Landstingsforordning nr. 4 af 18. maj 1990 om museums- og arkivvæsenet.
I henhold til lov nr. 610 af 23. december 1980 om museumsvæsenet i Grønland fastsættes:
Kapitel 1
Formål§ 1. Det grønlandske museums- og arkivvæsen skal virke for sikringen af den grønlandske kulturarv ved at registrere, indsamle, bevare, udforske og formidle sådanne oplysninger og levn, som tjener til at belyse kulturudviklingen, herunder kunstens udvikling og samspillet mellem menneske og natur i Grønland gennem tiderne. Videre skal museums- og arkivvæsenet indsamle,
ordne og bevare, samt beskrive og formidle de oplysninger om det grønlandske folk og samfund, som i skrift og på andre medier, findes i arkiverne hos offentlige institutioner og private.
Stk. 2. Museums- og arkivvæsenet skal overfor offentligheden udbrede kendskabet til den grønlandske kulturarv.
Stk. 3. Museums- og arkivvæsenet kan endvidere udbrede kendskabet til kulturer udenfor Grønland.
Kapitel 2
Grønlands Nationalmuseum og Arkiv§ 2. Grønlands Hjemmestyre opretter og er ansvarlig for driften af Grønlands Nationalmuseum og Arkiv.
§ 3. Grønlands Nationalmuseum og Arkiv skal:
1) På landsplan forestå de i § 1 nævnte aktiviteter samt opgaver pålagt i medfør af anden lovgivning,
2) anlægge og opretholde repræsentative samlinger,
3) føre tilsyn med opbevaring af arkivalier ved lokale institutioner,
4) udføre forskning i tilknytning til sine fagområder og samlinger,
5) samarbejde med de efter §§ 23 og 24 godkendte museer om de i § 1 nævnte opgaver,
6) samarbejde med tilsvarende institutioner i Danmark, i inuitområder og i det øvrige udland,
7) yde faglig bistand til de godkendte museer, samt medvirke ved uddannelse af medarbejdere ved det grønlandske museums- og arkivvæsen,
8) være tilgængeligt for offentligheden på forudbestemte tider og vederlagsfrit give adgang for undervisningsinstitutioner, der besøger Grønlands Nationalmuseum og Arkiv som led i undervisningen,
9) stille sine samlinger til rådighed for forskningen og offentligheden,
10) udarbejde en årlig arbejdsplan samt en beretning om virksomheden til museums- og arkivnævnet.
Stk. 2. Grønlands Nationalmuseum og Arkiv kan opkræve betaling for de i stk. 1, nr. 9, nævnte ydelser.
Kapitel 3
Ledelsen af Grønlands Nationalmuseum og Arkiv§ 4. Grønlands Nationalmuseum og Arkiv ledes af en direktør.
Stk. 2. Landsstyret ansætter direktøren samt det fagkyndige og administrative personale på Grønlands Nationalmuseum og Arkiv.
Kapitel 4
Fund§ 5. Fund af levn, som mennesker har skabt eller brugt, der ligger eller har ligget i jorden eller på søterritoriet, skal indberettes til Grønlands Nationalmuseum og Arkiv eller nærmeste museum.
Stk. 2. Arkivalier, til hvilke ingen ejer kan påvises, skal indberettes til Grønlands Nationalmuseum og Arkiv.
Stk. 3. Fund må ikke forstyrres. Såfremt der er overhængende fare for beskadigelse eller ødelæggelse af fund, kan finderen dog medtage det til midlertidig opbevaring. Finderen orienterer hurtigst muligt Grønlands Nationalmuseum og Arkiv eller nærmeste museum, der angiver, hvor og hvornår fundet skal afleveres.
Stk. 4. Fund af gravsatte mennesker eller dyr er ligeledes omfattet af den i stk. 1 og 2 nævnte indberetningspligt.
Stk. 5. De i stk. 1, 2 og 4 nævnte levn tilhører Grønlands Hjemmestyre. Grønlands Nationalmuseum og Arkiv træffer nærmere bestemmelse om opbevaring og placering af de i stk. 1, 2 og 4 nævnte fund.
