Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 8. oktober 1987 om folkeskolens afsluttende prøver m.v.
I henhold til Landstingsforordning nr. 6 af 16. oktober 1979 om folkeskolen, § 16 stk. 8, fastsættes herved følgende bestemmelser om prøvekrav i de enkelte fag, om indstilling til prøverne, om afholdelse af disse, om bedømmelse og karaktergivning og om udformning af afgangs- og prøvebeviser.
Kapitel I
Formål§ 1. Folkeskolens afsluttende prøver har til formål at give eleverne mulighed for at opnå en kontrolleret bedømmelse af, i hvilket omfang de har nået de fastsatte mål for undervisningen i de enkelte prøvefag. For at en elev skal kunne indstille sig til prøve, skal skolen have givet en undervisning, der giver grundlag for opfyldelse af de stillede prøvekrav. Prøverne skal i videst muligt omfang afspejle det daglige arbejde i undervisningen.
Kapitel II
Almindelige bestemmelser§ 2. Folkeskolens afsluttende prøver afholdes i maj/juni (den årlige prøvetermin).
Stk. 2. Kultur- og undervisningsdirektoratet kan i særlige tilfælde godkende afholdelse af ekstraordinære prøver.§ 3. Kultur- og undervisningsdirektoratet fastsætter datoer og tidspunkter for de skriftlige prøver samt perioden for afholdelse af de mundtlige prøver.
§ 4. Lederen af skolen har ansvaret for prøvernes gennemførelse. Ledende skoleinspektør/skoledirektør koordinerer prøvernes afvikling i kommunen.
Kapitel III
Indstilling og anmeldelse§ 5. Ved afslutningen af 11. klasse eller senere kan eleverne i hvert af fagene: grønlandsk, dansk, regning/matematik, engelsk, tysk og fysik/kemi indstille sig til folkeskolens afgangsprøve i den årlige prøvetermin.
Stk. 2. Ved afslutningen af 12. klasse eller senere kan eleverne i fagene: grønlandsk, dansk, regning/matematik, engelsk, tysk og fysik/kemi indstille sig til folkeskolens afgangsprøve eller udvidede afgangsprøve i den årlige prøvetermin. Indstilling til udvidet afgangsprøve i fagene: dansk, regning/matematik, engelsk, tysk og fysik/kemi er betinget af, at eleven har fulgt en undervisning på udvidet kursus i det sidste skoleår.
Stk. 3. Ved afslutningen af 10. klasse eller senere kan eleverne indstille sig til folkeskolens afgangsprøve i maskinskrivning i den årlige prøvetermin.
Stk. 4. Ved afslutningen af 12. klasse eller senere kan eleverne indstille sig til folkeskolens afgangsprøve i fagene fransk og latin i den årlige prøvetermin.
Stk. 5. Afgørelse om indstilling til prøverne træffes af eleven efter samråd med forældrene jfr. Landstingsforordning nr. 6 af 16. oktober 1979 om folkeskolen, § 41, og skolen.§ 6. Personer, der ikke har mulighed for på sædvanlig vis at aflægge folkeskolens afsluttende prøver ved en skole/kursus kan i henhold til gældende retningslinier jfr. § 8 henvende sig til Kultur- og undervisningsdirektoratet med anmodning om prøveaflæggelse i den årlige prøvetermin.
§ 7. Elever, der har indstillet sig til prøve i den årlige prøvetermin, men som på grund af sygdom er blevet forhindret i helt eller delvist at gennemføre prøven, kan påny indstille sig i nærmest efterfølgende prøvetermin.
Stk. 2. Kultur- og undervisningsdirektoratet kan, når der foreligger særlige forhold, tillade, at elever, der har indstillet sig til prøve i en prøvetermin, men som af anden grund end sygdom ikke eller kun delvist har gennemført prøven, påny indstiller sig til prøve i nærmeste efterfølgende prøvetermin.
Stk. 3. Hvor den afsluttende prøve i et fag både er skriftlig og mundtlig, eller hvor den skriftlige del omfatter mere end en opgave (et opgavesæt), som der gives selvstændige karakterer for, aflægger de i stk. 1 og 2 omhandlede elever alene prøve i den prøvedel, de har været forhindret i at gennemføre.§ 8. Nærmere retningslinier vedrørende indstilling og anmeldelse m.v. til folkeskolens afsluttende prøver fastsættes af Kultur- og undervisningsdirektoratet.
Kapitel IV
De skriftlige prøver§ 9. Opgaverne til de skriftlige prøver stilles af Kultur- og undervisningsdirektoratet og sendes til de enkelte prøveafholdende skoler.
Stk. 2. Skolerne må ikke gøre sig bekendt med opgaverne før tidspunktet for prøven.§ 10. Skolens leder sørger for, at alle eleverne er bekendt med tidspunkterne for prøvernes afholdelse.
