Landstingslov nr. 11 af 26. oktober 1989 om Grønlands Stednavnenævn.

 

§ 1. Grønlands Stednavnenævn har til opgave at indsamle, registrere og autorisere stednavne i Grønland, herunder retskrivning og forkortelser, bortset fra vej- og pladsnavne.
Stk. 2. Nævnet har endvidere til opgave at give myndighederne og offentligheden i Grønland vejledning i spørgsmål vedrørende stednavne i Grønland.
Stk. 3. Nævnet har tillige til opgave at samarbejde med institutioner og personer, der udsender autoriserede fortegnelser over eller afgiver indstillinger om grønlandske stednavne.

§ 2. Nævnet består af 5 medlemmer. Heraf udpeges 3 medlemmer af Landsstyret, og 2 medlemmer udpeges af Sprognævnet blandt dettes medlemmer.
Stk. 2. Medlemmerne udpeges for en periode på 4 år.
Stk. 3. Nævnet vælger selv sin formand og fastsætter selv sin forretningsorden, jf. dog § 4.

§ 3. Landsstyret fastsætter nærmere regler om sekretariat for Grønlands Stednavnenævn.

§ 4. Landsstyret fastsætter nærmere regler for Grønlands stednavnenævns virksomhed.

§ 5. Landstingsloven træder i kraft den 1. januar 1990.




Grønlands Hjemmestyre, den 26. oktober 1989




Jonathan Motzfeldt

/

Jens Lyberth