EM 1989/40
ILIPI's j.nr. 01.07.01
13. okt. 1989

 

Bemærkninger til forslag til landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsebidrag (AEB).

 

Generelle bemærkninger

Som et led i reformen af erhvervsuddannelsen, herunder indførelse af STI-uddannelserne, vedtog Landstinget på forårssamlingen 1988 "1andstingslov om opkrævning af midler til finansiering af praktikstøtte" til l. års STI-elever.

Landstingsloven trådte i kraft l. august 1988. Gennem administrationen af den er der dukket nogle uhensigtsmæssigheder op, som det vil være formålstjenligt at få rettet op på.

En af uhensigstmæssighederne er, at bidragsåret er fastsat til at følge undervisningsåret (l. august til 31. juli). Det skete udfra begrundelsen, at der blev direkte sammenhæng mellem indbetalingerne og udgiften til praktikstøtte. Dette bidragsår fordrer, at Landstinget på sin forårssamling skal fastsætte bidraget for det kommende bidragsår. på det tidspunkt kan der ikke skaffes endelige tal for lønudbetalingerne i det foregående kalenderår. Bidraget må derfor fastsættes udfra til dels skønnede tal.

Denne uhensigtsmæssighed forsøges der rettet op på ved at lade bidragsåret følge finansåret. I så fald vil bidragsprocenten kunne fastsættes på efterårssamlingen på finansloven. Det vil også spare Landstinget for den særskilte fastsættelse af bidragsprocenten.

En anden uhensigtsmæssighed er, at der pålægges arbejdsgivere i baseområderne at yde bidrag på lige fod med alle andre. Problemet er, at med de allerede indgåede kontrakter med U. S. Airforce vil arbejdsgiverne uden videre kunne sende regningen videre til U.S. Airforce.

Det har været overvejet, om ikke arbejdsgiverne selv kunne betale. De vil formodentligt have råd til det; men de kan blot ikke med de eksisterende kontrakter tvinges til at gøre det. Af rent principielle årsager vil arbejdsgiverne være nødt til at sende regningen videre.

Den eksisterende landstingslov giver ikke mulighed for at fritage arbejdsgivere i baseområderne for bidragspligten.

Derfor er der i forslaget indsat:

1. en generel undtagelse for eksisterende ter (til deres normale udløb) i § l,  nr . 3,
2. en fremtidsrettet dispensationsmulighed i § 6, stk. 3 og
3. en ophævelse af bidragspligten efter den eksisterende landstingslov med tilbagevirkende kraft fra l. august 1988 i § 9, stk. 4.

Erhvervsuddannelsesreformen indførte STI-uddannelsen inden for brancherne handel & kontor, jern & metal, bygge & anlæg, social, levnedsmiddel og fiskeindustri fra l. august 1988.

Landstinget vedtog på forårets samling i 1989 sammen med fastsættelsen af bidragsprocenten for bidragsåret 1989/90, dagsordenens pkt. 42, at der skulle indføres tilskud til ef ter- og videreuddannelse for faglærte og ufaglærte, som arbejdsgiverne ligeledes skal være med til at betale. Tinget forhøjede på samlingen bidragsprocenten fra 0,7 % til 0,8 % af den årsag og pålagde samtidigt Landsstyret at fremsætte den nødvendige lovændring på efterårets samling i 1989.

I nærværende forslag viser pålægget sig i § 2, stk. 2; i § 4, stk. 2 og i § s.

Endeligt er der rettet henvendelse til rigsombudsmanden om en inddragelse af statens institutioner under bidragspligten. Henvendelsen har været forelagt for Statsministeriet. Rigsombudsmanden meddeler 10. j ul i 1989, at staten gennem bloktilskuddet til erhvervsuddannelse bidrager til formålet, og at et evt. bidrag blot vil føre til tilsvarende besparelser andre steder på statsinstitutionernes budgetter. Staten ønsker på den baggrund ikke at blive inddraget under loven.