Stk. 2. Kommer en elev for sent til en skriftlig prøve, kan vedkommende normalt ikke deltage i denne prøvedel. Lederen af skolen kan dog tillade en for sent kommende elevs deltagelse, såfremt det må anses for udelukket, at vedkommende har fået oplysning om opgaven, og når forsinkelsen er rimeligt begrundet, samt når tidsfaktoren ikke taler imod deltagelse. I tvivlstilfælde skal lederen straks kontakte Kultur- og undervisningsdirektoratet. Lederen skal i alle tilfælde skriftligt indberette sagen til direktoratet.
Stk. 3. En elev, der - uden at der kan være tvivl derom - uretmæssigt forsøger at skaffe sig selv eller give en anden elev hjælp til besvarelsen, skal bortvises i den pågældende del af prøven, og sagen skal straks indberettes til direktoratet. Opstår der under prøven eller ved bedømmelsen formodning om, at en elev uretmæssigt har skaffet sig hjælp eller ydet hjælp eller forsøgt herpå, indberettes sagen skriftligt til direktoratet, der afgør, om prøven kan godkendes.§ 11. Opgavebesvarelsen bedømmes af en censor og læreren. Kultur- og undervisningsdirektoratet beskikker censorerne.
Stk. 2. Opgavebesvarelserne opbevares af skolen mindst et år, men kan efter klagefristens udløb jfr. § 38 udleveres til de elever, der ønsker det. Når bedømmelsen er afsluttet jfr. § 35, stk. 4 og 6, kan opgavebesvarelserne dog udleveres i kopi.§ 12. Kultur- og undervisningsdirektoratet kan fastsætte nærmere regler om de tilladte hjælpemidler og om eventuel anvendelse af yderligere hjælpemidler jfr. §§ 39 og 42.
Stk. 2. Skolen sørger for, at papir og tilladte hjælpemidler udleveres til eleverne.§ 13. Kultur- og undervisningsdirektoratet fastsætter nærmere regler om den praktiske gennemførelse af prøverne.
Kapitel V
De mundtlige prøver§ 14. Lederen af skolen skal indsende oplysninger til Kultur- og undervisningsdirektoratet om samtlige opgivelser til de mundtlige prøver, samt om hvilke lærere der har undervist i fagene. For faget fysik/kemi og latin oplyses tillige , hvilken prøvetype der anvendes jfr. § 23, stk. 3, § 25, stk. 4 og § 32, stk. 3. Der anvendes skemaer, der er godkendt af Kultur- og undervisningsdirektoratet.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte oplysninger skal indsendes i henhold til de i § 8 anførte retningslinier.
Stk. 3. I fagene grønlandsk, dansk, engelsk, tysk, latin og fransk stilles krav om et antal normalsider. Ved normalside forstås for prosa/drama 1300 bogstaver og for lyrik 30 verslinier.
Stk. 4. Ved prøverne medvirker censorer, der udpeges af skoledirektøren/den ledende skoleinspektør. En lærer bør så vidt som muligt ikke være censor ved den skole, hvor han gør tjeneste. Kultur- og undervisningsdirektoratet kan dog beslutte, at der i særlige tilfælde skal medvirke censorer beskikket af direktoratet.
Stk. 5. Direktoratet meddeler før påbegyndelsen af de mundtlige prøver skolerne, i hvilke fag der vil blive beskikket censorer.
Stk. 6. Lederen af skolen indsender til direktoratet den samlede plan for afholdelse af de mundtlige prøver, med oplysning om navne på såvel de beskikkede som lokalt udpegede censorer, dato for prøveafvikling m.v. i det enkelte fag i henhold til gældende retningslinier, jfr. § 8. Der anvendes skemaer, godkendt af direktoratet.§ 15. Opgaverne til de mundtlige prøver udarbejdes af læreren i faget, således at flere af fagets områder kan inddrages.
Stk. 2. Opgaverne til de mundtlige prøver skal fyldigt og alsidigt dække hele det opgivne stof uden hensyn til antallet af elever. Opgaverne og opgivelserne i faget sendes gennem lederen af skolen til censor så betids, at de er denne i hænde senest 10 dage før prøven i det pågældende fag. Umiddelbart herefter drøfter censor og lærer prøveafviklingen og prøveopgaverne, således at evt. tvivlsspørgsmål er afklaret inden prøvedagen, om nødvendigt med inddragelse af de implicerede skolers ledere.§ 16. Opgaverne til de mundtlige prøver fordeles mellem eleverne ved lodtrækning.
Stk. 2. Hvor der gives forberedelsestid ved de mundtlige prøver, skal der være tilsyn med eleverne i forberedelsestiden, hvis der er mere end én, der forbereder sig i samme lokale. Bestemmelserne i § 10, stk. 3 og § 12 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Prøven ledes af læreren. Læreren kan dog aftale med censor, i hvilket omfang denne kan deltage i prøveafviklingen. Finder censor lærerens ledelse utilfredsstillende, skal det drøftes i enrum i en pause mellem to prøveforløb, eventuel med deltagelse af skolens leder. Finder censor fortsat lærerens ledelse utilfredsstillende, skal der efterfølgende tjenstligt sendes indberetning om sagen til Kultur- og undervisningsdirektoratet. Kopi af indberetningen sendes til den pågældende lærer og dennes leder.§ 17. De mundtlige prøver er offentlige.