Stk. 6. Afgørelser truffet af Grønlands Nationalmuseum og Arkiv i henhold til stk. 5 kan ankes til landsstyret, der træffer beslutning efter indhentet udtalelse fra museums- og arkivnævnet.§ 6. Finderen af de i § 5, stk. 3, nævnte fund skal i rimeligt omfang have dækket udgifter, der måtte være afholdt i forbindelse med fundet. Beløbets størrelse fastsættes af Grønlands Nabionalmuseum og Arkiv.
Stk. 2. Ved fund af meget sjældne og værdifulde levn kan landsstyret efter indhentet udtalelse fra Grønlands Nationalmuseum og Arkiv udbetale en dusør.
Kapitel 5
Offentlige institutioners arkivforhold§ 7. Betegnelsen offentlige institutioner omfatter i denne landstingsforordning hjemmestyrets institutioner, de grønlandske kommuner, samt selvejende og private institutioner, som helt eller overvejende drives for offentlige midler, eller som varetager opgaver på det offentliges vegne.
§ 8. Offentlige institutioners arkivalier omfatter både skriftligt materiale og andet informationsbærende materiale, som er skabt eller tilvejebragt i forbindelse med institutionens og dsns medarbejderes tjenstlige virksomhed.
Stk. 2. Institutionerne skal sørge for, at deres arkivalier stedse behandles og opbevares på betryggende måde efter regler, som fastsættes af landsstyret. Fastsættelse af regler, der vedrører de grønlandske kommuner, sker efter forhandling med de grønlandske kommuners landsforening.§ 9. Grønlands Nationalmuseum og Arkiv er konsulent for de offentlige institutioner i arkivanliggender, herunder også i spørgsmål vedrørende datamedier, sagsdannelse, journalisering, m.v.
Stk. 2. Offentlige institutioner skal forelægge Grønlands Nationalmuseum og Arkiv nye journal- eller arkivplaner, samt planer for nye arkivlokaler til godkendelse, før de tages i brug. Ændringer i bestående journal- eller arkivplaner skal ligeledes forelægges Grønlands Nationalmuseum og Arkiv til godkendelse, inden de træder i kraft, dog kun for så vidt de betyder en forandring i planernes struktur eller i kassationsbestemmelserne. Grønlands Nationalmuseum og Arkiv udsender vejledende retningslinier herom.§ 10. Kassation af arkivalier må kun finde sted efter godkendelse af Grønlands Nationalmuseum og Arkiv.
Stk. 2. Arkivalier, hvis betydning for varetagelse af institutionens arbejde er ophørt, og som i medfør af stk. 1 er bestemt til kassation, kan ikke afleveres til arkivvæsenet. De skal destrueres på en sådan måde, at uvedkommende ikke kan få adgang til dem, f.eks. ved makulering eller forbrænding.§ 11. Arkivalier skal normalt afleveres til Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, når de er 15 år gamle. Afleveringer skal omfatte sammenhængende rækker af sager og protokoller, m.v. Institutionerne må ikke aflevere deres arkivalier til andre end Grønlands Nationalmuseum og Arkiv.
Stk. 2. Afleveringspligten omfatter dog ikke arkivalier, som til stadighed anvendes i institutionens arbejde.
Stk. 3. Arkivalier fra ophævede institutioner skal straks afleveres, medmindre de skal bruges af andre institutioner, der overtager sagsområdet.
Stk. 4. Arkivalier, der afleveres til Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, skal være ordnet, pakket, mærket og fortegnet efter regler fastsat af Grønlands Nationalmuseum og Arkiv. Den af leverende institution afholder alle udgifter til pakning og transport af de arkivalier, der afleveres.
Stk. 5. Institutionerne kan hjemlåne afleverede arkivalier til tjenstlig brug.§ 12. Offentlige institutioners arkivalier må ikke gøres til genstand for køb, salg eller anden overdragelse. Der kan ikke vindes hævd på besiddelse af dem.