Økonomiske konsekvenser af landstingsloven

Med den eksisterende landstingslov opkræves der på årsbasis 16,8 mill. kr. fra private arbejdsgivere, herunder nettostyrede Hjemmestyrevirksomheder. Hjemmestyret og kommunerne bidrog med 4,8 mill. kr. i 1988/89.

Omkostningerne til praktikstøtte m. v. i 1988/89 var 18,5 mil l. kr .. I 1989/90 påregnes nogenlunde den samme udgift som i 1988/89.

Kommunerne har senest gjort sig til talsmænd for, at satsen for uddannelsesvederlag/praktikvederlag til hjemmeboende STI-elever (2.000 kr./måned i 11 måneder/år) er for lav.

Bliver der politisk opbakning til at hæve satsen, vil udgifterne stige. Med 225 hjemmeboende 1. års STIelever betyder det en ekstra udgift på 248.000 kr./år for hver 100 kr./md. satsen hæves med. Hæves satsen for hjemmeboende generelt til 3.750 kr./md. bliver det en ekstra udgift på 4,35 mill. kr./år.

Udvidelse af landstingslovens dækningsområde til også tilskud til kursusvirksomheden vil betyde øgede omkostninger. Hvor meget kan der dog ikke gives noget fast svar på, idet det afhænger af udformningen af reglerne omkring tilskuddet. Kort fortal t er behovet nærmest umætteligt, hvorfor overgrænsen vil blive lagt ud fra, hvor stor en bidragsprocent , Landstinget vil mene er rimelig. Reglerne for tilskud må indrettes herefter.

 

Bemærkninger til enkelte paragraffer

Ad § l.

Paragraffen svarer til den nugældende lovs § 1, stk. l (delvist) og stk. 2 og 3.

Den indeholder derudover den ovenfor nævnte undtagelse omkring arbejdsgivere i baseområderne.

Den nugældende lovs § 1 administreres i øjeblikket således, at der ikke opkræves bidrag af lønudbetalinger på under 50.000 kr./år (bidrag på under 400 kr./år).

Ad § 2.

Paragraffen svarer som formålsparagraf til den nugældende landstingslovs § 1, idet dog sætningen om, hvem der er bidragspligtige, er udskilt i § 1.

Stk. 2 indeholder den ovenfor nævnte udvidelse af formålet omkring ef ter- og videreuddannelseskurser. stk. 3. præciserer, at arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag også skal dække administrationsudgifter ved ordningen.

Ad § 3.

Paragraffen svarer til den nugældende landstingslovs § 2, men indeholder tilpasningen til omlægningen af bidrags året til finansåret.

Ad § 4.

Paragraffen svarer til den nugældende landstingslovs § 3, stk. l og 2. Indholdet er tilpasset til at tage hensyn til det udvidede formål omkring ef terog videreuddannelseskurser.

Ad § 5.

Paragraffen svarer til den nugældende landstingslovs § 3, stk. 3. og 4.

Ad § 6.

Paragraffen svarer til den nugældende landstingslovs § 4, idet den dog er udvidet med en rimelig ansøgningsfrist og den ovenfor omtalte fremtidsrettede fritagelsesmulighed for bl.a. arbejdsgivere i baseområderne.

Ad § 7 og 8.

Paragrafferne svarer til den nugældende landstingslovs §§ 5 og 6.

Ad § 9.

Stk. 3 i ikrafttrædelsesparagraffen er begrundet i omlægningen af bidragsåret til kalenderåret. Det er enklest at fastsætte ikrafttrædelsen til starten af et kalenderår og at fastsætte bidraget for perioden l. august til 31. december 1989 direkte, fordi perioden kun er på 5 måneder. Reelt vil arbejdsgivere ikke kunne se forskel på bidragets størrelse.

Stk. 4 er begrundet i den ovenfor nævnte fritagelse for arbejdsgivere i baseområderne.