Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 25 af 12. juni 1990 om ændring af hjemmestyrets bekendtgørelse om uddannelsesstøtte.

 

§ 1.

I hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 9 af 7. marts 1985 om uddannelsesstøtte som ændret ved hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 19 af 28. juni 1985 om ændring af hjemmestyrets bekendtgørelse om uddannelsesstøtte foretages følgende ændringer:

 

1. § 4, stk. 5 affattes således:
"Stk. 5. Rejser i forbindelse med en uddannelses start eller afslutning eller i forbindelse med sommerferie ydes som stipendium."

2. I § 4 indsættes som et nyt stk. 6:
"Stk. 6. Der ydes en årlig frirejse i forbindelse med sommerferien, medmindre uddannelsen afsluttes inden 30. november i det samme kalenderår."

§ 4, stk. 6 bliver herefter til § 4, stk. 7.

3. I § 5, stk. l indsættes som sidste punktum:
"Til STI-elever kan dog i støtteåret ydes 12 måneders uddannelsesvederlag og særlige ydelser i det første uddannelsesår."

 

§ 2.

Bekendtgørelsen træder i kraft 15. juni 1990




Grønlands Hjemmestyre, den 12. juni 1990




Jens Lyberth

/

Ejvind Christoffersen