Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 6 af 3. maj 1988 om fredning af fugle i Grønland.

I henhold til § 2, stk. 1 i Landstingslov nr. 11 af 12. november 1980 om naturfredning i Grønland fastsættes:

 

Jagtbare arter - Fredningstider

§ 1. Følgende fuglearter kan jages uden for de nedenstående fredningstider:
(* angiver, at der gælder særlige fredningstider i visse områder, se § 2).

Islom (Gavia immer) 1. juni - 15. august.
Rødstrubet Lom (Gavia stellata) 1. juni - 15. august.
Mallemuk (Fulmarus glacialis) 1. juni - 15. august.
Skarv (Phalacrocorax carbo) 1. april - 30. september.
Blisgås (Anser albifrons) 1. maj - 15. august.
Kortnæbbet Gås (Anser brachyrhynchus) 1. maj - 15. august.*
Bramgås (Branta leucopsis) 1. maj-15. august.*
Gråand (Anas platyrhynchos) 1. juni-15. august.
Havlit (Clangula hyemalis) 1. juni-15. august.
Ederfugl (Somateria mollissima) 1. juni-30. september.*
Kongeederfugl (Somateria spectabilis) 1. juni-15. august.
Toppet Skallesluger (Mergus serrator) 1. juni-15.august.
Fjeldrype (Lagopus mutus) 1. juni-15. august.
Alm. Kjove (Stercorarius parasiticus) 1. juni-15. august.
Mellem kjove (Stercorarius pomarinus) 1. juni-15. august.
Lille Kjove (Stercorarius longicaudus) 1. juni-15. august.
Svartbag (Larus marinus) 1. juni-15. august.
Gråmåge (Larus hyperboreus) 1. juni- 15. august.*
Hvidvinget Måge (Larus glaucoides) 1. juni-15.august.
Ride (Rissa tridactyla) 1. juni-15. august.
Søkonge (Alle alle) 1. juli-15. august.*
Polarlomvie ("alk") (Uria lomvia) 15. marts-15. oktober.*
Atlantisk Lomvie (Uria aalge) 15. marts-15. oktober.*
Tejst (Cepphus grylle) 1. juni-15. august.
Ravn (Corvus corax) 1. april-30. juni.*

Stk. 2. Alle andre fuglearter er totalfredede. Det er forbudt at udføre en totalfredet fugleart fra Grønland, herunder også forsendelse fra Grønland med henblik på senere tilbagesendelse til Grønland i konserveret tilstand. Forbudet gælder levende såvel som døde fugle, herunder frosne, tørrede eller på anden måde konserverede samt opstillede skind, skindlagte eksemplarer, kranier og æg.
Stk. 3. Dødfundne eksemplarer af de totalfredede arter skal afleveres til politiet.

 

Særlige fredningstider

§ 2. Ud over de i § 1, stk. 1. nævnte generelle fred ningstider gælder følgende særlige regler:
a) I Ittoqqortoormiit kommune er kortnæbbet gås og bramqås fredet i perioden 1. juni-31. august, dog er det tilladt langs iskanten at skyde trækkende fugle af de to arter indtil 1. juli.
b) Nord for Kangaatsiaq kommune er ederfuglen fredet i perioden 1. juni - 15. august.
c) Nord for Kangaatsiaq kommune er polarlomvien i Vestgrønland fredet i perioden 1. juni - 31. august.
d) I Avanersuaq og Ittoqqortoormiit kommuner er jagt på gråmåge, søkonge, polarlomvie og ravn tilladt hele året.
Stk. 2. Massedrivning af roænder og rogæs (isat) af ederfugl, kongeederfugl, havlit samt af blisgås, kortnæbbet gås og bramgås er forbudt.

 

Fuglefjelde

§ 3. Ethvert sted, hvor mindst ti par havfugle yngler, betegnes et fuglefjeld.
Stk. 2. Sålænge fugle befinder sig på fjeldet, i Avanersuaq og Ittoqqortoormiit kommuner dog først fra 1. juli, er det forbudt at skyde eller på unødvendig måde at frembringe støj indenfor en afstand fra fuglefjeldet på:
a) 5 km, hvis fuglefjeldet (innaq) beboes af lomvier, alke, tejste, søkonger, rider, mallemukker, eller skarve.
b) 200 m, hvis fuglefjeldet er en lille, mere eller mindre flad ø beboet af ederfugle, kongeederfuqle, tejste, terner eller andre mågefugle end riden.

