Landstingsforordning nr. 11 af 16. december 1988 om arbejdsformidling.
I henhold til § 2 i lov nr. 580 af 29. november 1978 for Grønland om arbejds- og socialvæsenet, jf. Ministeriet for Grønlands bekendtgørelse nr. 417 af 27. september 1979 om ikraftsættelse af visse love om sagsområders overgang til Grønlands Hjemmestyre, fastsættes:
Kapitel 1.
Definition og område§ 1. Ved arbejdsformidling forstås landsomfattende, neutral og vederlagsfri service til fremme af udviklingen på det samlede arbejdsmarked, herunder styrkelse af arbejdskraftens faglige og geografiske mobilitet.
Stk. 2. Arbejdsformidlingen omfatter arbejdssøgende og arbejdsgivere fra alle erhverv og stillingsgrupper.
Stk. 3. Loven gælder for arbejde, der udføres i Grønland, og omfatter arbejdssøgende, bosiddende i Grønland, samt andre, der i henhold til landstingslov nr. 18 af 16.december 1988 om regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland opfylder betingelserne for ansættelse i herværende arbejdspladser.§ 2. Arbejdsformidlingen skal som led i en aktiv arbejdsmarkedspolitik
1) følge udviklingen på arbejdsmarkedet,
2) skabe grundlag for og tage initiativer til iværksættelse af foranstaltninger af betydning for erhvervsudviklingen og beskæftigelsen, samt
3) indsamle og vurdere oplysninger vedrørende arbejdsmarkedet.
Kapitel 2.
Kommunalbestyrelsens opgaver§ 3. Kommunalbestyrelsen nedsætter et arbejdsmarkedsudvalg efter reglerne om stående udvalg i landstingslov nr. 19 af 28. november 1985 om kommunalbestyrelser og bygderåd m.v.
§ 4. Kommunalbestyrelsen opretter en særskilt arbejdsmarkedsforvaltning til varetagelse af opgaverne vedrørende arbejdsmarkedsforhold i kommunen, jf. § 5.
Stk. 2. Den kommunale arbejdsmarkedsforvaltning ledes af arbejdsmarkedskonsulenten.§ 5. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for arbejdsformidling i kommunen, og herunder at foranstalte arbejdsanvisning og erhvervsvejledning, jf. kapitel 4.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen stiller sekretariatsbistand til rådighed for arbejdsmarkedsudvalget.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen indberetter statistiske oplysninger vedrørende beskæftigelsen i kommunen til Landsstyret.
Stk. 4. Landsstyret fastsætter nærmere regler for kommunalbestyrelsens varetagelse af opgaverne efter denne forordning.§ 6. I kommuner, der befolkningsmæssigt er små, eller hvor forholdene i øvrigt taler derfor, kan Landsstyret efter indstilling fra kommunalbestyrelsen bestemme, at der ikke nedsættes arbejdsmarkedsudvalg efter § 3 eller oprettes særskilt arbejdsmarkedsforvaltning efter § 4 stk. 1.
Kapitel 3.
Arbejdsmarkedsudvalget§ 7. I arbejdsmarkedsudvalgets møder deltager 3 repræsentanter udpeget af henholdsvis
1) de lokale fisker- og fangerforeninger,
2) de lokale afdelinger af Sulinermik Inuutissarsiuteqartut Kattuffiat, og
3) de lokale arbejdsgiverforeninger.
Stk. 2. Endvidere deltager erhvervskonsulenten, hvor en sådan er ansat, i udvalgsmøderne.
Stk. 3. De i stk. l og 2 nævnte mødedeltagere har ingen stemmeret.§ 8. Arbejdsmarkedsudvalget har til opgave på kommunalbestyrelsens vegne og inden for lovens rammer at virke for skabelsen af et tillidsfuldt og snævert samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter og den offentlige forvaltning i kommunen, således at der skabes grundlag for initiativer til fremme af udviklingen af det lokale erhvervsliv og herunder at udarbejde forslag til kommunalbestyrelsen om iværksættelse af beskæftigelsesmæssige foranstaltninger til styrkelse af arbejdskraftens kvalifikationer i kommunen.
Stk. 2. Arbejdsmarkedsudvalget træffer afgørelse i sager om tilladelse til at ansætte udefra kommende arbejdskraft, jf. kap. 3 i landstingslov nr. 18 af 16. december 1988 om regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland.
Stk. 3. Nærmere regler for arbejdsmarkedsudvalgets virksomhed, herunder om udvalgets ret til at indhente oplysninger om arbejdsmarkedet hos arbejdsgivere kan fastsættes af Landsstyret.
