BEMÆRKNINGER
til bekendtgørelse om fredning af moskusokser i Grønland.
Moskusoksen kom vandrende fra Canada til Nord-Grønland for 4000-4500 år siden. Nordøst-Grønland udgør i dag det østligste af alle naturlige udbredelsesområder for denne dyreart. Det er så at sige en "blind" vej, hvorfra udvandring ikke er mulig.
Moskusoksen uddøde i Avanersuaq-området 1850-1860. Fra Nyeboe Land til og med Peary Land lever der i dag omkring 1000 dyr. Mellem Station Nord og Ittogqortoormiit findes der i dag omkring 16-18000 moskusokser. Disse dyr fordeler sig på 12000-13000 indenfor Nationalparken og 4.000-5000 i Ittoqqortoormiit kommune.
Desuden findes der i dag 1300-1500 moskusokser i området omkring Kangerlussuaq i Vestgrønland, hvortil 27 ungdyr blev overført fra Nordøstgrønland i 1964-65.
Ved menneskets hjælp er nordøstgrønlandske moskusokser i dette århundrede blevet udsat mange forskellige andre steder i verden for at starte nye bestande. Det drejer sig om England, Norge, Island, Svalbard, Alaska, Sibirien samt i Vestgrønland.
De første officielle fredningsregler for moskusoksen kom i 1925 efter etablering af kolonien Scoresbysund. De blev i 1947 afløst og suppleret af nye fredningsbestemmelser (Kundgørelser vedrørende Grønlands Styrelse Nr. 3, 1947), stadigvæk kun gældende for Ittoqqortoormiit. Der blev nu tilladt en stærkt begrænset jagt, hvis der blandt folk opstod nødsituationer.
I 1950 og i 1956 kom de første bekendtgørelser om fred ning af moskusokser nord for Ittoqqortoormiit distrikt. Jagt på moskusokser blev forbudt, undtagen for fangstmænd og lignende, som kunne skyde en årlig kvota af enlige tyre i jagttiden fra 1. august til 31. maj. (Bekendtgørelse nr. 528 af 1. december 1950, Bekendtgørelse nr. 218 af 31. juli 1956).
I 1958 tildeltes Ittoqqortoormiit distrikt en kvota på 1 moskusokse pr. 15 indbyggere pr. jagttur. Der blev tilladt 2 årlige jagtture organiseret og ledet af handelsinspektøren. (Bekendtgørelse af 23. juni 1958 samt Bekendtgørelse af 9. december 1958). Samme år blev moskusokser udenfor Ittoqqortoormiit kom mune og resten af Nordøst-Grønland totalfredet. (Bekendtgørelse af 11. juni 1958).
Moskusoksejagt nord for Ittoqqortoormiit kommune blev totalt forbudt ved oprettelsen af Nationalparken i 1974. (Lov nr. 266 af 22. maj 1974).
I 1977 kom den sidste ændring af bekendtgørelsen om fredning af moskusokser i Grønland (Bekendtgørelse nr. 588 af 2. december 1977), som forbød al opsamling, for sendelse og udførsel af enhver del fra dødfundne moskusokser i hele Grønland.
Nærværende forslag til ny bekendtgørelse ønsker:
1) at samle alle bestemmelser om moskusokser i ét regelsæt,
2) at lette administrationen af og kontrollen med reglerne,
3) at kvota-jagten skal baseres på et vildtbiologisk grundlag.
§ 1
Jagttider og fredede områderJagttiderne ved Ittoqqortoormiit er sammenfaldende med de nuværende perioder, hvor moskusoksejagt må praktiseres.
Jagttiden i Vestgrønland er sammenfaldende med jagttiden på vildrener.
Man bør være opmærksom på, at afgrænsningen af forsvarsområdet samt de omtalte rensdyrreservater på et senere tidspunkt eventuelt kan blive ændret af de amerikanske myndigheder og de involverede kommuner.
