Landstingslov nr. 3 af 9. maj 1989 om Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet).
Kapitel 1.
Almindelige bestemmelser§ 1. Ilisimatusarfik har til opgave at drive forskning og give videregående; uddannelse. Ilisimatusarfik skal endvidere formidle viden om videnskabens arbejdsmetoder og resultater.
Stk. 2. Ilisimatusarfik forbereder til og afholder eksaminer og prøver inden for de fagområder, som landsstyret henlægger til institutionen.§ 2. Ilisimatusarfiks forelæsninger og mundtlige eksaminer er offentlige.
§ 3. Landsstyret fastsætter efter indstilling fra Ilisimatusarfik regler for:
1) Ansættelse af lærere og videnskabelige medarbejdere.
2) Adgang til studierne.
3) Uddannelser og eksaminer.
4) Censorer.
5) Erhvervelse af akademiske grader over kandidatniveau.
6) Valg til de styrende organer, herunder valg af rektor og prorektor.
7) Fortabelse af studieplads.§ 4. Ilisimatusarfik træffer selv afgørelse om den forskning, der skal drives, jf. dog § 25.
§ 5. Ilisimatusarfik ledes af en rektor i forbindelse med universitetsråd og studienævn.
Kapitel 2.
Rektor, prorektor og administration§ 6. Rektor repræsenterer Ilisimatusarfik udadtil.
Stk. 2. Rektor er ansvarlig for den daglige ledelse af Ilisimatusarfik og har den umiddelbare forvaltning af de anliggender, som ikke ved denne lov er henlagt til universitetsrådet eller studienævnene.
Stk. 3. Rektor påser, at universitetsrådets og studienævnes beslutninger er lovlige, og drager omsorg for deres udførelse.§ 7. Rektor afgør sager, der ikke tåler opsættelse, og som ikke kan afvente behandling i universitetsråd eller studienævn. Sådanne afgørelser forelægges snarest for det organ, der skulle have truffet afgørelsen.
§ 8. Rektor kan pålægge universitetsråd, studienævn eller en eller flere ansatte at behandle og afgive udtalelse om emner af betydning for Ilisimatusarfik.
§ 9. Prorektor er rektors stedfortræder.
Stk. 2. Prorektor bistår rektor med varetagelsen af de ham pålagte opgaver i et omfang, der fastsættes ved aftale mellem dem. Universitetsrådet skal orienteres om en sådan aftale, når den er af mere permanent karakter.§ 10. Til rådighed for rektor står en administration.
§ 11. Rektor vælges fer 3 år og prorektor for 1 år ad gangen blandt Ilisimatusarfiks professorer og heltidsbeskæftigede lektorer.
Stk. 2. Valgforsamlingen består af universitetsrådets medlemmer samt de heltidsbeskæftigede lærere og videnskabelige medarbejdere ved institutionen.
Kapitel 3.
Universitetsrådet§ 12. Universitetsrådct er Ilisimatusarfiks øverste styrende organ.
Stk. 2. Faste medlemmer af universitetsrådet er rektor og prorektor. Rektor er tillige formane for universitetsrådet, og prorektor er næstformand.
Stk. 3. Hvert instituts heltidsbeskæftigede lærere og videnskabelige medarbejdere vælger for et år ad gangen et medlem til universitetsrådet. Valget skal ske blandt valggruppens repræsentanter i studienævnet.
Stk. 4. De studerende ved hvert institut vælger for et år ad gangen et medlem til universitetsrådet. Valget skal ske blandt valggruppens repræsentanter i studienævnet.
Stk. 5. Af og blandt eet fastansatte personale, som er bekæftiget med teknisk eller administrativt arbejde, vælges for et år ad gangen et medlem til universitetsrådet.§ 13. Inden for de faglige områder, som landsstyret henlægger til Ilisimatusarfik, stiller universitetsrådet forslag til landsstyret om oprettelse og nedlæggelse af institutter.
