Landstingsforordning nr. 1 af 18. juni 1987 om ændring af landstingsforordning nr. 6 af 19. december 1986 om arealanvendelse og planlægning.

 

I landstingsforordning nr.6 af 19. december 1986 foretages følgende ændringer.

 

§ 1.

Der indsættes et nyt kapitel 7:

"Kapitel 7.
Bygningsmyndigheden

§ 21. Hjemmestyret fastsætter bestemmelser om bygningsmyndigheden og om opførelse, konstruktion og indretning af bygningsværker og andre anlæg.

§ 22. Kommunalbestyrelserne kan efter regler aftalt med Hjemmestyret opkræve gebyrer for myndighedsbehandling i forbindelse med bygningsmyndigheden.

§ 23. Bygningsmyndigheden kan uden retskendelse forlange adgang til en privat ejendom for at undersøge, om der er sket overtrædelse af forskrifter udstedt i medfør af forordningen."

 

§ 2.

Kapitel 7, Fælles bestemmelser, bliver herefter Kapitel 8, §§ 24-27.

 

§ 3.

Kapitel 8 udgår og erstattes af nyt kapitel 9.

"Kapitel 9.
Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 28. Landstingsforordningen træder i kraft den 1. juli 1987.

§ 29. De i medfør af landstingsforordning nr. 1 af 2. februar 1981 om arealanvendelse, lands- og byplanlægning og bebyggelse § 25 udstedte forskrifter opretholdes, indtil de ophæves ved bestemmelser udfærdiget i medfør af landstingsforordning.

§ 30. Forskrifter, der er udstedt med hjemmel i lov nr. 248 af 8. juni 1977 for Grønland om arealanvendelse, byudvikling og bebyggelse, jvf. lov nr . 612 for Grønland om arealanvendelse, byudvikling og bebyggelse af 23. december 1980, § 4, stk. 3, forbliver i kraft, indtil de ophæves ved bestemmelser udfærdiget i medfør af denne forordning."




Grønlands Hjemmestyre, den 18. juni 1987




Jonathan Motzfeldt

/

Aqqaluk Lynge