Kapitel VI
Folkeskolens afgangsprøve i de enkelte fag§ 18. Grønlandsk.
Prøven er skriftlig og mundtlig.
Stk. 2. Den skriftlige del af prøven omfatter en opgave i sproglig korrekthed/retstavning og en opgave i skriftlig fremstilling.
Stk. 3. Til besvarelsen af opgaven i sproglig korrekthed/retstavning gives der 60 minutter. Læreren i faget bør diktere retstavningen; dog kan lederen af skolen bestemme, hvem der skal diktere.
Stk. 4. Der gives 1 karakter.
Stk. 5. Til besvarelsen i skriftlig fremstilling gives der 4 timer.
Stk. 6. Eleven skal i et klart og forståeligt sprog kunne give en besvarelse af den valgte opgave. Eleven skal kunne give udtryk for viden, oplevelser og overvejelser og skal kunne disponere stoffet.
Stk. 7. Der gives én karakter for besvarelsen og én karakter for orden.
Stk. 8. Til den mundtlige del af prøven opgives der et alsidigt sammensat tekstudvalg på 60-80 normalsider, omfattende prosa, drama, lyrik og sagprosa. Endvidere opgives der to større skønlitterære værker, som kan være forskellige for grupper af elever indenfor samme klasse eller hold. Opgivelserne skal fortrinsvis omfatte grønlandsk litteratur af ældre og nyere dato. Oversat litteratur kan i begrænset omfang inddrages. Skriftlige elevrapporter, årsopgaver eller lignende kan indgå som en del af den mundtlige prøve. Foruden tekster opgives der i begrænset omfang ikke-skrevet materiale (billeder, lyd m.v.).
Stk. 9. Prøven tager sit udgangspunkt i et oplæg (én evt. to tekster, billeder eller andet), der er ukendt for eleven. Oplægget skal kunne relatere til dele af det opgivne stof.
Stk. 10. Eleven forbereder sig i 30-40 minutter. Læreren giver en kort instruktion omkring opgaven. Til forberedelsen må eleven benytte egne optegnelser, og under prøven må eleven gøre brug af notater foretaget under forberedelsen.
Stk. 11. Der stilles krav om forståelse og vurdering af oplæggets indhold og om færdighed i tekstiagttagelse og sprogiagttagelse på grundlag af såvel det ukendte oplæg som opgivne stof samt om færdighed i mundtlig fremstilling.
Stk. 12. Der gives én karakter.§ 19. Dansk.
Prøven er skriftlig og mundtlig.
Stk. 2. Den skriftlige del af prøven omfatter en opgave i sproglig korrekthed/retstavning og en opgave i skriftlig fremstilling.
Stk. 3. Til besvarelse af opgaven i sproglig korrekthed/retstavning gives der 60 minutter. Læreren i faget bør diktere retstavningen; dog kan lederen af skolen bestemme, hvem der skal diktere.
Stk. 4. Der gives én karakter.
Stk. 5. Til besvarelsen af opgaven i skriftlig fremstilling gives der 4 timer.
Stk. 6. Eleven skal i et sprog, der er forståeligt og i det væsentlige sprogligt korrekt, kunne give en besvarelse af den valgte opgave. Eleven skal kunne give udtryk for viden, oplevelser og overvejelser og skal kunne disponere stoffet.
Stk. 7. Der gives én karakter for besvarelsen og én karakter for orden.
Stk. 8. Til den mundtlige del af prøven opgives et alsidigt sammensat tekstudvalg på 60 normalsider; omfattende prosa, lyrik, drama og sagprosa. Endvidere opgives der et større skønlitterært værk, som kan være forskelligt inden for samme klasse/hold. Opgivelserne skal fortrinsvis omfatte nyere dansk litteratur og ældre og nyere grønlandsk litteratur på dansk og kan omfatte anden oversat litteratur. Elevrapporter, årsopgaver eller lignende kan indgå som en del af den mundtlige prøve. Foruden tekster opgives der i begrænset omfang ikke-skrevet materiale (billeder, lyd m.v.).
Stk. 9. Prøven tager sit udgangspunkt i et oplæg (én evt. to tekster, billeder eller andet) der er ukendt for eleven. Oplægget skal kunne relatere til dele af det opgivne stof.
Stk. 10. Eleven forbereder sig 30-40 minutter. Læreren giver en kort instruktion vedrørende den trukne opgave. Til forberedelsen må eleven benytte egne optegnelser, og under prøven må eleven gøre brug af notater foretaget under forberedelsen.
Stk. 11. Gennem en samtale på dansk om oplægget skal eleven kunne give udtryk for forståelse og vurdering af oplæggets indhold.
Stk. 12. Der gives én karakter.§ 20. Regning/Matematik.
Prøven er skriftlig og omfatter et opgavesæt i færdighedsregning og et opgavesæt i problemregning.
Stk. 2. Prøven indeholder stof fra de tre hovedområder:
tal og algebra,
geometri,
statistik og sandsynlighedsregning.