§ 2
Fastsættelse af kvoter og inddeling i aldersgrupperAntallet (fordelt på køns- og aldersgrupper) af moskusokser, som må nedlægges i de to kvota-områder, fastsættes hver sommer af Landsstyret på grundlag af de tilgængelige vildtbiologiske oplysninger om bestandene ved slutningen af vinteren samme år.
Kvotaen for Ittoqqortoormiit offentliggør Landsstyret senest 9. juli og kvotaen for Angujaartorfiup Nunaa offentliggøres senest den 20. juni. Samtidigt offentliggøres de eventuelle øvrige bestemmelser og restriktioner, der måtte blive pålagt jægerne ved udøvning af kvota-jagten.
Ved betegnelsen: kalve, forstås dyr af begge køn i alderen 0-12 måneder; aldersgruppen: årsdyr, betegner dyr af begge køn 13-24 måneder gamle; betegnelsen: ungdyr, omfatter hunner i alderen 1-2 år (d.v.s. 13-36 måneder) samt hanner i alderen 1-4 år (d.v.s. 13-60 måneder).
Voksne køer er således hunner 3 år og ældre (d.v.s. over 36 måneder gamle). Voksne tyre er hanner 5 år og ældre (d.v.s. over 60 måneder gamle).
§ 3
Jagtberettigede personerKun personer, som har bopæl i Grønland og er fast tilknyttet det grønlandske samfund samt er i besiddelse af det til enhver tid gældende bevis for at drive jagt som hovederhverv, kan udøve jagt på moskusokser. Dette er de samme krav, der opstilles ved jagt på f.eks. isbjørn i hele Grønland og hvalros i Vestgrønland.
§ 4
JagtmetoderDen angivne mindste lovlige kaliber (6.5 mm), kravet om blødnæset ammunition samt forbudet mod automatiske våben er alle en videreførsel af betingelserne for moskusoksejagt ved Ittoqqortoormiit siden starten i 1958.
Anvendelse af hunde ved moskusoksejagten i Ittoqqortoormiit kommune er tilladt, idet det indgår som en naturlig del af den traditionelle udøvelse af denne jagt. I jagttiden 20. november - 20. december er hundeslæde desuden eneste lovlige befordringsmiddel til og fra jagtområdet.
I Vestgrønland må hunde ikke medtages til rensdyrjagtområerne i jagttiden 1. august - 25. september; dette forbud ønskes fortsat i forbindelse med moskusoksejagt.
Til befordring hen til og bort fra jagtområdet er det eneste tilladte motordrevne befordringsmiddel motorbåd (herunder jolle med påhængsmotor). Der kan altså ikke anvendes snescooter ved moskusoksejagten 20. november-20. december i Ittoqqortoormiit kommune.
Det er hensigten med disse forbud af reducere forstyrrelsen af dyrene i områderne samt ikke at påføre jægerne, som udøver jagten på traditionel vis, en uhensigtsmæssig konkurrence.
Forbudet mod at skyde flere dyr, end jægeren kan anvende eller fjerne straks, skal ses som en foranstaltning til forhindring af spild og misbrug af landets levende ressourcer. Lignende forbud findes bl.a. i lovgivningen om jagt på fugle.
§ 5
Vildtbiologisk materialeDe afleverede underkæber fra nedlagte dyr vil blive undersøgt af vildtbiologer. Kæben måles og ved unge dyr op til 4 1/2 år gamle bestemmes dyrets præcise alder ved at se på frembrud af mælketænder og blivende tænder. Ved ældre dyr trækkes første kindtand ud, en meget tynd skive saves ud på langs af tanden, og efter behandling kan dyrets alder bestemmes ved at tælle tilvækstlinier (årringe) i tanden.
Ved aflevering af underkæberne fra de skudte dyr i et område kan man således få mulighed for at bedømme dyrenes størrelse og væksthastighed, bestandens levevilkår samt overensstemmelse mellem den tilladte kvota og afskydningen.
