Bilag 3

 

Tekstanmærkninger

 

Til hovedafsnit 11

Nr. l

Landsstyret bemyndiges til at indføre midlertidigt stop for ansættelse af nyt personale.


Til hovedafsnit 24

Nr. l

Landsstyret bemyndiges til efter nærmere undersøgelse i hvert enkelt tilfælde at yde lån til tjenestemænd indenfor KNI, der i forbindelse med uansøgt forflyttelse skal udrede boligindskud eller forudbetale leje ved overtagelse af lejlighed ved det nye tjenestested. De nævnte lån, der i det enkelte tilfælde ikke kan overstige 10.000 kr., ydes på tilsvarende betingelser som de for
ydelse af lønningsforskud til tjenestemænd gældende. Landsstyret bemyndiges endvidere til i tilfælde, hvor en tjenestemand ikke kan tilbagebetale et resterende lån med den del af boligindskuddet eller den forudbetalte leje, der frigives ved lejlighedens opgivelse, at eftergive den resterende del af lånet helt eller delvis, såfremt forholdene iøvrigt i særlig grad måtte tale herfor.

Ovenstående regler kan også bringes til anvendelse for så vidt angår ikke-tjenestemandsansat personale indenfor KNI.

Nr. 2.

Landsstyret bemyndiges til at yde fremmede flyvere, videnskabelige ekspeditioner og andre en sådan kredit, som i hvert enkelt tilfælde kan skønnes rimelig.

Nr. 3.

Landsstyret bemyndiges til i regnskabet at postere indtægter og udgifter i Grønland med de for finansåret anslåede beløb. Disse anslåede beløb skal derefter reguleres de følgende år, når de grønlandske regnskaber er blevet bearbejdet.

Nr. 4.

Landsstyret bemyndiges til, når forholdene taler derfor, at til stå frirejser til, fra og i Grønland.

Nr. 5.

Landsstyret bemyndiges til, når forholdene taler derfor, at lade KNI i Grønland foretage salg på afbetaling.

Nr. 6.

Landsstyret bemyndiges til, når forholdene taler derfor, at lade KNI yde kredit på vareleverencer og tjenesteydelser til erhvervsdrivende, herunder fiskere, fangere og fåreholdere samt til kommuner, institutioner og organisationer i Grønland.

 

Til hovedafsnit 25

Nr. 1.

Landsstyret bemyndiges til i regnskabet at postere indtægter og udgifter i Grønland med de for finansåret anslåede beløb. Disse anslåede beløb skal derefter reguleres de følgende år, når de endelige regnskaber er blevet bearbejdet.

Nr. 2.

Landsstyret bemyndiges til, når forholdene taler herfor, at til stå frirejser til, fra og i Grønland.

Nr. 3.

Landsstyret bemyndiges til at yde fremmede flyvere, videnskabelige ekspeditioner og andre en sådan kredit, som i hvert enkelt
tilfælde skønnes rimeligt.

Nr. 4.

Landsstyret bemyndiges til, når forholdene taler derfor, at lade Nuna Tek i Grønland foretage salg på afbetaling.

Nr. 5.

Landsstyret bemyndiges til, når forholdene taler derfor, at lade Nuna Tek yde kredit på vareleverencer og tjenesteydelser til erhvervsdrivende, herunder fiskere, fangere og fåreholdere samt til kommuner, institutioner og organisationer i Grønland.

 

Til hovedafsnit 29

Nr. 1.

Landsstyret bemyndiges til at ændre fundatsen, således at der ikke kan ske utilsigtet anvendelse af fondens midler.

 

Til hovedafsnit 37

Nr. 1.

Landsstyret bemyndiges til at foretage en uddelegering af omflytning mellem standardkontiene 06 og 39 til kommunerne.

Bemyndigelsen er begrundet i, at det for så vidt angår forvaltningen af de overtagne udlejningsboliger er hensigten at bibeholde de samme principper som hidtil har været gældende for forvaltningen af ejendommene.

 

Til hovedafsnit 49

Nr. 1.

Under denne konto forudsættes tillige afholdt udgifter på l mio kr. til forebyggelsesrådets arbejde.

 

Til hovedafsnit 69

Nr. 1.

Landsstyret bemyndiges til at afholde udgifter, der foranlediges af tyveri, brand eller anden skade m.v. på bygninger, løsører m.v.  Herfra er undtaget trawlere og Kalaallit Niuerfiats skibe.

Nr. 2.

Hjemmestyret har indtil videre overtaget forsikringsrisikoen for egentlige bygningsskader på skolebygninger bortset fra hærværksskader og mod en kommunal selvrisiko pr. skade på normalt kr. 85.000.