Stk. 3. Ved begge opgavesæt prøves der i færdighed og i praktisk anvendelse af fagets begreber og arbejdsmetoder.
Stk. 4. Til besvarelsen af opgavesættet i færdighedsregning gives der 1 time.
Stk. 5. Der gives én karakter.
Stk. 6. Til besvarelsen af opgavesættet i problemregning gives der 4 timer.
Stk. 7. Der gives én karakter for besvarelsen og én karakter for orden.
§ 21. Engelsk.
Prøven er mundtlig.
Stk. 2. Der opgives et alsidigt sammensat tekstudvalg på 30 normalsider af passende sværhedsgrad.
Stk. 3. Der prøves i forståelse af skrevet og talt engelsk samt færdighed i samtale på engelsk. Prøven består af en samtale på engelsk. Samtalen tager sit udgangspunkt i en for eleven ukendt læsetekst på 1/3 - 1/2 normalside og i en for eleven ukendt lyttetekst af en varighed på 2 - 4 minutter (lydbånd eller video). De ukendte tekster skal have tematisk sammenhæng med en del af det opgivne stof, som kan inddrages i samtalen. Der kan eventuel prøves i forståelse af de ukendte læse- og lyttetekster ved gengivelse på grønlandsk eller dansk. I prøven kan eventuelt indgå oplæsning af kortere passager.
Stk. 4. Eleven får ca. 20 minutters forberedelsestid til de ukendte oplæg.
Stk. 5. Der gives én karakter.§ 22. Tysk.
Prøven er mundtlig.
Stk. 2. Der opgives et alsidigt sammensat tekstudvalg på 30 normalsider af passende sværhedsgrad.
Stk. 3. Der prøves i forståelse af skrevet og talt tysk samt færdighed i samtale på tysk. Prøven består af en samtale på tysk. Samtalen tager udgangspunkt i en for eleven ukendt læsetekst på 1/3 - 1/2 normalside og i en for eleven ukendt lyttetekst af en varighed på 2 - 4 minutter (lydbånd eller video). De ukendte tekster skal have tematisk sammenhæng med en del af det opgivne stof, som kan inddrages i samtalen. Der kan eventuel prøves i forståelse af de ukendte læse- og lyttetekster ved gengivelse på grønlandsk eller dansk. I prøven kan eventuelt indgå oplæsning af kortere passager.
Stk. 4. Eleven får ca. 20 minutters forberedelsestid til de ukendte oplæg.
Stk. 5. Der gives én karakter.§ 23. Fysik/Kemi.
Prøven er praktisk/mundtlig.
Stk. 2. Der opgives stof fra både fysik og kemi. Hvis dele af undervisningen har formet sig som projekt/emneorienteret undervisning, eventuelt i samarbejde med andre af skolens fag, kan projekter/emner indgå i det opgivne stof.
Stk. 3. Prøven afholdes efter lærerens bestemmelse på en af følgende måder:
A) Eleven forbereder sig i indtil 20 minutter med en praktisk/teoretisk opgave. I en samtale, hvor eleven redegør for arbejdet med opgaven, uddybes opgavens emne. I forbindelse med samtalen kan eleven udføre eksperimenter fra opgaven. I samtalen kan andre dele af det opgivne stof inddrages. Der prøves i viden om og forståelse af de opgivne emner samt i at tilrettelægge og drage konklusioner af et fysisk eller kemisk eksperiment.
B) Eleven får ca. 1 time til løsning af en laboratorieopgave. Arbejdet kan foregå individuelt eller i grupper (2 - 3 elever). Under arbejdet med opgaven samtales med den enkelte elev om laboratorieopgaven. Der afsluttes med en uddybende samtale om laboratorieopgavens emne. I denne samtale kan andre dele af det opgivne stof inddrages. Prøven afvikles i hold på indtil 6 elever. Der prøves i viden om og forståelse af de opgivne emner samt i at tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af et fysisk eller kemisk eksperiment.
Stk. 4. Den valgte prøveform (A eller B) er fælles for alle elever på samme hold.
Stk. 5. Der gives én karakter.§ 24. Fransk.
Prøven er mundtlig.
Stk. 2. Der opgives et tekstudvalg på 20 normalsider af passende sværhedsgrad.
Stk. 3. Der prøves i samtale på fransk. Samtalen tager sit udgangspunkt i en for eleven ukendt læse og/eller lyttetekst (lydbånd eller video) af passende længde. Det ukendte tekstmateriale skal have tematisk sammenhæng med en del af det opgivne stof, som kan inddrages i samtalen. Der kan eventuelt prøves i oplæsning og oversættelse af passager fra det ukendte tekstmateriale eller i gengivelse på grønlandsk eller dansk af dette. I prøven kan eventuelt indgå oplæsning af kortere passager.
Stk. 4. Eleven får ca. 20 minutters forberedelsestid til det ukendte tekstmateriale.
Stk. 5. Der gives én karakter.§ 25. Latin.
Prøven er mundtlig.
