Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 2. januar 1990 om uddannelser og eksaminer ved Ilisimatusarfik.

I medfør af § 3 nr. 3 i landstingslov nr. 3 af 9. maj 1989 om Ilisimatusarfik fastsættes herved følgende regler vedrørende uddannelser og eksaminer ved Ilisimatusarfik.

 

1. Uddannelsernes formål og struktur

Formål

§ 1. Uddannelsernes formål er at gøre de studerende i stand til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner i det grønlandske samfund på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder.

§ 2. Landsstyret godkender efter indstilling fra Ilisimatusarfik inden for hvilke faglige områder og inden for hvilke studietidsrammer, der kan tilbydes uddannelser efter denne bekendtgørelse.

 

Kandidatuddannelsen

§ 3. En kandidatuddannelse ved Ilisimatusarfik består af et basisår efterfulgt af en toårig grunduddannelse inden for et nærmere afgrænset fagområde og en to- til treårig overbygningsuddannelse med videregående studier.
Stk. 2. Basisåret tilrettelægges, så det helt eller delvis er fælles for alle fagområder.
Stk. 3. Grunduddannelsen kan tilrettelægges, så den helt eller delvis er fælles for flere fagområder.
Stk. 4. Overbygningsuddannelserne består af videregående studier inden for grunduddannelsens fagområde.
Stk. 5. I en overbygningsuddannelse efter stk. 4 kan indgå studier ved en anden højere undervisningsinstitution eller praktik af indtil 1/2 års varighed. Den samlede studietid kan forlænges tilsvarende.

 

Årsværk

§ 4. De anførte uddannelseslængder angiver det antal årsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelserne. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.
Stk. 2. Der kan godkendes propædeutisk undervisning i et omfang svarende til højst l årsværk.

 

Betegnelser

§ 5. En grunduddannelse giver ret til betegnelsen exam. art. (examinatus/examinata artium).
Stk. 2. En kandidatuddannelse ved Institut for grønlandsk og ved kulturlinjen på Institut for kultur og samfund giver ret til betegnelsen cand. phil. (candidatus/candidata philosophiae).
Stk. 3. En kandidatuddannelse inden for det teologiske fagområde giver ret til betegnelsen cand. theol. (candidatus/candidata theologiae).
Stk. 4. En kandidatuddannelse inden for det administrative fagområde giver ret til betegnelsen cand. scient. adm. (candidatus/candidata scientiarum administrationis).
Stk. 5. En kandidatuddannelse i kombination med en grunduddannelse inden for et andet fagområde giver ret til betegnelsen cand. mag. (candidatus/candidata magisterii).

 

II. Uddannelsernes nærmere indhold og udformning.

Basisåret

§ 6. Basisåret skal fortrinsvis give de studerende en metodisk indføring i grønlandsk kultur, herunder sprog, historie, tænkning og selvforståelse, således at de derved erhverver sig indsigt i egne forudsætninger og kendskab til videnskabelig metode.

 

Grunduddannelsen

§ 7. Grunduddannelsen skal give de studerende kundskaber og metodiske færdigheder, der kan danne grundlag for studier på højere fagligt niveau, og som sætter de studerende i stand til at løse elementære faglige opgaver.

 

Overbygningsuddannelsen

§ 8. En overbygningsuddannelse på 2 - 3 år skal
- udbygge de studerendes kundskaber og metodiske færdigheder i forhold til grunduddannelsen,
- sætte dem i stand til at anvende videnskabelige metoder og selvstændigt at løse faglige opgaver inden for et eller flere faglige områder,
- sætte dem i stand til at påtage sig faglige formidlingsopgaver.

 

Studieregler

§ 9. I studieordningen fastsættes bestemmelser om mål, indhold, undervisningsformer, eksamensfordringer og tidsmæssig vægtning af de enkelte uddannelseselementer jf. § 3, herunder adgang for den studerende til, inden for den normerede uddannelsestid, at foretage tilvalg af uddannelseselementer udefra.

 

Speciale

§ 10. En overbygningsuddannelse skal omfatte et speciale (en større selvstændig opgave).
Stk. 2. Specialet skal dokumentere, at den studerende kan arbejde selvstændigt med en aftalt, større opgave. Den studerende skal derved dokumentere at kunne bruge fagets eller disciplinens litteratur foruden teori og metode. Specialet skal aftales med og udarbejdes under vejledning af eksaminator.
Stk. 3. Specialet skal normalt afleveres senest 6 måneder efter aftalen om problemformulering.
Stk. 4. I studieordningen fastsættes regler for begrænsning af sidetallet i specialeafhandlingen.
Stk. 5. Det kan i studieordningen fastsættes, at specialet kan erstattes af 2 - 3 mindre arbejder indenfor samme emne.
Stk. 6. Allerede godkendte eller offentliggjorte artikler i videnskabelige publikationer kan kun undtagelsesvist erstatte hele eller dele af specialet. Afgørelse herom træffes af en fagkyndig lærer og censorformanden.

