstige 20 studerende.
Stk. 2. For oprettelse af linjefagshold og valgfagshold kræves normalt mindst 5 studerende. Hold i engelsk, idræt og sang/musik deles efter samme regler som stamhold. Linjefagshold deles normalt efter 14 studerende. Hold i fysik/kemi, håndgerning, husgerning, formning og sløjd deles normalt ved 12 studerende.
Stk. 3. Stamhold og valgfagene engelsk, idræt, sang/musik kan sammenlægges, såfremt det samlede antal studerende ikke overstiger 20. Andre valgfagshold kan sammenlægges, såfremt det samlede antal studerende ikke overstiger 12.
Stk. 4. Kultur- og undervisningsdirektoratet kan efter indstilling fra rektor dispensere fra bestemmelserne i stk. 1-3.

 

Kapitel 4
Eksamen og prøver

§ 22. Om eksamen, prøver og karakterer i de enkelte fag gælder bestemmelserne l hjemmestyrets bekendtgørelse om læreruddannelsens fag.
Stk. 2. Eksamensstoffet er det stof, som undervisningen omfatter for det enkelte hold, herunder det selvstændigt tilegnede, jf. hjemmestyrets bekendtgørelse om lærereruddannelsens fag. Eksamensstoffet forelægges forud for eksamen til godkendelse hos censor. Redegørelse for eksamensstoffet udarbejdes af den enkelte lærer efter drøftelse med de studerende.

§ 23. Censorer beskikkes af Kultur- og undervisningsdirektoratet. Censorer medvirker i alle fag, hvori der afholdes eksamen. Kultur- og undervisningsdirektøren er formand for censorerne.
Stk. 2. Seminariets rektor forestår eksameners afholdelse i overensstemmelse med §§ 22 - 28 samt hjemmestyrets bekendtgørelse om læreruddannelsens fag.
Stk. 3. Uregelmæssigheder ved eksamens afholdelse indberettes straks til Kultur- og undervisningsdirektoratet.

 

Kapitel 5
Skriftlige prøver

§ 24. Skriftlige opgaver stilles af Kultur- og undervisningsdirektoratet.
Stk. 2. Opgaverne er fælles for alle eksaminander.
Stk. 3. Forslag til opgaver, herunder tilladte hjælpemidler, udarbejdes af et opgaveudvalg for hvert af fagene. Hvert opgaveudvalg beskikkes af Kultur- og undervisningsudvalget for 3 år ad gangen.
Stk. 4. Der er tilsyn ved prøverne.
Stk. 5. Besvarelserne udleveres til de eksaminander, der ønsker det, efter at de har afsluttet deres uddannelsesforløb. Besvarelser, der ikke udleveres, kan tilintetgøres et semester efter afslutning af uddannelsen.

 

Kapitel 6
Mundtlige prøver

§ 25. Spørgsmålene stilles af læreren. Spørgsmålene skal være repræsentative i. forhold til eksamensstoffet. Hvor der i de enkelte fag ikke er fastsat nærmere regler for prøvens udformning, kan et spørgsmål tage udgangspunkt i et af den studerende inden prøven valgt og af læreren godkendt arbejdsresultat eller skriftligt oplæg.
Stk. 2. Spørgsmålene skal godkendes af censor. Læreren har ret til at forhandle med censor om godkendelse af eksamensspørgsmålene, inden censor træffer endelig afgørelse.
Stk. 3. Spørgsmålene tildeles eksaminanderne ved lodtrækning, medmindre de skal eksamineres i et individuelt emne eller i individuelt læst stof. Eventuel forberedelse sker under tilsyn, medmindre andet er fastlagt i hjemmestyrets bekendtgørelse om læreruddannelsens fag.
Stk. 4. Eksaminationen forestås af læreren som eksaminator. Den former sig så vidt muligt som en samtale mellem eksaminator og eksaminand, hvori censor kan deltage. Materiale, som kan tjene som yderligere dokumentation for den studerendes arbejde med faget, kan medinddrages i eksaminationen. Censor og eksaminator er alene under karaktergivningen. Eksaminanden har ret til efter voteringen at få en kort mundtlig begrundelse for den fastlagte karakter.
Stk. 5. De mundtlige prøver er offentlige.