 

Ægindsamling m.v.

§ 4. Ægsamling er forbudt.
Stk. 2. Det er dog tilladt at indsamle æg fra mallemuk, havterne, alm. kjove, svartbag, hvidvinget måge, gråmåge, ride, tejst og søkonge indtil 1. juli. I Avanersuaq og Ittoqqortoormiit kommuner er det tillige tilladt at indsamle ederfugleæg og ederfugledun indtil 25. juni, samt æg af gråmåge og ravn hele året.
Stk. 3. De i medfør af stk. 2. indsamlede æg må kun anvendes til privat forbrug og må ikke erhvervsmæssigt gøres til genstand for salg og lign.

§ 5. Det er for alle fuglearters vedkommende forbudt at fjerne ikke-flyvefærdige unger fra reden eller dennes omgivelser samt at holde unger i fangenskab. I Avanersuaq og Ittoqqortoormiit kommuner er det dog tilladt af fange ikke-flyvefærdige unger af søkonge.

 

Erhvervsmæssig jagt

§ 6. Jagt på lomvie og tejst er kun tilladt for personer med fangst og jagt som hovederhverv eller bierhverv. Nedlagte lomvier må ikke gøres til genstand for erhvervsmæssig handel, erhvervsmæssig produktion eller erhvervsmæssig nedfrysning og kan alene handles på "Brædtet" i disse personers bopælskommune.
Stk. 2. Landsstyret kan efter ansøgning fra en kommune give tilladelse til en begrænset erhvervsmæssig produk tion i produktionsanlæg i bygder og yderdistrikter under nærmere angivne vilkår.
Stk. 3. Personer, som er fritids- eller hobby jægere, må ikke drive jagt på de i stk. 1. nævnte arter. De må i øvrigt kun skyde til deres eget og familiens forbrug og må ikke lade jagtudbyttet gøres til genstand for salg og lign.

§ 7. Nedlagte fugle skal anvendes til menneskeføde, hvis ikke Landstingets tilladelse til anden brug er givet. Det er endvidere i erhvervsmæssig sammenhæng forbudt at eksportere nedlagte fugle eller dele deraf uden en særlig forudgående tilladelse fra Landstinget.

 

Transportmidler

§ 8. Benyttelse af speedbåde til transport (i jagtøjemed) er tilladt. Under jagt er det dog forbudt at forfølge trækkende fugle, nedskyde fugle under flugten eller indhente dem på en sådan måde, at nedskydningen lettes væsentligt på grund af bådens fart.

§ 9. Luftfartøjer, motorkøretøjer samt snescootere må ikke anvendes ved jagt.
Stk. 2. I særlige tilfælde kan det ved kommunalvedtægt fastsættes, at snescootere 'tillades anvendt til transport til og fra et jagtområde.

 

Jagtredskaber

§ 10. Haglgeværer (indtil kaliber 12), salonrifler (kaliber 22) samt alm. rifler er tilladt som jagtredskaber. Det er forbudt at anvende halv- og helautomati ske rifler samt halvautomatiske haglgeværer. "Pumpguns" er tilladt, såfremt de er blokeret til højst at indeholde 2 patroner.
Stk. 2. Brug af bue og pil samt kajakpil (fuglepil) er tilladt.
Stk. 3. Brug af snarer, fælder (sakse, limpinde, kassefælder m.fl.), selvskud, levende lokkefuqle samt gift eller bedøvelsesmiddel er forbudt.
Stk. 4. Til fangst af fugle må ikke opsættes og anvendes net og nogen art (fiskenet, luftnet, ruser m.fl.) hverken under vand eller i luften. Dog må der i Avanersuag og Ittoqqortoormiit kommuner anvendes håndnet (ketchernet) til fangst af søkonger.

 

Fredede områder

§ 11. Enhver ilandstigning og færdsel i øvrigt er forbudt i perioden 1. juni - 31. august på følgende lokaliteter samt indenfor en afstand af 500 m fra disse:
1) Lion Øer syd for Qeqertat (Avanersuaq kommune),
2) Kuup apparsuit (Kap Schackleton, Upernavik kommune)
3) Torqussaq, (Upernavik kommune)
4) Kingittuarsuk og
5) Upernaviup apparsuit (Sanderson's Hope, Upernavik kommune),
6) Salleq (Uummannaq kommune),
7) Assissut (Brændevinsskær ved Kronprinsens Ejland, Qeqertarssuaq kommune),
8) Nunatsiaq (Rotten ved Hunde Ejland, Aasiaat kommune), 9) Saattuarssuit ved Grønne Ejland, (Aasiaat kommune),
10) fjordarmen Tasiussarssuaq bag Naternaq indenfor Nordenskiolds Bræ (Kangaatsiaq og Qasigiannguit kommuner),
11) Appat (Ritenbenk, Ilulissat kommune) samt
12) Ydre Kitsissut (Qaqortoq kommune).