Stk. 2. Universitetsrådet træffer beslutning om arbejdsfordelingen mellem institutterne.§ 14. Universitetsrådet udarbejder Ilisimatusarfiks budgetforslag og fordeler løbende dets bevillinger under hensyntagen til Ilisimatusarfiks samlede virksomhed.
Stk. 2. Universitetsrådet varetager Ilisimatusarfiks langsigtede fysiske og økonomiske planlægning.§ 15. Universitetsrådet nedsætter særligt fagkyndige udvalg til bedømmelse af ansøgere til stillinger som videnskabelige medarbejdere samt til bedømmelse af videnskabelige arbejder indleveret med henblik på erhvervelse af akademiske grader. Udvalgene afgiver indstilling til universitetsrådet.
Stk. 2. Universitetsrådet træffer afgørelse om ansættelse, afsked eller orlov, for så vidt angår heltidsbeskæftigede lærere og videnskabelige medarbejdere samt eksterne lektorer.
Stk. 3. Universitetsrådet træffer afgørelse om tildeling af akademiske grader.§ 16. Universitetrådet udarbejder forslag til regler inden for de områder, der er nævnt i § 3.
Stk. 2. Inden for ramnerne af de regler, der er nævnt i stk. 1., fastsætter universitetsrådet efter behov præciserende bestemmelser.
Stk. 3. Universitetsrådet godkender studieordninger, jf. § 21, stk. 1.§ 17. Universitetsrådet optager studerende på Ilisimatusarfik.
Stk. 2. Universitetsrådet afgør efter indstilling fra studienævnene spørgsmål om meritoverførsel af uddannelser eller dele deraf, som studerende har gennemført ved andre uddannelsesinstitutioner.
Stk. 3. Universitetsrådet kan efter indstilling fra studienævnet dispensere fra studieordningen. Universitetsrådet kan inden for de af landsstyret fastsatte rammer dispensere fra bekendtgørelsen om uddannelser og eksaminer. Dispensationer skal være begrundet i usædvanlige forhold.§ 18. Universitetsrådet kan nedsætte udvalg, hvortil det kan henlægge dele af sine beføjelser.
Stk. 2. Universitetsrådet nedsætter et undervisningsudvalg for basisåret valgt blandt de studerende på basisåret og de heltidsbeskæftigede lærere og videnskabelige medarbejdere ved Ilisimatusarfik. Universitetsrådet kan henlægge kompetence til undervisningsudvalget svarende til, hvad der gælder for studienævn.§ 19. Universitetsrådet udarbejder en forretningsorden for de styrende organer.
Kapitel 4.
Studienævn§ 20. De enkelte fagområders uddannelses- og forskningsvirksomhed drives inden for institutter.
Stk. 2. Hvert instituts undervisning ledes af et studienævn.
Stk. 3. Hvert studienævn består af to repræsentanter for instituttets heltidsbeskæftigede lærere og videnskabelige medarbejdere og to repræsentanter for de studerende, der er tilknyttet instituttet. Studienævnets medlemmer vælges for et akademisk år ad gangen.
Stk. 4. Rektor og prorektor kan ikke være formand for et studienævn.§ 21. Studienævnene udarbejder og ajourfører studieordninger og studievejledninger med angivelse af undervisningens mål, omfang og varighed, form og indhold samt pensumbeskrivelse. Studieordningerne skal endvidere indeholde regler om prøverne i de enkelte fag. Studieordningerne godkendes af Universitetsrådet.
Stk. 2. Studienævnene tilrettelægger undervisningen og afholdelse af prøver og eksaminer.
Stk. 3. Studienævnene afgiver indstilling til universitetsrådet om dispensation fra studieordningen eller fra bekendtgørelsen om uddannelser og eksaminer.
Stk. 4. Studienævnene afgiver indstilling til universitetsrådet om meritoverførsel fra uddannelser eller dele deraf, som en studerende har gennemført ved en anden uddannelsesinstitution.
