Landstingsforordning nr. l af 4. maj 1990 om erhvervsuddannnelse, uddannelsesstøtte og erhvervsvejledning.
I henhold til:
1) § l, pkt. l i lov nr. 530 af 29. november 1978 for Grønland om arbejds- og socialvæsenet og
2) lov nr. 582 af 29. november 1978 for Grøland om erhvervsmæssige uddannelser fastsættes:
Erhvervsuddannelser m.v.
§ 1. Der søges gennemført erhvervsuddannelser, der fremmer de erhvervs- og arbejdsmarkedspolitiske målsætninger fastsat af Grønlands Landsting.
Stk. 2. Ved erhvervsuddannelser forstås uddannelser, der varer længere end 3 måneder, og som:
1) ligger ud over folkeskolen og
2) fører frem til erhvervskompetence.
Stk. 3. Regler om de enkelte uddannelser fastsættes af Landsstyret. Reglerne skal indeholde bestemmelser om uddannelserne indhold, mål, optagelsesbetingelser, opbygning, varighed, ledelse, dimensionering, undervisningstid, praktikuddannelse, afslutning, bedømmelse og prøver.
Stk. 4. Reglerne i stk. l til 3 gælder ikke for uddannelser, Landstinget ved andre landstingsforordninger har fastsat regler om.§ 2. Landsstyret kan efter aftale med KANUKOKA fastsætte regler om kommunal medfinansiering af erhvervsuddannelser eller dele heraf.
§ 3. Erhvervsuddannelser står åbne for enhver, der:
1) har bopæl i Grønland eller
2) har haft bopæl i Grønland inden deres fyldte 6. år, og som efter det fyldte 6. år har eller har haft bopæl uden for Grønland i sammenlagt højst 10 år fra det fyldte 6. år at regne.
Stk. 2. Som bopæl uden for Grønland regnes ikke ophold, der udelukkende skyldes uddannelses- eller forsorgsforhold. Dette gældende alene for personer der opfylder betingelserne i stk. l, nr. 2. Det vil være en betingelse, at grønlandske myndigheder har medvirket ved opholdet uden for Grønland.
Stk. 3. Landsstyret kan fravige reglerne i stk. l og 2, når ganske særlige forhold taler for det.§ 4. Undervisningen er vederlagsfri for deltagerne.
Stk. 2. Landsstyret kan bestemme, at deltagere i erhvervsuddannelser helt eller delvist skal betale for de undervisningsmidler, der bliver deltagernes ejendom.§ 5. Landsstyret kan nedsætte særlige sagkyndige råd, når der skønnes behov herfor.
§ 6. For hvert hovederhvervsområde nedsætter Landsstyret et brancheudvalg. Udvalget forestår udarbejdelse af planer for praktisk og teoretisk indhold i uddannelserne inden for hovederhvervsområdet.
Stk. 2. Landsstyret fastsætter regler om brancheududvalgenes sammensætning. Arbejdsmarkedets parter skal være repræsenteret i brancheudvalgene.
Uddannelsesstøtte
§ 7. Landsstyret yder støtte til uddannelsessøgende, der gennemgår en støtteberettigende uddannelse.
Stk 2. Landsstyret afgør hvilke uddannelser, der er støtteberettigende. De støtteberettigende uddannelser udvælges blandt:
1) uddannelser, som fører frem til erhvervskompetence, og
2) studieforberedende gymnasiale uddannelser.
Stk. 3. Landsstyret kan udover det i stk. 2 nævnte afgøre, at visse uddannelser inden for kunst, musik og anden kulturel virksomhed er støtteberettigende, selv om uddannelsen hverken giver erhvervskompetence eller er studieforberedende.
Stk. 4. Uddannelsesstøtten ydes primært til gennemførelse af uddannelser i Grønland. Der kan ydes støtte til uddannelser uden for Grønland, såfremt:
1) uddannelsen kan påregnes at give beskæftigelse i Grønland, og
2) uddannelsen ikke kan fås i Grønland.§ 8. For at opnå uddannelsesstøtte fra Grønlands Hjemmestyre kræves dansk indfødsret.
Stk. 2. Udlændinge kan opnå uddannelsesstøtte i henhold til internationale overenskomster.
Stk. 3. Landsstyret kan i ganske særlige tilfælde fravige bestemmelsen i stk. 1.§ 9. Til uddannelser i Grønland kan der ydes uddannelsesstøtte til personer, der har fast bopæl i Grønland på ansøgningstidspunktet, og som har haft det i 2 år umiddelbart forud for uddannelsens start.
Stk. 2. Der kan endvidere ydes uddannelsesstøtte til uddannelser i Grønland til personer, der har fast bopæl i Grønland på ansøgningstidspunktet, og som har haft fast bopæl i Grønland inden deres fyldte 6. år.
Stk. 3. Der kan endeligt ydes uddannelsesstøtte til uddannelser i Grønland til personer, der bor uden for Grønland på ansøgningstidspunktet, og som:
1) har haft bopæl i Grønland inden deres fyldte 6 år og
2) efter det fyldte 6. år har haft bopæl uden for Grønland i højst 10 år i alt.
Stk. 4. Landsstyret kan i ganske særlige tilfælde fravige bestemmelserne i stk. l, 2 og 3.§ 10. Til uddannelser uden for Grønland kan der ydes uddannelsesstøtte til personer, der har fast bopæl i Grønland på ansøgningstidspunktet og har haft det i 2 år umiddelbart forud for uddannelsens start.