 

III. Bedømmelse af uddannelserne.

Formål og prøveformer

§ 11. De kvalifikationer, der er erhvervet ved uddannelserne dokumenteres ved prøver, herunder ved bedømmelse af specialet.
Stk. 2. For uddannelseselementer, hvis indhold og arbejdsformer vanskeliggør en regulær eksamination, kan dokumentationen helt eller delvis ske ved en udtalelse om den studerendes deltagelse i undervisningen og/eller gennem obligatorisk opgaveskrivning. Studieordningen fastsætter nærmere regler herom.
Stk. 3. Prøveformerne skal tilgodese uddannelsens formål og sikre, at der sker individuel bedømmelse af den studerende.
Stk. 4. I studieordningen fastsættes regler om antallet af prøver og anden dokumentation samt prøveformer, herunder bl.a.:
- om prøvernes varighed,
- om tilladte hjælpemidler,
- om skriftlige prøver finder steder under tilsyn eller i form af hjemmeopgaver, eller kombinationer heraf,
- om mundtlige prøver er med eller uden forberedelse,
- om mundtlige prøver tager udgangspunkt i en foreliggende projektrapport eller andet foreliggende skriftligt materiale,
- om der er eventuelle betingelser for indstilling til prøven, f. eks. aflevering af opgaver el.lign.
- om prøverne skal erlægges i en bestemt rækkefølge.
- frister for afgivelse af bedømmelse af skriftlige arbejder.
- eventuelle omprøvemuligheder uden for de ordinære eksamensterminer.

 

Intern og ekstern censur

§ 12. Prøverne bedømmes uden censur eller med intern eller ekstern censur. Prøver uden censur bedømmes af eksaminator alene. Prøver med intern censur bedømmes af eksaminator sammen med en eller flere censorer, der er beskikket af rektor blandt lærerne ved institutionen. Prøver med ekstern censur bedømmes af eksaminator og en eller flere censorer, der er beskikket af Kultur- og undervisningsdirektoratet. Under voteringen må kun eksaminator(er) og censorer være tilstede.
Stk. 2. Bedømmelsen af studerendes undervisningsdeltagelse efter § 11, stk. 2 foretages af læreren ved den pågældende undervisning.
Stk. 3. Praktik og feltstudier dokumenteres efter de enkelte studieordningers regler.

§ 13. Mindst halvdelen af grund- og overbygningsuddannelsen skal dokumenteres ved eksterne prøver, og disse skal dække uddannelsernes væsentlige områder, problemstillinger og metoder.

 

Gruppeprøver

§ 14. Prøverne skal normalt være tilrettelagt som individuelle prøver.
Stk. 2. Det kan dog i studieordningerne være fastsat, at bestemte prøver tilrettelægges som gruppeprøver, hvor flere studerende prøves samtidig.
Stk. 3. Gruppeprøver skal gennemføres således, at hver eksaminand kan bedømmes individuelt.
Stk. 4. Det fastsættes i studieordningen, hvor mange studerende, der kan deltage i en gruppeprøve.

 

Speciale

§ 15. Specialet bedømmes efter 13-skalaen med ekstern censur. Der gives en karakter samt en skriftlig vurdering.
Stk. 2. Der kan udarbejdes retningslinjer for bedømmelse af specialer.
Stk. 3. Hvis en specialebesvarelse bliver bedømt ikke-bestået, kan eksaminator og censor beslutte, hvilke af tre følgende muligheder, der skal benyttes:
1) om der skal tilføjes et eller flere nye veldefinerede kapitler,
2) om definerede dele af afhandlingen skal skrives om, eller
3) om der skal aftales og skrives et helt nyt speciale.
Stk. 4. Bedømmelsen af det reviderede eller udvidede speciale svarer til en omprøve. Hvis der skal skrives et nyt speciale, svarer det også til en omprøve.
Stk. 5. I studieordningen kan det bestemmes, om en godkendt specialeafhandling skal gøres til genstand for en samtale, og om der i vurderingen skal indgå både den skriftlige og den mundtlige fremlæggelse.

 

Bedømmelse

§ 16. Ved bedømmelsen gives karakter efter 13-skalaen efter de fælles bestemmelser om karaktergivning ved de højere uddannelsesinstitutioner i Danmark, eller der gives bedømmelsen "Bestået"/"Ikke bestået".

