Landstingslov nr. 22 af 25. oktober 1990 om ferie
Kapitel 1.
Lovens område§ 1. Alle lønmodtagere i privat eller offentlig tjeneste, har ret til ferie og feriegodtgørelse eller løn under ferie efter reglerne i denne lov.
Stk. 2. Grønlands Landsstyre kan bestemme, at loven helt eller delvist ikke gælder for lønmodtagere inden for visse fag eller faglige områder, for så vidt der ved regulativ eller overenskomster er sikret dem ferie og feriegodtgørelse eller løn, efter regler der stiller dem lige så godt som denne lov.
Stk. 3. Grønlands Landsstyre kan bestemme, at loven helt eller delvist ikke gælder for lønmodtagere under Statens ansættelsesområde.§ 2. Denne lov indskrænker ikke videregående rettigheder efter andre love eller overenskomster mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.
§ 3. Grønlands Landsstyre giver vejledning om denne lov.
Kapitel 2
Optjeningsår og feriens længde§ 4. Optjeningsåret er kalenderåret. Ferieåret er det efter optjeningsåret følgende kalenderår.
§ 5. Ferien udgør 2½ dag for hver måneds beskæftigelse i et kalenderår (optjeningsåret). Ved beskæftigelse af mindre varighed end en måned beregnes ferien på tilsvarende måde i forhold til beskæftigelsens længde.
Stk. 2. Ved beregning af feriens længde sidestilles med beskæftigelse ferie efter denne lov og fravær på grund af sygdom, barsel eller tilskadekomst, hvorunder der ydes feriegodtgørelse, jfr. § 14.
Stk. 3. I virksomheder med 5 dages arbejdsuge indgår et forholdsmæssigt antal arbejdsfri dage i ferien.§ 6. Hvis en lønmodtager ikke har optjent ret til 30 dages ferie med feriegodtgørelse eller løn, har lønmodtageren ret til at få antallet af feriedage suppleret op til 30 dage, uden at der hertil er knyttet ret til ferie-godtgørelse eller løn.
Kapitel 3.
Ferieperiode og feriens afholdelse§ 7. Ferie holdes i det efter optjeningsåret følgende kalenderår ( ferieåret).
Stk. 2. Arbejdsgiveren fastsætter efter forhandling med arbejdstageren, hvornår ferien skal holdes.§ 8. Arbejdstager har ret til minimum 18 dages sammenhængende ferie i ferieperioden. Ferieperioden er 1.februar til 30.september. Den overskydende del kan kræves med mindst 9 dages sammenhængende ferie uden for ferieperioden. De resterende feriedage kan gives som løse feriedage.
Stk. 2. Med mindre andet er aftalt ved kollektiv overenskomst, kan en arbejdsgiver ikke, uden lønmodtagerens samtykke, lægge den sammenhængende 18 dages del af ferien, jfr. stk. l, i tiden mellem en af arbejdsgiveren meddelt opsigelse og fratrædelsestidspunktet. Ved opsigelse fra arbejdsgiverens side kan denne altid kræve øvrig restferie afholdt i opsigelsesperioden.§ 9. Hvis det er nødvendigt, af hensyn til virksomhedens drift, kan arbejdsgiveren lægge den sammenhængende del af ferien uden for ferieperioden.
Stk. 2. Omlægning af ferien efter stk. l giver adgang til et yderligere antal feriedage, der udgør 1/5 af den omlagte ferie. For omlægningen ydes en ekstra feriegodtgørelse, der svarer til 1,5% af den feriegodtgørelse, der er optjent i optjeningsåret.§ 10. Arbejdsgiveren skal, så tidligt som muligt, og senest 2 måneder før feriens start, give arbejdstager meddelelse om placeringen af feriens sammenhængende del. For de overskydende feriedage skal meddelelse gives senest en måned før afholdelsen.
Stk. 2. De i stk. l nævnte frister kan kun afviges, hvis tvingende hensyn til virksomhedens drift nødvendiggør det. På samme vilkår kan arbejdsgiver ændre en allerede fastlagt ferieplan.§ 11. Ved skriftlig aftage med arbejdsgiveren kan arbejdstageren opnå ret til at opsamle ferie på maksimalt 30 arbejdsdage. Opsamlingsperioden må maksimalt strække sig over 3 år. Ved aftalens indgåelse skal opsamlingens varighed, omfang og den opsamlede feries afholdelsestidspunkt fastlægges.
§ 12. En lønmodtager, som bliver syg før ferien, har krav på erstatningsferie.
Stk. 2. En lønmodtager, som bliver syg under ferien, har krav på erstatningsferie, hvis sygdommen har varet mindst 6 feriedage og dette er dokumenteret af Sundhedsvæsenet overfor arbejdsgiveren.
Kapitel 4.
Feriegodtgørelse eller ferie med løn§ 13. Arbejdsgiveren yder feriegodtgørelse med 12% af lønnen.
§ 14. Arbejdsgiveren yder tillige feriegodtgørelse under lønmodtagerens fravær på grund af sygdom, barsel eller tilskadekomst i virksomheden, således at feriegodtgørelsen beregnes på grundlag af lønmodtagerens løn i de sidste 4 uger før fraværet.
Stk. 2. Ret til feriegodtgørelse under fravær på grund af sygdom er betinget af, at lønmodtageren forud for sygdommens indtræden har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 12 måneder. Heri medregnes tidligere beskæftigelse indenfor de sidste 24 måneder, såfremt fratræden ikke skyldes lønmodtagerens egne forhold.
