Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 32 af 10. december 1987 om kontrol med fiskeri.
I henhold til landstingslov nr. 11 af 21. november 1984 om erhvervsmæssigt fiskeri § 17 fastsættes:
§ 1. Bekendtgørelsen gælder for erhvervsmæssigt fiskeri på Grønlands fiskeriterritorium samt alle grønlandsk registrerede fartøjer, der driver fiskeri uden for Grønlands fiskeriterritorium.
Stk. 2. "Vestgrønland" omfatter i denne bekendtgørelse den del af NAFO-område 1, som er beliggende på Grønlands fiskeriterritorium. "Østgrønland" omfatter den del af ICES-områderne II, V, XII og XIV, som er beliggende på Grønlands fiskeriterritorium, jvf. bilag.
Stk. 3. Bekendtgørelsen gælder ikke for fiskeri efter laks, kammuslinger og krabber.
Fartøjer omfattet af reglerne
§ 2. Bekendtgørelsen gælder følgende fartøjer:
a) Fartøjer, der driver fiskeri, og som ifølge målebrevet er på BT 80, henholdsvis 80 BRT, og derover (jfr. dog § 10).
b) Mindre fartøjer med licens, som angiver hvilken mængde det pågældende fartøj må fiske.
c) Fartøjer, hvortil der er omladet fisk eller fiskeprodukter til transport bort fra Grønlands fiskeriterritorium.
Stk. 2. Fartøjsstørrelser er i bekendtgørelsen angivet dels efter de målemetoder, som er fastsat i medfør af folketingslov nr. 203 af 18. maj 1977 om skibsmåling, dels efter de tidligere gældende regler. Fartøjets målebrev er afgørende for, hvilken tonnagegrænse i bekendtgørelsen der anvendes for det pågældende fartøj.§ 3. Grønlandsk registrerede fartøjer, der fisker i områder, hvor andre lande har kompetence til at fastsætte regler, skal til Grønlands Fiskerilicenskontrol (telegramadresse: Licenskon) indsende kopi af de meldinger, der er gældende for det område, hvori der fiskes. Herudover skal udfyldt logbogsskema indsendes til Grønlands Fiskerilicenskontrol, Box 501, 3900 Nuuk.
Stk. 2. For grønlandsk registrerede fartøjer, der fisker på internationalt farvand gælder de i denne bekendtgørelse fastsatte regler.
Ankomst til fiskeriterritoriet
§ 4. Fartøjer, der planlægger at ankomme til Grønlands fiskeriterritorium, skal give meddelelse herom (aktivmelding) tidligst 24 timer og senest 12 timer før ankomsten. l meddelelsen skal oplyses:
a) Meddelelsens art (aktivmelding).
b) Fartøjets navn.
c) Det land, hvor fartøjet er registreret.
d) Det nummer, der er anført på siden af fartøjet.
e) Fiskerilicensnummer.
f) Fartøjets radiokaldesignal.
g) Fartøjets aktuelle position ved meddelelsens afgivelse (angivet i længde- og breddegrader samt decimalminutter).
h) Art og mængde (i hel vægt) af eventuel fangst i lasten, samt hvor denne fangst er taget.
i) Hvor grænsen for Grønlands fiskeriterritorium agtes passeret (angivet i længde- og breddegrader), og i hvilket område (jfr. bilaget) fiskeriet agtes påbegyndt.
j) Planlagt aktivitet, herunder arten af fiskeriet.
k) Meddelelsens dato og klokkeslæt (GMT).
l) Fartøjsførerens navn.
Ugemelding
§ 5. Sålænge et fartøj opholder sig på Grønlands fiskeriterritorium, skal der gives meddelelse (ugemelding) hver mandag inden kl. 1000 GMT. Første ugemelding omfatter tidsrummet fra ankomst til fiskeriterritoriet eller afgang fra grønlandsk havn til førstkommende søndag kl. 2400 GMT. Øvrige ugemeldinger omfatter tidsrummet fra mandag kl. 0000 GMT til søndag kl. 2400 GMT. Der sendes ikke ugemelding, når fartøjet ligger i havn. Der sendes ikke ugemelding for den uge, i hvilken fartøjet forlader fiskeriterritoriet eller ankommer til grønlandsk havn.