Stk. 2. Hvis offentlige institutioners arkivalier er kommet i privat besiddelse, skal de uden vederlag afleveres til Grønlands Nationalmuseum og Arkiv.
Kapitel 6
Private arkiver§ 13. Grønlands Nationalmuseum og Arkiv skal indsamle, modtage og sikre arkivalier med oplysninger af forskningsmæssig og kulturel betydning fra enkeltpersoner, private foreninger, institutioner og erhvervsvirksomheder i Grønland.
Stk. 2. Grønlands Nationalmuseum og Arkiv påser, at arkivalier af privat herkomst behandles i overensstemmelse med de vilkår, som er aftalt ved afleveringen.
Stk. 3. Indsamling og opbevaring af private arkiver kan ske i samarbejde med de efter §§ 23 og 24 godkendte museer.
Stk. 4. Private arkiver, som opbevares hos godkendte museer, skal i øvrigt behandles efter bestemmelserne i denne landstingsforordning.
Kapitel 7
Benyttelse af arkivalier§ 14. Arkivalier er normalt offentligt tilgængelige, når de er 25 år gamle.
Stk. 2. Arkivalier, som rummer oplysninger om enkeltpersoners private forhold, er først tilgængelige, når arkivalierne er 80 år gamle.
Stk. 3. Når særlige forhold taler for det, kan offentlige institutioner betinge sig særlige bestemmelser om tilgængelighed.
Stk. 4. Oplysninger fra edb-registre med personoplysninger er tilgængelige efter særlige bestemmelser.
Stk. 5. Krav om adgang til arkivalier i henhold til offentlighedslovene behandles af den institution, som har afleveret de pågældende arkivalier.
Stk. 6. Grønlands Nationalmuseum og Arkiv kan til forskningsbrug give dispensation fra reglerne om tilgængelighed i stk. 1 og stk. 2. Dispensation skal gives på vilkår, som beskytter mod krænkelse af enkeltpersoners integritet.§ 15. Grønlands Nationalmuseum og Arkiv skal vejlede brugerne i benyttelse af arkivalier.
Stk. 2. Til forskningsbrug kan arkivalier efter Grønlands Nationalmuseum cg Arkivs bestemmelse udlånes til benyttelse på museer, biblioteker og lignende institutioner. Udlån til private må normalt ikke finde sted.
Kapitel 8
Beskyttelse af kulturværdier§ 16. Menneskeskabte genstande, der er ældre end 1945, og som er af grønlandsk oprindelse, må ikke udføres fra Grønland uden tilladelse fra Grønlands Nationalmuseum og Arkiv.
Stk. 2. I tvivlstilfælde aldersbestemmer Grønlands Nationalmuseum og Arkiv genstanden, der ønskes udført.
Stk. 3. Menneskeskabte genstande, der ikke er omfattet af stk. 1, men som belyser væsentlige sider af grønlandsk kulturhistorie, kan af Grønlands Nationalmuseum og Arkiv klassificeres som særligt værdifulde. Denne klassificering indebærer et forbud mod genstandenes udførsel fra Grønland uden tilladelse, og forpligter ejeren til at underrette Grønlands Nationalmuseum og Arkiv om påtænkte ændringer i ejendomsforhold og opbevaringssted. Grønlands Nationalmuseum og Arkiv har ret til at registrere sådanne klassificerede genstande.§ 17. Naturskabte objekter, der i kraft af alder, videnskabelig informationsværdi eller sjældenhed, har en særlig værdi for det grønlandske samfund, må ikke udføres af Grønland uden tilladelse fra Grønlands Nationalmuseum og Arkiv.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for institutioner, der indgår i et formaliseret samarbejde med Grønlands Nationalmuseum og Arkiv samt for videnskabelige ekspeditioner, der har fået tilladelse gennem råd og organer, hvor Grønlands Nationalmuseum og Arkiv er repræsenteret.
