Landstingslov nr. 18 af 16. december 1988 om regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland.
Kapitel 1.
Formål§ 1. Den grønlandske arbejdskrafts primære ret til herværende arbejdspladser sikres gennem en regule ring af den udefra kommende arbejdskraft.
Kapitel 2.
Anvendelsesområde§ 2. Loven gælder ved ansættelse i følgende stillingskategorier på land og indenfor søtransport:
1) stillinger, hvis varetagelse ikke forudsætter faglig uddannelse,
2) stillinger, hvis varetagelse kræver faglig uddannelse svarende til mesterlære, erhvervsfaglig grunduddannelse eller Siamasissumik Tunngaviusumik Ilinniartitaaneq,
3) stillinger, hvis varetagelse kræver videregående uddannelse som socialpædagog og socialrådgiver,
4) stillinger, hvis varetagelse kræver videregående søfartsuddannelse.§ 3. Personer, som er født i Grønland og som har haft fast bopæl i landet i de første 5 leveår, betragtes som grønlandsk arbejdskraft.
Stk. 2. Enhver, som ikke opfylder betingelserne i § 3, stk. l, betragtes som udefra kommende arbejdskraft, medmindre pågældende har en særlig tilknytning til Grønland.§ 4. Ved stillingsbesættelser anses en person for at have særlig tilknytning til Grønland, når vedkommende i
1) har haft fast bopæl i Grønland i 7 år inden for de seneste 10 år, eller
2) er gift med eller kan dokumentere samliv af mindst l års varighed med en person, som enten er omfattet af § 3, stk. l eller af nr. l i nærværende stykke, eller som er ansat i Grønlands Hjemmestyre, en grønlandsk kommune eller anden offentlig virksomhed i Grønland.
Stk. 2. Som fast bopæl i Grønland efter stk. l nr. l medregnes bopæl uden for Grønland i uddannelsesøjemed, når uddannelsen ikke kan gennemføres i Grønland og den pågældende ved uddannelsens påbegyndelse opfylder de betingelser til bopæl, som er en forudsætning for at opnå grønlandsk uddannelsesstøtte.
Stk. 3. Grønlands Landsstyre kan afgøre, at en person ved stillingsbesættelse skal anses for at have særlig tilknytning til Grønland af andre end de, stk. l og stk. 2 nævnte grunde.
Kapitel 3.
Tilladelser og anmeldelser§ 5. Ansættelse af udefra kommende arbejdskraft i stillinger, omfattet af § 2, kan kun ske med forudgående tilladelse fra det kommunale arbejdsmarkedsudvalg.
Stk. 2. Det påhviler arbejdsgiveren at indhente tilladelse efter stk. 1.
§ 6. Arbejdsmarkedsudvalget meddeler tilladelse efter § 5, når det ikke har været muligt at anvise grønlandsk arbejdskraft eller personer med særlig tilknytning til Grønland med de efterspurgte kvalifikationer til stillingen.
Stk. 2. Tilladelsen kan meddeles for en afgrænset periode.
Stk. 3. Tilladelse betragtes som givet, såfremt arbejdsgiveren ikke har modtaget anden meddelelse inden 14 dage efter ansøgningens indgivelse.§ 7. Arbejdsgivere, der har fået tilladelse til at beskæftige udefra kommende arbejdskraft, har pligt til inden 8 dage at anmelde sådanne personers tiltræden eller fratræden til det lokale arbejdsmarkedsudvalg, eller, hvor et sådant ikke findes, til kommunalbestyrelsen.
§ 8. Grønlands Landsstyre fastsætter nærmere regler vedrørende indgivelse og behandling af anmeldelser og ansøgning om tilladelser.
Kapitel 4.
Klage§ 9. Arbejdsmarkedsudvalgets afgørelse efter § 6 kan af arbejdsgiveren påklages til Grønlands Landsstyre inden 14 dage efter modtagelsen af afgørelsen.
Stk. 2. Såfremt arbejdsgiveren ikke inden l måned efter klagens indgivelse har modtaget anden meddelelse, betragtes tilladelse som givet.
Kapitel 5.
Forskellige bestemmelser§ 10. Grønlands Hjemmestyre og kommunalbestyrelserne kan, til sikring af lovens gennemførelse indhente oplysninger fra relevante offentlige myndigheder.
Kapitel 6.
Sanktion§ 11. Overtrædelse af § 5 og § 7 medfører bøde.
Stk. 2. Overtrædelser, der begås af aktie- eller anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, jf. bemærkningerne, medfører bøde for selskabet som sådant
Stk. 3. Overtrædelser begået af Hjemmestyret, en grønlandsk kommune eller et kommunalt fællesskab, medfører bøde for Hjemmestyret, kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant.
Kapitel 7.
Ikrafttræden§ 12. Loven træder i kraft den 1. januar 1989, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Ved ikrafttrædelsen ophæves lov nr. l af 12. marts 1980, som ændret ved lov nr. 6 af 14. juli 1982 om ansættelse af arbejdskraft i Grønland.
Stk. 3. For såvidt angår overassistent- og kontorfuldmægtigstillinger, omfattet af § 14, stk. 8 i overenskomst af 19. marts 1987 mellem Det offentlige Aftalenævn i Grønland, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark og Handels- og Kontorfunktionær Foreningen i København for udsendte HK-funktionærer, træder loven i kraft ved udløbet af indeværende overenskomstperiode.§ 13. Landstingsloven gælder ikke de områder, der i henhold til traktat af 27. april 1951 om forsvaret af Grønland er forsvarsområder. Grønlands Landsstyre kan undtage andre nærmere angivne områder fra landstingsloven.
Grønlands Hjememstyre, den 16. december 1988
Jonathan Motzfeldt/
Jens Lyberth