 

Kapitel 7
Karaktergivning

§ 26. Der gives karakterer i de enkelte fag som anført i hjemmestyrets bekendtgørelse om læreruddannelsens fag. Ved karaktergivningen anvendes 13-skalaen.
Stk. 2. Ved karaktergivningen anvendes 13-skalaen:
13: gives for den usædvanligt selvstændige og udmærkede præstation.
11: Gives for den udmærkede og selvstændige præstation.
10: Gives for den udmærkede, men noget rutineprægede præstation.
9: Gives for den gode præstation, der ligger lidt over middel.
8: Gives for den middelgode præstation.
7: Gives for den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel.
6: Gives for den noget usikre, men nogenlunde tilfredsstillende præstation.
5: Gives for den usikre og ikke tilfredsstillende præstation.
03: Gives for den meget usikre, meget mangelfulde og utilfredsstillende præstation.
00: Gives for den helt uantagelige præstation.
Stk. 3. Eksamenskarakterer fastsættes af censor og eksaminator. Disse giver først hver en karakter, idet censors karakter oplyses først, og forhandler sig derefter til enighed om den endelige karakter. Kan censor og eksaminator ikke nå til enighed, fastsættes karakteren som gennemsnitstallet mellem de to givne karakterer. Svarer gennemsnitstallet ikke til en grad i karakterskalaen bliver karakteren den nærmeste højere grad i skalaen, hvis censor har givet den højeste karakter, og det nærmeste lavere tal, hvis censor har givet den laveste karakter.
Stk. 4. Skal en eksamenskarakter fremkomme ved sammenregning af flere karakterer, og svarer det beregnede tal ikke til en grad i karakterskalaen, afrundes tallet til den nærmeste højere karakter, hvis det beregnede tal ligger nærmest på denne eller midt imellem den nærmeste højere og den nærmeste lavere karakter. I andre tilfælde afrundes tallet til den nærmeste lavere karakter.

 

Kapitel 8
Betingelser for at bestå

§ 27. Til at bestå lærereksamen kræves:
1) at summen af samtlige karakterer er lig med eller større end antallet af karakterer multipliceret med 6,
2) at eksamenskarakteren l linjefagene og det pædagogiske fagområde er mindst 6, og
3) at karaktererne i hvert af de øvrige fag er mindst 5, dog må der i ét fag forekomme karakteren 03.

§ 28. En studerende kan genindstille sig til eksamen i ethvert fag, hvor eksamenskarakteren er under 6.
Stk. 2. En studerende kan kun genindstille sig 2 gange til eksamen i samme fag.
Stk. 3. Genindstilling sker næste gang, der holdes eksamen i faget.
Stk. 4. Har en studerende været til afsluttende prøve mere end en gang i samme fag, gælder karakteren ved den sidst aflagte prøve.
Stk. 5. Kultur- og undervisningsdirektoratet kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i stk. 1-4.

§ 29. For studerende, der på grund af sygdom, dermed ligestillet dokumenteret fravær eller graviditet, der er dokumenteret ved lægeattest, ikke har gennemført eksamen, holdes prøve efter Kultur- og undervisningsdirektoratets beslutning i hvert enkelt tilfælde, dog således, at denne prøve senest finder sted næste gang, der afholdes eksamen i faget.

 

Kapitel 9
Protokol, bevis

§ 30. Rektor fører en protokol, hvor hver studerende har sit blad. På protokolbladet indføres den studerendes data, valg af fag, attestationer, fritagelser og andre dispensationer efter bekendtgørelsen, bedømmelsen i praktisk skolegerning, eksamenskarakterer og standpunktskarakterer.
Stk. 2. Kultur- og undervisningsdirektoratet fastsætter protokollens udformning.

§ 31. Studerende, der har bestået lærereksamen, får et bevis. Beviset har en individuel tekst og en standardtekst.
Stk. 2. I den individuelle tekst oplyses følgende:
1) den studerendes data og i hvilken eksamenstermin der er aflagt eksamen i sidste fag,
2) bedømmelsen i praktisk skolegerning,
3) standpunktskarakteren og eksamenskarakteren i hvert enkelt fag, der er medregnet efter § 27.
4) hvilke linjefag og hvilke valgfag den studerende har haft,
5) eventuel fritagelse for fag i henhold til § 4.
6) deltagelse i supplerende kurser,
7) deltagelse i frivillig undervisning, jf. § 9, stk. 2.
Andre oplysninger kan ikke medtages.
Stk. 3. I standardteksten optages bekendtgørelsens § 2 og § 27.
Stk. 4. Eksamensbeviset udfærdiges af rektor på grundlag af den studerendes protokolblad. Rektor underskriver beviset.
Stk. 5. Kultur-og undervisningsdirektoratet fastsætter eksamensbevisets udformning.

§ 32. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1990.

Grønlands Hjemmestyre, den 28. august 1990

Jens Lyberth

/

Hugin S.Christiansen