Landstingslov nr. 2 af 2. april 1987 om ændring af landstingslov om etablering af et selskab til varetagelse af kulbrinteaktiviteter i Grønland.
§ 1.
I landstingslov nr. 10 af 22. november 1984 om etablering af et selskab til varetagelse af kulbrinteaktiviteter i Grønland foretages følgende ændringer:
1. Landstingslovens titel affattes således:
"Landstingslov om selskab til varetagelse af aktiviteter vedrørende mineralske råstoffer i Grønland."2. Efter § 1 indsættes en ny § 1a, der affattes således:
"§ 1a. Landsstyret bemyndiges til at indgå aftale med Ministeren for Grønland om udvidelse af rammerne for selskabets virksomhed til at omfatte varetagelse af offentlig deltagelse i aktiviteter vedrørende andre mineralske råstoffer i Grønland."
§ 2.
Landstingsloven træder i kraft straks.
Grønlands Hjemmestyre, den 2. april 1987
Jonathan Motzfeldt/
John E.Jensen