Landstingsforordning nr. 10 af 18. oktober 1988 om ændring af landstingsforordning nr. 8 af 10. oktober 1979 om socialvæsenets styrelse og organisation.

 

§ 1.

I landstingsforordning nr. 8 af 10. oktober 1979, som ændret ved landstingsforordning nr. 6 af 28. oktober 1982, om socialvæsenets styrelse og organisation foretages følgende ændringer:


1. § 8, stk. 6 affattes således:
"Stk. 6. Landsstyreformandens sekretariat varetager sekretariatsfunktionen for Ankenævnet."

2. Efter § 8 indsættes:
"§ 8a. Ankenævnet offentliggør principielle afgørelser og udarbejder hvert år en beretning om nævnets virksomhed."

 

§ 2.

Denne landstingsforordning træder i kraft den 1. januar 1989.




Grønlands Hjemmestyre, den 18. oktober 1988




Jonathan Motzfeldt

/

Moses Olsen