Nr. 3.

Landsstyret bemyndiges til af landskassen at udrede erstatning efter arbejdsskadeforsikringslovens regler til skoleelever og andre vejledningssøgende ved tilskadekomst i forbindelse med ophold i erhvervspraktik og andre arrangementer, hvor erhvervsorientering er et væsentligt formål, samt yde erstatning for skade, som de vejledningssøgende måtte forvolde under praktikophold eller i forbindelse med tilsvarende arrangementer, og som de efter almindelige erstatningsregler kan drages til ansvar for.

 

Til hovedafsnit 69 og 70-79.

Landsstyret bemyndiges til med finansudvalgets tilslutning at afholde udgifter i forbindelse med genopretning af SIK's økonomi.

 

Til hovedafsnit 70-79.

Med henblik på stabilisering af aktivitetsniveauet i kommunerne bemyndiges landsstyret endvidere til, med finansudvalgets tilslutning, at omdisponere eventuelt frigjorte anlægsbevillinger til fremskyndelse af projekter, specielt indenfor boligområdet, indplaceret i budgetoverslagsårene eller projekter af særlig samfundsmæssig interesse.

 

Til hovedafsnit 70-79.

Landsstyret bemyndiges endvidere til at afholde omkostninger til forundersøgelse og projektering i forbindelse med kajanlæg i Nanortalik og projektering af læmole i Narsaq. Afholdelse af disse omkostninger forudsætter, at der kan skabes bevillingsmæssig dækning indenfor anlægsbudgettet.

 

Til hovedafsnit 74

Nr. 1.

Hvis byggeriet af alderdomshjemmet i Qaqortoq ikke gennemføres som planlagt og hjemmestyrets tilskud på 4,857.000 kr. således ikke anvises, bemyndiges landsstyret til at overføre de ikke anvendte midler til anlægsreserven med henblik på senere anvendelse til finansiering af selvbyggerhuse.

 

Til hovedafsnit 80

Nr. 1.

Udskrivningsprocenten for landsskat, jf. landstingslov nr. 5 af 19. maj 1979, § 27, stk. 2, fastsættes for 1989 til 10.

Nr. 2.

Udskrivningsprocenten for særlig landsskat, jf. landstingslov nr. 5 af 19. maj 1979, § 29, stk. 2, fastsættes for 1989 til 23

Nr. 3.

Udskrivningsprocenten for beskatning af indkomster i forbindelse med kulbrinteaktiviteter fastsættes for 1989 til 25, jf. landstingslov nr. 3 af 7. juni 1985 om beskatning af indkomster i forbindelse med kulbrinteaktiviteter i Grønland § 5, stk. l og 21.

 

Til hovedafsnit 82

Nr. l

I henhold til § 10, stk. 3 i landstingslov nr. 11 af 21. november 1984 om erhvervsmæssigt fiskeri, fangst og jagt pålægges rejeafgift.

Der indføres forskellige afgifter for rejer, der produceres ombord på søkogere (fartøjer, der producerer mere end 60% af fangsten ombord), og rejer der produceres ombord på andre fartøjer.

For søkogere fastsættes afgiften på rejer, der ikke indhandles som rå rejer til forarbejdning på produktionsanlæg i Grønland, til 2 kr. pr. kg. fangede rejer i Nordvestgrønland, 3,75 kr. pr kg. fangede rejer i Vestgrønland, 8 kr. pr. kg. fangede rejer i Østgrønland.

For andre fartøjer der producerer ombord fastsættes afgiften som tidligere til 2 kr. pr. kg. rejer der produceres ombord i Nordvestgrønland og Vestgrønland, og 4 kr. pr. kg. rejer, der produceres ombord i Østgrønland.

Nr. 2.

Landsstyret bemyndiges til at undersøge og eventuelt at indføre en tonnageafgift og kajafgift, der pålægges visse fartøjer, der anløber grønlandske havne.

Nr. 3.

I henhold til § l, stk. l i landstingslov nr. 7 af 31. oktober 1987 om lotteriafgift, fastsætte afgiften til 15% for 1989.

Landsstyret bemyndiges til at optage lån til dækning af budgetunderskud på landstingets bevillingslove og til imødegåelse af likviditetssvingninger.

I forbindelse med låneoptagelse kan landsstyret pantsætte Grøn lands Hjemmestyres aktiver.

Landsstyret fastsætter nærmere regler om afgang til låneoptagelse, herunder om central registrering af optagne lån.