Ved Upernaviup apparsuit (Sanderson's Hope) kan sejlads dog tillades indenfor beskyttelseszonen i dårligt vejr.

 

Ederfuglevarp

§ 12. Ederfuglevarp kan tillades på særligt udvalgte lokaliteter som en plejeforanstaltning af ynglepladser for almindelig ederfugl.
Stk. 2. Regler for færdsel, jagt, ægindsamling m.v. i et varpområde samt for varpretindehaverens rettigheder og pligter iøvrigt skal fremgå af en kommunal vedtægt.

 

Indførsel og udsætning

§ 13. Det er forbudt at indføre eller udsætte levende fugle af vildt levende arter, der ikke tilhører Grønlands naturlige fauna, uden en forudgående særlig tilladelse fra Landstinget.

 

Dispensation

§ 14. Dispensation fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse kan meddeles af Grønlands Landsting efter forelæggelse i Landstingets fredningsudvalg. For arter omfattet af Washington-konventionen (C.I.T.E.S.) meddeles dispensation af Landsstyret.
Stk. 2. Dispensation fra forbudene i bekendtgørelsens § 10, stk. 3 og 4 kan dog meddeles af Landsstyret i forbindelse med ringmærkning udført af eller for en dertil autoriseret institution.

 

Stadfæstelse af vedtægt

§ 15. Kommunale vedtægter, som vedtages i medfør af nærværende bekendtgørelse, skal stadfæstes af Landsstyret, inden ikrafttræden finder sted.

 

Bøde og konfiskation

§ 16. For overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse kan idømmes bøde samt konfiskation af evt. jagtudbytte. Bøder t il falder statskassen, medens det konfiskerede tilfalder landskassen.
Stk. 2. I gentagelsestilfælde kan jagtredskabet konfiskeres.
Stk. 3. Beslutning om anvendelse af det konfiskerede udbytte samt om anvendelse af de i § 1, stk. 3. nævnte dødfundne fugle træffes af Grønlands Landsstyre.

 

Ikrafttræden

§ 17. Bekendtgørelsen træder i kraft straks og samtidigt ophæves
1) Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11 af 19. marts 1985 om jagt på fugle i Vestgrønland,
2) Bekendtgørelse af 8. februar 1978 om forbud mod udførsel af visse fuglearter fra Nord- og Østgrønland (med senere ændringer),
3) Landsrådsvedtægt af 30. december 1960 om fredning af visse fuglearter m.v.,
4) §§ 4, 5 og 8 i Bekendtgørelse af 23. juni 1958 vedrørende regulering af fangst og jagt i Scoresbysund og Angmagssalik distrikter (med senere ændringer),
5) Landsrådsvedtægt af 12. maj 1958 om fredning af fugle på ynglepladser,
6) Bekendtgørelse af 13. april 1957 om fredning af svaner i Vestgrønland,
7) Bekendtgørelse af 17. november 1956 om forbud mod udførsel af jagt falke fra Grønland,
8) Landsrådsvedtægt af 21. juni 1954 om ederfuglevarp,
9) Bekendtgørelse af 21. september 1943 vedrørende indhandling af ravnefødder,
10) Vedtægt af 15. august 1985 vedrørende samtlige fuglefjelde i Ilulissat kommune,
11) Vedtægt af 4. september 1981 for Thule kommune om fredning af snegæs og ederfugle i Nordgrønland,
12) Vedtægt af 20. juli 1970 om ændring af Scoresbysund kommunalvedtægt om jagt og fangst,
13) Vedtægt af 6. februar 1975 for Thule kommune vedrørende fredning af fugle på øen syd for Qeqertat,
14) Vedtægt af 27. april 1972 for Chnstianshåb kommune om forbud mod skydning af fugle i nærheden af fuglefjelde,
15) Vedtægt af 17. februar 1969 om jagt og fangst i Uummannaq kommune.




Grønlands Hjemmestyre, den 5. maj 1988




Aqqaluk Lynge

/

Dorthe Johannsen