Bilag 3

Tekstanmærkninger.

Den samlede garantiforpligtelse vedrørende de af erhvervsstøtteudvalget endeligt meddelte garantier udgjorde ultimo 86 kr. 326.0 mio. Erhvervsstøtteudvalgets ramme for nye garantier udgør kr. 393.7 mio. kr i 1987 og kr. 215.0 mio. i 1988.

Landsstyret bemyndiges til at optage lån til dækning af budgetunderskud på landstingets bevillingslove og til imødegåelse af likviditetssvingninger.

I forbindelse med låneoptagelse kan landsstyret pantsætte Grønlands Hjemmestyres aktiver.

Landsstyret fastsætter nærmere regler om adgangen til låneoptagelse/herunder om central registrering af optagne lån.

 

Til hovedafsnit 22

Nr. l

Landsstyret bemyndiges til at omdanne Godthåb Fiskeindusti til et af Grønlands Hjemmestyre ejet aktieselskab eller lignende  selskabsform. Landsstyret kan på landskassens vegne foretage det fornødne kapitalindskud i selskabet og træffe øvrige dispositioner, der anses for hensigtsmæssige i forbindelse med selskabsdannelsen.


Til hovedafsnit 23

Nr. l

Landsstyret bemyndiges til at omdanne forædlingsvirksomheden i Ålborg til et af Grønlands Hjemmestyre ejet aktieselskab eller
lignende selskabsform. Landsstyret kan på landskassens vegne foretage det fornødne kapitalindskud i selskabet og træffe  øvrige dispositioner, der anses for hensigtsmæssige i forbindelse med selskabsdannelsen.

Såfremt det findes hensigtsmæssigt, overføres også Royal Greenlands distributions- og salgsaktiviteter til dette selskab eller til et selvstændigt selskab.


Til hovedafsnit 24

Nr. l

Landsstyret bemyndiges til efter nærmere undersøgelse i hvert enkelt tilfælde at yde lån til tjenestemænd indenfor KNI, der i forbindelse med uansøgt forflyttelse skal udrede boligindskud eller forudbetale leje ved overtagelse af lejlighed ved det nye tjenestested. De nævnte lån, der i det enkelte tilfælde ikke kan overstige 10.000 kr., ydes på tilsvarende betingelser som de for ydelse af lønningsforskud til tjenestemænd gældende.

Landsstyret bemyndiges endvidere til i tilfælde, hvor en tjenestemand ikke kan tilbagebetale et resterende lån med den del af boligindskuddet eller den forudbetalte leje, der frigives ved lejlighedens opgivelse, at eftergive den resterende del af lånet helt eller delvis, såfremt forholdene iøvrigt i særlig grad måtte tale herfor.

Ovenstående regler kan også bringes til anvendelse for så vidt angår ikke-tjenestemandsansat personale indenfor KNI.

Nr. 2

Landsstyret bemyndiges til at yde fremmede flyvere, videnskablige ekspeditioner og andre en sådan kredit, som i hvert enkelt tilfælde kan skønnes rimelig.

Nr. 3

Landsstyret bemyndiges til i regnskabet at postere indtægter og udgifter i Grønland med de for finansåret anslåede beløb. Disse anslåede beløb skal derefter reguleres de følgende år, når de hjemsendte grønlandske regnskaber er blevet bearbejdet her.

Nr. 4

Landsstyret bemyndiges til, når forholdene taler derfor, at tilstå frirejser til, fra og i Grønland.

Nr. 5

Landsstyret bemyndiges til, når forholdene taler derfor, at lade KNI i Grønland foretage salg på afbetaling.

Nr. 6

Landsstyret bemydiges til, når forholdene taler derfor, at lade KNI yde kredit på vareleverancer og tjenesteydelser til erhvervsdrivende, herunder fiskere, fangere og fåreholdere samt til kommuner, institutioner og organisationer i Grønland.


Til hovedafsnit 25

Nr. l

Landsstyret bemydiges til i regnskabet at postere indtægter og udgifter i Grønland med de for finansåret anslåede beløb. Disse anslåede beløb skal derefter reguleres de følgende år, når de endelige regnskaber er blevet bearbejdet.