Stk. 2. Der kan ligeledes ydes uddannelsessøtte til uddannelser uden for Grønland til personer, der har fast bopæl i eller uden for Grønland på ansøgningstidspunktet, og som:
1) har haft fast bopæl i Grønland inden deres fyldte 6. år og
2) efter det fyldte 6. år har haft bopæl uden for Grønland i højst 10 år i alt.
Stk. 3. Landsstyret kan i ganske særlige tilfælde fravige bestemmelserne i stk. l og 2.§ 11. Som bopæl uden for Grønland regnes ikke ophold, der udelukkende skyldes uddannelses- eller forsorgsforhold. Dette gælder alene for personer, der opfylder betingelserne i § 9, stk. 3 og § 10, stk. 2. Det vil normalt være en betingelse, at grønlandske myndigheder har medvirket ved opholdet uden for Grønland.
§ 12. Uddannelsesstøtte efter denne forordning kan ikke ydes til børn af personer, der i henhold til lov eller særlig overenskomst kan oppebære uddannelsestilskud for børn, der opholder sig uden for Grønland i uddannelsesøjemed.
Stk. 2. Uddannelsessøgende, der modtager offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger, kan udelukkes fra at modtage uddannelsesstøtte.§ 13. Landsstyret fastsætter efter forhandling med de uddannelsessøgende organisationer størrelsen, arten og omfanget af uddannelsesstøtten efter følgende regler:
1) et vederlag, der bør kunne dække de rimelige leveomkostninger for en enlig person, og
2) særydelser, der kan dække rimelige ekstra leveomkostninger ved børn eller mere specielle studie- eller leveforhold, herunder frirejser.
Stk. 2. Ydelser efter stk. l, nr. 2 kan gives som stipendium eller lån.
Stk. 3. Rejser i forbindelse med uddannelsen, herunder ferierejser, ydes normalt som stipendium.§ 14. De i § 13 nævnte forhandlinger sker i Rådet for Uddannelsesstøtte.
Stk. 2. Rådet består af en formand og 4 medlemmer. Formanden udpeges af Landsstyret, l medlem udpeges af Landstinget for dettes valgperiode, l medlem udpeges af De grønlandske kommuners Landsforening (KANUKOKA), og 2 medlemmer udpeges af de uddannelsessøgendes sammeslutninger.
Stk. 3. Landsstyret fastsætter forretningsordenen for rådet.§ 15. Afgørelser vedr. tildeling af uddannelsesstøtte efter §§ 7, 8, 9, 10, 11, 12 og 13 samt vedr. iværksættelse af sanktioner efter § 15 kan skriftligt indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtte inden 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen. Ankenævnets afgørelse er endelig.
Stk. 2. Ankenævnet består af en formand og 3 andre medlemmer, der udpeges af Landstinget for dettes valgperiode. Et af de andre medlemmer udpeges efter indstilling fra de uddannelsessøgendes organisationer.
Stk. 3. Landsstyret fastsætter forretningsordenen for ankenævnet.§ 16. Uddannelsessøgende skal meddele alle oplysninger om deres forhold, som er af betydning for tildelingen af støtte og evt. senere ændringer i disse forhold.
Stk. 2. Meddeler en uddannelsessøgende urigtige eller mangelfulde oplysninger om de i stk. l nævnte forhold, eller undlader at give meddelelse om ændringer heri, kan uretmæssigt oppebårne beløb kræves tilbagebetalt med påløbne renter.
Stk. 3. Landsstyret kan endvidere til supplement til de i stk. 2 nævnte sanktioner udelukke en uddannelsessøgende fra at modtage støtte i en vis periode eller for stedse. Det samme gælder, hvis en uddannelsessøgende overtræder vilkår for tidligere tildelt støtte.§ 17. Landsstyret kan i uddannelsesstøtten tilbageholde et kontingent til de uddannelsessøgendes organisationer. En uddannelsessøgende kan bede sig fritaget herfor med virkning fra førstkommende udbetaling.
Erhvervsvejledning
§ 18. Landsstyret sikrer en koordinering af uddannelses- og erhvervsvejledningen, således at de lokale arbejdsmarkedskontorer får stillet de nødvendige oplysningsmaterialer til rådighed.
Ikrafttrædelse
§ 19. Forordningen træder i kraft 1. august 1990.
Stk. 2. Samtidigt ophæves landstingsforordning nr. 2 af 16. november 1984 om erhvervsmæssige uddannelser, uddannelsesstøtte og erhvervsvejledning.
Stk. 3. Administrative bestemmelser fastsat i henhold til:
1) den i stk. 2 nævnte forordning,
2) landstingsforordning nr. 5 af 24. oktober 1980 om erhvervsfaglige grunduddannelser i Grønland eller
3) landstingsforordning nr. 4 af 24. oktober 1980 for Grønland om erhvervsmæssige uddannelser, uddannelsesstøtte og erhvervsvejledning forbliver i kraft, indtil de ændres eller ophæves af bestemmelser fastsat i henhold til denne forordning.
Stk. 4. Bevillinger af uddannelsesstøtte efter den i stk. 2 nævnte forordning forbliver i kraft til deres udløb.
Grønlands Hjemmestyre, den 4. maj 1990
Jonathan Motzfeldt/
Jens Lyberth