Stk. 4. I kommuner, hvor der i henhold til § 6 ikke nedsættes arbejdsmarkedsudvalg, påhviler opgaverne efter stk. l - 3 kommunalbestyrelsen.
Kapitel 4.
Arbejdsanvisning og erhvervsvejledning§ 9. Ved arbejdsanvisning forstås formidling af kontakt mellem arbejdssøgende og arbejdsgivere med henblik på etablering af konkrete beskæftigelsesforhold.
Stk. 2. Erhvervsvejledning omfatter bistand ved valg af erhverv og uddannelse.§ 10. Anvisning af arbejde skal såvidt muligt tilgodese såvel arbejdstagers som arbejdsgivers interesser.
§ 11. Forinden arbejdsanvisning finder sted, tilvejebringes oplysninger om løn- og andre arbejds- og ansættelsesvilkår.
§ 12. Anvisning af arbejde, der medfører skift af bopæl, forudsætter,
1) at overflytningen anses for ønskelig ud fra en vurdering af stedlige og faglige behov på arbejdsmarkedet,
2) at den arbejdssøgende samtykker,
3) at den anviste holdes skadesløs for udgifter til transport, og
4) at der stilles bolig til rådighed for den anviste.
Stk. 2. Landsstyret kan i særlige tilfælde afholde udgifter til transport, jf. stk. l, nr. 3. Nærmere regler herom fastsættes af Landsstyret.§ 13. Anvisning af arbejdskraft kan ikke ske til en arbejdsgiver eller virksomhed, der i følge fyldestgørende dokumentation fra en faglig organisation eller en anden interesseorganisation er ramt af strejke eller lockout, medmindre denne er kendt ulovlig.
§ 14. Når der kan anvises egnet arbejdskraft til en ledig stilling, giver arbejdsmarkedsforvaltningen meddelelse herom til arbejdsgiveren.
Stk. 2. Kommer arbejdsforholdet ikke i stand, eller afbrydes det umiddelbart efter overtagelsen, påhviler det arbejdsgiveren straks at give meddelelse herom til arbejdsmarkedsforvaltningen.§ 15. Arbejdsgiveren kan efter nærmere angivne grunde afvise at ansætte anvist arbejdskraft. Den anviste gøres bekendt med grundene.
Kapitel 5.
Forskellige bestemmelser§ 16. En arbejdsgiver, der afviser anvist arbejdskraft, er pligtig at godtgøre afholdte transportudgifter, såfremt afvisningen skyldes antagelse af anden arbejdskraft, og arbejdsgiveren ikke har underrettet arbejdsmarkedsforvaltningen så betids, at rejsen til arbejdsstedet kunne være undgået.
§ 17. Landsstyret kan tillade faglige organisationer at foretage privat arbejdsanvisning inden for enkelte faglige eller stedlige områder, hvor der skønnes at være ganske særlige behov herfor.
Stk. 2. Tilladelse kan meddeles, når
1) organisationen har hovedkontor i Grønland, og
2) organisationens arbejdsanvisning ledes af en person med særlig sagkundskab inden for arbejdsformidling.
Stk. 3. Tilladelsen kan betinges af andre vilkår.§ 18. Landsstyret har ansvaret for uddannelse af arbejdsmarkedsforvaltningernes personale og afholdelse af kurser for medlemmer af de kommunale arbejdsmarkedsudvalg.
Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte bestemmelser om kommunalbestyrelsernes medfinansiering for deltagelse i de i stk. l nævnte kurser.§ 19. Landsstyret kan yde tilskud til beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Tilskuddenes størrelse fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 2. De nærmere regler for opnåelse af tilskud fastsættes af Landsstyret.§ 20. Arbejdsmarkedsforvaltningerne og deres ansatte skal iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommende med hensyn til oplysninger vedrørende arbejdsgivere og arbejdstagere, som under varetagelsen af funktioner efter denne forordning måtte komme til deres kundskab, jf. i øvrigt § 29. i kriminallov for Grønland, jf. Justitsministeriets lovbekendtgørelse nr. 49 af 13. februar 1979.
Kapitel 6.
Klage§ 21. Klage over kommunalbestyrelsens afgørelser kan inden 3 uger indgives til Landsstyret.
§ 22. Denne landstingsforordning træder i kraft den 1. januar 1989. Samtidig ophæves landstingsforordning nr. 4 af 29. oktober 1985 om arbejdsformidling.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 20 af 20. juni 1986 om tilskud til kommunale beskæftigelsesforanstaltninger opretholdes, indtil den afløses af nye regler.
Grønlands Hjemmestyre, den 16.december 1988
Jonathan Motzfeldt
/
Jens Lyberth