Stk. 2. Såfremt et fartøj er i færd med at fiske omkring årsskiftet, skal der, uanset ugedagen, den 1. januar indsendes en ugemelding der omfatter tidsrummet fra sidste ugemelding (henholdsvis ankomst til territoriet eller afgang fra en grønlandsk havn) og til den 31. december kl. 2400 GMT. Den første ugemelding i det nye år skal omfatte perioden fra den 1. januar kl. 0000 GMT til førstkommende søndag kl. 2400 GMT.
Stk. 3. I ugemeldingen skal oplyses:
a) Meddelelsens art (ugemelding).
b) Fartøjets navn.
c) Fartøjets radiokaldesignal.
d) Fartøjets aktuelle position ved meddelelsens afgivelse (angivet i længde- og breddegrader samt decimalminutter).
e) Den periode meddelelsen dækker.
f) Fangst (i hel vægt) beholdt ombord af hver fisket art i perioden, opgjort for hvert af de områder, der er nævnt i bilaget.
g) Udkast (i hel vægt) af hver fisket art i perioden, opgjort for hvert af de områder, der er nævnt i bilaget.
h) Hvis der er sket omladning (jfr. herved landstingslov om erhvervsmæssigt fiskeri, § 4): Art, mængde (med angivelse af, om der regnes med produktvægt eller hel vægt), og hvorfra eller hvortil der er omladet. Omladning omfatter overflytning af fisk eller fiskeprodukter fra et fartøj direkte til et andet fartøj, eller over land.
i) Meddelelsens dato og klokkeslæt (GMT).
j) Fartøjsførerens navn.
Stk. 4. Når en fartøjskvote eller en kvote jfr. kvotebekendtgørelsen nærmer sig opfiskning, kan Grønlands Fiskerilicenskontrol pålægge vedkommende fartøjer dagligt at indsende meldinger med samme indhold som ugemeldingen. l sådanne tilfælde skal ugemeldinger og positionsmeldinger (jfr. § 8) ikke indsendes.
Udsejling fra fiskeriterritoriet
§ 6. Fartøjer, der planlægger at udsejle fra Grønlands fiskeriterritorium, skal give meddelelse herom (afgangsmelding) senest 48 timer før udsejling. I meddelelsen skal oplyses:
a) Meddelelsens art (afgangsmelding).
b) Fartøjets navn.
c) Fartøjets radiokaldesignal.
d) Fartøjets aktuelle position ved meddelelsens afgivelse (angivet i længde- og breddegrader samt decimalminutter).
e) Hvor og hvornår grænsen for Grønlands fiskeriterritorium agtes passeret (positionsangivelse i længde- og breddegrader).
f) Meddelelsens dato og klokkeslæt (GMT).
g) Fartøjsførerens navn.
Stk. 2. Inden udsejling fra Grønlands fiskeriterritorium skal fartøjet give meddelelse herom (passivmelding). I meddelelsen skal oplyses:
a) Meddelelsens art (passivmelding).
b) Fartøjets navn.
c) Fartøjets radiokaldesignal.
d) Fartøjets aktuelle position ved meddelelsens afgivelse (angivet i længde- og breddegrader samt decimalminutter).
e) Fangst (i hel vægt) beholdt ombord af hver fisket art siden afgivelsen af sidste ugemelding, opgjort for hvert af de områder, der er nævnt i bilaget.
f) Udkast (i hel vægt) af hver fisket art siden afgivelsen af sidste ugemelding, opgjort for hvert af de områder, der er nævnt i bilaget.
g) Hvis der er sket omladning (jfr. landstingslov om erhvervsmæssigt fiskeri, § 4): Art, mængde (med angivelse af, om der regnes med produktvægt eller hel vægt), og hvorfra eller hvortil der er omladet. Omladning omfatter overflytning af fisk eller fiskeprodukter fra et fartøj direkte til et andet fartøj, eller over land.
h) Fartøjets samlede fangster beholdt ombord og samlet udkast siden sidste aktivmelding, opgjort art for art (i hel vægt) for hvert af de områder, der er nævnt i bilaget.
i) Meddelelsens dato og klokkeslæt (GMT).
j) Fartøjsførerens navn.