Stk. 2. Der opgives ca. 20 normalsider sammenhængende, intensivt læst tekst af passende sværhedsgrad.
Stk. 3. Der prøves i oversættelse, i sprogiagttagelse, herunder i analyse af sætninger, sætningsled og ord, samt i indholdsforståelse.
Stk. 4. Prøven afholdes efter lærerens bestemmelse på en af følgende måder:
A) Eleven prøves på grundlag af et stykke af den opgivne tekst.
B) Eleven prøves på grundlag af en ukendt tekst på ca. 1/3 normalside af passende sværhedsgrad. Eleven forbereder sig i 20 minutter.
Stk. 5. Der gives én karakter.§ 26. Maskinskrivning.
Prøven er skriftlig.
Stk. 2. Prøven består af et opgavesæt i hastighed og sikkerhed.
Stk. 3. Der gives 30 minutter til afvikling af prøven.
Stk. 4. Der gives én karakter.
Kapitel VII
Folkeskolens udvidede afgangsprøve i de enkelte fag§ 27. Grønlandsk.
Prøven er skriftlig og mundtlig.
Stk. 2. Til besvarelse af opgaven i skriftlig fremstilling gives der 4 timer.
Stk. 3. Eleven skal i et sikkert og varieret sprog kunne give en besvarelse af den valgte opgave. Eleven skal kunne give udtryk for viden, oplevelser og overvejelser og skal kunne disponere stoffet.
Stk. 4. Der gives én karakter for besvarelsen og én for orden.
Stk. 5. Til den mundtlige del af prøven opgives et alsidigt sammensat tekstudvalg på 80-100 normalsider, omfattende prosa, lyrik, drama og sagprosa. Endvidere opgives tre større skønlitterære værker, som kan være forskellige indenfor samme klasse eller hold. Opgivelserne skal fortrinsvis omfatte grønlandsk litteratur af ældre og nyere dato. Foruden tekster opgives der i begrænset omfang ikke-skrevet materiale (billeder, lyd m.v.).
Stk. 6. Prøven tager sit udgangspunkt i et oplæg (én, evt. to tekster, billeder eller andet), der er ukendt for eleven. Oplægget skal kunne relatere til dele af det opgivne stof, såvel kortere tekster og andet materiale som større skønlitterære værker.
Stk. 7. Eleven forbereder sig 30-40 minutter. Til forberedelsen må eleven benytte egne optegnelser, og under prøven må eleven gøre brug af notater, foretaget under forberedelsen.
Stk. 8. Der prøves i færdighed i mundtlig fremstilling og tekstarbejde, herunder analyse, forståelse, perspektivering og vurdering af oplæggets indhold.
Stk. 9. Der gives én karakter.§ 28. Dansk.
Prøven er skriftlig og mundtlig.
Stk. 2. Til besvarelsen af opgaven i skriftlig fremstilling gives der 4 timer.
Stk. 3. Eleven skal i et rimeligt sikkert sprog kunne give en besvarelse af den valgte opgave. Eleven skal kunne give udtryk for viden, oplevelser og overvejelser og skal kunne disponere stoffet.
Stk. 4. Der gives én karakter for besvarelsen og én karakter for orden.
Stk. 5. Til den mundtlige del af prøven opgives et alsidigt sammensat tekstudvalg på 80 normalsider, omfattende prosa, lyrik og drama og sagprosa. Endvidere opgives der 2 større værker, som kan være forskellige indenfor samme klasse eller hold, og hvoraf det ene kan være sagprosa. Opgivelserne skal fortrinsvis omfatte nyere dansk litteratur og ældre og nyere grønlandsk litteratur på dansk og kan omfatte anden oversat litteratur. Foruden tekster opgives der i begrænset omfang ikke-skrevet materiale (billeder, lys m.v.).
Stk. 6. Prøven tager sit udgangspunkt i et oplæg (én, evt. to tekster, billeder eller andet) der er ukendt for eleven. Oplægget skal kunne relatere til dele af det opgivne stof, såvel kortere tekster som større værker.
Stk. 7. Eleven forbereder sig 30-40 minutter. Til forberedelsen må eleven benytte egne optegnelser, og under prøven må eleven gøre brug af notater foretaget under forberedelsen.
Stk. 8. Gennem en samtale på dansk om oplægget skal eleven vise færdigheder i analyse, forståelse, perspektivering og vurdering af oplæggets indhold.
Stk. 9. Der gives én karakter.§ 29. Regning/Matematik.
Prøven er skriftlig og mundtlig.
Stk. 2. Både den skriftlige del og den mundtlige del omfatter stof fra de tre hovedområder:
tal og algebra,
geometri,
statistik og sandsynlighedsregning.
Stk. 3. Ved både den skriftlige og den mundtlige del prøves der i indsigt i og forståelse af fagets begreber og arbejdsmetoder.
Stk. 4. Den skriftlige del består af ét sæt opgaver. Til besvarelsen gives der 4 timer.
Stk. 5. Der gives én karakter for besvarelsen og én karakter for orden.