Herved gives der myndighederne bedre mulighed for at planlægge kommende kvotafastsættelser og forvaltning på længere sigt.
Ved opnåelse af ret til moskusoksejagt i Angujaartorfiup Nunaa vil jægeren af den kommunale myndighed foruden éngangsplomber også få udleveret et plastikkort, som skal vedhæftes underkæben inden afleveringen til kommunen.
Dette plastikkort skal også udleveres til moskusoksejægere i Ittoqqortoormiit kommune.
Kortet indeholder oplysninger om dyrets køn, dato samt lokalitet for nedlæggelsen. Det skal udfyldes af jægeren ved at skære hak med en kniv i kanten af kortet (se vedlagte tegning). (findes ikke elektronisk)
§ 6
EngangsplomberI Angujaartorfiup Nunaa vil der kun være et begrænset antal moskusokser at nedlægge i forhold til det forventede antal interesserede jægere. Moskusoksebestanden i Angujaartorfiup Nunaa vil blive genstand for en langsigtet forvaltning.
Af disse grunde er det hensigtsmæssigt at indføre en metode, hvormed man kan identificere moskusokser nedlagt i Angujaartorfiup Nunaa, således at afskydningen i området lettere kan styres.
Lignende ordning har tidligere været igangsat bl.a. på Qeqertarsuaq og Nuussuaq i forbindelse med licensjagt på rensdyr.
Engangsplomben er et plastikovertrukket ca. 1 cm. bredt metalbånd med et indpræget løbenummer. Ved placering af båndet (ved den kraftige hælsene nederst på køllen) bøjes dets ender ind mod hinanden og fastholdes i en låsemekanisme, som ikke kan genåbnes.
Engangsplomberne udleveres samtidigt med oplysningskortet (omtalt under § 5) af den kommunale myndighed.
§§ 7-8
Udførsel, indfangning og udsætningMoskusoksen er ikke optaget på Washington-konventionens liste over truede dyrearter, men Grønlands Hjemmestyre mener dog, at der for Grønlands vedkommende bør være en kontrol med udførsel af dyrene og visse eftertragtede dele deraf.
Desuden ønsker man en central styring af al indfangning og udsætning af moskusokser i nye områder af Grønland samt af etablering af moskusoksehold i indhegnede områder.
Tilladelse til aktiviteter, som omtales i §§ 7-8, skal indhentes fra Grønlands Hjemmestyre, Boks 1060, 3900 Nuuk, førend disse kan påbegyndes.
§ 9
Enhver transaktion med nogen del af en ulovligt nedlagt moskusokse er forbudt. Se i øvrigt bemærkninger til § 11.
§ 10
SanktionerKonstateres overtrædelse af bestemmelserne i §§ 1-9 vil det medføre politianmeldelse og det ulovlige bytte samt eventuelle våben og båd, snescooter eller andet transportmiddel vil blive inddraget og tilfalde Grønlands Hjemmestyre.
Således konfiskeret og anvendeligt kød vil blive tildelt sociale institutioner efter Hjemmestyrets skøn.
Indholdet i denne § er i overensstemmelse med praksis i forbindelse med overtrædelse af regler vedrørende rensdyrjagt, isbjørnejagt og fuglejagt.
§ 11
DispensationBestemmelserne som angivet i §§ 1-10 kan fraviges efter Landsstyrets godkendelse i forbindelse med specielle vildtbiologiske undersøgelser m.v. udført af særligt kvalificerede fagfolk. Sådanne undersøgelser må have klart forvaltningsmæssigt sigte (f.eks. kortlægning af vandringer, formeringsevne og fødevalg). Anmodning om dispensation fra denne bekendtgørelses regler skal stiles skriftligt til Grønlands Hjemmestyre, Postboks 1060, 3900 Nuuk og indeholde en detailleret gennemgang af de forhold, som danner baggrund for ønsket om dispensation.