Afgang fra og ankomst til havn
§ 7. Inden afgang fra grønlandsk havn skal fartøjet give meddelelse herom (aktivmelding). I meddelelsen skal oplyses:
a) Meddelelsens art (aktivmelding).
b) Fartøjets navn.
c) Det land, hvor fartøjet er registreret.
d) Det nummer, der er anført på siden af fartøjet.
e) Fiskerilicensnummer.
f) Fartøjets radiokaldesignal.
g) Afgangshavn.
h) Art og mængde (i hel vægt) af eventuel fangst i lasten, samt hvor denne fangst er taget.
i) Hvis der er sket omladning i havn (jfr. herved landstingslov om erhvervsmæssigt fiskeri, § 4): Art, mængde (med angivelse af, om der regnes med produktvægt eller hel vægt), og hvorfra eller hvortil der er omladet. Omladning omfatter overflytning af fisk eller fiskeprodukter fra et fartøj direkte til et andet fartøj, eller over land.
j) Planlagt aktivitet, herunder arten af fiskeriet, samt i hvilket område (jfr. bilaget) fiskeriet agtes påbegyndt.
k) Meddelelsens dato og klokkeslæt (GMT).
1) Fartøjsførerens navn.
Stk. 2. Inden ankomst til grønlandsk havn skal fartøjet give meddelelse herom (passivmelding). I meddelelsen skal oplyses:
a) Meddelelsens art (passivmelding).
b) Fartøjets navn.
c) Fartøjets radiokaldesignal.
d) Fartøjets aktuelle position ved meddelelsens afgivelse (angivet i længde- og breddegrader samt decimalminutter).
e) Anløbshavn samt forventet ankomsttidspunkt (GMT).
f) Fangst (i hel vægt) beholdt ombord af hver fisket art siden afgivelsen af sidste ugemelding, opgjort for hvert af de områder, der er nævnt i bilaget.
g) Udkast (i hel vægt) af hver fisket art siden afgivelsen af sidste ugemelding, opgjort for hvert af de områder, der er nævnt i bilaget.
h) Hvis der er sket omladning (jfr. herved Landstingslov om erhvervsmæssigt fiskeri, § 4): Art, mængde (med angivelse af, om der regnes med produktvægt eller hel vægt), og hvorfra eller hvortil der er omladet. Omladning omfatter overflytning af fisk eller
fiskeprodukter fra et fartøj direkte til et andet fartøj, eller over land.
i) Fartøjets samlede fangster beholdt ombord og samlet udkast siden sidste aktivmelding, opgjort art for art (i hel vægt) for hvert af de områder, der er nævnt i bilaget.
j) Meddelelsens dato og klokkeslæt (GMT).
k) Fartøjsførerens navn.
Positionsmeldinger
§ 8. Efter tidspunktet for aktivmelding (jfr. § 4, stk. 1, og § 7, stk. 1) skal fartøjet dagligt mellem kl. 0800 og 1000 GMT give meddelelse om aktuel position (positionsmelding). I meddelelsen skal oplyses:
a) Meddelelsens art (positionsmelding).
b) Fartøjets navn.
c) Fartøjets radiokaldesignal.
d) Fartøjets aktuelle position ved meddelelsens afgivelse (angivet i længde- og breddegrader samt decimalminutter).
e) Meddelelsens dato og klokkeslæt (GMT).
f) Fartøjsførerens navn.
Stk. 2. Når et fartøj, der opholder sig ved Vestgrønland, passerer grænsen til Østgrønland, eller omvendt, skal det afgive meddelelse herom (områdemelding). I meddelelsen skal oplyses:
a) Meddelelsens art (områdemelding).
b) Fartøjets navn.
c) Fartøjets radiokaldesignal.
d) I hvilket område (jfr. bilaget) fiskeriet agtes påbegyndt.
e) Meddelelsens dato og klokkeslæt (GMT).
f) Fartøjsførerens navn.
Afsendelse af meldinger
§ 9. Meddelelser efter §§ 4 - 8 skal være på grønlandsk, dansk eller engelsk.
Stk. 2. Meddelelser skal enten telegraferes eller indtelefoneres via kystradio til Grønlands Fiskerilicenskontrol (telegramadresse: LICENSKON), eller sendes via telex (telexnummer 90400).
