Landstingsforordning nr. 2 af 11. januar 1988 om ændring af landstingsforordning nr. 8 af 28. oktober 1982 om erhvervsudygtighedsrente.

 

§ 1.

I medfør af § 2 i lov nr. 580 af 29. november 1978 om Arbejds- og Socialvæsenet, jvf. bekendtgørelse nr. 417 af 27. september 1979 fastsættes følgende:

I landstingsforordning nr. 8 af 28. oktober 1982 om erhvervsudygtighedsrente foretages følgende ændringer:

a) § 2, stk. 4 udformes således:
For ophør af udbetaling af erhvervsudygtighedsrente under ophold i alderdomshjem m.v. gælder samme regler som for aldersrentemodtagere.

b) § 7, stk. 2 udformes således:
Landsstyret fastsætter nærmere bestemmelser for, hvornår der kan ydes personlige tillæg.

c) Nyt Kapitel 5a indsættes:
Eksekution

§ 9a udformes således:
Krav på erhvervsudygtighedsrente kan ikke gøres til genstand for udlæg eller andre former for retsforfølgning. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.

 

§ 2.

Denne landstingsforordning træder i kraft den 1. april 1988.




Grønlands Hjemmestyre, den 11. januar 1988




Jonathan Motzfeldt

/

Aqqaluk Lynge