Stk. 5. Studienævnene foretager indstilling til rektor om ansættelse af deltidsansatte, timelønnede undervisningsassistenter og tilsvarende lærere, jf. § 3, nr. 1.
Stk. 6. Andre sager, der vedrører undervisningen ved et institut, skal forelægges det pågældende studienævn til udtalelse, inden sagerne afgøres.
Kapitel 5.
Universitetsråds og Studienævns virkemåde§ 22. Universitetsråd og studienævn udøver deres virksomhed i møder.
Stk. 2. Universitetsråd og studienævn er beslutningsdygtige, når mindst halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er tilstede.
Stk. 3. Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal blandt de fremmødte, med mindre andet er fastsat i bestemmelser udarbejdet i henhold til § 3.
Stk. 4. Såfremt stemmetallene i et studienævn står lige, og en fornyet afstemning ikke kan give flertal for en løsning, fremsendes sagen til universitetsrådet, der kan træffe beslutningen.
Stk. 5. Universitetsråd og studienævn kan overlade til formanden at afgøre konkrete sager eller bestemte arter af sager.§ 23. Universitetsrådets og studienævnenes møder er offentlige, med mindre det på grund af sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt findes nødvendigt eller ønskeligt, at behandlingen sker for lukkede døre.
Stk. 2. Rektor eller en af denne udpeget person har ret til at overvære en sags behandling for lukkede døre.
Kapitel 6.
Særlige regler§ 24. Ilisimatusarfik har ret til at modtage tilskud fra anden side end landskassen samt til at oprette fonde for sådanne tilskudsmidler. Disse fonde holdes uden for landskassen, og der kan alene rådes over dem af de styrelser, der er indsat af Ilisimatusarfik selv i overensstemmelse med de vedtægter, der er fastsat for den enkelte fond.
§ 25. I det omfang de fornødne ressourcer er til stede kan landstyret efter indhentet udtalelse fra Ilisimatusarfik pålægge institutionen eksterne forsknings- og undervisningsopgaver m.v.
Kapitel 7.
Tilsyn§ 26. Landsstyret er øverste forvaltningsmyndighed for Ilisimatusarfik.
Stk. 2. Landsstyret kan dog kun sætte de afgørelser, der er omhandlet i kapitlerne 3 og 4 ud af kraft, såfremt de findes stridende mod lovgivningen eller almindelige retsgrundsætninger.§ 27. Fungerer et studienævn ikke, eller fungerer det i strid med denne lov, kan landsstyret efter indstilling fra unversitetsrådet fastsætte en midlertidig styrelsesordning for det pågældende område, hvorved bestemmelser i kapitel 4 fraviges.
Kapitel 8.
Overgangs- og Ikrafttrædelsesbestemmelser§ 28. Loven træder i kraft 1. september 1989.
Stk. 2. Indtil afholdelse af valg af studienævn, universitetsråd, rektor og prorektor finder sted i henhold til denne lov og "Bekendtgørelse om regler for valg til de styrende organer, herunder valg af rektor og prorektor" fungerer hidtidig leder af Ilisimatusarfik som rektor og hidtidig studieleder ved Upperisarsiornermik Ilisimatusarfik/Teologisk Institut som prorektor.
Stk. 3. Landstingslov nr. 8 af 16. oktober 1981 om Ilisimatusarfik, samt Hjemmestyrets Bekendtgørelse nr. 14 af 1. august 1982 om den grønlandske præsteuddannelse ophæves, idet dog personer, der allerede har påbegyndt deres uddannelse efter Bekendtgørelse nr. 14 om den grønlandske præsteuddannelse også kan afslutte deres uddannelse efter denne bekendtgørelse.
Grønlands Hjemmestyre, den 9. maj 1989
Jonathan Motzfeldt/
Jens Lyberth