Nr. 2

Landsstyret bemyndiges til, når forholdene taler herfor, at tilstå frirejser til, fra og i Grønland.

Nr. 3

Landsstyret bemyndiges til at yde fremmede flyvere, videnskabelige ekspeditioner og andre en sådan kredit, som i hvert enkelt tilfælde skønnes rimeligt.

Nr. 4

Landsstyret bemyndiges til, når forholdene taler derfor, at lade GTO i Grønland foretage salg på afbetaling.

Nr. 5

Landsstyret bemyndiges til, når forholdene taler derfor, at lade GTO yde kredit på vareleverancer og tjensteydelser til erhversdrivende, herunder fiskere, fangere og fåreholdere samt til kommuner, institutioner og organisationer i Grønland.


Til hovedafsnit 37

Nr. l

Landsstyret bemyndiges til at foretage en uddelegering af omflytning mellem standardudgiftskontiene 06 og 39 til kommunerne. Bemyndigelsen er begrundet i, at det for såvidt angår forvaltningen af de overtagne udlejningsboliger og personaleboliger er   hensigten at bibeholde de samme principper som hidtil har været gældende for forvaltningen af ejendommene.


Til hovedafsnit 69

Nr. l

Landsstyret bemyndiges til at afholde udgifter, der foranlediges af tyveri, brand eller anden skade m.v. på bygninger, løsøre m.v. Herfra er undtaget trawlere og Kalaallit Niuerfiats skibe.

Nr. 2

Hjemmestyret har ind til videre overtaget forsikringsrisikoen for egentlige bygningsskader på skolebygninger bortset fra hærværksskader og mod en kommunal selvrisiko pr. skadestiIfælde på normalt kr. 85.000.

Nr. 3

Landsstyret bemyndiges til af landskassen at udrede erstatning efter arbejdsskadeforsikringslovens regler til skoleelever og andre vejledningssøgende ved tilskadekomst i forbindelse med ophold i erhvervspraktik og andre arangementer, hvor erhvervsorienteringer et væsentligt formål, samt at yde erstatning for skader, som de vejledningssøgende måtte forvolde under praktikophold eller i forbindelse med tilsvarende arangementer, og som de efter almindelige erstatningsregler kan drages til ansvar for.


Til hovedafsnit 80

Nr l

Udskrivningsprocenten for landsskat, jf. landstingslov nr. 5 af 19. maj 1979, § 27, stk. 2, fastsættes for 1988 til 10.

Nr. 2

Udskrivningsprocenten for særlig landsskat, jf. landstingslov nr. 5 af 19. maj 1979, S 29, stk. 2, fastsættes for 1988 til 23.

Nr. 3

Udskrivningsprocenten for beskatning af indkomsten i forbindelse med kulbrinteaktiviteter fastsættes for 1988 til 25, jf. landstingslov nr. 3 af 7. juni 1985 om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteaktiviteter i Grønland, § 5, stk. l og 21.


Til hovedafsnit 81

Nr. l

Udskrivningsprocenten for udbytteskat, jf. landstingslov nr. 5 af 19. maj 1979, § 30, stk. 2, fastsættes for 1988 til 35.


Til hovedafsnit 82

Nr. l

I henhold til S 10, stk. 3 i landstingslov nr. 11 af 21. november 1984 om erhvervsmæssigt fiskeri, fangst og jagt pålægges rejefartøjer på 80 BRT og derover i 1988 en afgift på kr. 2,00 pr. kg fangst af rejer i Vestgrønland og 4,00 pr. kg fangst af rejer i Østgrønland, der ikke indhandles som rå rejer til forarbejdning på produktionsanlæg i Grønland.

Nr. 2

Landsstyret bemyndiges til at undersøge og eventuelt at indføre en tonnageafgift og kajafgift, der pålægges visse fartøjer, der anløber grønlandske havne.

Nr. 3

I henhold til § l, stk. l i landstingslov nr. 7 af 31. oktober 1987 om lotteriafgift, fastsættes afgiften til 15% for 1988.