Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 26 af 19. juni 1990 om udhandling af stærke drikke i bygder i Ilulissat kommune.

I medfør af § 23, stk. l i landstingslov nr. 13 af 26. oktober 1989 om udhandling og servering af stærke drikke fastsættes:

 

§ 1. Denne bekendtgørelse gælder for bygderne Saqqaq og Qeqertaq i Ilulissat kommune.

§ 2. Udhandling må ikke finde sted på lørdage.

§ 3. I udhandlingstiden kan der frit udhandles øl samt bordvine, hvorved forstår vine med indtil 14 vægtprocent alkohol.
Stk. 2. Udhandling af øvrige stærke drikke kan alene ske efter forudgående bestilling.
Stk. 3. Stærke drikke, jf. stk. 2. kan bestilles i den lokale butik og leveres efterfølgende fra det nærmestliggende KNI-lager med transportforbindelse til bygderne.

§ 4. Forudbestilte stærke drikke kan kun udleveres fra den lokale butik inden for det tidsrum, hvor udhandling må finde sted.

§ 5. For overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse kan der idømmes bøde, jfr. lovens § 24.

§ 6. Denne bekendtgørelse træder i kraft d. 1. juli 1990.




Grønlands Hjemmestyre, den 19. juni 1990




Moses Olsen

/

Martha Labansen