Stk. 3. Såfremt meddelelsen sendes pr. telex skal samtlige tal herunder positionsangivelser, fonetiseres efterfulgt af tallene i parantes (eks.: 1010 kg torsk sendes som "en nul en nul (1010) kg torsk"). Meddelelser pr. telex skal sendes til såvel Grønlands Fiskerilicenskontrol (telexnummer 90400)som til Grønlands Kommando (telexnummer 90502).
Logbogsskema
§ 10. Fiskerfartøjer på BT 50, henholdsvis 50 BRT, og derover skal føre logbog, hvori dagligt indføres oplysninger om:
a) Position (angivet i bredde og længdegrader samt decimalminutter) for hvert trawltræks begyndelse, eller for hver sætning af liner eller garn.
b) Fangstmængder for hvert træk eller for hver sætning af liner eller garn beholdt ombord og udkast opdelt på arter.
c) Anvendte redskabstyper for hvert træk eller for hver sætning af liner eller garn i det forløbne døgn.
d) Fiskeriindsats, d.v.s. antal garn, kroge eller trawltræk, samt den tid redskabet har fisket i hvert træk eller for hver sætning af liner eller garn.
e) Anvendelse af fangsten for hvert træk, d.v.s. hvilke produkter den er forarbejdet til samt udkast.
f) Fartøjets samlede fangster beholdt ombord, og udkast siden sidste aktivmelding opgjort dagligt, art for art, i hvert af de områder, der er nævnt i bilaget.
Stk. 2. Hvor der i stk. 1, b), e) og f) ikke har været udkast, skal dette anføres ved "intet udkast" eller "0".
Stk. 3. Grønlandske fartøjer skal til føringen af logbog anvende det af Erhvervsdirektoratet udarbejdede logbogsskema. Fartøjer registreret i EF-lande, Norge eller på Færøerne skal anvende enten det af Erhvervsdirektoratet udarbejdede logbogsskema, eller et skema svarende til Bilag II i EF's Kommissionsforordning nr. 2807/83 af 22. september 1983.
Stk. 4. To eksemplarer af logbogsskemaet skal hver gang fartøjet går i havn sendes til: Grønlands Fiskerilicenskontrol, Box 501, 3900 Nuuk.
Stk. 5. Kopi af samtlige logbogsskemaer for indeværende og foregående år skal forefindes ombord.
Stuvning
§ 11. Fartøjer som nævnt i § 2, stk. 1 skal stuve forarbejdede fangster således, at hver art stuves for sig. Samme art kan stuves forskellige steder i lasten, men skal tydeligt være adskilt fra andre arter. Endvidere skal pillede, søkogte og råfrosne rejer stuves
hver for sig.
Stk. 2. Fartøjer som nævnt i stk. 1 skal føre en stuveplan, der viser produkternes placering i lastrummene og produktmængden ombord, angivet i tons. Stuveplanen skal opbevares ombord indtil fartøjet er helt losset.
Losning
§ 12. Efter losning af et fartøj, der har fisket på Grønlands fiskeriterritorium, eller transporteret fisk eller fiskeprodukter bort fra fiskeriterritoriet, skal der inden 14 dage indsendes en dokumentation til Grønlands Fiskerilicenskontrol, Postbox 501, 3900 Nuuk.
Stk. 2. Dokumentationen skal indeholde oplysninger om den samlede mængde af udlossede fisk og fiskeprodukter, fordelt på art og produkttype. Den skal være ledsaget af oplysninger om:
a) Datoer for hel eller delvis losning, enten ved omladning eller i havn.
b) Datoer for ankomst til og udsejling fra Grønlands fiskeriterritorium.
c) Datoer og sted for anløb af og afsejling fra grønlandsk havn.
Sanktioner
§ 13. Overtrædelse af bestemmelserne i bekendtgørelsen kan medføre bøde og/eller inddragelse af licens. Sager herom behandles iøvrigt efter reglerne i Landstingslov om erhvervsmæssigt fiskeri.
Ikrafttrædelse
§ 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1988.
Stk. 2. Samtidig ophæves hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 2. april 1985 om kontrol med fiskeri.
Grønlands Hjemmestyre, den 10. december 1987
Emil Abelsen/
Einar Lemche
Bilag (pdf-format)