 

Beståelseskrav

§ 17. For at bestå basisårsprøven skal man have mindst 6,0 i gennemsnit. En eventuel omprøve kan kun tillades i de delprøver, hvor karakteren er under 6.
Stk. 2. Ved grund- og overbygningsuddannelsen skal hver prøve eller anden form for bedømmelse bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om.
Stk. 3. En studerende kan højst to gange indstille sig til basisårsprøven eller anden form for bedømmelse på basisårsniveau.
Stk. 4. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve eller anden form for bedømmelse på grund- eller overbygningsuddannelsen. Universitetsrådet kan efter anbefaling fra studienævnet i særlige tilfælde tillade indstilling en fjerde gang.

 

Rækkefølge

§ 18. En studerende kan først indstille sig til en prøve på grunduddannelsen, når alle basisprøver er bestået, ligesom man først kan indstille sig til en prøve på overbygningsuddannelsen, når alle prøver på grunduddannelsen er bestået.

 

Eksamenstilmelding

§ 19. Skriftlig eksamenstilmelding skal finde sted senest 2 måneder før eksamensterminens start. Den studerende er selv ansvarlig for at tilmelde sig de enkelte prøver.
Stk. 2. Skriftlig framelding fra eksamen skal finde sted senest 14 dage før eksaminationens planlagte afholdelse. Hvis framelding finder sted senere, eller hvis eksaminanden udebliver uden korrekt framelding, bedømmes det som ikke-bestået prøve (jf. dog § 23, stk 4).

 

Pensum

§ 20. Standardpensum eller vejledende pensum fastsættes af studienævnet inden for studieordningens rammer senest halvanden måned før eksamensterminens start.
Stk. 2. Indenfor vejledende pensa aftaler den studerende sine eksamensopgivelser med nærmeste fagkyndige lærer.

 

Eksaminationsret

§ 21. Enhver, der er godkendt som underviser ved Ilisimatusarfik, har ret til at eksaminere ved dets eksaminer.

 

Eksamenssprog

§ 22. Eksamen foregår på grønlandsk eller dansk. Eksamen kan dog kræves aflagt på det ene sprog, hvis eksaminator og/eller censor ikke behersker det andet.
Stk. 2. Studienævnet kan dog efter skriftlig ansøgning fra eksaminanden give tilladelse til at anvende et andet sprog end anvist.

 

Sygeeksamen m.m.

§ 23. Ilisimatusarfiks eksamensterminer er juni og januar.
Stk. 2. Universitetsrådet kan give tilladelse til afholdelse af prøver, herunder sygeeksamen, uden for de sædvanlige eksamensterminer.
Stk. 3. Enhver ansøgning om sygeeksamen skal dokumenteres med lægeerklæring senest fire dage efter prøvens afholdelse.
Stk. 4. Sygeeksamen kan tillades, når eksaminanden
1) er sygemeldt til prøven,
2) bliver syg under prøven,
3) på grund af sygdom er udeblevet fra prøven, eller
4) bortset fra egen sygdon, af en ekstraordinær dokumenterbar situation hindres i at deltage i eksamen
Stk. 5. Sygeeksamen vurderes i stedet for den eksamen, hvortil eksaminanden havde tilmeldt sig.

 

Eksamensbevis

§ 24. Ilisimatusarfik udsteder bevis for gennemført uddannelse med angivelse af den betegnelse, uddannelsen giver ret til.
Stk. 2. Eksamensbeviset skal indeholde oplysning om
1) bedømmelserne af de prøver, der hører med til den pågældende eksamen, med beskrivelse af disciplinerne og angivelse af karaktererne,
2) eventuelle fritagelser ved dispensation fra dele af uddannelsen,
3) eventuel meritoverførsel og karakter fra andre godkendte uddannelser, med angivelse af hvorfra meritoverførslen eller karakteren stammer. Andre oplysninger må ikke medtages på eksamensbeviset.

 

IV. Meritoverførsel

§ 25. Universitetsrådet kan godkende, at beståede eller gennemførte uddannelseselementer fra en anden videregående uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer, der efter denne bekendtgørelse samt studieordningerne indgår i de enkelte studier.
Stk. 2. Bedømmelsen overføres som "Bestået", medmindre den træder i stedet for en karakter og er givet efter samme bestemmelser, som karakterer givet ved Ilisimatusarfiks uddannelser.

 

V. Dispensation og ikrafttræden

Dispensation

 

§ 26. Kultur- og undervisningsdirektoratet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.
Stk. 2. Kultur- og undervisningsdirektoratet kan tillade Ilisimatusarfik at dispensere fra bekendtgørelsen inden for nærmere angivne rammer.

 

Ikrafttræden

§ 27. Bekendtgørelsen træder i kraft den i. februar 1990

Grønlands Hjemmestyre, den 2. januar 1990

Jens Lyberth

/

Hugin S.Christiansen