Stk. 3. Når finderen af en naturskabt genstand afleverer den til Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, kan der udbetales en godtgørelse efter reglerne i § 6.§ 18. Arkivalier af privat oprindelse kan af Grønlands Nationalmuseum og Arkiv klassificeres som særligt værdifulde, når de af forskningsmæssige eller kulturelle grunde repræsenterer en offentlig grønlandsk interesse. Denne klassificering indebærer et forbud mod arkivaliernes udførsel fra Grønland uden tilladelse fra Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, og forpligter ejeren til at underrette Grønlands Nationalmuseum og Arkiv om påtænkte ændringer i ejendomsforhold og opbevaringssted. Grønlands Nationalmuseum og Arkiv har ret til at foretage kopiering af sådanne klassificerede arkivalier.
§ 19. Hvis der påtænkes salg af genstande eller arkivalier, der af Grønlands Nationalmuseum og Arkiv er klassificeret som særligt værdifulde, skal disse først tilbydes Grønlands Nationalmuseum og Arkiv.
Stk. 2. Hvis meddelelsespligten efter § 16, stk. 3 og § 18 tilsidesættes, eller hvis der opstår åbenbar risiko for, at de klassificerede genstande eller arkivalier borttages, ødelægges eller beskadiges, skal Grønlands Nationalmuseum og Arkiv indberette dette til landsstyret.§ 20. Når der er nedlagt forbud mod udførsel af genstande eller arkivalier i privat eje i henhold til §§ 16 eller 18, kan ejeren forlange dem overtaget af Grønlands Hjemmestyre til den pris, der ville kunne opnås ved salg på det fri marked.
Stk. 2. Prisfastsættelsen foretages af landsstyret efter indhentet sagkyndig vurdering gennem Grønlands Nationalmuseum og Arkiv.
Stk. 3. Grønlands Nationalmuseum og Arkiv kan i visse tilfælde bevilge ejeren udførselstilladelse med tidsbegrænset gyldighed.
Kapitel 9
Museums- og arkivnævnet§ 21. Landsstyret nedsætter efter hvert nyvalg til landstinget et museums- og arkivnævn på 5 medlemmer, hvoraf de grønlandske kommuners landsforening udpeger 1, Grønlands Nationalmuseum og Arkiv 1, de godkendte museer 2 og landsstyret 1 medlem.
Stk. 2. Nævnet vælger blandt medlemmerne en formand og en næstformand.
Stk. 3. Landsstyret fastsætter efter indhentet udtalelse fra nævnet dets forretningsorden og reglerne for valg af de godkendte museers repræsentanter i nævnet.
Stk. 4. Nævnet udarbejder i samråd med Grønlands Nationalmuseum og Arkiv et årligt budget for sin virksomhed.
Stk. 5. Museums- og arkivnævnets sekretariatsfunktioner varetages af Grønlands Nationalmuseum og Arkiv.§ 22. Museums- og arkivnævnet skal
1) godkende museer i henhold til §§ 23 og 24,
2) godkende museumsledere ifølge § 24,
3) godkende budget og regnskab fra museer omfattet af §§ 23 og 24,
4) medvirke ved udarbejdelsen af retningslinier for forskning i Grønland,
5) medvirke ved uddannelse af medarbejdere ved det grønlandske museums- og arkivvæsen og
6) medvirke ved samordning af museums- og arkivarbejde i Grønland.
Stk. 2. Museums- og arkivnævnet skal efter anmodning fra landsstyret udtale sig om spørgsmål vedrørende museums- og arkivmæssige forhold, ligesom nævnet af egen drift kan gøre indstilling til landsstyret.
Stk. 3. Museums- og arkivnævnet afholder mindst ét årligt møde.
Stk. 4. Museums- og arkivnævnet udarbejder en årlig beretning om museums- og arkivvæsenets virksomhed til landsstyret.
Kapitel 10
Ikke-tilskudsberettigede museer§ 23. Museums- og arkivnævnet kan godkende andre museer til at varetage dele af den i § 1 nævnte virksomhed indenfor et geografisk eller emnemæssigt afgrænset område.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte museer skal opfylde følgende betingelser:
1) Museet skal være kommunalt, fælleskommunalt, selvejende, eller ejet af en forening, hvis formål er museets drift.