Stk. 6. Til den mundtlige del forbereder eleven sig i indtil 40 minutter. Prøven tager udgangspunkt i et praktisk eller teoretisk oplæg, som leder til teoretiske betragtninger eller slutningskæder af induktiv eller deduktiv karakter.
Stk. 7. Der gives én karakter.§ 30. Engelsk.
Prøven er skriftlig og mundtlig.
Stk. 2. Den skriftlige del af prøven består i løsning af et opgavesæt. Til besvarelsen gives 3 timer.
Stk. 3. Der stilles krav om færdighed i at udtrykke sig skriftligt på sproget, herunder i det væsentlige sprogligt korrekt.
Stk. 4. Der gives én karakter.
Stk. 5. Til den mundtlige del af prøven opgives der et alsidigt sammensat tekstudvalg på 50 normalsider af passende sværhedsgrad.
Stk. 6. Der prøves i forståelse af skrevet og talt engelsk samt færdighed i samtale på engelsk. Prøven består af en samtale på engelsk. Samtalen tager sit udgangspunkt i et for eleven ukendt oplæg, omfattende både skrevet og talt engelsk (lydbånd og/eller video). De ukendte tekster skal have tematisk sammenhæng med en del af det opgivne stof, som kan inddrages i samtalen. I prøven kan eventuel indgå oplæsning af kortere passager.
Stk. 7. Eleven får ca. 30 minutters forberedelsestid til det ukendte stof.
Stk. 8. Der gives én karakter.§ 31. Tysk.
Prøven er skriftlig og mundtlig.
Stk. 2. Den skriftlige del af prøven består i løsning af et opgavesæt. Til besvarelsen gives 3 timer.
Stk. 3. Der stilles krav om færdighed i at udtrykke sig skriftligt på sproget, herunder i det væsentlige sprogligt korrekt.
Stk. 4. Der gives én karakter.
Stk. 5. Til den mundtlige del af prøven opgives der et alsidigt sammensat tekstudvalg på 50 normalsider af passende sværhedsgrad.
Stk. 6. Der prøves i forståelse af skrevet og talt tysk samt færdighed i samtale på tysk. Prøven består af en samtale på tysk. Samtalen tager udgangspunkt i et for eleven ukendt oplæg, omfattende både skrevet og talt tysk (lydbånd og/eller video). De ukendte tekster skal have tematisk sammenhæng med en del af det opgivne stof, som kan inddrages i samtalen. I prøven kan eventuelt indgå oplæsning af kortere passager.
Stk. 7. Eleven får ca. 30 minutters forberedelsestid til det ukendte stof.
Stk. 8. Der gives én karakter.§ 32. Fysik/Kemi.
Prøven er praktisk/mundtlig.
Stk. 2. Der opgives stof fra både fysik og kemi. Hvis dele af den daglige undervisning har formet sig som projekt/emneorienteret undervisning, eventuelt i samarbejde med andre af skolens fag, kan projekter/emner indgå i det opgivne stof.
Stk. 3. Prøven afholdes efter lærerens bestemmelse på en af følgende måder:
A) Eleven forbereder sig i indtil 20 minutter med en praktisk/teoretisk opgave. I en samtale, hvor eleven redegør for arbejdet med opgaven, uddybes opgavens emne. I forbindelse med samtalen kan eleven udføre eksperimenter fra opgaven. I samtalen kan andre dele af det opgivne stof inddrages. Der prøves i viden om og forståelse af de opgivne emner samt i at tilrettelægge og drage konklusioner af et fysisk eller kemisk eksperiment.
B) Eleven får ca. 1 time til løsning af en laboratorieopgave. Arbejdet kan foregå individuelt eller i grupper (2 - 3 elever). Under arbejdet med opgaven samtales med den enkelte elev om laboratorieopgaven. Der afsluttes med en uddybende samtale om laboratorieopgavens emne. I denne samtale kan andre dele af det opgivne stof inddrages. Prøven afvikles i hold på indtil 6 elever. Der prøves i viden om og forståelse af de opgivne emner samt i at tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af et fysisk eller kemisk eksperiment.
Stk. 4. Den valgte prøveform (A eller B) er fælles for alle elever på samme hold.
Stk. 5. Der gives én karakter.
Kapitel VIII
Karaktergivning§ 33. Ved karaktergivning anvendes nedenstående karakterskala:
13: Gives for den usædvanligt selvstændige og udmærkede præstation.
11: Gives for den udmærkede og selvstændige præstation.
10: Gives for den udmærkede, men noget rutineprægede præstation.
9: Gives for den gode præstation, der ligger lidt over middel.
8: Gives for den middelgode præstation.
7: Gives for den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel.
6: Gives for den noget usikre, men nogenlunde tilfredsstillende præstation.
5: Gives for den usikre og ikke tilfredsstillende præstation.
03: Gives for den meget usikre, meget mangelfulde og utilfredsstillende præstation.