Stk. 3. Feriegodtgørelse efter stk. l ydes for sammenlagt højst 4 måneder indenfor et optjeningsår. Hvis fraværet strækker sig over mere end et optjeningsår, ydes der feriegodtgørelse i højst 4 måneder på grund af samme sygdom eller tilskadekomst.
Stk. 4. Arbejdsgiveren kan kræve, at en lønmodtager dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom eller tilskadekomst.§ 15. Lønmodtagere, der er antaget månedsvis eller for længere tid og således, at der ikke sker fradrag i lønnen for søgnehelligdage, sygedage eller lignende får i stedet for feriegodtgørelse løn under ferie, eventuelt tillagt værdien af kost beregnet efter reglen i § 17, stk.2. Endvidere ydes en særlig feriegodtgørelse, der udgør 1,5 % af den løn, der er indtjent i optjeningsåret.
Stk. 2. De i stk. l nævnte lønmodtagere kan dog forud for et optjeningsårs begyndelse, dog senest d.l. oktober forud for optjeningsåret, i stedet for ferie med løn og særlig feriegodtgørelse, kræve feriegodtgørelse af lønnen i dette optjeningsår.
Stk. 3. Ved fratræden ydes feriegodtgørelse efter § 13 for det fortløbende optjeningsår samt for den del af tidligere optjeningsår, for hvilken lønmodtageren ved sin fratræden endnu ikke har afholdt ferie.
Stk. 4. For sygdoms- eller barselsorlovsperioder, for hvilke der er optjent betalt ferie efter §§ 13- 15, beregnes løn under ferie eller feriegodtgørelse på grundlag af lønnen de sidste 4 uger før fraværet. Hvor lønnen på det pågældende tidspunkt ikke længere kan opgøres, eller hvis det aftales, kan løn under ferie eller feriegodtgørelse i stedet beregnes på grundlag af den gennemsnitlige løn i det pågældende optjeningsår.§ 16. Ved beregning af feriegodtgørelse og særlig feriegodtgørelse ses der bort fra løn, der er udbetalt under ferien, ydet feriegodtgørelse og udbetalt særlig feriegodtgørelse.
§ 17. Ved beregning af feriegodtgørelse og særlig feriegodtgørelse ses der bort fra sådanne tillæg til lønnen eller sådanne lønningsandele, som ikke er indkomstskattepligtige. Arbejdsgiveren yder dog feriegodtgørelse og særlig feriegodtgørelse af lønmodtagerens bidrag til pensionsordninger mv.
Stk. 2. Består lønnen helt eller delvist af kost og logi, beregnes værdien heraf på grundlag af de af Skattedirektoratet for optjeningsåret fastsatte satser, medmindre værdien ved aftale mellem parterne er fastsat til et højere beløb.§ 18. Holdes en virksomhed lukket under ferie, kan lønmodtagere, der ikke har ret til ferie af tilsvarende længde, ikke af den grund kræve særlig godtgørelse ud over den feriegodtgørelse, der tilkommer dem efter foranstående bestemmelser.
Kapitel 5.
Udbetaling§ 19. Den optjente feriegodtgørelse forfalder til udbetaling umiddelbart før den første feriedag.
Stk. 2. Udbetaling af den samlede feriegodtgørelse kan finde sted, når det samlede antal feriedage udgør mindst 18 dage i sammenhæng.§ 20. Feriegodtgørelse for et optjeningsår kan udbetales ved ferieårets begyndelse til en lønmodtager, uanset om ferien holdes, når
1) den optjente feriegodtgørelse er mindre end 1000 kr.,
2) lønmodtageren er fyldt 60 år, og er fratrådt arbejdsmarkedet.§ 21. I de tilfælde, hvor hensynet til virksomhedens tarv har betydet, at ferie ikke har kunnet afholdes, og udbetaling af feriegodtgørelse derfor ikke har fundet sted, kan udbetaling ske ved det efterfølgende ferieårs begyndelse, jfr §§ 9- 11.
§ 22. Lønmodtagere, der flytter til udlandet for at tage varig bopæl dér, kan ved flytningen få udbetalt al optjent feriegodtgørelse, uanset om ferie holdes. Ved rejse til ophold i udlandet sidestilles rejse til ophold
i Danmark og Færøerne.
Kapitel 6.
Almindelige bestemmelser§ 23. Enhver aftale, hvorved der gives afkald på feriegodtgørelse, er ugyldig.
Stk. 2. Enhver aftale om overdragelse af kravet på feriegodtgørelse er ugyldig, ligesom kravet ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning.§ 24. Krav på feriegodtgørelse, løn under ferie eller særlig feriegodtgørelse forældes 5 år efter udløbet af det ferieår, inden for hvilket ferien skulle have været afholdt, jfr. lov nr. 274 af 22. december 1908.
Stk. 2. Er kravet forældet, tilfalder beløbet en feriefond
Stk. 3. Stk. l finder ikke anvendelse, såfremt lønmodtageren ved aftale med arbejdsgiveren har opnået ret til at opsamle ferie og dette dokumenteres overfor feriefonden.§ 25. Grønlands Landsting giver nærmere regler for feriefonden.
Kapitel 6.
Tvister§ 26. Tvister efter denne lov afgøres af den lokale kredsret.
§ 27. Overtrædelse af lovens §§ 8-10 og §§ 19-22
medfører bøde.
Kapitel 8.
Ikrafttræden§ 28. Loven træder i kraft den 1. april 1991. Ikrafttrædelsestidspunktet for § 24, stk. 2 og stk.3 og § 25 fastsættes dog særskilt af Grønlands Landsstyre.
Grønlands Hjemmestyre, den 25. oktober 1990
Jonathan Motzfeldt/
Emil Abelsen