2) Museets vedtægter udarbejdes på grundlag af en standardvedtægt fastlagt af museums- og arkivnævnet.
3) Museet skal have en rimelig museumsmæssig standard, der sikrer forsvarlige opbevaringsforhold for genstande og arkivalier, samt et økonomisk grundlag der gør det muligt at opretholde denne standard.
4) Museet skal indsende regnskab, budget og årlig beretning til museums- og arkivnævnet.
5) Museet skal til Grønlands Nationalmuseum og Arkiv indberette fund i henhold til § 5, erhvervelse af private arkiver, jf. § 13, samt jordfaste fortidsminder.
Stk. 3. Museet må kun udskille genstande eller arkivalier af egne samlinger til andre godkendte museer.
Stk. 4. I tilfælde af overtrædelse af vilkårene for godkendelse kan museums- cg arkivnævnet indrage denne.
Kapitel 11
Tilskudsberettigede museer§ 24. Landsstyret kan efter indstilling fra museumsog arkivnævnet anerkende museer som tilskudsberettigede, såfremt følgende betingelser yderligere er opfyldt:
1) Museets leder skal have kvalifikationer godkendt af museums- og arkivnævnet,
2) lederens stillingsbeskrivelse skal godkendes af museums- og arkivnævnet,
3) lederens aflønning skal være godkendt af landsstyret,
4) lederen skal i fornødent omfang kunne deltage i relevant efteruddannelse,
5) museet skal årligt indsende budget, regnskab, arbejdsplan og beretning til museums- og arkivnævnet,
6) museet skal være tilgængeligt for offentligheden på forud bekendtgjorte åbningstider og vederlagsfrit give adgang for uddannelsesinstitutioner, der besøger museet som led i undervisningen og
7) museet skal bistå Grønlands Nationalmuseum og Arkiv ved udførelsen af dets opgaver.
Stk. 2. Museet må kun udskille genstande eller arkivalier af egne samlinger til andre godkendte museer.
Stk. 3. Som led i den godkendte museumsdrift kan der indgå andet kulturformidlende arbejde.
Stk. 4. Museet kan indgå i et samarbejde med andre kulturformidlende institutioner.
Kapitel 12
Tilskud§ 25. Til godkendte museer efter § 24 yder Grønlands Hjemmestyre et tilskud på indtil 40 % af de tilskud, museet opnår fra kommunal og anden side, til museets drift.
Stk. 2. Efter indstilling fra De Grønlandske Kommuners Landsforening beregnes tilskuddet på baggrund af sidst godkendte regnskab.
Stk. 3. I beregningsgrundlaget for tilskud fra hjemmestyret indgår ikke udgifter til husleje.
Stk. 4. Hvis et museum undlader at opfylde vilkårene i § 24 for godkendelse, kan museums- og arkivnævnet indstille til landsstyret, at tilskuddet bortfalder, og at allerede udbetalte tilskud tilbagebetales.
Kapitel 13
Særlige bestemmelser og ikrafttræden§ 26. Landsstyret kan indgå overenskomst med rigsmyndighederne om varetagelse af tilsvarende opgaver ifølge kapitel 5 overfor rigsmyndighedernes institutioner i Grønland.
§ 27. Landsstyret kan i samråd med museums- og arkivnævnet i særlige tilfælde midlertidigt fravige forordningens bestemmelser med henblik på at fremme museums- eller forsøgsvirksomhed indenfor forordningens område.
Stk. 2. Grønlands Hjemmestyre kan yde tilskud til virksomhed omfattet af stk. 1.§ 28. Ved overtrædelse af § 16, stk. 1 og 3, § 17, stk. 1, § 18 og § 19, stk. 1, kan der idømmes bøde.
§ 29. Denne forordning træder i kraft den 1. januar 1991.
Stk. 2. Samtidig ophæves Landstingsforordning nr. 2 af 21. oktober 1980 om museumsvæsenet.
Grønlands Hjemmestyre, den 18. maj 1990
Jens Lyberth/
Emil Abelsen