00: Gives for den helt uantagelige præstation.§ 34. I fortsættelsesskolen og kursusskolen skal elever og forældre, jfr. Landstingsforordningen om folkeskolen § 16 og § 41 regelmæssigt underrettes om skolens syn på elevens udbytte af skolegangen i form af standpunktskarakterer, normalt mindst 2 gange årligt samt umiddelbart før afviklingen af de skriftlige prøver.
1) Grønlandsk. I fortsættelsesskolen gives fire karakterer: én for mundtlig grønlandsk, én for sproglig korrekthed/retstavning, én for skriftlig fremstilling og én for orden i forbindelse med skriftlig fremstilling. I kursusskolen gives tre karakterer: én for mundtlig grønlandsk, én for skriftlig fremstilling og én for orden i forbindelse med skriftlig fremstilling.
2) Dansk. I fortsættelsesskolen og på grundkursus i kursusskolen gives fire karakterer: én for mundtlig dansk, én for sproglig korrekthed/retstavning, én for skriftlig fremstilling og én for orden i forbindelse med skriftlig fremstilling. På udvidet kursus i kursusskolen gives tre karakterer: én for mundtlig dansk, én for skriftlig fremstilling og én for orden i forbindelse med skriftlig fremstilling.
3) Regning/Matematik. I fortsættelsesskolen og på grundkursus i kursusskolen gives tre karakterer: én for færdighedsregning, én for problemregning og én for orden i forbindelse med problemregning. På udvidet kursus i kursusskolen gives tre karakterer: én for mundtlig regning/matematik, én for skriftlig regning/matematik og én for orden i forbindelse med skriftlig regning/matematik.
4) Engelsk og Tysk. I fortsættelsesskolen og på grundkursus i kursusskolen gives én karakter. På udvidet kursus i kursusskolen gives der to karakterer: én for mundtlig engelsk henholdsvis tysk og én for skriftlig engelsk henholdsvis tysk.
5) De øvrige fag. I de øvrige fag, hvori der gives karakterer ved de afsluttende prøver, gives der én karakter på det eller de klassetrin, hvor eleven undervises i det pågældende fag.
Stk. 2. Standpunktskaraktererne skal udtrykke lærerens bedømmelse af elevens faglige standpunkt.
Stk. 3. De sidste standpunktskarakterer (årskaraktererne) skal udtrykke lærerens bedømmelse af elevens faglige standpunkt umiddelbart før de skriftlige prøver. De skal indføres i prøveprotokollen før den første skriftlige prøvedag. På 10. klassetrin kan man i de fag, hvor eleverne ikke kan indstille sig til prøve, dog vente med at indføre standpunktskaraktererne i prøveprotokollen til umiddelbart inden sommerferiens begyndelse, og standpunktskaraktererne skal udtrykke lærerens bedømmelse af elevens faglige standpunkt på dette tidspunkt. Der oprettes en prøveprotokol for hver enkelt elev i fortsættelses- og kursusskolen, uanset eleven er anmeldt prøven eller ej. Der anvendes prøveprotokoller, der er godkendt af direktoratet.
Stk. 4. For elever, der udskrives af skolen umiddelbart efter 9. klasse eller fra fortsættelses- og kursuskolen, inden der er givet standpunktskarakterer, skal der gives karakterer i de i stk. 1 nævnte fag, jfr. § 37.§ 35. Karaktererne ved de afsluttende prøver gives af censor og læreren og skal udtrykke bedømmelsen af elevens præstation ved prøven. Der anvendes karakterlister, som er godkendt af Kultur- og undervisningsdirektoratet.
Stk. 2. Censor og lærer giver hver en karakter. Hvis lærer og censor ved den påfølgende forhandling ikke bliver enige om prøvekarakteren, fastsættes denne som gennemsnitstallet mellem de to karakterer. Svarer gennemsnitstallet ikke til et af tallene i karakterskalaen, bliver karakteren det tal i skalaen, der ligger nærmest ved gennemsnitstallet. Ligger gennemsnitstallet midt imellem 2 karakterer i skalaen, forhøjes det til det nærmeste højere tal i rækken, hvis censor har givet den højeste karakter, medens det nærmeste lavere tal i rækken bliver prøvekarakter, hvis censor har givet den laveste karakter. Karakteren 00 kan dog kun gives, hvis lærer og censor er enige derom.
Stk. 3. Ved de skriftlige prøver tages der ved bedømmelsen alene hensyn til den afleverede opgavebesvarelse. Der kan dog tages hensyn til kladden, såfremt skolen har fået direktoratets tilladelse hertil for den enkelte elev. Kun ved disse særlige tilladelser medsendes kladde til censor.
Stk. 4. Ved de skriftlige prøver foretager censor sin bedømmelse først. Censor fremsender sin karakterliste til skolens leder sammen med opgavebesvarelserne. Læreren gøres bekendt med censors bedømmelse, efter at egen karakterliste i underskrevet stand er afleveret til skolens leder, der sender den til censor. Lederen af skolen foranstalter herefter en gensidig skriftlig accept af hver enkelt elevs karakter hos bedømmerne. Forhandling - mundtlig eller skriftlig - om bedømmelse af en besvarelse, hvorom der ikke er enighed, skal finde sted, hvis en af bedømmerne ønsker det. Lederen af skolen forestår forhandlingen.
Stk. 5. Ved de mundtlige prøver er censor og lærer alene under censureringen, og censor afgiver sin bedømmelse først. Der censureres efter hver elev. Ved prøvetype B i faget fysik/kemi censureres der efter hvert hold. Bedømmelsen anføres på en karakterliste, der underskrives af lærer og censor. Er karakteren ikke fastsat på grundlag af enighed, anføres tillige lærer og censors særkarakterer.
Stk. 6. Når bedømmelsen er afsluttet, indfører lederen af skolen de afgivne karakterer i den godkendte prøveprotokol. Kun den fastsatte karakter meddeles eleven.
Stk. 7. Karakterlisterne skal opbevares af skolen mindst et år.
Kapitel IX
Indberetning om prøvernes udfald§ 36. Umiddelbart efter prøverne sender lederen af skolen indberetning om deres udfald til Kultur- og undervisningsdirektoratet, jfr. § 8.
Kapitel X
Afgangsbevis§ 37. Skolen udfærdiger afgangsbevis for elever, der udskrives af skolen efter undervisningspligtens ophør, jfr. Landstingsforordning om folkeskolen § 35.
Stk. 2. Afgangsbeviset skal indeholde følgende oplysninger:
a) Elevens fulde navn og personnummer.
b) Dato for udskrivning.
c) Klassetrin og skolens navn. Hvilke fag undervisningen har omfattet i 1. - 9. klasse samt fagenes timetal i 9. klasse.
e) Hvilke fag og timetal undervisningen har omfattet efter 9. klasse.
f) For fag med kursusdelt undervisning angives det, om undervisningen er givet på grundkursus, på udvidet kursus eller uden kursusdeling.
g) De senest afgivne standpunktskarakterer i fagene jfr. § 34 med angivelse af, på hvilke klassetrin karaktererne er givet. For elever, der udskrives af skolen i et skoleår, påføres lærerens bedømmelse af elevens faglige standpunkt ved udskrivningstidspunktet.
h) Prøvebevis med anførelse af de karakterer, der er opnået ved afgangsprøver og udvidede afgangsprøver. For elever, der har været til samme prøve flere gange, anføres kun den højeste prøvekarakter. Er den højeste prøvekarakter opnået ved en prøve, der er aflagt ved en anden skole, anføres denne karakter, såfremt eleven fremlægger dokumentation for den opnåede karakter i form af originalt afgangsbevis/prøvebevis fra den anden skole. På et prøvebevis, hvor der er anført karakterer opnået ved en anden skole, mærkes disse med et x), og nederst på beviset påføres følgende: Prøvekarakterer mærket med x) er overført fra afgangsbevis/prøvebevis udstedt af (skolens navn og adresse).
Stk. 3. Skolen kan herudover give en samlet udtalelse om eleven.
Stk. 4. Afgangs- og prøvebeviset udfærdiges på skema, der er godkendt af Kultur- og undervisningsdirektoratet.
Stk. 5. Kopi af udstedte afgangs- og prøvebeviser indsendes til Kultur- og undervisningsdirektoratet.
Kapitel XI
Andre bestemmelser§ 38. Ved klage over prøverne, herunder over karakterer, der indgår på afgangs- eller prøvebevis, skal klagepunkterne præciseres og begrundes. Klagen indgives til lederen af skolen af den eller de berørte elever, forældre eller lærere snarest og senest 4 uger efter at bedømmelsen er meddelt eleven. Lederen af skolen indhenter udtalelse fra lærer og censor og indsender klagen og udtalelserne til direktoratet med sine kommentarer.
§ 39. Kultur- og undervisningsdirektoratet kan i særlige tilfælde tillade fravigelse af de givne regler, herunder ændringer af prøveformer ved de mundtlige prøver.
Stk. 2. Fyldestgørende ansøgning herom med indhentet udtalelse fra sagkyndige institutioner indsendes, så de er Kultur- og undervisningsdirektoratet i hænde senest 1. februar det år prøven afholdes.§ 40. Kultur- og undervisningsdirektoratet har det overordnede tilsyn med prøvernes gennemførelse. Uregelmæssigheder og tvivlsspørgsmål omkring prøverne forelægges direktoratet til afgørelse.
§ 41. Direktoratets afgørelse efter denne bekendtgørelse, bortset fra afgørelse om lærerens tjenstlige forpligtelser, kan ikke indbringes for højere myndighed.
Kapitel XII
Ikrafttræden m.v.§ 42. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1987. Samtidig ophæves cirkulære 2/80 af 12. december 1979 om folkeskolens afsluttende prøver m.v.
Stk. 2. Kultur- og undervisningsdirektoratet kan fastsætte nærmere regler til gennemførelse af de i bekendtgørelsen nævnte foranstaltninger, herunder eventuelle overgangsbestemmelser.
Grønlands Hjemmestyre, den 8. oktober 1987
Jens Lyberth/
Aqigssiaq Møller